Celebrity

De 14 vildeste kjoler på den røde løber ved Tony Awards 2019

- 11/06/2019

Søndag den 9. juni 2019 løb årets Tony Awards af stablen fra New Yorks Radio City Music Hall. Den røde løber var selvfølgelig spækket med kendisser i deres stiveste puds, og ELLE har samlet de 14 vildeste kjoler på den røde løber ved Tony Awards 2019 lige her.

Søndag den 9. juni 2019 stod der Tony Awards i kalenderen (for de heldige inviterede).

Eventet, der hylder Broadway-teater og -musicals, blev holdt i New Yorks Radio City Music Hall, og det var den evigt sjove James Corden, der havde fået titlen som vært ved søndagens event.

Den røde løber foran Tony Awards er altid smukt udsmykket. Det har den i hvert fald været, siden Vogues Anna Wintour ’joinede’ teamet bag Tony Awards for nogle år siden.

Læs også: CFDA Fashion Awards 2019 // Se vinderne og de bedste kjoler fra den røde løber.

Wintour har siden sin entré i teamet sørget for mindeværdige udsmykninger af awardshowets røde løber, og de sidste tre år har vi eksempelvis sukket over de smukkeste blomstervægge, som kendisserne fik taget billeder opad.

Foto: MEGA

Anna Wintour ved Tony Awards 2018.

Udsmykningen ved dette års Tony Awards skuffede naturligvis ikke, og udover det umiddelbare smukke ved dette års blomstervæg, skulle man ikke kigge mange gange for at se det bagvedlæggende budskab.

Årets blomstervæg var nemlig udført som en regnbue for at hylde New York City Pride. Sejt!

Glæd dig til at se de 14 vildeste kjoler på den røde løber ved Tony Awards 2019 i galleriet herunder – hvor gæsterne poserer opad regnbueblomstervæggen.

Swipe løs: