Celebrity

Helen Hunt i Oscar-kjole fra H&M

- 25/02/2013

Helen Hunt valgte en budgetvenlig kjole til Oscar-uddelingen. Se den her

Mens de fleste stjerner var i dyre couture-kjoler til Oscar-uddeling i går, havde skuespillerinden Helen Hunt valgt en kongeblå kjole fra den svenske highstreetkæde H&M.

Selvom hun havde sagt til pressen, at hun var i en H&M-kjole, gik der noget tid før folk troede på det, for kjolen var eksklusiv at se på.

Michelle Williams har tidligere valgt en kjole fra H&M. Senest da hun skulle til BAFTAs i februar sidste år. Men det er første gang, at nogen dukker op på den røde løber i en highstreetkjole til selve Oscar-uddelingen.

Noget tyder på, at stjernerne har ladet sig inspirere af hertuginde Catherine af Cambridge, som flere gange har været til officielle begivenheder, iført en kjole fra et highstreetmærke.

Vi er ret vilde med Helen Hunts kjolevalg, og vi spår, at den hurtigt bliver udsolgt, når den kommer i butikkerne.

Se ELLEs top ti Oscar-kjoler her. Kan du gætte, hvem vi har placeret på førstepladsen?