Olivier Rousteing: Derfor er Kim Kardashian den perfekte muse!

Balmin x H&M lander snart i butikkerne, og vi kan næsten ikke være i os selv af bar spænding, så mens vi venter, har Olivier Rousteing afsløret sin evige inspirationskilde til sine geniale kollektioner: Kim Kardashian.

For selvom Olivier har et væld af Balmain-piger at vælge imellem (Kendall Jenner, Gigi Hadid, Rihanna, Emily Ratajkowski, Alessandra Ambrosio…the list goes on), så er mrs. West nu altså hans perfekte muse.

Læs også: Drake og Beyoncé udgiver nyt track

“Jeg vælger muser som er anderledes og moderne – jeg vælger dem, fordi de er nutidige, de er en del af denne nye verden,” skriver den unge designer på CNN Style“For eksempel Kim Kardashian. Hun er min ven, hun er en kvinde, som jeg elsker af forskellige grunde.”

Især hendes familieværdier er noget Olivier ser op til. Og grunden er forstående – han blev som spæd forladt af sine forældre, og blev senere adopteret fra et børnehjem af et fransk ægtepar. “Hun repræsenterer den nye verden, og hun repræsenterer den nye familie: Kim, Kanye, North. Jeg synes, det er en moderne familie.”

Selvfølgelig er Kims misundelsesværdige kurver også en del af OIiviers fascination, idet han elsker at hylde forskellige former og ikke kun de tynde runway-modeller: “Jeg synes også, at hun skubber grænser, når det kommer til de kvindelige former. Jeg elsker at klæde hende på, hun har en anderledes krop i forhold til modellerne på min catwalk. Jeg elsker at se forskellige kropstyper, forskellige piger, forskellige personligheder og forskellige baggrunde – hun er en del af min verden.”

Læs også: Paris Fashion Week: Kendall Jenner spottet i dansk design

Klik dig igennem galleriet og se snaps af det modekyndige vennepar.

Psst…klik på pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne, hvis du sidder med mobil eller tablet.

Paris Fashion Week: Kendall Jenner spottet i dansk design

Når Kendall Jenner ikke er at spotte på catwalken for Balmain under Paris Fashion Week, så er den 19-årige topmodel og it-girl altid god for et lækkert streetstyle-outfit – og denne gang endda med et særligt dansk touch.

Mandag den 5. oktober var Kendall Jenner nemlig at spotte i dansk design – ret sejt! 

Se også: ELLE November // Nyt magasin ude nu!

Kendall Jenner var i ført en Designers Remix jakke, som er en del af mærkets Fall/Winter 2015 kollektion, og lignede selvfølgelig en million.

Jakken er lige nu tilgængelig på Designers Remix’ webshop og koster 9000 kr. Find den online HER.

 

Sundhedsskribentens dagbog fra Paris med Nike

Mens ELLEs moderedaktion drøner rundt fra det ene franske modeshow til det andet i byernes by, Paris, har ELLEs sundhedsskribent Sara Jin Smidt, aka. HealthySkinnyBitch, løbet de parisiske gader tynde sammen med Nike.

Udover at løbe 10 km. i Paris, fik Sara også lov til at se nærmere på Nikes vinterkollektion, Holiday Collection, som lander i butikkerne dette efterår.  

Se også: ELLE guider: Sådan booster du dit løb

Turen startede med pick-up i en kæmpe Mercedes i lufthavnen lørdag den 3. oktober og derefter stod den på løb og fremvisning af den nye Nike kollektion. Den nye kollektion har fokus på, at vi skal væk fra vores lag-på-lag tankegang og i stedet have tøj, der er tilpasset vores kropstemperatur.Derfor lancerer Nike et helt nyt materiale, som de kalder ‘aeroreact’, der adapterer sig til kropstemperaturen og holder en tør, selvom man sveder.

Se også: HealthySkinnyBitch: Sådan holder jeg mig sund

Sara fik selv lov til at teste materialet på Nikes ‘Social Run’ lørdag aften, og hendes reaktion var klar: “Det virkede så godt! Det var dog stadig relativt varmt i Paris, men så fik jeg da i det mindste testet, at det holder en tør, når man sveder”, lyder det fra Sara.

Du kan se meget mere til Saras tur til Paris sammen med Nike i galleriet, hvor du kan se alle hendes dagbogsbilleder og læse små beskrivelser fra turen. Du kan også få et sneak-peek på Nikes ‘Holiday Collection’.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Dagens beauty-tip: Derfor skal du detoxe dit hår

Selvom den almindelig vaskerutine med shampoo og balsam for de fleste forbindes med dét at rense håret, så gør ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, os opmærksomme på, at det faktisk er nødvendigt at bruge en særligt rensende shampoo mindst en gang ugentligt.

Se også: Dagens beauty-tip: Så tit skal du vaske hår

Kirstine forklarer, at det er vigtigt at ‘detoxe’ sit hår, hvilket helt konkret betyder, at vi skal bruge en afrensende shampoo, der fjerner gamle hårprodukter, snavs og misfarvning, der kan stamme fra røgfyldte byture, forurening og en tur i svømmehallen.

Ved at bruge en afrensnede shampoo én gang ugentligt, sørger du for at rense håret og hovedbunden i dybden, således at håret bedre kan tage imod de plejende ingredienser fra eventuelle andre hårprodukter, som vi bruger til dagligt. Derudover vil den afrensende shampoo også bidrage til en sundere hovedbund.

Se også: ELLE-redaktionen tester: Hvilken hårkur skal du bruge?

Kirstine Engell anbefaler, at man bruger den afrensende shampoo én bestemt dag om ugen:

“Jeg bruger ofte min afrensende shampoo mandag morgen, da jeg synes, at det giver en symbolsk frisk start på ugen. Ved at have en fast ugentlig dag, er det også nemmere at huske i en travl hverdag”, lyder det fra Kirstine. 

Kirstine har fundet 6 favoritter, når det gælder den afrensende shampoo. Vi har samlet dem alle i galleriet, hvor du både finder priser og direkte links. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Drake og Beyoncé udgiver nyt track

Tidligere i sommer fik vi en forsmag på Drake og Beyoncés stille nummer Can I, og nu er hele herligheden ude i fuldendt format. 

Læs også: Dagens drømmekøb… Acne tørklæde

Sangen fik præmiere i lørdags i Drakes OVO Sound Radio på Beats 1. Med en blanding af rytmiske klap og et lækkert beat rapper Drizzy til Queen Bey, som gentagende spøger: “Can I… baby?”

Vi ELLEsker nummeret, som vi gerne vil have lov til at køre på repeat…(baby). 

Lyt til det lige her!

Dagens drømmekøb… Acne tørklæde

Der er intet bedre end at holde varmen med et lækker uldtørklæde, og det er lige hvad moderedaktøren Josephine Aarkrogh drømmer om at gøre. Hun har fundet et luksuriøst oversized tørklæde med fine print og farver fra Acne Studios.  

Læs også: Hilsen fra chefredaktricen: Det lækre årti (igen!)

Om tørklædet siger Josephine: 

“Intet siger efterår som et lækkert tørklæde, der kan få læderjakken til at holde lidt længere… Jeg drømmer om at pakke mig ind i dette fra Acne, der både er stort og blødt – og virkelig smukt i farverne!”

Tørklædet koster 3.895 kr. og kan købes lige HER!

Hilsen fra chefredaktricen: Det lækre årti (igen)!

Jeg er ganske vist 70’er-barn, men føler mig alligevel lidt snydt. For selv om jeg husker min mors brede bukseben, hendes printede silketørklæder i håret, feminine skjorter med binde­bånd og langskaftede kernelæderstøvler, og selv om mit barndoms­hjems trædetaljer og møbelklassikere som ’Safaristolen’ og Børge Mogensens tremmesofa iført tweed, tern og tæpper stadig står rimeligt klart i erindringen, var jeg ikke gammel nok til sådan rigtig at dyrke årtiet, da det var der. At jeg har album fulde af billeder af mig selv iført de cool­este outfits med blomsterprintede løse kjoler, jeans med svaj og tunikaer i materialer som strik, fløjl og tweed, hjælper da lidt, men jeg føler nu al­ligevel ikke, at jeg som årgang 1974 rigtig nåede at komme i gang med 1970’erne, før 1980’erne overtog med pop, punk, neonfarver, crepe­hår og hidsig makeup…

Læs også: 10 kvindelige danske modeller, der hitter i udlandet

Måske derfor var min (gensyns)glæde så meget større, da 1970’ernes look sidste efterår overtog catwalken under de internationale modeuger – og ikke mindre, da tendensen viste sig at fortsætte ind i denne sæson. Heldigvis er jeg ikke ene om min begej­string. På ELLE kan vi faktisk ikke rigtigt få armene ned over årtiet dette efterår, for 1970’erne rummer så mange delikate retninger, som vi hver især har taget til os; fra det flagrende og bohemede med løse kjoler, blomsterprint og kernelæderdetaljer til det mere sofistikerede med vide bukser, glamourøse silkeskjorter, fed velour og rustrøde og falmet gyldne nuancer.

