CPH:DOX rammer København fra d. 5. – 15. november.
Tag med CPH:DOX rundt i byen, når festivalen viser dokumentarfilm på interessante og anderledes locations. Du kan se film i en gammel fabriksbygning på Tagensvej, Skuespilhuset, Imam Ali Moskeen, og for første gang indtager CPH:DOX ønskeøen Amager, hvor du i Kulturhuset på Islands Brygge kan opleve den satiriske aktivist-duo The Yes Men, eller hoppe på metroen og køre videre til Den Blå Planet, hvor du blandt fisk og farver kan se den Oscar-vindende instruktør, Louie Psihoyos, som har lavet en dokumentarfilm om verdens truede dyrearter.
Det er ikke kun dokumentarfilm, som festivalen kaster sig over; i Kongens Have bliver et 50 meter langt telt proppet med designermøbler fra Normann Copenhagen slået op til at huse et hav af skæve aktiviteter, debatter, fester og filmvisninger, og desuden byder CPH:DOX også på flere koncerter, seminarer, events og fester.
Du kan se hele programmet for CPH:DOX og købe billetter lige HER!
Hvis du synes, at festivalprogrammet er lidt af en jungle at finde rundt i, så fat mod! ELLE-redaktionen har samlet en liste over de dokumentarer og arrangementer, du skal holde øje med!
Vi har samlet vores Top 20 over must-see dokumentarer til CPH:DOX, som du ikke må gå glip af… Se hele listen, inklusiv tid og dato i galleriet!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Banksy Does New York - Banksy inviterer på en street art-skattejagt over en måned, der får det til at løbe løbsk for både desperate kunstsamlere og gadens parlament. Vises d. 5/11 kl. 19.15, 6/11 kl. 16.40, 8/11 kl. 22.30, 12/11 kl. 22.30 - Se hvor HER
Bikes vs Cars- Kampen om fremtidens megacities udspiller sig på cykelstierne, hvor et nyt og grønt alternativ vinder frem verden over. Vises d. 5/11 kl. 19, d. 8/11 kl. 15, d. 10/11 kl. 18.30, d. 11/11 kl. 18.30. Se hvor HER
Code Girl - De unge kvinder knækker koden og stormer frem i en tech-verden, der måske kun for en kort stund har været domineret af mænd. d. 7/11 kl. 12, d. 10/11 kl. 19.45, 13/11 kl. 12. Se hvor HER
Ejersbo - Lev stærkt, dø alt for ung. Forpræmiere på filmen om forfatteren Jakob Ejersbo er et portræt af en mand, der ikke gik på kompromis. d. 6/11 kl. 16.00 & 19.15. Se hvor HER
Facebookistan - Verdens største offentlige rum er lukket land for selv de halvanden milliarder mennesker, der bruger det - 'like' it or not. d. 8/11 kl. 16.15, d. 15/11 kl. 15.30. Se hvor HER
Fresh Dressed -Fra frisk til fresh! Bliv klædt på til ballade i historien om da 70'ernes New York blev erobret af hiphop og den nye gadestil. Dress code: UFO-bukser og Adidas med snørebånd str. XXL! d. 6/11 kl. 20.00, d. 8/11 kl. 22.30, d. 12/11 kl. 09.00 & 21.30. Se hvor HER
He Named Me Malala - Den 18-årige pakistanske Nobelprisvinders fortsatte kamp for uddannelse i sit hjemland er en gribende historie om mod, vilje og håb. d. 7/11 kl. 12.30, d. 10/11 kl. 16.30. Se hvor HER
i-D Presents: Documentary in Style: Det britiske magasins online-kanal taler mode, gadekultur og nye tendenser i en stilfuld, dokumentarisk blanding. d. 12/11 kl. 19.00. Se hvor HER
Janis -Den ultimative film om den kvindelige soulrocker, Janis Joplin, der brændte ud alt for tidligt - med Cat Power som Joplins moderne stemme. d. 21/10 kl. 21.30. Se hvor HER
Je suis Charlie - Tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet på Charlie Hedbo oprulles i den ultimative film om det ikonoklastiske ugeblad. d. 8/11 kl. 16.45, d. 10/11 kl. 19.15, d. 14/11 kl. 16.30. Se hvor HER
Listen to Me Marlon - Marlon Brando forever. Den ultimative film om et af det tyvende århundredes største, kuturelle ikoner og mest gådefulde personligheder - fortalt af ham selv. d. 8/11 kl. 16.40, d. 12/11 kl. 19.15. Se hvor HER
Noma - My Perfect Storm - Den personlige historie om René Redzepi, den geniale hjerne bag verdens bedste restaurant. d. 8/11 kl. 20.00, d. 9/11 kl. 22.30. Se hvor HER
Ronaldo - Kom helt tæt på verdens måske største sportsikon gennem et års optagelser bag kulisserne med hovedpersonen selv. d. 9/11 kl. 20.00. Se hvor HER
Soaked in Bleach -Selvmord eller ej? Kurt Cobains død sættes under lup med nye bevismaterialer i en dokumentarisk pulp-noir, der prikker til tvivlen. d. 5/11 kl. 21.30, d. 7/11 kl. 22.15, d. 11/11 kl. 21.15, d. 14/11 kl. 21.30. Se hvor HER
Steve Jobs: The Man in the Machine -Den mørke side af geniet fra Silicon Valley i et skarpt og velresearchet portræt fra Oscarvinderen Alex Gibney. d. 6/11 kl. 16.40, d. 15/11 kl. 14.20. Se hvor HER
Sugar Coated - Hvad er sundt, og hvad er sandt? En film, der vil få dig til at tænke over, hvad du spiser - og hvem, der har bestemt, hvad der er i maden. d. 7/11 kl. 12, d. 12/11 kl. 12, d. 15/11 kl. 17. Se hvor HER
The Infinite Happiness - Oplev et af verden bedste boligbyggerier indefra i den længe ventede film om stjernearkitekten Bjarke Ingels ottetalshus. d. 7/11 kl. 16.40, d. 8/11 kl. 16, d. 11/11 kl. 14.15, d. 15/11 kl. 12.00. Se hvor HER
