På mange måder levede 35-årige Ninni Kjær efter stort set alle sundhedsvidenskabens opfordringer – måske ikke overraskende hendes arbejde som ernæringsvejleder og passion for faget taget i betragtning. Hun elskede at træne og dyrkede bl.a. crossfit, yoga og løb. Efter at have spist restriktivt, vegetarisk og til tider endda vegansk i sine yngre dage havde hun nu fokus på at spise sundt, balanceret og næringsrigt. Hun nørdede sundhed, læste op på ny forskning på feltet og guidede både sig selv og sine klienter til en sundere krop.

Men der var én ting, der drillede. Ninni Kjærs cyklus var ikke regelmæssig – faktisk havde det i næsten 19 år været en sjældenhed, at hun fik menstruation.

“Da jeg var yngre, var det med cyklus ikke noget, jeg var vildt stresset over, for inden jeg ønskede at få børn, skulle jeg jo ikke rigtig bruge den til noget,” fortæller Ninni Kjær.

Da jeg var yngre, var det med cyklus ikke noget, jeg var vildt stresset over, for inden jeg ønskede at få børn, skulle jeg jo ikke rigtig bruge den til noget

Hun var i kontakt med forskellige klinikker og sundhedspersonale og vendte den manglende menstruation med dem, men de sagde, hun skulle lægge bekymringen fra sig for nu. Og der var ikke nogen af dem, der så en forbindelse mellem hendes kost og livsstil og hendes uregelmæssige cyklus.

“Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle tænke på det, men bare skulle sige til, når jeg var klar, og at vi så ville finde på noget. Jeg fik et indtryk af, at jeg sandsynligvis ville få brug for hjælp, når jeg en dag gerne ville være gravid, og jeg var ret autoritetstro dengang, så i lang tid fulgte jeg det råd,” fortæller Ninni Kjær.

KROPPENS KOMMUNIKATIONSCENTRAL

Ninni Kjær har en kandidat i fødevarer og innovation fra Københavns Universitet og går videnskabeligt til værks, når hun vejleder sine klienter om sundhed og ernæring. Som led i sit arbejde som ernæringsvejleder begyndte hun at interessere sig mere for det endokrine system. Det kaldes også hormonsystemet, fordi det er en slags kommunikationscentral, der ved hjælp af hormoner gør det muligt for kroppens celler at kommunikere med hinanden.

Langsomt gik det op for Ninni Kjær, at den uregelmæssige cyklus var et tegn på en hormonel ubalance. Ubalancen ville sandsynligvis gøre det meget svært for hende at blive gravid, hvis ikke der blev rettet op på den – men det betød også, at hun måske selv kunne løse problemet uden hjælp fra fertilitetsbehandling.

“Jeg begyndte at læse mere og mere op på, hvor mange forskellige faktorer der spiller ind på vores hormoner, og hvor afgørende balance i hormonerne er for, at vi eksempelvis kan blive gravide,” fortæller Ninni Kjær.

Noget af det, hun særligt bed mærke i, var, i hvor høj grad hormonbalancen er bundet op på de mikro- og makronæringsstoffer, vi får gennem vores kost, og at det ikke kun handler om, hvordan og hvor meget vi spiser i dag. Ninni Kjær kunne læse sig frem til, at ubalance i hormonerne også kunne skyldes, at man tidligere i sit liv havde været udfordret på sin spisning. Hvis man f.eks. har haft en spiseforstyrrelse som ung, kan det virke som en vedvarende stressor (noget, der forårsager frigivelse af stresshormoner, red.) for ens krop, fordi den stadig ikke helt har ‘genvundet tilliden til’, at den fremover vil få nok af de rigtige næringsstoffer.

“Jeg lavede nogle specifikke tests, hvor jeg målte forskellige hormoner, bl.a. kønshormoner, kortisol og melatonin. Jeg kunne se, hvor der var nogle udfordringer, for der var en vis ubalance.” “Men det betød også, at jeg vidste, hvad jeg skulle lave om på, og jeg kunne se, at en af de ting, jeg havde brug for, var, at jeg skulle have noget mere ro i mit system,” fortæller Ninni Kjær.