Læs også: Ønskelisten: 8 ting, vi drømmer om at eje

I denne udgave har vi derfor håndplukket trendens vigtigste items – og endda i en workwear­venlig udgave, så du også kan dyrke årtiet i din hverdag, uanset om der er dresscode på din arbejdsplads eller ej. For selv om vi på ELLE ELLEsker at tage nye trends og tendenser til os og fortolke dem på vores måde, handler mode først og fremmest om at føle sig helt rigtig tilpas – hver dag! Og den opgave imødekommer 1970’erne anno 2015 i den grad.

Rigtig god læselyst,

 

ELLE November // Nyt magasin på gaden!

Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard

Den nye udgave af ELLE, der er på gaden nu, har stort accessory-tema med alt hvad det indebærer af de helt rigtige sager, som sætter prikken over i’et på dit outfit – kom på fornavn med tidens it-bags, dyk ned i vores store sko-ordbog, se efterårets allervigtigste accessories og lad dig inspirere af streetstyle-darlingernes cool og finurlige detaljer.

Det er også i november-nummeret, at du kan blive klogere på hypede Totême – den svenske blogger Elin Klings lækre og stilsikre mærke.

Se også: Hilsen fra chefredaktricen: Det lækre årti (igen)!

Apropos stilsikker så har vi samlet sæsonens mest bløde handsker, smukkeste armbåndsure og cooleste herreinspirerede sko og været en tur hjemme hos ELLE.dk’s digitalredaktør, Laura Lawaetz, og kigget i hendes skabe og skuffer.

Har du (også) svært ved at mestre den perfekte eyeliner? Så glæd dig til guiden hvor ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., deler ud af sine allerbedste tricks!

Vi sætter også fokus på karriere i novembernummeret, og det betyder, at du bl.a. kan møde stjernestylisten Anja Camilla Alajdi, som netop nu er bogaktuel – vi har lokket masser af gode tips ud af hende, der med garanti vil få dig til at se på din garderobe med helt andre øjne …

Se også: Shoppeguide: 10 varme halstørklæder

Rigtig god læselyst!

Psst … Du får også det nye nummer af ELLE Decoration med helt gratis!

I galleriet kan du få stillet nysgerrigheden og få et kig ind i det spritnye ELLE…

ELLE guider: Kulturnattens bedste arrangementer

Fredag den 9. oktober rammer Kulturnatten endnu engang København og Frederiksberg, og der er et væld af arrangementer i år. Vi har på ELLE-redaktion plukket de ud, som du bør tage til i år. 

Du finder alt fra møbeludstillinger til kreative workshops samt film og koncerter.

Læs også: Horoskop // Sådan bliver din oktober

De fleste arrangementer på Kulturnatten foregår i tidsrummet 18.00-00.00, men du kan se de specifikke tidspunkter for de enkelte events HER

Se vores liste her:

Mode og design

50’erne – musik mode og hverdagsliv

Tag tilbage i til de festlige 50’er i museets festsal, hvor du kan få sat hår, lagt makeup, få stylingråd og danseundervisning i bedste 1950’er stil. Dans igennem når Tamra Rosanes og bandet ROCKIT spiller rockabilly.

Hvor

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K

 

Kom ind i DRs klædeskab

Kom ned i DRs kælder, hvor alt tøj fra fjernsynet hænger – kostumemagasinet klæder alle DRs værter på, styler dramaserierne og passer på festkjolerne fra de store shows.

Hvor

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 2300 Københavns S

 

Vifte workshop

Dekorér din egen vifte med motiver hentet fra det japanske univers – lad dig inspirere af gæstedesignerens visuelle koncepter.

Hvor

Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K

 

Modeopvisning inspireret af filmen Strictly Ballroom

Med filmen som igangsætter vælger den studerende fra Håndarbejdets Fremme selv, hvilke detaljer der skal fortolkes, bearbejdes og eksperimenteres med og designer sin egen unikke beklædning.

Hvor

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K

 

Kunstakademiets møbelsamling holder åbent

Se Kunstakademiets Arkitektskoles og Designskoles exceptionelle og historiske samling af møbler.

Hvor

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Danneskjold-Samsøes Allé 51-53, 1434 Københavns K.

 

Krop og sundhed

Meditation og kreativitet

Hør en designforsker fortælle om sammenhænge mellem Acem meditation og kreativitet

Hvor

Acem meditationsskole, Kochvej 26, 1812 Frederiksberg C

 

Chokolademeditation

Du får et stykke chokolade, som du bliver instrueret i at spise med nærvær, og du lærer at fylde dit sind helt med chokolade – og ikke kun din mund og mave.