Waiting for B - Millioner af Beyoncé-fans kan ikke tage fejl! To måneder i koncertkø udenfor et brasiliansk stadion i et land, hvor musikken er meget mere end bare pop. d. 5/11 kl. 22.30, d. 11/11 kl. 21.45, d. 15/11 kl. 17.30. Se hvor HER
Yallah! Underground - Den nye generation af unge, mellemøstlige kunstnere kæmper for retten til at udtrykker sig frit i en urban og stilbevidst film om den subkulturelle opblomstring efter det arabiske forår. d. 5/11 kl. 14.20, d. 6/11 kl. 21.30, d. 10/11 kl. 16.40. Se hvor HER
YouTube Battle - Nyancats, nysende pandaer og næste uges virale superhits - YouTube Battle er tilbage, og du er dommer! d. 11/11 kl. 20.00. Se hvor HER
Det nye ELLE er på gaden og indeholder modeserien A New York Minute with Helena, som byder på grå nuancer og lækre uldfavoritter. Denne måneds forsidelook sætter fokus på, hvordan du sagtens kan holde et outfit lowkey – uden at det bliver kedeligt! Det ligger i detaljerne, og det gør vi en dyd i at mestre.
Miks nuancer og silhuetter og du vil se fabelagtig ud i et ellers casual outfit. Endnu bedre er, at du også har en mulighed for at tilsætte et par iøjnefaldende smykker eller skrue lidt op for makeuppen.
Vejret er selvfølgelig ikke passende til sandaler, og derfor kan du med rette hoppe i et par forede loafers. En varm uldfrakke vil også være et godt valg – gå efter en med et bånd om livet, og dit look vil få et feminint præg.
I denne måneds udgave af ELLE har skønhedsredaktør, Anne P., seriøst udfordret sig selv ved at tilføje et 0 til sin normale ‘top 10’ over skønhedsfavoritter.
Faktisk har Anne P. denne gang været i gemmerne og udvalgt de 100 skønhedsprodukter ud fra de sidste syv års ‘top 10’ i ELLE – så det er virkelig creme de la creme, der er kommet gennem nåleøjet til denne måneds top 100. Du finder produkter til alt fra hår og ansigt til negle og krop – med andre ord: produkterne som Anne P. (stadig) ikke kan leve uden.
Når man som Anne P., har udvalgt hele 100 skønhedsfavoritter til denne måneds ELLE, kan det være svært at få plads til alle de uddybende tips og tricks til de enkelte produkter – derfor kan du her på ELLE.dk få endnu flere tips til de forskellige skønhedsfavoritter.
Så se med i galleriet, hvor vi har samlet nogle af produkterne fra Anne P.’s top 100 i ELLEs december-magasin og få endnu flere tips og tricks til et udvalg af produkterne.
Husk, at du kan se allede 100 produkter i denne måneds ELLE, der netop har ramt landets bladkiosker!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Jonas Jensen / PR
Dette produkt er uundværligt I min makeuppung. Der findes ikke noget smukkere end at sætte prikken over i’et både til hverdag og fest med en smule higlighter. Påfør din higlighter i en c-form fra toppen af kindbenet og lad den slutte under det yderste af dit øjenbryn. Ved mere festlige lejligheder kan du også påfører en smule i den inderste øjenkrog, på amorbuen og næseryggen. ‘Mineralize Skinfinish Lightscapade', highlighter, Mac, 240 kr. Findes online HER
Man behøver hverken at være vampyr eller at have hang til det okkulte for at have lyst til at farve neglene sorte. Mix og match med mørke smoky eyes og læber i nude nuancer, og du vil være classy sassy. ’Le Vernis Black Satin Nr. 219’, Chanel, 195 kr. Findes online HER
Få smukt definerede og naturlige bryn med dette kit hvor du nemt kan blande farverne så de passer perfekt til din egen brynfarve. Husk dog altid at børste dine bryn igennem efter at produktet er påført, så opnår du det mest naturlige resultat. Eyebrow Styling Compact', øjenbrynsskygge, Shiseido, 265 kr. Findes online HER
Hold styr på brynene i al slags vind og vejr med en øjenbrynsgel som også kan fås med farve. ’Brow set', øjenbrynsgel, Mac, 140 kr. Findes online HER
Jeg er fan af pangfarver på læberne i hverdagen og ville ønske at jeg selv var bedre til at gå med det. Få din læbestift til at blive på læberne i længere tid ved at duppe et tyndt lag løst pudder på dem mellem første og andet lag. ’Rouge Dior Nr. 310 Paname', læbestift, Dior, 175 kr. Findes online HER
En lille drøj favorit der giver dig den smukkeste naturlige glød i kinderne på få sekunder. Kom en dråbe på din håndryg og påfør blushen på æblekinden med en finger. Maestro Fusion Blush Nr. 300', flydende blush, Giorgio Armani Beauty, 18,9 ml, 370 kr. Findes online HER
Jeg har en svaghed for økologiske produkter og er nok med årene blevet mere kræsen med hvad jeg smøre på min krop og i ansigtet. Derfor har jeg en håndfuld ansigtsolier som jeg altid vender troligt tilbage til på min toilethylde.‘Acaí anti-ageing facial oil', Rudolph Care, 15 ml, 795 kr. Findes online HER
Hvis du elsker at gå med læbestift men føler at dine læber bliver tørre af det, så vil jeg anbefale dig at prøve disse Chubby Sticks som gennemfugter dine læber samtidig med at de farver ligeså meget som en læbestift. ‘Chubby Stick Moisturizing Lip Colour Balm Nr. 14, læbestift, Clinique, 175 kr. Findes online HER
Man skal huske at sætte tid af til sig selv, og en god måde er at forkæle dine fødder med et fodbad, for så er det kun tankerne, der kan få frit løb... Jeg vil gå så vidt og kalde mig afhængig af duften, der medfølger denne skønne badesalt fra Aveda’s stress-fix serie. ‘Stress Fix Soaking Salts', Aveda, 454 g, 509,50 kr. Findes online HER
Farven lyserød pynter på ethvert tøsebadeværelse og kan samtidig være med til at holde kærestens lange lånefingre af vejen - at produktet samtidig giver smukt og velplejet hår er selvfølgelig det vigtigste. ‘Cristalliste Bain Cristal’, Kérastase, 250 ml, 190 kr. Findes online HER
Jeg bruger min Mason Pearson børste flere gange om dagen. Den fører de naturlige olier fra min hovedbund ud i de tørre spidser, samtidig med at den sætter blodcirkulationen i gang i min hovedbund. Alt dette resulterer i velplejede sunde hårlokker, hvilket er vigtigt for mig. Gør dig selv en tjeneste og invester i én god børste, som holder i mange år. ‘Popular BN1 Large’, hårbørste, Mason Pearson', 1195 kr. Findes online HER
Efter en lang arbejdsdag giver det den skønneste følelse af fugt og friskhed, når jeg sprayer mit ansigt med denne ansigtsspray, der indeholder persisk rosenekstrakt og masser af. Man føler sig helt klar i hovedet bagefter – du skulle tage og prøve det selv. ‘Rose Facial Spritz', Organic Pharmacy, ansigtsspray, 100 ml, 310 kr. Findes online HER
Der findes ikke en duft der er mere afstressende end lavendel. Luk øjnene og før dine håndflader op foran ansigtet, tag tre dybe ind-og udåndinger, det giver virkelig ny energi midt i en lang arbejdsdag.’Lavender', håndcreme, Jurlique, 125 ml, 340 kr. Findes online HER
Navnet siger det lidt i sig selv. Denne mascara er ikonisk og har hjulpet kvinder i alle aldre med at opnå smukke lange og fyldige vipper som vi alle går og drømmer om, inklusiv mig selv. ’Diorshow Iconic’, mascara, Dior, 265 kr. Findes online HER
En lille mirakelmager når det kommer til tørre sprukne læber. ’Carmex’, læbebalm, Carmex, 41,95 kr. Findes online HER
Påfør denne velduftende olie inden sengetid og du vil blive overasket over hvor meget pænere din hud vil syne om morgenen. Jeg har også erfaret at den kan udføre mirakler i løbet af natten på små urenheder og ubalance i huden.‘Midnight Recovery concentrate', ansigtsolie, Kiehl's, 30 ml, 290 kr. Findes online HER
Påfør makeupfjerneren på et par vatrondeller og lader dem virke et par sekunder på dine øjne, så produktet får lov til at virke optimalt, så glider makeup’en meget lettere af og skåner din hud og vipper. ’All Mascaras Makeup Remover', øjenmakeupfjerner, Helena Rubinstein, 125 ml, 245 kr. Findes online HER
Gå altid efter en læbestift i en kold rød nuance når der skal findes en ny rød favorit til samlingen. Den vil få dine bisser til at syne mere hvide og det vil man jo gerne have!’Red door Red', læbestift, Elizabeth Arden, 230 kr. Findes online HER
Om morgenen må det gerne gå ekstra stærkt og med Tromborgs cremeøjenskygge palletter kan du hurtigt og endda nemt med fingeren skabe smukke øjne der holder faktisk holder hele dagen og natten med. ’Eyegrease', cremet øjenskygge, Tromborg, 250 kr. Findes online HER
Opnå en mere ensartet og gennemfugtet hud ved at bruge en olie indenunder din dagcreme i de kolde måneder af året. Din ansigstsolie er som en ulden undertrøje der beskytter din hud mod kulden. ’Skin Balancing skin oil', Jurlique, 50 ml, 390 kr. Findes online HER
Forkæl dine sanser og sind med denne velduftende økologiske fugtbombe til kroppen. Derudover er den genial til at berolige huden efter hårfjerning. ‘Body Balm Acaí Antioxidant', Rudoplh Care, 75 ml, 395 kr. Findes online HER
Nogle vil måske mene at den velkendte duft bringer minder om vores mormødre frem. Men den kan altså formå at holde styr på fimrehår og hestehaler uden at gøre håret stift og træt at se på. ‘Volumen Excess hårspray', Elnett, 75 ml, 29,95 kr. Findes online HER
De polpulære Lashbar’er popper op på livet løs og det er efterhånden mere sjældent ikke at have permanente vipper på. Er du i tvivl om hvorvidt du skal hoppe med på bølgen, så kan du prøve dig med et par gør det selv vipper som en start. Mac har et bredt udvalg og nr. 36 er i blandt mine favoritter. ’36 Lash’, øjenvipper, Mac, 115 kr. Findes online HER
Kan man virkelig opnår naturlig glød, gennemfugtet hud og ensartet hud med et produkt? Ja, det man altså og derfor skal Christian Dior’s foundation selvfølgelig også have en plads i min top 100. ‘Natural Glow Hydrating Makeup', Christian Dior, ml, 380 kr. Findes online HER
Hvor er det genialt når mærker laver deres etuier så man kan genbruge dem. Specielt når de er så smukke som dem fra Kjær Weis. Jeg bruger ofte min cremeblush på både læber og kinder, hvilket er smart når man er på farten. ’Blossoming Blush', Kjær Weis, 385 kr. Findes online HER
ADAX har de seneste par år teamet op med cool brands som Carin Wester, Soulland og Stine Goya og flettet fingre med it-girls som Marie Nasemann.