Hun begyndte at justere på sin kost og træning. Den daglige træning blev skiftet ud med gåture. Hun begyndte at spise mere mad, end hun havde været vant til, for at overbevise sin krop om, at der var nok næring, og at genoprette kroppens indhold af vigtige vitaminer og mineraler. Og så begyndte hun at fokusere på at få endnu flere animalske produkter, der var rige på fedt og de mikro- og makronæringsstoffer, hendes krop havde brug for – for igen at få balance i hormonerne. Ninni Kjærs krop svarede med det samme. Seks uger senere havde hun ikke bare fået sin menstruation igen – hun var også blevet gravid.

“Det er jo ikke altid nok bare at lægge sin kost og træning om, og det er jo ikke altid, at man vil få resultater på seks uger. Det er et ret vildt eksempel, men det er min personlige historie, og jeg har lært enormt meget af forløbet,” fortæller Ninni Kjær, der venter sit første barn omkring årsskiftet.

FRA DRØMMEGRAVIDITET TIL FERTILITETSPROBLEMER

Mens mange ting er målbare, når det kommer til kvindens cyklus, hormoner og fertilitet, så er der andre, det er sværere at tolke og handle på. 10-15 % af de par, der opsøger barnløshedsbehandling, får tildelt diagnosen uforklarligt infertile, og 33-årige Alona Vibe, der arbejder som fotograf, og hendes kæreste er et af dem – til deres store overraskelse.

Det var nemlig let som en leg, da Alona Vibe blev gravid første gang. Hun havde i årevis brugt appen Natural Cycles i stedet for hormonelle præventionsmidler og derigennem lært sin krop og regelmæssige cyklus virkelig godt at kende. Da hun og hendes kæreste besluttede sig for, at de var klar til at få et barn, droppede de den naturlige prævention, og nærmest øjeblikkeligt blev Alona Vibe gravid. Både graviditeten og fødslen gik stort set lige så komplikationsfrit som undfangelsen. Midt i 2020’s coronapandemi kom deres første barn, datteren Nova, til verden.

Alona Vibe og hendes kæreste havde egentlig tænkt, at der skulle være to-tre års mellemrum mellem deres børn. Men da tiden begyndte at nærme sig, og Nova fyldte to, blev familien ramt af en tragedie: Alona Vibes storebror, som led af kræft, gik bort efter et intenst sygdomsforløb.

“Det var en kæmpe sorg, og midt i den var det selvfølgelig ikke endnu et barn, der var i fokus,” fortæller Alona Vibe.

Jeg har ikke tal på, hvor mange blodprøver jeg har fået taget, eller hvor mange undersøgelser der er blevet lavet. Men den helt store variabel i mit liv og den forskel, som er meget markant fra den tid, hvor jeg blev gravid med Nova, er, at jeg er i sorg

Barnedrømmene gled i baggrunden, i al fald for en stund. Da parret begyndte at tænke på at prøve igen, snakkede de lidt om forventningerne.

“Vi tænkte, at vi hellere måtte komme i gang, for vi vidste, at det jo godt kan tage noget tid. Men samtidig tænkte vi også, at det ikke ville gælde for os, for det var jo ikke det, der var erfaringen, fra vi fik vores første barn,” fortæller Alona Vibe.

Siden efteråret 2022 har Alona Vibe og hendes kæreste forsøgt at føje et barn til familien, indtil videre uden held. I modsætning til Ninni Kjær og mange andre kvinder, der oplever, at menstruationen udebliver, er Alona Vibes cyklus regelmæssig. Lægerne har ikke kunnet finde nogen forklaring på, hvorfor hun ikke bliver gravid. Alona Vibe og hendes kæreste hører derfor til i kategorien af uforklarligt infertile.

“Jeg har ikke tal på, hvor mange blodprøver jeg har fået taget, eller hvor mange undersøgelser der er blevet lavet. Men den helt store variabel i mit liv og den forskel, som er meget markant fra den tid, hvor jeg blev gravid med Nova, er, at jeg er i sorg. På mange måder minder det om stresssymptomer, og jeg kan godt mærke, at jeg er påvirket på alle mulige måder, også hormonelt,” fortæller Alona Vibe.

Hun har snakket med sundhedspersonale om, hvorvidt sorg kan spille ind på fertiliteten, og hun fik bekræftet sin formodning om, at den kan være med til at påvirke den. Men de kan ikke rådgive om det.

“Man kan jo ikke måle på følelser, og man kan ikke medicinere eller behandle sorgen væk,” fortæller Alona Vibe, der er opvokset i en familie med terapeuter og har gået i terapi for at snakke om sorgen.

