7 nye lagersalg + hele listen for efterårets bedste lagersalg

Det popper op med gode kollektionsudsalg, og til listen over de allerbedste har vi på ELLE tilføjet syv nye: Calvin Klein & Tommy Hilfiger, American Vintage, Hofmann Copenhagen, Adax, Wood Wood, Maria Black og Rabens Saloner.

Se også: Dagens drømmekøb…Boyy loafers

Calvin Klein & Tommy Hilfiger

Hvor:

Trangravsvej 5, 1436 KBH K

Hvornår:

Den 29. – 30. september kl 8-19

American Vintage modtager IKKE kreditkort – huske kontanter

Hvor:

Strandvejen 169A, 2900 Hellerup

Hvornår:

Den 30. september kl. 15-20

Hofmann Copenhagen 

Hvor:

Mikkel Bryggersgade 1, 1460 KBH K

Hvornår:

Den 30. september kl. 12-19

Den 1. – 2. september kl. 12-18

Adax

Hvor:

Vestre Hedevej 18, 4000 Roskilde

Hvornår: 

Den 1. oktober kl. 15-20.

Den 2. oktober kl. 14-19.

Den 3. oktober kl. 10-14.

Wood Wood 

Hvor:

Olivia Hansens Gade 2, 1799 KBH V

Hvornår:

Den 1. – 4. oktober kl. 11-18

Maria Black

Hvor:

Lille Strandstræde 14D, 1254 KBH K

Hvornår:

Den 1. oktober kl. 15-19

Den 2. oktober kl. 14-19

Den 3. oktober kl. 11-16

Rabens Saloner

Hvor:

Amerikavej 15A, 1756 KBH V

Hvornår:

Den 2. oktober kl. 10-17

Den 3. oktober kl. 10-14

Psst…klik dig igennem galleriet og se resten af efterårets bedste lagersalg!

Stem på din favorit til Dansk Design Talent – Magasin Prisen 2015!

Fra i dag kan du stemme på det danske designtalent, som du synes skal vinde designkonkurrencen Dansk Design Talent Prisen, et modeshow til CPHFW i januar samt 500.000 kr. Prisen, som blev afholdt første gang i 2013, er skabt af DANSK Magazine og Magasin i et forsøg på at sætte fokus på morgendagens store designere.

Designerne er valgt af særligt udvalgte branchefolk og medier, som også har tildelt hver designer en mentor i form af en veletableret designer eller kreativ direktør samt en dansk sangartist, som fungerer som designtalenternes inspirationskilde og ambassadør. Designerne har kreeret fem outfits til deres respektive artister, som vil blive promoveret af artisterne selv ved koncerter og arrangementer.

Se også: ELLEs designer-darling Mark Tan hædres af Kronprinsparret

De fire udvalgte designtalenter, deres mentorer og artister er:

Maikel Tawadros/Peter Ingwersen/Navneløs

Nicholas Nybro/Bitte Kai Rand/Saint Cava

Tatiana Andersen Camre/Julie Fagerholt/Anya

Tonsure/Soulland/Scarlet Pleasure

Din stemme tæller i samarbejde med et panel bestående af fagligt kompetente danske og internationale branchefolk og modespecialister. Så gør ligesom resten af ELLE-redaktionen og go vote lige HER!

Psst…vi har samlet designtalenter, deres mentorer og artister i galleriet – klik eller ‘swipe’ dig igennem billeder.

Dagens drømmekøb…Boyy loafers

Et par loafers – eller i dette tilfælde loafurs, er essentielle i en efterårsgarderobe, og med Boyy’s fortolkning kan du være sikker på at holde forkølelsen på afstand den kommende tid. De pelsede sko præges af en guldkæde, som giver det nuttede udtryk et eksklusivt twist, og vil peppe ethvert hverdagslook op.

Se også: ELLEs designer-darling Mark Tan hædres af Kronprinsparret

Om skoene siger ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh:

“Boyys pelsede ’loafurs’ er vildt cool, og efter jeg har prøvet dem på og mærket, hvor smørbløde de er, står de kun højere på ønskelisten…” 

Du kan få fat i de lækre loafurs til 5.200 kr. lige HER!

ELLEs designer-darling Mark Tan hædres af Kronprinsparret

Mark Tan, som klart var en af ELLEs favoritter under modeugen i august, modtager den 3. oktober Kronprinsparrets Stjernedryspris i forbindelse med deres store prisuddeling Kronprinsparrets Priser, hvis formål er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk, grænlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde.