Hvor

At Work Skolen/Center for Bevidst Sundhed, Mynstervej 5, 1827 Frederiksberg C

 

Gratis fedtprocentmåling

En fedtprocentmåling måler, hvor stor en andel af din krop, som består af fedt. Få også set næmere på dit BMI og metaboliske alder!

Hvor

At Work Skolen/Center for Bevidst Sundhed, Mynstervej 5, 1827 Frederiksberg C

 

Kultur

Rundvisning på Den Franske Ambassade

Få indblik i 300 års dansk-fransk historie, mens du bliver vist rundt i det Thottske Palæ, som rummer møbler og kunstgenstande fra franske slotte.

Hvor

Den Franske Ambassade/Det Thottske Palæ, Kongens Nytorv 4, 1050 København K

 

Midtvejsfilm og fotoudstilling

Se midtvejsfilm og fotoudstillinger fra de studerende ved Københavns Film og Fotoskole.

Hvor

KBH Film & Fotoskole, Trekronersgade 126F, 2500 Valby

 

Mennesker på flugt

Læger uden Grænsers sekretariat slår dørene op til en fotoudstilling og forskellige små film om mennesker på flugt. Samtidig står frivillige og tidligere udsendte klar til at fortælle om deres arbejde i verdens brændpunkter.

Hvor

Læger uden Grænser (MSF), Dronningensgade 68, 1420 København K

 

Musik

DJ kollektivet Pladevennerne

Kunsthallen Charlottenborg byder op til dans, når Pladevennerne spiller hele aftenen i foyeren.

Hvor

Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K.

 

Emma Acs and the Inbred Family

Vær med til at slutte Kulturnatten af med Emma Acs and the Inbred Family, der spiller en ordentlig omgang psykedelisk garagerock for et gyngende dansegulv.

Hvor

Københavns Museum, Vesterbrogade 59, 1658 København V

10 kvindelige danske modeller, der hitter i udlandet

Når det gælder listen over topmodeller, der lige nu hitter på de internationale catwalks, er Danmark med helt fremme!

I Danmark kan vi bryste os af ikoniske topmodeller som Helena Christensen og Louise P., og lige nu stormer det frem med nye danske modeller, som de internationale modehuse er vilde med!

Se også: ELLEs favoritlooks fra Milano Fashion Week

Her på ELLE-redaktionen er vi enormt stolte af at have så mange smukke modeller i Danmark, og er glade for at have haft flere af dem på forsiden af ELLE. 

I forlængelse af de internationale modeuger, der lige nu er i fuld gang, stiller vi skarpt på 10 af de danske modeller, der lige nu hitter på catwalken for modehuse som Balenciaga, Chanel, Fendi, Isabel Marant og Balmain.

Se også: Stylingredaktørens dagbog fra London Fashion Week

Få et gensyn med nogle af de danske modeller, du måske allerede har stiftet bekendtskab med, og få øjnene op for nogle af de nyere danske stjerneskud, som allerede nu spås en stor modelkarriere.

Vi har samlet 10 af de danske topmodeller, der hitter på internationale catwalks lige nu, i galleriet.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Shoppeguide: 10 varme halstørklæder

Vi begynder så småt at gå den kolde tid i møde, men det behøver ikke nødvendigvis at være dårligt. Du kan nemlig varme dig med et lækkert halstørklæde fra denne sæsons brede udvalg. Så nu er det bare om at finde et, der passer lige til dig!  

Læs også: Dagens stiltip: Sådan gør du en svær trend chik

Denne sæsons halstørklæder kommer i alle faconer og størrelser – og kan nemt fuldende dit efterårslook. En enkel efterårsjakke kan få nyt liv med et halstørklæde i de skønneste farver eller mønstre.

Du kan også nedtone et vildere outfit med et neutralt halstørklæde i et luksuriøst materiale.

ELLEs moderedaktion har udvalgt 10 lækre halstørklæder i galleriet.

Psst…klik på pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem, hvis du sidder med mobil eller tablet.

Dagens drømmekøb… Gianvito Rossi stiletter

Da ELLEs moderedaktør var til Milano Fashion Week for et halvt år siden, forelskede hun sig i disse smukke stiletter fra Gianvito Rossi – særlig på grund af farverne:

“Jeg har sukket over disse Gianvito Rossi-sko siden jeg så dem for et halvt år siden i Milano … farvekombinationen er så smuk og emmer af velklædt efterår!”, fortæller Josephine.

Se også: Dagens stiltip: Sådan styler du en svær trend

Gianvito Rossi stiletterne koster 4625 kr. og kan købes online HER