Celebrity

Kate Moss med sort, kort hår for Louis Vuitton

- 06/03/2013

Supermodellen Kate Moss er kendt for sit lyse look, men det ændrede Louis Vuitton i dagens anledning ...

Supermodellen Kate Moss er, på trods af, at hun efterhånden er ganske pensionsmoden i modelbranchen, stadig et super-hot navn på catwalken.
Hver sæson de seneste år har Kate Moss været fast inventar, når Marc Jacobs har vist sin kollektion for det franske mærke Louis Vuitton under den franske modeuge i Paris, og vi har ikke set hende betræde andre catwalks under de internationale modeuger.

I sommer så vi Kate Moss være dårende dejlig i lyse farver og fjer, og efter showet delte hun et lidenskabeligt kys med Marc Jacobs backstage til ære for pressen.

I 2011 blev der også talt en del om Kate Moss’ optræden på Louis Vuitton-catwalken, da hun indtog rampelyset i et par hotpants og en cigaret i minden, som hun ivrigt røg på.

 

Kate Moss på catwalken for Louis Vuitton i 2011.

I år har Marc Jacobs valgt at lade Kate Moss tiltrække sig yderligere opmærksomhed ved at lade hende style med en sort, korthåret paryk.
Og selvfølgelig delte de to stjerner da atter et kys backstage efter showet – Marc Jacobs iført fashionabel pyjamas!

 

T.v.: Kate Moss og Marc Jacobs kysser efter Louis Vuittons show i sommeren 2012.
T.h.: Igen må Kate Moss og Marc Jacobs fejre et veloverstået show med et kys under modeugen i Paris …