Celebrity

Blake Lively i vild transformation – kan du kende hende?

- 07/11/2017

Blake Lively, den blåøjede skønhed med de lange lyse lokker og det smukke brede smil, er snart aktuel i en ny Hollywood-film, som viser hende fra en ny side, som du med garanti ikke har set før. Ja, kan du overhovedet genkende hende?

Med sine bedårende blå øjne, smukt skårne silhuet og ikke mindst lange gyldne hår er det vist ikke for meget at sige, at hun er blandt Hollywoods smukkeste skuespillerinder. 

 

 

Vi taler selvfølgelig om den 30-årige Blake Lively, der nok er bedst kendt for sin rolle som Serena van der Woodsen i den populære serie ’Gossip Girl’, hvor hun spiller den smukke high-school pige fra overklassemiljøet med hang til dyre tasker og pæne mænd.

 

Læs også: De 13 mest stormfulde on/off forhold i Hollywood

 

Blake Lively har haft et hav af andre roller gennem tiden, og fælles for dem alle er, at hun altid bærer dem med en ynde, hvad enten hun er sportspige på fodboldlejr som i filmen ’Fire piger – et par jeans’, en medicinstuderende surfer-babe i ’The Shallows’, eller hun er kæreste med en superhelt, som i filmen ’Grønne Lygte’ (… der i øvrigt blev grobunden for en kærlighedsaffærer mellem Blake og Ryan Reynold, der i dag er gift og har to børn). 

 

Men nu er Blake snart aktuel i endnu en film – og vi tør godt røbe, at det er med et lidt andet look, end vi er vant til fra Blakes side af.

 

En række paparazzier har nemlig fanget Blake ’behind-the-scenes’ i forbindelse med indspilningen af hendes næste film ‘’The Rhythm Section’’ – og det er næppe os, der næsten ikke kan genkende hende? 

 

Foto: All Over Press

 

I ’The Rhythm Section’ spiller Blake Lively en kvinde, der søger hævn mod dem, der forårsagede et flystyrt, som dræbte hendes familie. Og ud fra billederne at dømme kommer vi nok til at opleve Blake Lively i en helt ny rolle, der vinker farvel til hendes glamourøse kjoler og lange lyse hår, som ellers har været ikonisk for den blonde skønhed indtil nu. 

 

Læs også: Endelig! Se de første minutter af ’Fifty Shades Freed’ i ny trailer

 

Man kan i hvert fald let associere den – ellers smukke – Blake med en hjemløs, når man ser de seneste billeder af hende fra filmsettet. Og dét gjorde ægtemanden Ryan Reynolds da også lidt grin med, med dette billede på Instagram:

 

 

#nofilter

Et opslag delt af Ryan Reynolds (@vancityreynolds) den

6. Nov 2017 kl. 2:27 PST

 

… Noget der kunne antydes som et lille payback til Blake Livelys flabede Twitter-tillykke til Ryan tidligere på året:

 

 

Så nu står de to vist lige… Og så må vi ellers vente i spænding på at se fru Lively på det store lærred i en helt ny rolle, som om muligt fejer lidt af guldstøvet under gulvtæppet og viser skønheden i en mere rå og upoleret karakter.

 

Selvom vi inden længe skal se Blake Lively i en rolle med et knapt så forførende look, kommer vi ikke udenom, at skønheden er og bliver en ægte Hollywood-darling med sine dybblå øjne og solbeskinnede lyse lokker. Og derfor kan du også få gensyn med den blonde skønhed præcis, som vi kender hende i galleriet nedenfor…