Celebrity

Kanye West har netop søgt om varemærke til en ny gren af Yeezy-virksomheden

- 16/06/2020

Den verdenskendte rapper og Yeezy-stifter Kanye West udvider angiveligt sit imperium og kaster sig over en ny branche, der ikke har med mode eller sneakers at gøre.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at den verdenskendte rapper og Yeezy-stifter Kanye West er stenrig. Hans populære Yeezy-brand blev nemlig anslået til at være knap 9 milliarder kroner værd i april 2020, mens han selv har en formue på rundt regnet formue på 23 milliarder. 

I 2015 lagde Kanye West den første mursten i det, der i dag er en verdensomspændende succes: Yeezy blev grundlagt – og med samarbejdspartnere som blandt andre Nike, Louis Vuitton og Adidas er Hr. Wests sneakers kun steget i graderne og blevet vaske ægte samlerobjekter.  

Men meget tyder på, at Kanye vil have mere – idet han er ved at udvide sit imperium med andet end konstant udsolgte sneakers…

For den verdenskendte rapper og Yeezy-stifter Kanye West stiller sig åbenbart ikke tilfreds med Yeezy-sneakers-succesen og formuen på mange, mange milliarder.

Det er nemlig netop blevet offentliggjort, at Kanye har søgt om varemærke til en ny gren af Yeezy-virksomheden, og det er en helt anden boldgade, end hvad vi ellers forbinder Hr. West med – varemærket kommer nemlig til at dække over Yeezy-makeup, ansigtsmasker, neglelakfjerner, kropsolier, vipper, hårpleje, parfume, tandpasta og deodoranter.

Læs også: Så meget er hvert Kardashian/Jenner-familiemedlem værd.

Det er ikke første gang, at Kanye sniger en fod indenfor i beauty- og kosmetikbranchen. Tilbage i 2017 søgte han nemlig om et lignende varemærke til Donda Cosmetics, der er opkaldt efter hans afdøde mor.

Endnu en beauty-linje fra den verdenskendte rapper var dog ikke lige, hvad vi havde forventet, og hans kone, Kim Kardashian West, var vist heller ikke helt på bølgelængde med sin mands beauty-projekt, da hun blev spurgt ind til det tilbage i 2017:

”Jeg har ingen idé om, hvor det kommer fra. Det er ikke sandt. Han har altid talt om at gøre ting som dette, men jeg tror ikke, at der er noget på vej”.”

Hvis Kanyes Yeezy-beauty-linje bliver en realitet, er han ikke ligefrem den første i Kardashian/Jenner-familien, der sætter sit præg på beauty-branchen.

Fru West har nemlig både KKW Beauty og KKW Frangrance, ligesom som Kanyes svigerinde Kylie Jenner har Kylie Cosmetics og Kylie Skin – som du kan læse mere om HER.

Med andre ord ser det ud til, at Yeezy-beauty bliver en del af familens voksende beauty-buisness. Gad vide, hvor stor en indtægt Kanye kommer til at kunne tilskrive sin formue på 23 milliarder med den udvidelse?

Psst! Selv om Kim og Kanye kunne gå hen og blive konkurrenter med hver sit beauty-brand, tror vi på, de sagtens kan holde business og privatlivet adskilt. Se parrets sødeste øjeblikke herunder: