Kl. 22.00 dansk tid afslørede Kim Kardashian sin nyfødte søns navn via Instagram: Saint West. Jeps, den verdenskendte guldklump er allerede blevet en helgen… hvad det så end skal betyde.
Selvom navnet vækker stor debat på de sociale medier, er det ikke første gang det florerer i kendiskredsene. Bassisten fra rockbandet Fall Out Boy, Peter Wentz, har også benået sin knapt halvandet år gamle søn med navnet Saint.
Dagens julegavetip er måske ikke den mest oplagte far-gave, men ikke desto mindre passer det på de fleste modebevidste kvinder og mænd. At give en oplevelse i gave viser, at man gider bruge tid på personen, og findes der noget bedre?
Derfor er julegavetippet i dag billetter til ELLE Style Awards, der netop er blevet sat til salg. ELLE Style Awards 2015 afholdes d. 17. maj 2016 og det er en oplagt mulighed for at dresse sig op med sin bedste veninde, søster, datter eller mor og opleve et glamourøst awardshow i DR Koncerthuset med champagne, kendisser og modebranchens ypperste folk!
Prisklassen rangerer fra 120 -550 kr. så der er plads til ethvert budget – køb din julegave lige HER!
I galleriet har vi samlet alle vinderne fra sidste års ELLE Style Awards, så du kan få et indblik i, hvad der venter dig til årets største modefest!
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S B R A N D MADS NØRGAARD COPENHAGEN Med overtagelsen af faderens kultbutik Nørgaard paa Strøget, et comeback i Københavns showkalender, kunstneriske samarbejder, cool kampagner og ikke mindst de ikoniske striber har Mads Nørgaard skabt en cool undergrundsstemning omkring sit brand. Hans sympatiske og afslappede tilgang til mode sikrer, at man er i øjenhøjde med ham hele vejen igennem.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M A K E U PA R T I S T ANNE STAUNSAGER Hun kan lege farvelade som ingen andre, og så har Anne Staunsager branchens måske sikreste hånd, et meget kreativt hoved samt et temperament, der sikrer perfektion. Anne Staunsager var også nomineret i kategorien i 2013 og 2014.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S B E A U T Y F O T O GR A F SUNE CZAJKOWSKI Sune Czajkowskis æstetik og øje for det elegante er noget, ELLE drager stor nytte af. Han er stilsikker og kompromisløs, og så spås han en international karriere, hvilket vi ikke er i tvivl om, at han får.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S C S R-P R I S FONNESBECH Sjette generation af Fonnesbech – det hedengangne og hæderkronede stormagasin – har taget modearven op og er en ny spiller på den danske modescene. Der er dog intet støvet og nusset over det nye Fonnesbech, på trods af at navnet er genbrug. Der er dømt fashion forward for alle pengene med et innovativt design, hvor der bevidst gås efter både certificerede leverandører i Europa og økologiske eller genanvendte materialer.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S D E S I GN E R FREYA DALSJÖ Freya Dalsjös design ligner ingen andens, hverken herhjemme eller internationalt. Hun har fra første færd vist, at hun havde et helt særligt greb om farver og materialer, så du ser ét på afstand og noget andet tæt på, som var hvert stykke tøj et kunstværk af egen ret. Fra multifarvede kimonoer til frakker med kulørte pelsdetaljer – det kræver mod at bære hendes look, men du bliver instant cool.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S H Å R A R T I S T MARIANNE JENSEN Marianne Jensen har igen i år imponeret med sin alsidighed, sin kreativitet og sit stilsikre øje. Hendes tekniske erfaring blænder, og hendes samarbejde med det anerkendte mærke Kevin Murphy bringer hende verden rundt, hvor hun vækker respekt og stående applaus.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS LOUIS VUITTON Louis Vuittons nye chefdesigner, Nicolas Ghesquière kigger konstant fremad. Han forstår om nogen at se ind i fremtiden, og hans kollektioner for Louis Vuitton, er decideret revolutionerende. Med respekt for husets arv formår han, at mikse materialer og print og samtidig ramme så mange sider af den moderne kvinde uden at skabe forvirring. Vi spår mange banebrydende kollektioner fra Ghesquière for Louis Vuitton.