Celebrity

Kom med indenfor til Jennifer Lopez’ 50-års fødselsdagsfest – og se stjernens vilde look

- 26/07/2019

Prisen for årets fest er hermed uddelt. Det så i hvert fald sådan ud, da Jennifer Lopez fejrede sin 50-års fødselsdag med et kæmpe brag af en guldfest i Miami. Kom med indenfor til den overdådige fødselsdagsfest her.

Den Bronx-fødte sangerinde, sangskriver, skuespillerinde, danser og modedesigner, Jennifer Lopez, fyldte utroligt nok 50 år tirsdag den 24. juli.

Det er svært at begribe, at J.Lo er rundet de 50, men ikke desto mindre var det altså det, der skete tidligere på ugen, og det gik (mildt sagt) ikke ubemærket hen.

250 gæster var inviteret til et brag af en fødselsdagsfest med guldtema, og festlighederne blev afholdt i Miami hos jetset-duoen, Emilio og Gloria Estefan. Emilio arbejdede med Jennifer Lopez på hendes allerførste album, og derfor har de en meget tæt familielignende relation.

Miami-huset var smukt dekoreret i råd med aftenens tema, og således hang der kæmpe guldkugler overalt udendørs.

Foto: MEGA kom-med-indenfor-til-jennifer-lopez-50-aars-foedselsdagsfest.jpg

Og der var da heller ingen smalle steder indendørs ved J.Los guldfest.

Forretningsmanden, Umar Kamani, der står bag tøjmærket PrettyLittleThing sponsorerede festen til ære for Jennifer Lopez. DJ Khaled stod bag mixerpulten, og sangerinden Ashanti sang, mens en enorm fødselsdagskage blev serveret for den mange gæster.

Foto: MEGA kom-med-indenfor-til-jennifer-lopez-50-aars-foedselsdagsfest-2-elle.dk_.jpg

Jennifer nød selvfølgelig aftenen sammen med sin forlovede, den tidligere baseball-spiller Alex Rodriguez, og fødselaren havde da også valgt et outfit lidt udover det sædvanlige.

I hvert fald beviste Jennifer Lopez – med sin ’barely there’ guldkjole fra Versace, at alder bare et er tal, og at Jenny from the Block stadig har, hvad der skal til.

Foto: MEGA jennifer-lopez-foedselsdag-versace-elle-dk.jpg

Parret, der blev forlovede i marts 2019, festede som om, der ikke var nogen i morgen.

Og til vores store fornøjelse delte de gerne ud af festlighederne på deres respektive Instagram-profiler. Se bare hvordan parret, der begge er forældre til to børn fra tidligere forhold, fyrede den af ved DJ-pulten:

Og til en rigtig fødselsdagsfest hører der sig selvfølgelig også gaver til. Alex Rodriguez’ gave til sin udkårende var dog ikke lige til at pakke ind, og derfor havde sangerinden allerede tidligere på dagen fået den foræret.

Den 43-årige stolte forlovede gav nemlig Jennifer Lopez en rød Porsche 911 GT3.

Læs også: Jennifer Lopez fylder 50 år – vi kigger tilbage på hendes liv og de bedste looks gennem tiden.

Vi ønsker endnu engang Jennifer Lopez tillykke med fødselsdagen – og så sætter vi os klar og venter på den næste store fest i sangerindens liv. Nemlig det kommende bryllup, der vist kun kan blive legendarisk!