Den unge designer har allerede markeret sig i Danmark med sit særlige talent og har blandt andet modtaget DANSK Design Talent Prisen sidste år. Nu hædres han med Stjernedrysprisen for sit på én gang cool, klassiske og innovative design samtidig med, at han har fokus på bæredygtighed i produktionsprocessen. 

Om modtagelsen af prisen udtaler Mark Tan til ELLE:

“Det er en kæmpe anerkendelse at modtage Stjernedrysprisen. Jeg er enormt glad for at modtage prisen, da den udover at være et kæmpe skulderklap også medbringer en masse omtale, som selvfølgelig er rigtigt vigtigt, da vi stadig er et ungt brand. Jeg er meget taknemlig.” 

Se også: Kom til Storm & Marie lagersalg og se hele listen med lagersalg dette efterår

Billedkunstner og forfatter Amalie Smith bliver den anden modtager af stjernedrysprisen, og du kan se hele showet live på DR1 kl. 20, hvor også modtagerne af Kulturprisen samt den Sociale Pris bliver afsløret. 

Vi kunne ikke være mere enige i Kronprinsparrets afgørelse og ønsker Mark Tan og resten af prismodtagerne et stort tillykke!

Kom til Storm & Marie lagersalg og se hele listen med lagersalg dette efterår

Endnu et lækkert lagersalg er annonceret, og det er noget vi ELLEsker på redaktionen – god kvalitet til gode priser.

Storm & Marie står for tur og holder kollektionsudsalg, hvor du kan finde både nye og ældre kollektioner – og der bliver trukket op til 80 % af prisen, så der er virkelig noget at komme efter!

Se også: Dagens highstreet-fix: Stiletter med snøre

Så tag din bedste veninde, mor eller kæreste under armen og gør et godt køb. Hvis I rammer lagersalget den første dag, er der endda gratis kaffe, mmh…

Hvor:

Ryesgade 19C, 2200 KBH N.

Hvornår:

Tirsdag den 29. september kl. 14-19.

Onsdag den 30. september kl. 14-19.

Torsdag den 1. september kl. 14-19.

Psst…vi har samlet efteråets bedste lagersalg i galleriet – klik dig igennem og bliv opdateret!

Dagens highstreet-fix: Stiletter med snøre

ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, er for nyligt vendt hjem fra en tur til Milano, hvor hun toppede sine outfits med et par nye stiletter fra Zara med snøre.

Stiletterne blev både brugt om dagen til en denim-nederdel, men var også perfekte til aftenbrug, hvor outfittet bestod af en lang kjole.

Se også: Dagens stiltip: Sådan styler du tendensen fra det vilde vesten

Dagens highstreet-fix er derfor perfekt både til hverdag og fest, og ELLEs digitalredaktør er derfor glad for sit seneste køb;

“Jeg har drømt om et par af Alaïas smukke stilletter sådan cirka i hundrede år, og imens jeg drømmer videre, har jeg investeret i dette smukke par fra Zara – pretty cool huh?”

Dagens highstreet-fix er fra Zara og koster 459 kr. Find dem online HER!

Won Hundred præsenterer ‘Mini’-kollektion til børn

 

Won Hundred er klar med en nyhed til alle de af deres fans, der har mindre børn og gerne vil klæde dem stilfuldt.

 

Fremover vil det nemlig være muligt at bringe Won Hundreds minimalistiske univers ind i børnenes garderober, da Won Hundred netop har lanceret deres ‘Mini’ kollektion til børn.

 

Se også: Gardenia og Shoe Biz inviterer til lagersalg

 

Won Hundreds børnekollektion er lavet til børn i alderen 2-7 år og er lavet ud fra Won Hundreds velkendte minimalistiske univers, hvor der er fokus på enkle snit og den klassiske stil.

 

Kollektionen kommer i Won Hundreds velkendte farveskala og inkluderer grå, hvid, navyblå og grå. 

 

Se også: Shoppeguide: 10 lange støvler til dit efterår

 

Kollektionen kan købes online og i Won Hundreds butikker i København og Aarhus. 

 

Se hele kollektionen i galleriet!

 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Gardenia og Shoe Biz inviterer til lagersalg!

 

Så er der lagersalg hos Gardenia og Shoe Biz!

Så er der gode nyheder til dig, som er vild med lækre sko i god kvalitet, men som gerne vil spare lidt på pengepungen.

Gardenia Copenhagen og Shoe Biz Copenhagen slår nemlig dørene op for deres årlige lagersalg, hvor du kan spare helt op til 70 % på tidligere kollektioner og kollektionsprøver.