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M A N D ANDERS WALTER I 2014 vandt filminstruktør Anders Walter en Oscar for sin kortfilm Helium. Anders er dog først og fremmest tegneserieskaber (og -elsker), og vi glæder os til at se, hvordan han forvalter sit store talent fremover.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E F O R M I DL E R UFFE BUCHARD Han er en af landets absolut skarpeste modeobservatører, og det er ikke uden grund, at Uffe Buchard går under navnet modeboss. Men heller ikke uden grund, at han kaldes Farmor. Uffe er nemlig ikke bare kyndig ud i alt det nyeste - med en sans for tidens tendenser - han er også drengen, der siger til, når kejseren ikke har noget tøj på.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E F O T O G R A F SEAN MCMENOMY Sean McMenomy har trods sin australske baggrund arbejdet det meste af sin karriere på europæisk grund. Sean mestrer det skarpe, minimalistiske og stilrene til perfektion, og han tilfører en særlig energi og sensualitet til sine billeder, alt i mens enkeltheden bevares på smukkeste vis. Seans mange års erfaring og utroligt behagelige væsen gør ham til en værdifuld sparringspartner og en fornøjelse at arbejde med.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E L KIRSTIN LILJEGREN Kirstin Liljegren går shows for alle de største modehuse, og fotograferne står i kø for at få lov til at booke hende. Det, de får, er ikke bare misundelsesværdige træk som høje kindben, store læber og langt lyst hår, men også en ægte renhed.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S M Y K K E B R A N D ORIT ELHANATI Orit Elhanati har om nogen været på alles læber (eller rettere: ører, fingre og hals) i 2014. Hendes dragende design er den perfekte fortolkning af Skandinavien møder Mellemøsten, og smykkerne har et helt nyt look, der ikke er set før i Danmark.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S T I L I KON CHARLOTTE LYNGGAARD Guldsmed Charlotte Lynggaards stil er uhyre sikker og den perfekte blanding af det rene nordiske og det eventyrligt asiatiske. Med sin bevidste blanding af vintagefund og ting og sager fra gemmerne kombineret med accessories fra tidens hotteste navne står hun for en usvigeligt sikker og tidløst moderne stil.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S T Y L I S T ALEXANDRA CARL Alexandra Carl har fingeren på pulsen og er nysgerrig og eksperimenterende i sin stil. Trods sin unge alder har hun allerede fundet sin egen tydelige DNA; en rå cool kant som hun formår at trække i mange retninger. Hendes personlige rock n’roll skinner tydeligt igennem i hendes styling, og du vil næsten altid kunne skimte en flig af Alexandra selv i de kvinder hun klæder på.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S U U N D G Å E L I G E SAKS POTTS Det er gået stærkt for duoen Cathrine Saks og Barbara Potts, som gennem det seneste år har formået at få deres farvede pelse ind i gadebilledet og på Instagram. Pelsene er blevet et musthave, og med en stærk forhandlerliste i ryggen er vi sikre på, at Saks Pottspigernes fremtid er lys.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
E L L E - P R I S E N UFFE BUCHARD & KIM GRENAA ELLE-prisen gives til en/flere person(er), der i en årrække har ydet en HELT særligt indsats for dansk mode. Personen/personerne har været toneangivende i dansk mode og spillet en afgørende for at sætte danske modetalenter på verdenskortet. Med stor ekspertise og under bevågenhed fra mange fans arbejder personen/ personerne stadig aktivt og målerret på at fremme dansk mode herhjemme og internationalt.
På ELLE-redaktionen er vi så småt begyndt at runde 2015 af, snakke om året der gik og mindes alle de gode stunder, som 2015 har budt på.
Og findes der nogen bedre måde at fejre et skønt år, end en lille fest med masser af champagne? Næppe.
Derfor ser vi her på redaktionen også særligt frem til, at kalenderen siger tirsdag den 8. december – dét er nemlig dagen, hvor ELLEs digitalredaktør og blogger, Laura Lawaetz, i samarbjede med Veuve Clicquot, sørger for at fejre 2015 sammen med ELLE-redaktionen med lige præcis de ingredienser. Der er med andre ord tale om en klassisk champagnefest, hvor der er skruet helt op for boblerne, den gode mad og hyggen.
På Laura Lawaetz’ blog kan du følge med i forberedelserne til festen, som bliver afholdt i Lauras nye hjem i Skovshoved.
Som optakt til festlighederne i morgen, deler vi her på ELLE.dk et par gode råd til champagne – både når det kommer til valget af champagne, hvilke glas, der skal bruges og hvad du skal huske, lige inden gæsterne kommer…
Tre gode råd, når du serverer champagne:
1.
Hvis du gerne vil servere lidt mad til champagnen, er det vigtigt, at maden passer til champagnens karakter, herunder om den er sød eller tør. Hvis du vælger at servere en klassisk tør champagne, såsom Veuve Clicquot Brut Yellow Label, er det vigtigt at maden, som skal nydes til er i den salte ende. Mange begår ofte den fejl, at de serverer noget sødt (som kransekage) til en tør champagne, hvilket ikke er optimalt, da champagnen vil fremstå sur.
2.
Valget af glas er også et vigtigt element, når det kommer til champagne. I forbindelse med digitalredaktørens champagnefest, har hun lånt et par fine og runde champagneglas fra Veuve Clicquot. Boblerne i champagnen nydes nemlig bedst i runde glas, da der i disse glas – i modsætning til de lange, højstilkede champagneglas – er der mere plads til, at champagnens aromaer og smag kan udvikle sig.
3.
Et sidste tip, der er værd at huske, er at champagnen altid skal ‘poppes’ så sent som muligt i forhold til servering. Det går derfor ikke, at man skænker champagnen på forhånd, da en champagne skal nydes med det samme, for at få det optimale ud af smagen og boblerne. Så pop flasken når dine gæster er ankommet – det er også så festligt!
Hvis du vil ser mere til ELLE-redaktionens champagnefest hos digitalredaktøren tirsdag den 8. december, kan du følge med på ELLEs instagram @elledanmark og digitalredaktørens Instagram @lauralawaetz, hvor vi vil opdatere med billeder fra arrangementet.
Mor, musikproducer, streetstyle-darling, model og muse… denne uges Mandagsmuse er en kvinde, som forstår at udstråle ægte parisisk charme – hun har endda skrevet en guide til alle frankofile bosættende uden for den franske hovedstad. Lær Caroline de Maigret lidt bedre at kende her!
Læs også: 5 hurtige til Zac Posen om samarbejdet med MAC
Hvem:
Caroline de Maigret, født 18. februar 1975, Neuilly-sur-Seine, Paris.
Derfor skal du kende hende:
Med en aristokratisk slægt bag sig er det ikke mærkeligt, at Caroline de Maigret er blevet en af vores tids største ikoner. Hendes bedstefar var Prins Michel Poniarowski (tidligere sundhedsminister i Frankrig) og hendes mor er grevinde Bertrand de Maigret.
Caroline begyndte sin modelkarriere i 1994 efter a have gennemført en bachelorgrad i business og var godt i gang med en kandidat i moderne litteratur ved Sorbonne, da hendes popularitet steg. Hun landede på forsiden af Glamour Magazine skudt af Mario Testino og arbejdede derefter med Peter Lindbergh og Terry Richardson. Efter at have poseret foran kameraet i et stykke tid blev hun ført ud på catwalken og gik for mærker som Chanel, Balenciaga og Marc Jacobs.
Men i 2002 droppede Caroline sin modelkarriere efter at have mærket den passivitet, arbejdet indebar: ”Du tilhører andre menneskers vilje. Det er meget hårdt at vente ved telefonen på, at nogen kan lide dig,” har den franske skønhed udtalt til New York Times og afslører, at hun flere gange blev bedt om at få en næseoperation.
Hendes interesse i musik definerede hendes karriereskift, og hun startede sit eget pladeselskab, Bonus Track Records, med kæresten Yarol Poupaud, som hun i 2005 fik sønnen, Anton, med. De specialiserede sig inden for rock-genren, og i 2011 modtog hun en César-nominering (den franske udgave af Oscars) for bedste soundtrack fra filmen Bus Palladium.
Samtidig med prisuddelingen blev Paris Fashion Week skudt i gang, og hun blev af det franske magasin Jalouse sat til at interviewe designere, som var på farten til og fra shows. Her mødte hun Karl Lagerfeld, og tre dage efter fik hun et opkald, som skulle ændre hendes karriere endnu engang. Chanel-designeren ville have Caroline som model til hans St.-Tropez resort show – hun var 36 på daværende tidspunkt. Den modebevidste kvinde takkede ’ja’, og siden har brands som Louis Vuitton, Balenciaga, Lancôme og magasiner som I.D. og Vogue flittig booket comeback-modellen.
1994: Caroline debuterer på forsiden af Glamour Magazine skudt af Marrio Testino. Går herefter for blandt andre Hermés, Jil Sander, Lanvin, Valentino, Dries Van Noten, Dior og Alexander McQueen.
2002: Stopper sin karriere som model.
2005: Føder sin sønnen, Anton.
2006: Starter pladeselskabet Bonus Track Records med sin kæreste Yarol Poupaud.
2011: Tager sin modelkarriere op igen.
2014: Udgiver den populære guidebog How to be a Parisienne whereever you are.
2015: Fylder 40 år og er stadig en travl model, Chanel ambassadør, producer og muse.
Caroline har udtalt, at hun aldrig vil giftes med sin kæreste – hun mener, at den konstante mulighed for at flygte gør, at man kæmper lidt mere for hinanden hver dag.
Psst… gå et gensyn med chikke Caroline de Maigret i galleriet.
Vi lever i en tid, hvor en smartphone er allemandseje, og derfor et item, der er gået fra være en praktisk ting til at være en naturlig del af vores look og udtryk.
Og med disse vilkår er der selvfølgelig også gået en trend i alle de accessories, man kan tilføje til sin smartphone, og der findes da næsten heller ikke den designer eller modehus, der ikke har ladet covers indgå som en naturlig del af kollektionen.
Som inspiration til et (kommende) cover-køb har vi her på ELLE.dk udvalgt 20 covers, som vi synes kan noget særligt eller er ekstra sjove at se på.
Vi har både fundet nogle af den sjove og finurlige karakter, men nogle af de mere klassiske og stilrene. Så der burde være noget for enhver smag – og enhver pengepung.
Lad dig inspirere i galleriet, hvor du både finder priser og direkte links til webshoppen.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Cover, Baum und Pferdgarten, 150 kroner. Findes online HER
I denne måned har ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkorgh, samlet 10 smukke items, der er med til at gøre din vinter lidt festligere. Den mørkeblå farveskala leder tankerne hen på de vintermørke aftener, mens de glitrende accessories sætter et funklende touch.
Materialerne er varm uld, ekslusiv silke og satin samt ruskind.
Klik dig igennem galleriet og find inspiration til dit næste december-køb!
Psst… klik på pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Produktfoto
A-nederdel, Zara, 579 kr.
Foto: Produktfoto
Undertøj, The Intimate Britney Spears, 500 kr.
Foto: Produktfoto
Det var kærlighed ved første blik, da jeg så denne frakke på Baum und Pferdgartens A/W 2015-show, og nu må jeg eje den!
Frakke, Baum und Pferdgarten, 3.199 kr.
Foto: Produktfoto
Minikjole, Designers Remix, 1.800 kr.
Foto: Produktfoto
Jeg passer godt på mine ting og har nok lidt svært ved at låne dem ud til veninder. Med denne personlige clutch bliver det vist ikke et problem!
Clutch med navn, Edie Parker, 13.200 kr.
Foto: Produktfoto
’Moonlight Grapes’-øreringe i 18 karat rosaguld, Georg Jensen, 5.500 kr.
Foto: Produktfoto
Velourstiletter, Gianvito Rossi, 5.150 kr.
Foto: Produktfoto
Culottebukserne er et godt alternativ til et festlook, fordi deres volumen kan give samme effekt som en fin nederdel, men følelsen er mere tomboy.
Culotter, Hofmann Copenhagen, 1.799 kr.
Foto: Produktfoto
Min sikre beauty-vinder, når det gælder fest? En flydende eyeliner. Den kræver lidt øvelse foran spejlet, men det er alt besværet værd.
