Celebrity

Carine Roitfeld fylder 61 år i dag – ELLE siger tillykke!

- 19/09/2015

Parisienne med stort P, tidligere chefredaktør for fransk Vogue og nu chefredaktør for sit eget magasin. Carine Roitfeld har nået meget i sit fashionable liv, der i dag tæller 61 år. ELLE siger tillykke!

Carine Roitfeld må siges at være en betydningsfuld dame, når det gælder internationale mode. Med 10 år som chefredaktør for fransk Vogue har hun for alvor sat sit præg på modeverdenen og et utal af catwalks, shows, forsideskydninger og stilfulde looks.

ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal Christiansen, sender et stort tillykke til en kvinde, hvis aftryk i modeverdenen i den grad har sat sig fast: “Dagens fødselar er vel nok mest kendt for sin chikke franske stil OG sine 10 år som chefredaktør på Vogue Paris, men faktisk startede Carine Roitfeld sin modekarriere som stylist for fransk ELLE. Og med en netværk, der spænder fra Tom Ford til Karl Lagerfeld har hun i den grad sat sit (chikke) aftryk på modeverdenen gennem årtier. Herfra skal lyde et stort tillykke til dagens fødselar”.

Se også: ELLE og Nicole Kidman i Milano for Omega

Carine Roitfelds tydelige aftryk i modebranchen ses senest i forbindelse med hendes opsigelse som chefredaktør for fransk Vogue i 2010. Her overraskede hun hele modeverdenen, da hun efter de ti år som chefredaktør for fransk Vogue, valgte at sige sin stilling op. Se dét var en nyhed, der kunne få verdens fashionistaer ned fra deres Louboutin-stiletter og i stedet rette øjnene mod Carine – for hvordan kan man sige op på fransk Vogue? Det kan man, når man hedder Carine Roitfeld, og ikke er bange for at tage en ny udfordring op.

Se også: Nyt smugkig på H&M x Balmain

I 2010, to år efter sin opsigelse hos fransk Vogue, lancerede hun nemlig sit helt eget hjertebarn – magasinet CR Fashion Book, der er et magasin med en personlig vinkel, som udkommer hvert halve år. En personlig vinkel, der selvfølgelig skal komme fra Carine Roitfeld selv, og som allerede blev tydelig i første udgave af magasinet. Magasinets første udgivelse havde temaet rebirth på forsiden og var lavet med udgangspunkt i fødslen af Carines eget barnebarn, Romi.

Se også: Chefredaktricen rapporterer fra Michael Kors SS16-show

Udover både at have været chefredaktør for fransk Vogue – og chefredaktør for sit eget magasin – har Carine Roitfeld også sat sit tydelige aftryk i andre dele af modebranchen.

Som helt ung var hun model og senere skribent og stylist for fransk ELLE (Jaa!), mens hendes efterfølgende år blandt andet bød på et betydningsfuldt venskab med den über anerkendte fotograf, Mario Testino. De to mødte hinanden på en skydning i 1990 for Vogue Bambini og blev efterfølgende så gode venner, at de begyndte at samarbejde om store modeskydninger for både fransk ELLE og Vogue. Et samarbejde, der for alvor manifisterede Carine Roitfelds navn i branchen og som senere affødte store kampagner for Tom Ford og Gucci.

Se også: Dagens drømmekøb… Sophie Bille Brahe ørering

I år 2000 kunne Carine Roitfeld så kunne skrive chefredaktør for Fransk Vogue på sit CV, der under hendes ledelse, er blevet kendt for at være den mere sexede og vilde udgave af Vogue verden over. Samme år bliver Carine også Global Fashion Director hos Harpers Bazaar, hvilket er et job, hun sideløbende kører med CR Fashion Book den dag idag.

… Man kan vist roligt tage hatten af for denne seje, franske kvinde, der med sin 61-års fødselsdag i dag, er et symbol på, at man i en alder af 60+ år sagtens kan være både fransk chik og den person i hele verdenen, der bærer et pencilskirt mest stilet og sexet!

Her på ELLE er vi fan af den franske parisienne og sender et stort tillykke mod byernes by, Paris!

Vi har samlet et række billede af Carine Roitfeld i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder på computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du med mobilen, ‘swiper’ du bare!