Celebrity

Gigi Hadid hiver Lip Sync Battle-sejren sikkert hjem

- 26/02/2016

Det gik hverken stille eller forsigtigt for sig, da Gigi Hadid indtog scenen til Lip Sync Battle i USA for et par timer siden. Den 20-årige it-girl og model udviste et talent, som de færreste anede, at hun havde, da hun fyrede den af på scenen til god, gammel og nostalgisk 90'er musik.

I gårsdagens afsnit af den amerikanske reality-konkurrence, Lip Sync Battle, kæmpede den internationale it-girl og model, Gigi Hadid mod Teen Wolf-stjernen, Tyler Posey. 

Nu er det naturligvis ikke fordi, at vi skal gnide salt i det nok forholdsvis store, sviende sår, som Tyler Posey må sidde med i dag efter nederlaget til Gigi og det kvindelige køn, så lad os bare sige, at han skulle være stået tidligere op, hvis han skulle have haft en chance. 

Gigi Hadid var nådesløs, og havde så sandelig taget filosofien om, at alle kneb gælder, til sig, hvilket bestemt viste sig at være en fordel for den smukke it-girl. 

Hun opstrådte et lille, sort og meget stramt catsuit, der lige præcis var lynet tilpas meget ned, til at vise hendes flotte kavalergang og allerede, efter det første glimt, publikum fik af hende i lysets skær, var hun suveræn favorit til at løbe med sejren. 

For, at det så ikke skulle være nok, havde Gigi været snedig og taget endnu et kneb i brug i jagten på sejren. Hun havde teamet op med ingen ringere end Nick Carter og A.J McLean fra selveste Backstreet Boys, som joinede hende på scenen i 90’er-hittet, Larger Than Life, hvorefter, Gigi’s Lip Sync Battle-sejr var i hus. 

Læs også: Gigi Hadid fyrer den af med legendarisk boyband

Gigi Hadid viste et talent, som mange ikke før havde set fra hendes side, men ikke desto mindre, gav hun den virkelig gas med den særdeles gode rytme, hun viste sig at have i sin velskabte krop. 

Tænker man sig dog alligevel om en ekstra gang om, burde det vel i virkeligheden ikke helt komme som nogen enorm stor overraskelse, at Gigi havde det i sig. Den 20-årige model har nemlig haft en del links til musikindustrien i løbet af sin karriere.

Lige i øjeblikket er hun kærester med den tidligere One Direction-stjerne, Zayn Malik, og vi har faktisk flere gange oplevet hende i musikkens univers. Senest i Zayn Maliks musikvideo, Pillowtalk, og tidligere i ekskæresten Cody Simpsons musikvideo, Surfboard. Desuden har hun også datet Joe Jonas, så hun har rent faktisk haft en hel del år til at indhente fifs og forberede sig på det øjeblik, hvor hun fik muligheden for at stå på scenen og fyre den af. 

Gigi Hadid skabte, i samarbejde med et par af Backstreet Boys-drengene, en stemning af vaske ægte nostalgi, og så lignede hun desuden bare en million, så Tyler Posey kunne intet stille op og måtte se nederlaget i øjnene.

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet, hvor vi har samlet en masse billeder af den smukke it-girl og model, Gigi Hadid, til dig.