’Superliner Gel Intenza’, L’Oréal Paris, 109,95 kr.
Foto: Produktfoto
Jeg er vild med sæsonens skjorter med halssløjfer; en detalje, der er nem at gøre efter derhjemme.
Skjorte, Maje, 1.100 kr.
Den 35-årige realitystjerne, Kim Kardashian, fødte lørdag (5/12) en lille dreng. Hun offentliggjorde nyheden på sin hjemmeside kimkardashianwest.com: “To our fans: Kanye and I wecome our baby boy,” og også på Twitter måtte den nybagte mor udtrykke sin glæde og skrev: “He’s here!”.
Fredag aften lagde stjernen et billede på Instagram af sin store mave med teksten: “Ready when you are lol”, og morgenen efter skete miraklet.
Kim var ellers sat til at føde den 25. december, men på grund af en fastgroet moderkage blev hun sat i gang tidligere – den lille drengs 2 år ældre storesøster, North, blev af samme grund født 6 uger for tidligt.
Realitystjernen har været meget åben omkring sine problemer med graviditeten og fortalt, hvordan de fornævnte komplikationer har foresaget smertefulde hævelser på fødder og i ansigt, og at hun har taget 25 kg på.
I oktober skrev Kim på sin app: “For me, pregnancy is the worst experience of my life! LOL!”
Julemåneden er godt i gang, og det betyder både hygge og kærlighed, men også stress og jag, når julegaveindkøbene skal gøres – men frygt ej! For på ELLE.dk vil vi løbende komme med julegaveidéer til både ham og hende.
Det første julegavetip er den smukkeste ørering fra Sophie Bille Brahe i guld og med en fantastisk grå perle – perfekt, hvis du rigtig vil forkæle din mor, søster eller veninde denne jul.
Lad dig inspirere af endnu flere julegave-idéer i galleriet, hvor vi har smalet ELLE-redaktionens julegaveønsker i år.
Anne P., skønhedsredaktør:"Ja, jeg ønsker mig altså ikke kun én, men gerne 6 af denne smukke stol. Jeg får det sikkert ikke, men ønske mig dem, dét kan jeg jo altid gøre!" Stol, Fredericia, 4590 kroner. Findes online HER
Cecilie Ingdal Christiansen, chefredaktør: "I mine drømme ligger en fuldstændig vidunderlige frakke i swarkara og mink (og med det cooleste orange for) fra danske Mark Tan. Mere realistisk (og som jeg også bliver virkelig glad for) ønsker jeg mig en lille bid af Guccis übercool univers som disse klassiske loafers". Loafers, Gucci, 4.438 kroner. Findes online HER
Elisabeth Friis, modepraktikant: “Denne jul drømmer jeg bl.a. om dette smukke ur fra Larsson & Jennings. Kombinationen af et skandinavisk og britisk design er ikke til at stå for. Jeg er lidt af én guld pige, så for mig er det her ur on point! Klassisk, tidløst og guld – what’s not to love." Ur, Larsson & Jennings, 2.679 kroner. Findes online HER
Emilie Zerlang, digitalassistent:"Nu har jeg sukket efter denne smukke sag fra Boyy, siden den landede på deres webshop tidligere på året. Jeg elsker det meget minimalistiske og klassiske look, der kombineres med det fine spænde foran - og så elsker jeg farven! Perfekt at gå foråret i møde med" Taske, Boyy, 6.632 kroner. Findes online HER
Josephine Aarkrogh, moderedaktør: "Julen er kommet tidligt hos mig! ... Jeg kunne jo intet stille op, da denne Proenza-skønhed var på udsalg til Cyber Monday. Jeg har allerede klikket den hjem, nu skal jeg bare beslutte mig for om den skal pakkes ind og gemmes under træet indtil den 24, eller om den skal tages i brug til alle julefrokosterne… Decisions, decisions…" Taske, Proenza Schouler, 5.520 kroner (udsalgspris). Findes online HER
Kasper Smith, Key Account Manager: "Jeg ønsker mig denne smukke lampe fra FOS". Lampe, FOS, pris på forespørgsel". Findes online HER
Laura Marie Gotthardt, digitalpraktikant: "Jeg lever i striktrøjer og mangler altid flere, så denne klassiske fluffy sag fra ACNE ligger øverst på min juleønskeliste.” Strik, Acne Studios, 1.940 kroner. Findes online HER
Laura Lawaetz, digitalredaktør: "Jeg er lige flyttet og har investeret i Aiayus skønne ’Heather’ puder til soveværelset. Nu drømmer jeg om at tilføje et par stykker af den kvadratiske variant ’Hamilton’ i sofaen!" Pude, Aiayu, 1.195 kroner. Findes online HER
Maria Jernov, modekoordinator: ”Min juleaften måtte gerne blive holdt i denne super skønne 60’er sag fra Fendi. Den lille krave og det struttende A-snit er perfekt fra alt til bare ben og stiletter til tykke strømpebukser og støvler – og så er den i den nye sæsons hotteste farve, rustrød. What’s not to love!” Kjole, Fendi hos Stylebop.com, 14.175 kr. Findes online HER
Maria Munch Thorgaard, journalist: "Rms laver de lækreste, økologiske makeupprodukter, der til og med er ultra-holdbare (jeg havde udelukkende Rms-produkter på til mit bryllup i august, og på trods af sol og 30 grader holdt makeuppen alle de 20 timer festen varede). Jeg har siden fået highlighteren, og nu ønsker jeg mig også både en af de cremede øjenskygger og deres Lip2Cheek – gerne i farverne Seduce og Modest". Øjenskygge, RMS, 195 kroner. Findes online HER
Mette Skjødt, boligredaktør: "Jeg ønsker mig bordlampen Gatto fra Flos – den er designet af italieneren Achille Castiglioni i 1960, men er alligevel meget nordisk og ren i sit udtryk". Gatto Piccolo, bordlampe, Flos, 2.663 kr. Findes online HER
Mie Juel, stylingredaktør: "Jeg ønsker mig Céline’s bløde ballerina pumps – de er så fine! Og så må jeg jo nok også tilstå at jeg er blevet lidt praktisk på mine gamle dage, og de tykke hæle tiltaler mig virkelig fordi jeg vil kunne bruge dem fra morgen til aften, og det fungerer bare bedst i min hverdag, at jeg ikke skal tænke på at skifte sko". Sko, Céline, 4.103 kroner. Findes online HER
Stine Tidselbak, Senior art director:"I år er det højeste ønske ikke en blød pakke. Jeg har længe kigget på dette super fine og delikate senge/natbord og synes denne fine farvekombination (ud af 42 farver) vil passe perfekt til mine søde drømme og lige præcis mit soveværelse". Sengebord, Montana, 3.999 kr. Find forhandler online HER
Thea Hvidtfeldt, modepraktikant: "I år har jeg forelsket mig i et silketørklæde fra Versace! Jeg er uden tvivl faldet pladask for den uundgåelige trend med silketørklædet, blandt andet fordi den kan bruges på så mange forskellige måder. Jeg prøver ihærdigt at overbevise mine forældre om at det er en sikker investering, selvom de endnu ser skævt på mig når jeg nævner silketørklædet som mit højeste ønske". Silketørklæde, Versace, 1.380 kr. Findes online HER
Nogle gange er den bedste terapi at komme væk fra byen og ud i naturen, når den stressende hverdag bliver lidt for meget. Og nu gør Magasin det nemmere for dig at have det komfortabelt med at tage afsted – de har nemlig åbnet et helt nyt outdoor område på Kgs. Nytorv i forbindelse med åbningen af en ny Active Wear afdeling.
”Vores ønske med den nye Active Wear afdeling er at tilbyde et bredt sortiment af de lækreste mærker indenfor aktiv livsstil, hvilket vi gør med mærker som eksempelvis The North Face, SOS og Peak Performance,” udtaler Britta Luplau, Brand Manager hos Magasin, og fortsætter: ”Det er ikke kun befolkningen, som er grebet af outdoor-tendensen – også i modebilledet er der en tendens til at trække på naturen, det funktionelle og det autentiske, når nye kollektioner udvikles – og vi vil konstant have fokus på at være med på de nyeste styles i Active Wear afdelingen,”
Så nu er der ingen undskyldning for ikke at slukke telefonen og gå en tur i det fri!
Året er snart omme, og på ELLE.dk er vi så småt ved at gøre status over, hvilke begivenheder og fænomener, der er værd at huske. Noget, som virkelig har sat sig på vores nethinder, er alle de smukke og ikke mindst populære unge kvinder, som har domineret magasinforsider, diverse røde løbere og sociale medier, nemlig it-girls!
På listen finder du realitystjerner, skuespillere og modeller, som vi anser, som 2015’s absolutte it-girls.
Klik dig igennem galleriet, og se hvem der er landet på vores liste og hvorfor!
Foto: All Over Press
Kylie Jenner, 18 år, realitystjerne.
Læs begrundelse på næste slide...
Kylie Jenner er selvfølgelig på vores liste over it-girls, da hun virkelig har formået at gøre sig selv til et brand til trods for, at hun er den yngste i Kardashian/Jenner-familien. Selvom hun tog drastiske midler i brug (*botox*), var det netop denne forvandling, som gjorde, at hun kom på alle folks læber - i mere end én forstand (hvem glemmer ikke online-trenden "Kylie Jenner Lip Challenge"?!) Tidligere på efteråret lancerede hun og resten af søskendeflokken deres egne personlige apps, og det var Kylies, som strøg ind som nr. 1 på iTunes! Hun var ELLE Canadas forsidepige i november, og senest har hun lanceret sine egne læbestifter, som blev udsolgt på mindre end ét minut! Ja, hvem vil ikke gerne ligne en ægte it-girl...
Kendall Jenner, 20 år, realitystjerne og supermodel.
Læs begrundelse på næste slide...
Kendall Jenner tog springet fra reality-stjerne til seriøs supermodel. Hun har været på et utal at magasinforsider, er Olivier Rousteings muse og har netop gået for Victoria's Secret. Senest er et af hendes Instagrambilleder blevet kåret som det mest likede nogeninde på det sociale medie, og hendes følgeskare er blevet mere end fordoblet siden det famøse billede blev taget for blot 6 måneder siden!
Kim Kardashian, 35 år, realitystjerne.
Kim Kardashian er en it-girl på grund af hendes stigende popularitet på trods af, at hun ikke har et talent for andet end makeup, tøj og sjove udtalelser. Men selv på ELLE-redaktionen har vi måtte bøje os i støvet for Kimmy-pigen, for efter ægteskabet med Kanye er der kommet stil over realitystjernen. Hun har formået at skabe et onlinespil om netop at gå fra B-stjerne til A-list celebrity via photoshoots, eventdeltagelse, udseende osv., hun har en populær app og hjemmeside, hvor hun deler ud af alverdens tips og tricks, og så har hun en evne til altid at se fuldstændig gennemført ud - både på den røde løber og til hverdag.
Gigi Hadid, 20 år, supermodel.
Læs begrundelse på næste slide...
Gigi Hadid er en af de allerstørste modeller lige nu, og selvom hendes første gang på catwalken var i 2014, gik hun for nyligt Victoria's Secret. Hendes karriere er dog ikke kun begrundet af hendes lækre udseende, for det var blandt andet hendes medvirken i TV reality-serienThe Real Housewives of Beverly Hills med moren Yolanda Foster, at Gigi fik ekstra opmærksomhed. Ikke desto mindre er hun populær som aldrig før, og hun har på meget kort tid opbygget en misundelsesværdig karriere, hænger ud med sine andre it-girls veninder og sin in-off kæreste Joe Jonas, hvilket gør hende til en ægte it-girl!
Taylor Swift, 25 år, popstjerne.
Taylor er selvfølgelig populær på grund af sine catchy popsange og fantastiske koncerter. Men hun er især kendt for sin venlige personlighed of nærværende tilstedeværelse, hvilket især tiltaler hendes yngre fans, som bliver forkælet med opmærksomhed fra den famøse sangerinde. Hun undlader ikke at poste kærlighedserklæringer til fans og af fan på Instagram, og man spotter hende heller aldrig give en fan et halvhjertet kram. Hun hænger ofte ud med et væld af populære piger som Selena Gomez, Lena Dunham og Karlie Kloss, for alle vil gerne være veninder med Taylor... og det vil vi også!
Jourdan Dunn, 25 år, supermodel.
Balmain x H&M kollektionen og #Balmaination har domineret det meste er efteråret 2015 og ikke uden grund. For udover en funklende kollektion var der især fokus på den såkaldte 'army' af Balmain-modeller, som Olivier Rousteing havde skrabet sammen til den særlige lejlighed. Joudan Dunn var en del af hypen, og Olivier yndede og ynder stadig at poste smukke billeder af hende på sin Instagram, og på den måde bliver man automatisk en it-girl! Og nå ja, så modtog hun i sidste uge prisen som årets model ved British Fashion Awards 2015...
Joan Smalls, 25, supermodel.
Endnu en soldat fra Balmain army'en er Joan Smalls, som også er blevet velsignet med Oliviers evne til at skabe it-girls. Hun er smuk og venlig, og så er hun på forsiden af januarudgaven af britiske ELLE og listet som nr. 1 på Models.com...
Lily Aldridge, 30 år, supermodel.
Lily Aldridge har været model siden starten 00'erne, men er på alles læber lige nu - igen på grund af Olivier Rousteings magiske evner. Hun har været på et utal af magasinforsider og er endda Victoria's Secret engel (hun bar en BH til 14 millioner kroner under showet i november), men siden #Balmanation hypen er den smukke model røget et trin højere op på den popularitetstige, hun ellers stod ret stabilt på.
Cara Delevigne, 23 år, supermodel og skuespiller
Cara har ikke været helt aktiv på modelfronten dette år, men det er et aktivt valg fra den tyk-brynede supermodel. Hun har nemlig lavet det klassiske underholdningsskift og går benhårdt efter at blive skuespiller. Hendes første spillefilm Paper Towns fik heldigvis også rimelige anmeldelser, og Cara beviste sit værd som seriøs skuespiller. Hun er desuden BFF's med flere af førnævnte it-girls og LGBT-rettighedsforkæmper. Kæmpe it-girl sticker får hun fra ELLE!
I går kunne vi her på ELLE.dk løfte sløret for, hvilken kendis, der vinder titlen for mest likede billede på Instagram i 2015.
Selvom vi lavede en top 10 over de mest likede Instagram-billeder var det de samme fem celebre damer, der dominerede alle pladserne: Kendall Jenner, Kylie Jenner, Selena Gomez, Taylor Swift og Beyoncé.
Men med 3.2 millioner likes blev det Kendall Jenners ‘hjerte’-billede, hvor hun ligger på gulvet i en chik blondesag, mens hendes hår danner et hav af ‘hjerter’, som vandt.
På 2., 3. og 4. pladsen lå Taylor Swift, som faktisk indtog hele 5 ud af 10 pladser på listen – en dame, der dermed også må siges at have en vis indflydelse på de sociale medier i dag.
Men med 3.2 millioner likes blev Kendall Jenner en klar vinder på de sociale medier i 2015, hvilket stemmer meget godt overens med den succes, som den kun 20-årige stjerne, topmodel og it-girl har haft i 2015.
Der er faktisk nærmest ikke det modeshow, modehus eller den røde løber, som den yngre skønhed ikke har været en del af i 2015 – alt fra catwalken for Chanel, at være en del af Victoria’s Secret showet 2015, Karl Lagerfelds muse, designet en kollektion sammen med Kylie Jenner for Topshop og i front for årets mest hypede kampagne; Balmain x H&M – ja, Kendall Jenner er og bliver vist bare ‘it-girl of the year 2015’.
Som hyldest til Kendall Jenners fantastiske 2015 har vi samlet nogle af højdepunkterne fra året, der gik, og vi har fundet de 25 mest likede billeder på hendes Instagram-profil i 2015.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
I denne uge har blogger- og kogebogsforfatteren Julie Bruun tryllet lækre, saftige og velsmagende cupcakes frem. Og så er de endda lidt sundere end andre, for der er nemlig ingen tilsat sukker!
Få opskriften på ca. 12 stk. sukkerfri cupcakes lige her!