Celebrity

Dater Brad Pitt denne smukke Hollywood-skuespillerinde?

- 21/01/2019

Brad Pitt og Angelina Jolie offentliggjorde deres skilsmisse i år 2016. Siden da har Hollywoods favoritskuespiller ikke haft nogle offentlige forhold, men nu siger rygterne, at hans hjerte igen banker for en smuk Hollywood-skuespillerinde.

Udover den lange liste med succesfulde filmroller er Brad Pitt også kendt for en anden ting: Sine forhold. I år 2000 sagde han I Do til Jennifer Aniston, men det blev som bekendt til I don’t i år 2005.

I år 2014 sagde den succesfulde skuespiller så igen ja til sin udkårne, der denne gang hed Angelina Jolie. Parret fik seks børn, inden de i 2016 gik hvert til sit.

Siden da har den nu 55-årige amerikaner ikke datet nogle kvinder – i hvert fald ikke offentligt – men nu siger rygterne, at Brad Pitts hjerne atter banker for en kendis.

Ifølge mediet, The Sun, har den Oscar-vindende familiefar nemlig kastet sin kærlighed på den 43-årige sydafrikanske skuespillerinde og mor til to, Charlize Theron.

Foto: MEGA brad-pitt-dater-charlize-theron-2-elle-dk.jpg

Charlize Theron ved Golden Globe Awards i januar 2019.

Mediet skriver, at parret har været venner i flere år, og at det ironisk nok var Charlize Therons daværende forlovede, Sean Penn, der i sin tid introducerede dem.

En kilde tæt på parret har udtalt, at Brad Pitt og Charlize Theron har set hinanden i cirka en måned, og at deres forhold udviklede sig over julen.

Læs også: Her er danskernes datingadfærd fra år 2018.

I sidste weekend blev parret spottet sammen, efter de begge havde været til hver deres filmvisning. Brad Pitt havde deltaget i visningen af filmen, If Beale Street Could Talk, i et privat hus i Hollywood Hills, mens den 43-årige Oscar-vinder, Theron, var inviteret til visnigen af filmen, Roma, på Chateau Marmont i Los Angeles.

Efter filmvisningerne tog Brad hen på Chateau Marmont, hvor han angiveligt sad tæt omslynget af sin nye flamme.

Parret har endnu ikke bekræftet forholdet, men vi venter i spænding på flere detaljer om Hollywoods nye it-par.

Selv om Hollywood er hjem for store drømme, er det dog ikke altid, at de romantiske forhold holder i den berømte by, og Brad Pitt har som bekendt allerede to forliste ægteskaber bag sig. Dog er der stadig en lang række kendispar, som bliver sammen i tykt og tyndt.

Der er særligt nogle par, som vi krydser fingre for, altid vil blive sammen, og du kan se nærmere på dem her. I galleriet herunder har vi samlet 18 par, som forhåbentligt aldrig går fra hinanden: