Celebrity

Se alle Josephine Skrivers smukke looks under Cannes Film Festival 2019

- 23/05/2019

26-årige Josephine Skriver har i den grad været at spotte på den røde løber til dette års Cannes Film Festival. Hun har vist sig på den røde løber hele fire gange i fire smukke outfits, og du kan se dem alle her...

Den danske topmodel, Josephine Skriver, kan indtil videre skrive en hel del på sit CV. Hun er i en alder af bare 26 år, Victoria’s Secret-engel på fjerde år og gået mere end 300 modeshows, siden hun debuterede som model i 2011.

Og maj måned 2019 har indtil videre heller ikke været en kedelig affære for Josephines vedkommende.

Den 6. maj gæstede Josephine Met Gala for første gang i en smuk blomsterkjole designet af Jonathan Simkhai. Den 10. maj hoppede hun så på et fly til Danmark, og deltog ved dette års ELLE Style Awards, og var endda presenter sammen med den danske model, Nadja Bender, og youtuberen Rasmus Brohave til prisen for ’Årets Accessory-brand’, som gik til solbrillemærket, Folk & Frame.

Foto: Lars H. Laursen

Nadja Bender, Folk & Frame-ejer, Brian Knakkegaard, Rasmus Brohave og Josephine Skriver.

Og lige nu står den så på den berømte Cannes Film Festival.

Her har Josephine været til adskillige filmvisninger, hvilket derfor også har budt på adskillige røde løber-looks, som vi heldigvis har haft fornøjelsen af at kigge på.

Se også: Se alle kjolerne fra den røde løber under Cannes Film Festival 2019

Derfor har vi i galleriet nedenunder samlet alle Josephine Skrivers smukke looks fra den røde løber ved dette års Cannes Film Festival…