Tekst: Kristina Valberg
Rose Eken skævvrider og forskubber populærkulturen i hendes keramiske værker og silkebroderier. Hun forstørrer sætlister til kæmpestore og luksuriøse korstingsbroderier, producerer miniature trommesæt i pap, og gaffa tape bliver pølset op og brændt til keramik i hendes atelier. Rockens coole aura bliver dissikeret og får en hjemmegjort æstetik der er Ekensk og underfunding. Her i efteråret har hun udstillet i Danmark og senest i New York, der har en helt særlig plads i hendes vilde hjerte.
ELLE har snakket med Rose Eken om trommeskind, ler, kunst og kærlighed:
“Musikverdenen er for mig en utømmelig kilde af symboler, myter og fortællinger – og musik er identitetsskabende – en fællesnævner, der både deler og knytter os sammen. Min mor underviser operasangere og der har altid stået én og øvet sig eller sunget inde i vores stue. Vi havde et kæmpe stort smukt Steinway flygel stående hvilket var temmelig svært at holde fingrene fra. Så jeg har selv spillet og sunget siden jeg var helt lille. Som teenager begyndte jeg at arbejde som sceneteknikker på et teater og samtidig at lave lys for diverse punk og rock bands i det københavnske undergrundsmiljø. Alt sammen bruger jeg i mine værker og trækker på koncerter som rum for en kollektiv hukommelse”.
“Igennem nogle år har jeg broderet trommeslageres trommeskind. Jeg overfører slagmærker fra skindet til silkestof, dvs. jeg gentager aftrykkene på skindet sting for sting. Trommeskindene har alle forskellig farve, og mønstret er meget individuelt – specifikt for den enkelte musiker. Om der er brugt whiskers eller køller er meget tydeligt og det skaber en slags markering og mønster som jeg så broderer. Det er et helt andet mønster og bevægelse end de trommeskind som har fået tæsk med trommestikker – men fælles er at man tydeligt kan se rytmen aftegnet”.
“Ler er sådan et dejligt og dumt materiale og står i rå kontrast til rock idolerne stjernestatus. Ler er et tungt og klodset materiale og får tit en til at tænke på en juledekoration eller en hjælpeløst modelleret ting fra formningstimerne i 2. klasse. Samtidig er ler et særdeles poetisk og skrøbelig materiale, som kan blive til de mest tynde og sarte genstande som ledninger, mikrofonstativer eller guitarremme. Musik er bundet til nuet og øjeblikket man oplever den kilden i nakken er helt unikt og gennem leret forsøger jeg at fremmane den stemning og stoppe øjeblikket, gøre det visuelt og til et tungt objekt”.
“Metallicas gear gennem de sidste 30 år har jeg genskabt i miniaturer – dvs. guitarer, basser og trommesæt fra de 4 medlemmer der spiller i bandet dags dato hvilket resulterede i lige knap 200 guitarer/basser og 12 trommesæt. Man kunne fristes til at sige at jeg var som en besat fan men deres materiale blev fordrejet og måske endda ironiseret gennem mit maskineri. Værkerne var med på en udstilling jeg havde i San Francisco for 2 år siden og bandet lagde vejen fordi hvilket var et heldigt og nærmest surreelt øjeblik”.
“Et rejse rush får de fleste nok når de besøger New York og jeg elsker bare at gå rundt og kigge på folk på gaden – på den diversitet der er – det er polernes by – mulighedernes og bestemt også umulighedernes by! Den er super intens og bombarderer mig med indtryk og på samme tid er den er temmelig overskuelig og chillet at gå rundt i….Der er en energi som er musikalsk og som er virkelig givende – man får lyst – lyst til at skabe. Slut 2014 rejser jeg med min kæreste Søren Behnke (papfar) til Mallorca for at være i residency på CCA Andratx, hvor vi skal arbejde på en fælles udstilling på FORMAT, der åbner i starten af 2015.
Rose Eken er lige aktuel med solo-udstillingen ‘Tableu’ på Galleri V1i København, og du kan læse mere om udstillingen HER.
Se billeder fra udstillingen i galleriet.
