En af musikbranchens største popprinsesser - hele verdens Selena Gomez - fylder 24 år idag. ELLE vifter med flaget og fejrer Selena Gomez ved at kigge nærmere på, hvordan den mørkhårede skønhed er blevet så hot, som hun er i dag.
I dag fylder den smukke latinobabe, Selena Gomez, 24 år og man må sige, at hun på få år har været igennem mere, end hvad de fleste af os kan prale med.
For at fejre den smukke Selena, har vi valgt at se tilbage på hendes imponerende liv og karriere både professionelt og personligt.
Selena Gomez kan nemlig i en alder af blot 24 år, både kalde sig selv for skuespillerinde, sangerinde og den person med flest følgere på Instagram – i hele verden!
Den mørkhårede skønhed fik sine første pris-nomineringer efter hovedrollen i Disneys tv-serie “Wizards of Waverly place”. Siden har Selena skabt et navn for sig selv med flere store roller i både film og tv-serier.
Læs også: Miranda Kerr er blevet forlovet med sin drømmefyr
Men det er især i musikbranchen, at Selena er slået igennem og kan nu kalde sig selv for en vaskeægte popprinsesse. I 2013 udgav Selena den ørehængende single ‘Come And Get It’, der strøg direkte indpå Billboard listens top 10, og i 2015 sang hun modellerne ned af catwalken til tidens mest hypede modeshow af dem alle: Victoria’s Secret Fashion Show, og i 2016 udgav hun så megahittet ‘Hands to Myself’.
Og Ikke nok med det, så har Selena Gomez (som de fleste nok er bekendt med) i flere år datet den verdenskendte popstjerne, Justin Bieber, samtidig med, at hun kan kalde sig BFF med Taylor Swift.
Se også: Her er den danske model, som Leonardo DiCaprio dater
Selena Gomez er selvfølgelig også med helt fremme, når det gælder mode og stil, og hun har derfor også være på forsiden af både ELLE, Cosmopolitan, Teen Vogue og Grazia Daily. Men udover det faktum, at hun har et imponerende CV og et liv de fleste af os misunder, så er hun også den person, der har det mest ‘likede’ billede på Instagram. Fra hele ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke til den smukke sangerinde – vi glæder os til at følge med i dit 24. år! I galleriet har vi samlet en række billeder til dig af den altid smukke Selena Gomez!