Jeg er taknemmelig for den behandling, vi får, men jeg føler stadig, at mange af os uforklarligt infertile bliver efterladt i et område, hvor vi selv må ud at skyde med spredehagl og prøve at tro på, at et eller andet vil virke

Alona Vibe og hendes kæreste er startet i fertilitetsbehandling, men sideløbende har hun gjort alt, hvad hun kunne, for at gøre oddsene så gode som muligt. Hun har tilpasset sin træning, droppet kaffen, spist efter sit blodsukkerindeks, skåret ned på kulhydrater og været i behandling hos en akupunktør, en homøopat og en osteopat.

“Jeg er taknemmelig for den behandling, vi får, men jeg føler stadig, at mange af os uforklarligt infertile bliver efterladt i et område, hvor vi selv må ud at skyde med spredehagl og prøve at tro på, at et eller andet vil virke,” fortæller Alona Vibe.

Hun har været glad for de behandlinger, hun har købt sig til, men har nu skruet ned for dem, så familien kan spare op til potentielt dyre fertilitetsbehandlinger. I mellemtiden forsøger hun at følge med i ny viden om, hvad man selv kan gøre for at påvirke sin fertilitet, men det kan virke overvældende:

“Der er en stor industri af folk, som tilbyder alle mulige fertilitetsfremmende ting. På den ene side er det fedt, at de findes, og at man ved, at der i mange tilfælde er meget, man kan gøre selv. Men det kan også føles som en jungle, hvor man kan bruge alle sine penge på behandlinger uden at vide, om det nytter noget.”

HORMONFORSTYRRELSER RAMMER HVER FEMTE DANSKE KVINDE

Fertilitetsproblemer rammer den enkelte, men det er en udfordring globalt. Ordet infertilitet tages i brug, når et par i mindst et år har prøvet at blive gravide. I 2023 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at nedsat frugtbarhed er en folkesygdom. Det skete, efter at en rapport viste, at en sjettedel af verdens befolkning i løbet af deres reproduktive alder vil opleve infertilitet.

I Danmark er det 16-26 % af alle kvinder og par med et ønske om at få et barn, der har oplevet infertilitet. Dermed er infertilitet den mest udbredte kroniske sygdom blandt unge i landet.

Der er mange årsager til, at den nedsatte frugtbarhed vokser, mens fødselstallene daler. Der er de samfundsmæssige: Kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få deres første barn, og da kvinders frugtbarhed begynder at dale allerede i slut-20’erne og styrtdykker fra midt-30’erne er det en væsentlig faktor.

Jeg oplever i stigende grad, at kvinder har en livsstil, der kan få menstruationen til at stoppe, fordi de er meget fysisk aktive, samtidig med at kroppen ikke får tilført den mængde kalorier, den forbruger

Der er de medicinske: Det kan f.eks. være nedsat sædproduktion, genetiske sygdomme eller problemer med sædvejene hos mændene, hvor problemet ligger for omkring 40 % af de infertile par, eller aflukkede eller skadede æggeledere hos kvinden, f.eks. efter en klamydiainfektion. Og så er der de adfærdsmæssige – altså livsstilsbestemte – og hormonelle årsager, der er blandt de mest almindelige årsager, og forskere anslår, at hormonelle ubalancer eller hormonforstyrrelser er ansvarlige for mellem 30 og 40 % af tilfældene, hvor kvinder oplever infertilitet.

De viser sig typisk, men ikke altid, ved en uregelmæssig cyklus, udeblivende menstruation og manglende ægløsning. I mange tilfælde er der tale om hormonforstyrrelserne PCOS (polycystisk ovariesyndrom) og endometriose, som hver femte kvinde i Danmark lider af. Men der er også mange kvinder, der har andre hormonelle ubalancer. Det kan f.eks. være for højt eller for lavt stofskifte, en overproduktion af det hormon, der sender signaler om mælkeproduktion, for lavt progesteron-niveau eller ubalance i det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH).

Tilsammen og hver for sig kan de hormonelle ubalancer føre til uregelmæssige eller manglende ægløsninger, som gør det svært – og, hvis ikke de behandles, måske endda umuligt – at blive gravid.

NY TENDENS PRESSER HORMONBALANCEN

Anette Tønnes Pedersen har set det meste. Hun er overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik, forsker i kvindelige kønshormoner og har siden 2004 arbejdet indgående med hormonforstyrrelser og infertilitet.