Og nu har det danske taskemærke slået kløerne i den tyske topmodel, Lena Gercke, som skal pryde deres autumn/winter 2016 kampagne.
Den tyske skønhed begyndte sin karriere under kyndig vejledning fra ingen ringere end Heidi Klum – Lena var nemlig den første vinder af Germany’s Next Topmodel i 2006, som Heidi var værtinde for.
Halloween er netop overstået, og på ELLE-redaktionen har vi ventet i spænding på, hvad stjerner som Beyoncé, Tyra Banks og ikke mindst Kim Kardashian ville finde på at hoppe i på den uhyggelige dag. Sidstnævnte tog os dog gevaldigt ved næsen, men derfor skal du ikke snydes for et galleri spækket med de kendtes Halloween-outfits!
Især Heidi Klums årlige Halloweenfest tiltrak en del celebs blandt andre Shanina Shaik, Emily Ratajkowski og Gigi Hadid. Der var flere officielle Halloweenfester rundt omkring i byen, men flere yndede også blot at poste et privat billede på Instagram.
Se dem alle i galleriet lige her!
Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne!
Foto: Instagram, All Over Press
Foto: Instagram
Beyonce, Jay z og Blue Ivy var inspireret af filmen Coming to America med Eddie Murphy.
Foto: Instagram
Kourtney Kardashian viste styrke med alle sine børn iklædt superheltekostumer!
Foto: Instagram
Adiana Lima i med uhyggelig makeup.
Foto: Instagram
Tyra Banks er inspireret af sin forretningshelt, Richard Branson.
Foto: Instagram
...det er virkelig sjovt og gennemført.
Foto: Instagram
Jessica Alba og hendes veninde Kelly Sawyer lagde et billede op, som viste deres udklædning - de er karaktererne fra 90'er filmen Romy & Michelle.
Foto: Instagram
Og ja, Kim viste ikke samme kreativitet som tidligere, men har dog nok selvironi til at klæde sig ud som...sig selv fra 2013, da hun højgravid deltog i The Met Gala i New York.
Foto: Instagram
Kylie Jenner havde samlet alle sine veninder og klædt sig ud som Ninjaer!
Foto: Instagram
Lily Aldrige havde skruet sig ned i sin mors, Laura Lyons, 70'er Playboy jet kostume.
Foto: All Over Press
Endnu et billede af Beyoncé - bare fordi...
Foto: All Over Press
Gigi Hadid rockede et sejt kostume og ankom som Sandy fra filmen Grease til Heidi Klums Halloween fest i New York.
Foto: All Over Press
Kylie Jenner havde klædt sig ud som Chanels chefdesigner, Karl Lagerfeld, mens hendes veninde havde fået jobbet som kat - nærmere betegnet Choupette, Karls kælekat.
Foto: All Over Press
Emily Ratajkowski til Heidi Klums Halloween fest klædt ud som Marge fra tv-serien The Simpsons.
Foto: All Over Press
Shanina Shaik havde iført sig en paryk, solbriller og en oversized frakke, som hun bar over en krystalbesat BH og shorts og var selvfølgelig klædt ud som Rihanna.
Foto: All Over Press
Jennifer Lopez med sin kæreste Casper Smart - begge uhyggelige skeletter...
Foto: All Over Press
Liv Tyler var en sød Zebra!
Foto: All Over Press
Og Halloween-dronningen over dem alle, Heidi Klum, havde brugt 9 timer i makeuppen og mødte op til sin egen fest som Disney-figuren, Jessica Rabbit!
Foto: Instagram
Foto: All Over Press
Claudia Schiffer deltog i Jonathan Ross' årlige Halloweenfest.
Foto: All Over Press
Alessandra Ambrosio var hoppet i et djævlekostume til sin egen Heaven and Hell fest i LA.
Da ELLE fik en eksklusiv mulighed for at interviewe makeupartist Naomi Donne, takkede vi øjeblikkeligt ja.
I denne måneds udgave af ELLE, kan du derfor læse et interview med den stjernespækkede makeupartist, som har stået for makeup’en til mere end 50 film, heriblandt Chocolat, The Royal Tennenbaums, Zoolander og senest den nye James Bond-film, Spectre, som er i biograferne nu.
Her på ELLE.dk dykker vi endnu mere ned i den dygtige makeupartists liv, og stiller skarpt på hendes tanker vedrørende den nye James Spectre og arbejdet med makeup’en til filmen.
Læs med her…
I hvor mange år har du arbejdet som makeup-artist?
35 år.
Hvor finder du inspiration?
Jeg finder inpiration overalt – lige fra mexicanske fotos, modemagasiner, film, folk på gaden og malerier. Jeg får inspiration alle steder fra og særligt, når ser noget, der kunne være relevant for mit arbejde. Derudover så inspirerer mennesker mig meget. Jeg kigger altid på ansigter, tager noter af forskellige karakterer, og observerer hvad folk gør. Jeg ser på forskellige billeder fra forskellige perioder og malerier, materialer fra hele verden og fra magasiner og mennesker fra hele verden.
Spectre er den 24. James Bond film og femte Bond-film, som du har været en del af. Hvorfor bliver du ved med at arbejde med Bond-filmene?
Jeg lavede to Bond-film i 80’erne sammen med med Timothy Dalton – “The Living Daylights” and “License to Kill” – og da jeg så kom tilbage i 2008 til ‘”Qantum of Solace'” lagde jeg mærke til, at mange af de folk, som startede på samme tid som jeg, stadig er med på 007-filmene. Fx Callum McDougal, der er executive producer på Spectre – han var også med til at lave “The Living of Daylights”. Dengang var vi begge i vores 20’ere og syntes, at det var spændende at arbejde med Bond-filmene. Nu står jeg for makeup’en på Spectre og Callum er producer på filmen, og vi har derfor et forhold, der går 30 år tilbage. Det er fantastisk at opleve denne form for “sikkerhed” i en film – man føler ligesom, at vi har hinandens rygge hele vejen og kender hinanden.
Kan makeup godt ligefrem definere en karakter i Spectre?
Makeup hjælper altid med at definere en karakter – også selvom det betyder, at der slet ikke bruges nogen form for makeup. Vi har brugt lang tid på at snakke med instruktøren og skuespillerne i Spectre for at finde ud af hvem, deres karakterer er, hvor de kommer fra, og hvad der er sket med dem i deres liv. Derefter begyndte vi såat “opbygge” deres udseende med makeup og hår.
… Vil du vide mere endnu om Naomi Donne – og fx få svar på hvilke 10 makeup-produkter, som hun ikke kan leve uden? Så køb denne måneds ELLE, der lige er landt i butikkerne – på side 158 kan du læse meget mere om den stjernespækkede 007-makeupartist!
Datteren af Serge Gainsbourg og Jane Birkin har vundet det genetiske lotteri, men formår at tage det med et gran salt. Hun møder ofte op i diskret makeup og skødeløst hår, som står i kontrast til de stylede og sminkede celebrities på den røde løber. Alligevel har hun formået at blive et stilikon og daværende Balenciaga-designer Nicolas Ghesquiéres muse – lær mere om Charlotte Gainsbourg lige her!
Charlotte Lucy Gainsbourg, født den 21. juli 1971, London.
Derfor skal du kende hende:
Som datter af stilikonet Jane Birkin og den franske kultmusiker Serge Gainsbourg kom det som ingen overraskelse, at Charlotte Gainsbourg ville gøre sig bemærket på den sociale scene i en tidlig alder. Hendes forældre var kendte for deres turbulente forhold og forskellige kunstneriske tiltag, hvilket gjorde, at Charlotte ikke kunne undgå offentlighedens opmærksomhed. Jane og Serge gjorde heller ikke deres datters eksistens mindre åbenlys, da hun allerede som 12-årig debuterede som sangerinde på sin fars single Lemon Incest.
Charlotte voksede op i Paris’ kunstneriske skuespilmiljø og har udtalt, at hendes mor pressede hende til at blive skuespiller, hvilket Charlotte heldigvis havde talent for, og i 1986 vandt hun den franske César Award for ‘Mest lovende skuespiller’ for sin rolle i filmen L’effrontée.
Opmærksomheden omkring Charlotte steg gevaldigt samme år, da filmen Charlotte for Ever, instrueret af hendes far, Serge, udkom. Plottet var ganske forstyrrende og omhandlede en fars incestuøse begær efter sin teenagedatter spillet af Charlotte og Serge selv. Opmærksomheden blev ikke mindre, idet førnævnte sang Lemon Incest udkom samme år, og spekulationerne gik på, om der mon var tale om et autobiografisk indhold… Charlotte har dog selv udtalt, at hun ikke var bekendt med spekulationerne, idet hun gik på kostskole, da sangen og filmen udkom.
Og den franske multikunstner er ikke sådan af slå ud – hendes karriere spænder over et væld af roste albums, film og modeljobs for blandt andre Balenciaga, og hvem glemmer ikke hendes samarbejde med den danske über-provokatør Lars Von Trier, som udløste en Guldpalme i Cannes i 2009 for hendes rolle i filmen Antichrist og senere hendes eminente skuespil i filmene Melancholia og Nymphomaniac.
Selvom hun i flere interviews har udmeldt sin irritation over at blive mærket som enten sangerinde, skuespiller eller stilikon, så får en kvinde med kombinationen af multikunstnerisk talent og sans for mode selvfølgelig stemplet ’it-girl’, og vi ELLEsker Charlotte Gainsbourg og hendes nonchalant-cool retro-stil, som er en evig inspirationskilde.
