Kylie Jenner er en af verdens største reality-stjerner. Hun har sin egen kosmetiklinje, er med i et af verdens største reality-shows 'Keeping Up With The Kardashians', og nu kan den hypede Insta Queen så også tilføje sangerinde på sit CV. Hør Kylie Jenners debut som sangerinde og bedøm selv resultatet...
Breaking! Kylie Jenner har startet en sangkarriere, uden du måske har lagt mærke til det.
Tidligere i år lancerede Kylie Jenner musikvideoen ‘Terror Jr – 3 Strikes’ som promovering for kosmestiklinjen ‘Kylie Cosmetics’, som indtil videre har taget verdens kvinder med storm.
Videoen har siden offentliggørelsen sået tvivl blandt fans om, hvorvidt det var Kylie Jenner, der sang i videoen, eller om hun bare var med som fysisk promovering for Kylie Cosmetics.
Det interessante er nemlig, at gruppen ’Terror Jr.’ hidtil ikke har eksisteret før udgivelsen af sangen ‘3 Strikes’ i forbindelse med kosmetik-reklamen.
Men nu har Kylies fans fundet beviser, der tyder på, at det er Kylie Jenners stemme, man kan høre i videon. Kylie står nemlig som registreret sangerinde på nummeret ifølge ascap.com.
Se også: Se Kylie Jenners ekstreme skønhedsforvandling
Nedenfor kan du se musikvideoen til ’Terror Jr. – 3 Strikes’ og selv bedømme Kylie Jenners sangtalent:
Det bliver spændende at se, om Kylie går i søsteren Kim Kardashians fodspor, der i 2011 udgav nummeret ‘Jam (Turn It Up)‘.
Man kan fristes til at stille spørgsmålstegn ved, om den nye mulige sangkarriere er endnu et påfund fra en Jenner/Kardashian i forsøget på at blive kendt for andet end ‘Keeping Up With The Kardashians’, eller om Kylie Jenner faktisk overvejer at satse på musikkarrieren?
Læs også: Skønhedsredaktørens 10 november-favoritter
Vi vil lade det være op til dig at vurdere, hvorvidt Kylie Jenner har et musikalsk talent eller ej, men vi glæder os til at se, om det er den sidste sang fra Kylie Jenner, eller om det kun er begyndelsen på en sangkarriere.