De seneste 10-15 år har hun lagt mærke til en tendens, hun ikke var opmærksom på før. Et stigende antal kvinder oplever, at deres menstruation udebliver, fordi de træner for meget og spiser for lidt. “Jeg oplever i stigende grad, at kvinder har en livsstil, der kan få menstruationen til at stoppe, fordi de er meget fysisk aktive, samtidig med at kroppen ikke får tilført den mængde kalorier, den forbruger.

Det er især i universitetsbyerne, at vi ser det, måske fordi der i de byer er en kultur, hvor forventningerne er høje, både fra omgivelserne og hos en selv, til, hvad man skal præstere, hvordan man skal se ud, og hvor sundt man skal leve,” fortæller Anette Tønnes Pedersen.

Hun understreger, at der ikke nødvendigvis er tale om kvinder, der er undervægtige. Ofte har de fokus på at spise sundt, og de fleste dyrker motion af lyst og ikke som straf eller tvang. Anette Tønnes Pedersen fortæller, at mange kvinder f.eks. bruger skridttæller og tilstræber at gå mere end 10.000 skridt om dagen, samtidig med at de løber og måske er ude på racercyklen i weekenden. De går ofte også i træningscenteret, måske for at lave crossfit, og føler selv, de spiser helt normalt. Men hvis der er et konsekvent mismatch mellem aktivitets- niveauet og kalorieindtaget, så begynder kroppen at prioritere, hvad den bruger energi på:

“Når kroppen går i energiunderskud, og især når der opstår et underskud af kulhydrater og fedt, skruer den ned for alt det, der ikke er livsnødvendigt. Det betyder, at den skruer ned for evnen til at lave kønshormoner, hvilket påvirker den regelmæssige ægløsning og gør det sværere at blive gravid. Kroppen er biologisk skruet sådan sammen, at den gør, hvad den kan, for at sikre, at vi overlever. Det er jo meget smart, hvis man bor i en flygtningelejr, men det er ikke meningen, når man bor i København og ikke mangler noget.”

“Vi har tilegnet os en livsstil, som går ud over produktionen af kønshormonerne og i nogle tilfælde fører til, at kvinder ikke får ægløsning,” fortæller Anette Tønnes Pedersen.

Hun fortæller, at det ofte kommer som en overraskelse for kvinderne, at det kan være for meget motion og for lidt mad, der påvirker fertiliteten ofte har de nemlig en misforstået idé om, at de burde motionere mere og spise endnu sundere for at øge chancen for graviditet.

“Når de kvinder, der har den her livsstil, forbruger flere kalorier, end de formår at indtage, kan der blive skruet ned for stofskiftet, ned for stresshormonerne, og så kan der også komme andre symptomer, f.eks. træthed, manglende energi, følelsen af depression og nedsat sexlyst. Alle de ting får kvinder til at tænke, at de bør træne endnu mere, for de er vant til at få energi af træningen,” fortæller Anette Tønnes Pedersen.

Det kan man ikke bebrejde dem, for de følger bare den vejledning, de som regel mødes med online:

“Man skal jo have indgående biologisk viden for at forstå de her mønstre. Og hvis man som helt almindelig kvinde googler, hvorfor man ikke kan blive gravid, får man ofte at vide, at man skal motionere mere og spise mindre, uagtet at man måske gør alt for meget i forvejen. Det handler om en misforstået tolkning af sundhedsråde- ne, som selvfølgelig gælder for de kvinder, der ikke træner, og som er overvægtige. Men man kan ikke gøre det endnu bedre alene ved at leve endnu sundere, hvis man er sund i forvejen.”

Anette Tønnes Pedersen fortæller, at mange af kvinderne fejldiagnosticeres med PCOS, da der er en del ligheder. Men denne tilstand kaldes funktionel hypotalamisk amenoré, og det var den, Ninni Kjær led af. For hende var der ikke tale om, at hun var undervægtig eller ikke spiste sundt. Men da hun skruede ned for højintensitetstræningen (som f.eks. crossfit og HIIT-timerne) og op for indtaget af nødvendige næringsstoffer, kom hendes krop igen i hormonel balance.

“Uanset om vi er undervægtige, normalvægtige eller overvægtige, så gælder det egentlig bare, at vi er underernærede, når det kommer til de næringsstoffer, vi har brug for for at kunne producere de her hormoner,” fortæller Ninni Kjær.

Det er slet ikke så kompliceret, som det kan lyde. Jeg råder bare folk til at spise rigtig mad og droppe forarbejdede produkter, især dem, der er kalorielette, men dermed også fattige på næringsstoffer

Hun forsøger derfor ofte at få sine klienter til at glemme alt om at forsyne kroppen med den korrekte mængde kalorier for i stedet at fokusere på at forsyne den med de rigtige næringsstoffer. Det er imidlertid ikke altid lige let i et moderne samfund, der kan føles som en forhindringsbane, hvis man vil i hormonel balance:

“Det handler ikke om kalorier eller mængden af mad, vi spiser, men om kvaliteten af den. Det kan være svært at navigere i, når vi lever i et samfund, hvor mange lider af stress, hvor der er nogle bestemte landbrugsmetoder, der fører til miljøgifte, og hvor vi har et kæmpe forbrug af hurtige, ultraforarbejdede fødevarer med bl.a. dårlig kvalitet af næringsstoffer, store mængder sukker, ultraforarbejdede fedtstoffer og også inflammatoriske omega-6-fedtstoffer,” fortæller hun.

Noget af det, hun oftest råder sine klienter til, er at skrue ned for indtaget af fødevarer med højt indhold af sukker og ultraforarbejdede fødevarer, da begge dele kan virke inflammatoriske. Hun råder dem til at droppe fedtforskrækkelsen og skrue op for indtaget af sunde fedtkilder, da fedt er essentielt for produktionen af kønshormoner. Og så prøver hun at guide dem væk fra primært at tænke på kun at spise grønt og kalorielet og i stedet huske også at indtage animalske kilder, der ofte er tætpakkede med vigtige mikronæringsstoffer.

“Det er slet ikke så kompliceret, som det kan lyde. Jeg råder bare folk til at spise rigtig mad og droppe forarbejdede produkter, især dem, der er kalorielette, men dermed også fattige på næringsstoffer.”

LIVSSTIL KAN PÅVIRKE HORMONERNE

Både Anette Tønnes Pedersen og Ninni Kjær opfordrer kvinder til at lytte til deres krop og søge hjælp, hvis de kan mærke, at der er noget galt – f.eks. hvis deres cyklus udebliver.

“Man bør være opmærksom på sin cyklus og opsøge sin læge, hvis man kun sjældent eller slet ikke har menstruation. Når det er sagt, har mange læger tidligere ikke været så opmærksomme på, i hvor høj grad livsstil kan spille ind på ens hormonelle balance og fertilitet, men der er heldigvis ved at komme mere fokus på det,” fortæller Anette Tønnes Pedersen, som råder kvinder til at søge lægehjælp, hvis deres menstruation udebliver i mere end fire måneder.

Mange opdager først de hormonelle ubalancer, når de beslutter at gøre ønsket om et barn til virkelighed. Hvis et par i et år har forsøgt at blive gravide uden held, bliver der sat gang i en række fertilitetsundersøgelser. Før man kommer i en egentlig fertilitetsbehandling, vil lægerne nemlig udføre en grundig undersøgelse for at finde ud af, hvor problemet ligger.

I en del af tilfældene er grundene til infertilitet medicinske, f.eks. problemer med æggestokkene, og så er næste skridt forskellige former for behandlinger. Men i nogle tilfælde viser de indledende undersøgelser – typisk blod- og urinprøver – at der er hormonelle niveauer, der er i ubalance. Langt de fleste hormonelle ubalancer kan heldigvis behandles.

I de tilfælde kan første skridt være livsstilsændringer. Hvis ikke arbejdet med at omlægge sin livsstil bærer frugt, kan livsstilsændringerne suppleres med andre tiltag – f.eks. med medicin, der hjælper med at regulere ægløsningerne eller hormonbalancen, og som dermed kan forbedre chancerne for graviditet.

“Både overvægt, fedme og undervægt kan være en stressor for kroppen, så det at komme i balance vægtmæssigt kan være en del af løsningen,” fortæller Ninni Kjær.

Der er mange andre ting, man selv kan gøre for at hjælpe den hormonelle balance på vej.

Kort sagt er det de generelle sundhedsråd om at spise sundt og næringsrigt, få rørt sig, men ikke motionere overdrevet, begrænse alkoholindtaget, droppe nikotinen og sove nok, der gælder – men alt med måde, så man ikke ender med at mangle basale næringsstoffer, selvom man spiser sundt, eller måske overtræne og underspise:

“Det handler om at møde den enkelte kvinde der, hvor hun er, i den individuelle rådgivning. Man skal finde ud af, hvad der rører sig i hende, og hvad der er på spil her,” siger Anette Tønnes Pedersen.