1985: Vinder César Award for ’Mest lovende skuespiller’ for sin rolle i L’Effrontée.
1986: Spiller Charlotte i den kontroversielle film Charlotte for Ever instrueret af hendes far Serge Gainsbourg, som også spiller med i filmen.
1991: Møder sin nuværende kæreste Yvan Attal. De har 3 børn sammen.
1991: Hendes far dør af et hjerteanfald.
2000: Synger med på Madonnas album Music på nummeret ‘What it feels like for a girl’.
2006: Mere end 20 år efter sit første album udkommer Charlottes andet 5:55, som ryger i toppen på de franske hitlister.
2009: Udkommer med sit tredje album IRM, som er produceret af Beck og flere af sangene herfra er blevet brugt som soundtracks til tv-serier og reklamer.
2009: Vinder Guldpalmen under Cannes Film Festival for sin rolle i Lars Von Triers Antichrist.
2012: Rygterne svirrer omkring en affære mellem Charlotte og Pete Doherty (Kate Moss’ eks-kæreste og forsanger i bandet The Libertines).
2013: Medvirker i den kontroversielle film af Lars von Trier Nymphomaniac.
2016: Medvirker i den kommende film Independence Day: Resurgence.
Charlotte har et hav en halvsøskende blandt andre storesøsteren Kate Berry, engelsk modefotograf, lillesøsteren Lou Dillon, fransk stilikon, som begge er morens døtre, samt broren Lucien (’Lulu’), musiker, som er farens søn. På farens side har hun yderligere to søskende. Kate Berry døde på tragisk vis i 2013, efter hun uheldigvis faldt ud af et vindue fra 4. etage i Paris.
Psst…få et gensyn med ugens smukke mandagsmuse i galleriet – bare klik på pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Glæd dig til en hyggelig aften, hvor du får mulighed for at møde ELLEs moderedaktør Josephine Aarkrogh, som vil guide dig til, hvordan du på forskellige måder kan style Jane Kønigs smykker.
Vi byder på delikate snacks og lækre drikke… og naturligvis skønne goodiebags!
Så kom til en hyggelig aften med ELLE og Jane Kønig den 30. november kl. 16-18 i Gothersgade 54, København K.
For at deltage skal du skrive til info@elle.dk og mærke emnefeltet med Smykkeaften. Men skynd dig – der er begrænsede pladser.
Du får en mail tilbage, såfremt du har fået en plads til eventet.
NB: Update torsdag den 5. november kl. 16.02: Vi har oplevet en meget stor en interesse for dette event, og må derfor melde udsolgt. Tusind tak for den store interesse!
Se også: Vind et gavekort på 1500 kroner til InWears webshop
Helena Christensen har designet en capsule collection for InWear, som har fået navnet ‘InWear by Helena’. Kollektionen byder på 20 smukke styles, der både inkluderer fine skjorte, kimonoer, suits og lange kjoler.
Kollektionen kombinerer InWears feminine og stilfulde design-DNA med Helena Christensens sikre øje for stil og design – alt i alt en smuk kollektion, som vi her på ELLE-redaktionen allerede er helt vilde med.
Nedenfor kan du læse et lille interview med Helena Christensen, hvor du kan få et indblik i topmodellens tanker omkring dét at samarbejde med et tøjbrand, herunder samarbejdet med InWear:
Du har netop teamet op med det danske brand, InWear og designet en ny kollektion med InWear – ‘InWear by Helena Christensen’. Er det nyt for dig at arbejde med mode? Og hvad begejstrer dig ved designprocessen?
Jeg har tidligere lavet design-projekter for andre virksomheder – fx da jeg designede min egen lingeriserie for Triumph, og da jeg lavede en capsule collection for Anthropologie sammen med Camilla Stærk, som jeg også er ved at lave et perosnligt projekt sammen med nu. Vi har sammen lavet vores første kollektion af smykker for Skagen. Jeg synes, at det er spændende og interessant at være en del af designprocessen fra start til slut. Jeg har altid følt en trang til at blive inspireret og arbejde kreativt med mine tanker og mine hænder.
Hvordan matcher InWear som brand med navnet ‘Helena Christensen’?
Indtil videre har der været en meget naturlig forbindelse. Min egen stil er ikke meget anderledes fra deres, og dét faktum, at jeg kan tilføje noget personligt til deres brand – samtidig med at jeg lærer noget af processen – er en fordel for alle. Faktisk var et af mine første modeljobs for InWear. Nu arbejder jeg sammen med dem igen, men på en helt anderledes måde. Og dét er der noget virkelig fantastisk ved. Det er som om, at jeg kommer hele vejen rundt.
Du startede din karriere som model, og senere kom du om på en anden side af kameraet og blev professionel fotograf. I hvilken retning tror du, at din fremtidige karriere er på vej nu?
Faktisk så var det den anden vej rundt. Jeg startede med at tage fotografier, og det var noget, som jeg gerne ville bruge tid på og arbejde med. Da jeg fik chancen for at rejse rundt i hele verden som model, greb jeg begge dele, og jeg var heldig at få lov til se hele verden – både som model og fotograf. Jeg er ikke den organiserende type i forhold til at planlægge min karriere. Jeg følger altid en intuition, der siger, at jeg både skal være praktisk og samtidig åben over nye chancer. Min modelkarriere har åbnet for så mange muligheder, som jeg altid har værdsat og forsøgt at bruge til at udvikle mig selv personligt. Det er vigtigt for mig, at min arbejdsliv gør mig glad og bliver ved at inspirere mig kreativt.
Uge 45’s sunde madplan fra ELLEs madblogger, Julie Bruun, starter med en opskrift på lækre aubergine-burgere med pulled chicken og en forfriskende mango-karry dressing.
Opskriften rækker til 3 personer.
Opskrift: Aubergine-burger med pulled chicken og mango-karry-dressing
Det skal du bruge:
Portobellosvampe & auberginer som “boller”
Sådan gør du:
Rengør svampene, skær dem igennem, som man vil gøre med en bolle
Snit nogle små riller i “overen” og kom dem på en pande med olie
Drys med salt og peber og evt. nigellafrø og brun dem let af
Det samme med auberginerne, skær dem i skiver og rist ligeledes på en pande
Opskrift: Mango-karry dressing
Det skal du bruge:
2 dl cremefraice (jeg brugte 9%)
1/2 mango
2 tsk karry
salt & peber
1 spsk citronsaft
Sådan gør du:
Skær mangoen i små stykker og kom dem i en skål med cremefraice.
Smag til med karry, salt, peber og citronsaft.
Opskrift: Pulled chicken
Det skal du bruge:
1 pakke pulled chicken (cirka 550 gram)
Sådan gør du:
Kødet tages ud af posen og lægges i et fad. Der kommes stanniol over fadet og prikkes lidt huller i stanniolen med en gaffel. Bag nu kødet ligeledes i 25-30 minutter ved 180 grader
Når kødet tages ud, trækkes det fra hinanden med to gafler og vendes i den tilhørende marinade. Et lille tip: du kan også sagtens komme marinaden på inden og bage det sammen med kødet, det fungerer også rigtig fint.
Opskrift på det grønne:
Det skal du bruge:
Cherry tomater
Rødløg
Peberfrugt
Salat
Sådan gør du:
Rengør grønsagerne og skær det ud i ønsket form og størrelse
Opskrift: sød-kartoffel fritter
Det skal du bruge:
2 søde kartofler
2 spsk olie
salt og peber
Sådan gør du:
Skyl de søde kartofler grundigt og skær dem i ”fritter-form”
Vende dem i lidt olie og salt & peber
Bag dem på 180 grader i 20-25 minutter. Vend dem lidt undervejs
…. Derefter er det bare at samle burgeren:
Tag svampe eller auberginer og brug den ene som bund
Kom et salatblad på, en god klat mango-karry dressing, en god skefuld kylling og det grønne tilbehør.
Kom “svampe/ aubergine-låg” på igen og saml burgeren med en pind, med en lille tomat på – det pynter så fint.
Server med fritterne
Du finder opskrifterne for resten af uge 45 her:
Opskrift til tirsdag: Pita med pulled chicken og coleslaw- find den HER
Opskrift til onsdag: Squash bolognese – find den HER
Opskrift til torsdag: Majspandekager med spinat – find den HER
…. Velbekomme!
I galleriet kan du se flere billeder af mandagens opskrift på aubergine-burgere med pulled chiken og mango-karry dressing.
Psst… Stay tuned for flere opskrifter, når vi på næste mandag er klar med en ny sund og velsmagede madplan til jer!
Du genkender skorpionkvinden på hendes levende, intense og gennemborende øjne. Se hende i øjnene, og du ved nøjagtig, om du er hendes ven eller fjende. Hun er født med psykologiske forskerevner, og hun går i dybden med stoffet, indtil hun bliver ekspert på sit felt. Hun elsker sin familie og venner, og hun er trofast, til døden jer skiller. Den selvbevidste skorpionkvinde klæder sig ofte forførerisk, sensuelt og elegant. Hun vækker altid opmærksomhed, når hun skrider ned ad gaden i sin stramme kjole og knaldrøde stiletter.Tænk bare på modeskorpioner som amerikansk Vogues Anna Wintour eller indie-stilikonet Chloë Sevigny.
Bliv lidt klogere på din november måned i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne.
Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Mette Boesgaard
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs, Vædder 21/3 – 20/4
Nu har du chancen for at hævde dig på selskabelig vis: 13.11.15 træder din planethersker Mars ind i vægtens tegn frem til 04.01.16. Men husk plads til rolige og afslappede stunder; når du hviler i dig selv, får du glød i øjnene og bliver fysisk tiltrækkende. En romantisk periode kan udvikle sig til et langvarigt forhold. Hav tillid til dig selv.
Foto: Mette Boesgaard
Miuccia Prada, Tyr 21/4 – 21/5
Tyrens planethersker Venus træder ind i vægtens tegn fra 10.11. til 05.12.15, og du får et dybtliggende behov for fred, ro og harmoni for at kunne føle velvære og glæde. Undgå ubehagelige konfrontationer, og få mere overskud og energi. Dyrk også jævnbyrdige fællesskaber, for at du kan udtrykke dine følelser og tanker. Giv og modtag.
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz, Tvilling 22/5 – 21/6
Dine kommunikationsevner bliver mere intense. Alle former for forskning, der kræver fuldt fokus, interesserer dig, ligesom det overnaturlige gør; som en detektiv får du trang til at afsløre andres skjulte motiver. Din inderste kerne er ved at transformere sig, og din livsbane er ved at tage en overraskende drejning ind i nye spændende forhold og samarbejder.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani, Krebs 22/6 – 22/7
Din livskraft er stærk, uimodståelig og dragende. Du higer efter intense forhold, der giver spændinger og udfordringer, men pas på! Du kan blive for omklamrende, hvis du ikke kan styre hverdagen efter dit hoved. Det hjælper ikke at blive tøsefornærmet, men giv derimod andre plads til fritid og fornøjelser uden din indblanding. Slap af og stol på andre.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel, Løve 23/7 – 23/8
Hjemmet er i fokus, enten pga.: 1. Familieforøgelse 2. Karrieren flytter ind. 3. Din bolig renoveres. Der er nok at tage fat på – find en gylden middelvej, så du kan følge med. Det bliver en superinteressant tid, hvor alt vendes op og ned. Skab fornyelse ved at bruge dine kreative evner, og bliv mere produktiv ved at nære dig selv med sund kost, hvile og søvn.
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld, Jomfru 24/8 – 23/9
November byder på dybe og fortrolige samtaler med dem, du holder af. Det forløser at tage hul på uhensigtsmæssige familiemønstre og få bragt misforståelser på plads. Selvom du måske ikke ellers beder om hjælp, så gør det. Betro dig til én, du kan stole på, og som kan hjælpe dig igennem kriseperioder. Du har gode udsigter til at nå dine mål.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karan, Vægt 24/9 – 23/10
Din planethersker Venus lander i dit eget stjernetegn fra 10.11. til 04.12. Det er perfekt, hvis du skal indgå samarbejde med andre om projekter og vigtige opgaver, for det kan fremme karrieren og give dig flere spændende opgaver henimod det nye år. Og så vil du være et hit til fester – mal byen rød, og skru op for din power, energi og udstråling!
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour, Skorpion 24/10 – 22/11
Din sjæl er sårbar og sensitiv. Skab derfor ro og fred omkring dig. Undgå opgaver, der er tunge og stresser; tag dem ikke bare for pengenes skyld, men få sjæl og hjerte med. Find et frirum og byg en ’hule’, hvor du kan trække dig tilbage, meditere og genoplade batterierne. Spis powermad og få styr på væske- og sukkerbalancen. Og kom så igen med saft og kraft!
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik, Skytte 23/11 – 21/12
Tiden er til det seriøse. Du vil udvikle din personlighed med ansvar og kompetence – stabilitet og struktur omkring dig selv er et must. Det bliver ikke kedeligt! Med hjælp fra Saturn vil modenheden vokse med indsigt, erfaringer og visdom. Du suger viden til dig som en svamp og udvikler dig til en kvinde af format. Advarsel: Pas godt på tænder, hud, hår og negle.
Foto: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg, Stenbuk 22/12 – 20/1
Fat mod til at sige din mening ligeud. Stenbukkekvinder er kendt som de ’pæne’, reserverede og generte piger. Nu skal det være slut! Kom ud af busken. Tal af hjertens lyst. Gå på kurser i kommunikation, skriv om dine følelser og tanker og vis, hvem du er. Vinteren byder på rejser og oplevelser, og livsglæden vil blomstre, når du springer ud som den, du er.
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior, Vandmand 21/1 – 18/2
Det bobler i dig, og du har mod til at søge nyt og gøre livet til en legeplads for kreativitet. Har du iværksættergen, kan du finde din egen niche og skabe en karriere, der passer til dig. Det kræver dog selvdisciplin og mødepligt, vandmand! Brug dit netværk; lad dem arbejde for din sag. Men pas på rastløshed og irritation. Og lyt til andre.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada, Fisk 19/2 – 20/3
Det siges om fisken, at den indeholder alle stjernetegn. Du kan derfor tage farve af dine omgivelser som en anden kamæleon. Brug dine nådegaver til at gøre opmærksom på dine ressourcer, evner og talenter. Du er så heldig, at du kan finde glæde i de fleste brancher, når bare du kan være dig. Brug en evt. arbejdsfri periode til at få klarhed over, hvad du egentlig vil bruge livet til.
Sneakers er i dag blevet en naturlig del af vores modebillede, og de er uden tvivl kommet for at blive i vores hverdagsgarderober.
I dag er sneakers nemlig ikke kun noget, som vi bruger til sport, men noget, der indgår i det aktive og afslappede modebillede – og så kan de sættes sammen med alt!
Hverdagssneakeren spejler udviklingen inden for sportssko, og den nye kollektion fra ECCO – ECCO INTRINSIC – er en serie af avancerede sneakers i flot design til moderne og aktive personer.
Resultatet af ECCOs nye sneakerkollektion er en sneaker, der kombinerer komfort med innovative teknologier. Alle modeller i INTRINSIC kollektionen er lette med sprøjtestøbte såler, der danner et zig-zag mønster under foden, som giver skoen den optimale ergonomiske komfort og et moderne look.
Den hvide ECCO INTRINSIC sneaker i laserskåret læder har et ungt og feminint look, og er fx oplagt at bruge sammen med en knælang nederdel i nude nuancer.
Den sort/hvide model i strikket materiale er oplagt på kontoret til det mere casual, moderne og lækre look og kan let styles med et par jeans og hvid, enkel skjorte.
… Mulighederne er mange, og i galleriet kan du se flere billeder af den cool ECCO INTRINSIC kollektion!