Se også: Shoppeguide: 10 lange støvler til efteråret

Udover tidligere kollektioner vil der også være aktuelle kollektionsprøver fra den nuværende efterårs- og vinterkollektion.

Hvor:

Store Kannikestræde 19, 1169 K.

Hvornår:

Mandag d. 19 oktober 2015 kl. 14.00-20.00

Tirsdag d. 20 oktober 2015 kl. 12.00-20.00

Onsdag d. 21 oktober 2015 kl. 12.00-20.00

OBS: Der tages kun imod mobilepay og kontanter.

Psst…tjek desuden resten af efterårets bedste lagersalg i galleriet.

Emilie Lilja: Sådan holder jeg mig sund

For nyligt lancerede vi her på ELLE.dk et nyt koncept, hvor vi stiller endnu skarpere på sundhed, træning og sunde vaner sammen med en masse seje (og sunde!) danske damer og mænd.

Vi startede ud med ELLEs sundhedsskribent Sara Jin Smidt, aka. Healthy Skinny Bitch, der fortalte os om træningsvaner, bedste tip og guilty pleasures.

Se også: ELLE guider: Sådan booster du dit løb

Nu er turen kommet til en anden sej og sund dame – nemlig dj, blogger og model Emilie Lilja. Emilie Lilja driver til dagligt bloggen Emilielilja.com og pt. befinder hun sig i det solbeskinnede Los Angeles, hvor hun lever livet som model, men får selvfølgelig også tid til en masse træning. 

Læs med her, og bliv klogere på Emilie Liljas træningsvaner i Los Angeles, bedste sundhedstip og hvorfor det er vigtigt at have én ugentlig ‘cheat-day’, hvor hun byder alt dét, der indeholder sukker velkommen! 

Navn: Emilie Lilja

Alder: 27 år

Job: DJ / Model / Blogger på EmilieLilja.com

Færdiggør sætningen…

For mig er sundhed… Træning, sund kost og dét at føle mig tilpas i min krop.

Mit yndlingsmåltid… Morgenmad! Jeg er altid herre sulten, når jeg vågner, og jeg elsker min yoghurt med havrefras!

Ingen dag uden… Vand! Jeg har altid været så dårlig til at drikke vand, men er nu blevet ret god til det, og jeg har endelig forstået pointen ved at drikke de 2 liter om dagen. Min hud ser så meget bedre ud.

Jeg træner… En blanding. Her i LA hvor jeg bor et par måneder nu, laver jeg en del forskelligt, så jeg ikke kommer til at kede mig. 1 x Soulcycle, 1 x hiking, 1 x styrketræning i fitnesscenteret samt løb 3 x om ugen – dét er nogenlunde fordelingen af min træning på en uge.

Træning gør mig… Stærk. Godt tilpas. Uovervindelig. Jeg elsker følelsen af at have præsteret, og jeg er en skide dårlig taber, så jeg fokuserer meget på at forbedre mig konstant og sætte mål op for mig selv. Det giver mig også en times pusterum om dagen, hvor jeg ikke behøver at tænke på arbejde og alt det andet, der foregår omkring mig. Dén ene time fokuserer jeg udelukkende på at træne.

Den perfekte dag starter med… Den perfekte playliste i ørerne og så ud og løbe en tur, inden jeg spiser min højtelskede morgenmad, checker mails og bliver opdateret på de sociale medier.

Lørdag formiddag kan man finde mig… På hiking-ruten i Runyon Canyon Park, efterfulgt af en kaffe på Alfred´s i West Hollywood (Var jeg hjemme i København, ville du finde mig på Granola med min kæreste).

Min guilty pleasure er… Alt der indeholder sukker! Jeg har cheat day hver søndag, hvor jeg giver mig selv frie tøjler til at spise, hvad end jeg har lyst til! Fordi jeg har et job, der kræver at jeg passer meget på min krop og overholder nogle bestemte mål, MÅ jeg bare skeje ud i ny og næ, og det sker oftest om søndagen, hvor der er bland selv slik og McDonalds eller en pizza på menuen… Cheat day er verdens bedste dag!

Mit bedste sundhedsstip er… Husk at drikke vand! Det er vigtigere, end du tror.

Vil du gerne læse endnu flere sunde tips fra seje og sunde danske kvinder og mænd?

… Så stay tuned og følg med på siden – den næste person, som vi sætter fokus på er ernæringsekspert Christian Bitz.

Kom til Hugo Boss lagersalg

Dét at kalenderen siger efterår betyder ikke kun, at vi tager hul på en ny sæson, men også at der er masser af rabatter at spare på lækkert mærketøj.

 

Du kan blandt andet glæde dig til HUGO BOSS’ årlige kollektionssalg, som byder på masser af gode varer og samples fra både forår/sommer- og efterår/vinterkollektionen.

 

Alle brands i HUGO BOSS’ portefølje vil kunne findes til billige priser til både mænd og kvinder: HUGO, BOSS, BOSS Orange og BOSS Green.

 

Se også: Shoppeguide: 10 lange støvler

 

Lagersalget foregår onsdag d. 30. september og torsdag d. 1. oktober fra kl. 10-20.

 

Adressen er: Marketenderiet, Gammel Køge Landevej 22, Valby.

 

Der kan betales med kreditkort og kontanter.

 

Psst…klik dig igennem galleriet, og se resten af efterårets bedste lagersalg.

 

Dagens beauty-tip: Bruger du din solpudder korrekt?

Solskinspudderen er genial om sommeren og giver den perfekte glød og fremhæver på fineste vis sommerkuløren. Men selvom sommeren er forbi, kan man sagtens fortsætte solsinspudder-tendensen lidt endnu, og netop bruge den til at forlænge sensommergløden lidt. 

ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, påpeger dog, at der er to ting, der er vigtige at huske, når det gælder solskinspudderen.

Se også: ELLE-redaktionen tester: Hvilken hårkur skal du bruge?

Det er første er, at det er utroligt vigtigt, at man bruger den rigtige nuance. Dét gælder naturligvis også, når det kommer til almindelig pudder, blush eller valget af foundation, men Kirstine påpeger, at det er særligt vigtigt, når det gælder solskinspudderen:

“Solskinspudder kan hurtigt komme til at syne unaturligt, hvis man bruger en forkert nuance, eller hvis man påfører den som en almindelig pudder. Og netop fordi en solpudder tilfører så meget farve/glød, er det vigtigt at tænke ekstra meget over det, når der kommer til dette produkt. Jeg anbefaler, at man finder en tone, der er 1-2 toner mørkere end din egen hudtone og prøver at undgå de ’orange’ af slagsen,”  fortæller Kirstine.

Se også: Dagens beauty-tip: Så tit skal du vaske hår

For at opnå den perfekte naturlige glød, anbefaler Kirstine, at du lægger din solpudder på de områder, hvor solen helt naturligt ville ramme dit ansigt på en sommerdag; ved tindingerne/panden, på næseryggen og øverst på kinderne.

Et andet tip, som Kirstine gerne vil videregive, er vigtigheden i, at man kun bruger solpudderen i de varme måneder af året og i overgangen fra sommer/efterår og forår/sommer. For ligeså fin en solpudder er om sommeren, lige så unaturligt kan det desværre komme til at se ud om vinteren, hvor solen meget sjældent kigger frem.

Se også: Glossier kan nu købes på Net-a-Porter

Hun anbefaler derfor, at man om vinteren i stedet går over til en blush:

“Brug i stedet en frisk blush-nuance på kinderne om vinteren. Gerne en som minder om den farve dine kinder får, når du har været ude i den kolde friske luft – på den måde opnår du det mest naturlige resultat, der passer til årstiden”

Kirstine har fundet sine 5 favoritter, når det kommer til solpudderen og du kan finde dem allesammen, inklusiv priser og links, i galleriet.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

 

Shoppeguide: 10 lange støvler

Et par lange støvler er et must i garderoben dette efterår, og de fungerer perfekt til både hverdag og fest. Støvlerne giver dig derudover også muligheden for at vise lidt bare ben frem, selvom temperaturen falder.

Se også: Stylingredaktørens dagbog fra London Fashion Week

Udvalget af støvler i denne sæson kommer både i opfriskende farver og forskellige materialer, hvilket indbyder til at peppe et afdæmpet efterårsoutfit lidt op. Du kan finde støvlerne i diverse varianter med eller uden hæl alt afhængig af, hvad du føler dig tilpas i.

Vælger du et par høje overknee boots, vil dine ben automatisk se endnu længere og slankere ud – og hvem vil ikke gerne det? For et mere råt look kan du gå efter støvler i mørke nuancer med cool detaljer, som nitter eller spænder.

Se også: Se hele Topshop UNIQUE AW15 kollektionen

Brug de lange støvler med en fin a-formet nederdel, en lækker højhalset sweater og sving en rå jakke over skuldrene. 

Klik dig igennem galleriet, hvor moderedaktionen har fundet 10 lange støvler til dit efterår!

Psst…klik på pilene eller ‘swipe’ dig igennem, hvis du sidder med mobil eller tablet.