Wackerhaus’ SS16-kollektion bliver foreløbigt den sidste fra det danske brand Wackerhaus, der netop har annonceret, at de tager en pause fra modeverdenen.
En af årsagerne til beslutningen skal findes i den drejning, som modebranchen har taget de seneste år, hvor kreative folk, som folkene bag Wackerhaus, Trine Wackerhausen og Christine Schertiger, har brugt meget tid på opfølgning af manglende indbetalinger, i stedet for at fokusere på dét, der egentlig betyder noget: at lede og udvikle brande:
”Det har været en svær beslutning, der har været længe undervejs. Vi er, og har altid været, meget taknemmelige for den modtagelse og store opbakning Wackerhaus’ kollektioner har fået gennem tiden af både presse, indkøbere og forbrugere. Vi har elsket at arbejde med og udvikle wackerhaus, men når hverdagen går med administrative opgaver bliver den positive stemning presset i baggrunden, og vi skylder derfor vore kunder at sige stop i tide og give plads til kreativiteten, som er grundlaget for udvikling.”, fortæller Trine Wackerhausen.
Christine Schertiger supplerer: ”Wackerhaus har været en fantastisk rejse og det har været en fornøjelse for os at se brandet vokse i ind- og udland. Den konstante feedback vi har fået fra vore kunder eller direkte fra slutbrugeren har konstant bekræftet os i vores mission med Wackerhaus. Men det skal være sjovt at gå på arbejde for at drive en kreativ virksomhed som Wackerhaus, hvorfor vi har truffet denne beslutning. Wackerhaus er et fantastisk brand og vi ville elske at se det leve videre, så vi er spændte på hvad fremtiden bringer.”
Wackerhaus siger på forhåbentlig gensyn til alle deres kunder, mens webshoppen vil fortsætte, hvor man fortsat kan købe nogle af Wackerhaus’ klassikere.
Endelig siger kalenderen februar, hvilket for ELLE-redaktionen betyder, at ét af årets absolutte højdepunkter står for døren: Copenhagen Fashion Week.
Traditionen tro, har ELLEs moderedaktion glædet sig til den kommende modeuge et par måneder, og derfor er ELLEs modeuge-team også mere end klar til at tage til modeuge og se en masse skønne A/W 2016-shows fra de største danske designere.
Men fordi modeugen, som altid har et tæt pakket program, hvor man skal hurtigt fra show til show, uden så mange pauser, er der én ting, der er essentielt for ELLE-redaktionen under modeugen: at håndtasken kan indeholde både stort og småt – og lidt godt til ganen.
I galleriet kan du se, hvad ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal Christiansen, moderedaktør, Josephine Aarkrogh, shoppingredaktør, Johanne Brostrøm, stylingredaktør, Mie Juel, og digitalredaktør, Laura Lawaetz, har pakket i deres håndtasker til den kommende modeuge i København.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Cecilie Ingdal Christinsen, chefredaktør:"Min modeugetaske indeholder mest af alt lidt til at holde mig frisk at se på... Fra La Mers læbebalm og Tromborgs creamskygge til L'Oréals BB cream og en snackbar til sukkerkolde stunder". Tasken er fra Gucci.
Josephine Aarkrogh, moderedaktør: "Min modeugetaske er fyldt med Tromborgs Lipcure (der redder tørre vinterlæber), Rudolph Cares håndcreme i mini (der ligeledes redder mine hænder), visitkort, rød neglelak (hvis mine negle mangler en touch-up), Ahlem solbriller (man har vel lov at håbe at solen titter frem) og vigtigst af alt en snack; gerne lidt sund og syndig på samme tid, Simply Chocolates proteinbar med chokolade er perfekt". Tasken er fra Boyy.
Mie Juel, stylingredaktør:"Ingen modeuge uden invitationer! Derudover er mine tre modeuge-essentials; min forlænget højre arm aka iPhone 6 plus, min trådløs oplader og min tørshampoo". Taske: 'T Pouch', Loewe
Johanne Brostrøm, shoppingredaktør:"Med mig under modeugen har jeg helst en neutral gloss til læberne og en solskinspudder, som kan give en hurtig glød til ansigtet. Jeg kan ikke leve uden en lille snack (man ved aldrig om vi får tid til frokost), og så er jeg nok lidt optimistisk - men jeg har altså også solbriller med!". Tasken er fra Chloé.
Laura Lawaetz, digitalredaktør: "Jeg har altid et par visitkort, oplader, show invitationer, et cool iPhone cover, læbepomade og en håndfuld vitaminpiller med på farten under modeugen!" Clutchen er fra OH by Kopenhagen Fur.
Københavns modeuge nærmer sig med hastige skridt, og her på redaktionen er vi som altid spændte på, hvad dagene bringer.
Det er dog ikke altid lige nemt at finde ud af, hvad man skal iføre sig de kommende dage, og vi guider derfor til et råt look på budget… og hvem rocker det bedre en streetstyle fotografernes store kærlighed; superbloggeren Chiara Ferragni.
Find inspiration i mændenes klædeskab og tilføj gerne items, der afspejler din personlige stil. Dette kan du gøre ved at peppe dine jeans, taske eller sko op med badges eller pins. Det giver et sjovt og anderledes twist, og vil helt sikkert fange de mange streetstyle-fotografers opmærksomhed!
Selvom de flared jeans har været i fokus denne sæson, er ’mom jeans’ stadigvæk en trend vi ELLEsker!
Ifør dig en cool bomberjakke og en vamset pels om halsen, så du kan holde varmen på farten. Pelsen vil, udover at holde dig varm, skabe kontrast, så ikke looket bliver for maskulint. Vælg en taske i en lækker farve, hvis ikke du er bange for at gå all in på farvepaletten.
Gå efter behagelige sko, hvis du er on the go hele dagen. Et par slipons passer perfekt til dette look! Lad neglene være røde, for et feminint touch. Uh la la!
Tag et kig forbi galleriet, hvor ELLEs moderedaktion guider dit igennem hvert enkelt item til et DIY-look på budget.
Tekst: Artiklen ‘Topmodel Josephine Skriver – Almost An Angel’ blev bragt i ELLEs februar-nummer 2016 og er skrevet af Lasse Cato Spang-Hansen. Følgende er et udrag af Lasse Cato Spang-Hansens artikel om Josephine Skriver, og er redigeret af Emilie Bech Zerlang.
For fire år siden valgte Josephine Skriver at droppe gymnasiet for at prøve lykken som model. I dag går den 22-årige dansker målrettet efter at blive så stor en verdensstjerne, at hun kan leve af det resten af sit liv. Samtidig vil hun beholde sin forbindelse til Danmark, sin familie og sine venner. Da hun var hjemme i København under S/S 2016-modeugen, fulgte ELLE med hende rundt.
Nedenfor kan du komme med behind-the-scenes, da ELLEs udsendte Lasse Cato Spang-Hansen og fotograf Lasse Bak Mejlvang fulgte Josephine Skriver under den sidste modeuge i København i august 2015.
Onsdag kl. 10.50, Unique Models’ hovedkontor:
Der sidder kun én person i køkken-alrummet på modelbureauet i Indre København: En lyshåret model, der ser ud til at være i sine sene teenageår og travlt optaget af sin iPhone. I hvert fald kigger hun kun op fra sin plads i sofaen, når der med jævne mellemrum kommer folk ind i køkkenet, og når hun har set, hvem det er, slår hun straks blikket ned på skærmen igen. Efter vi har ventet side om side i tavshed i et kvarters tid, sker der imidlertid noget, der bryder monotonien. Hende, ELLEs udsendte venter på, viser sig nemlig at være den første person, der kan konkurrere med den unge models iPhone om opmærksomheden.
Da Josephine Skriver med et stort smil træder ind ad døren i en vintagekjole, vest og Givenchy-støvler, forbliver øjnene i sofaen nemlig fæstnet på hende. Den danske Victoria’s Secret-model er for en sjælden gangs skyld hjemme i København for at arbejde under modeugen, og det kan den ventende modelkollega åbenbart ikke bare sådan lade passere. “Ej, jeg må lige sige hej. Jeg er kæmpe fan af dig,” siger hun, mens hun rejser sig for at give et lettere akavet kram. “Jamen, selvfølgelig – hej!” siger Josephine Skriver med overraskelse i stemmen og følger straks op med et spørgsmål: “Hvor lang tid har du været her på Unique?” “Omkring to år.” “Nåh, det er også lang tid siden, jeg har været hjemme, men hvor var det dejligt at møde dig.”
Josephine Skriver vender sig høfigt mod mig og introducerer sig ved fornavn, mens en agent viser hendes kollega og fan videre til et reelt venteværelse. Vi sætter os ved et bord på terrassen lige uden for køkkenet for at lave interviewet, der skal indlede vores næste dage sammen. Den 22-årige topmodel reflekterer over, hvordan det er at være blevet kendis i sit hjemland: “Jeg tror ikke helt, at jeg har forstået, at folk er begyndt at genkende mig herhjemme. At jeg får beskeder på Twitter, om jeg ikke kan komme og møde folk på en cafe. Det får jeg ikke i udlandet, men jeg tror, det er, fordi Danmark er så lille, at hvis der er nogen, der klarer den i udlandet, er det lidt stort,” siger hun med en spinkel stemme.
Onsdag kl. 17.10, forberedelse til Freya Dalsjø-show i Kødbyen
For det meste smiler Josephine Skriver. Selv når arbejdet kræver, at hun må klare sig med fem timers søvn eller skal vente i timevis bag scenen til et show, har hun overskud til at grine og lave fjollede grimasser til folk omkring sig. Men den glade attitude er ikke til at få øje på, da hun dukker op fra backstageområdet til det første af de tre shows, hun skal gå i løbet af de to dage i København. “Min første kjole er helt gennemsigtig. Det skal jeg lige snakke med Jesper om,” siger hun bestemt med reference til sin agent, Jesper Thomsen, og tilføjer: “Jeg ved godt, at jeg har fået taget nøgenbilleder, men det betyder ikke, at jeg bare går nøgen rundt – sådan noget skal jeg have at vide.”
Efter agenten har været i røret, dukker Freya Dalsjö selv op for at snakke med den største model til sit show, der har fundet sit sædvanlige imødekommende smil frem igen. Efter lidt forhandling indgår de et kompromis: Der bliver lavet et par runde stykker stof til hendes brystvorter, så de ikke bliver vist frem under showet.
Onsdag kl. 18.35, Freya Dalsjø-show i Kødbyen
Josephine Skriver åbner showet i den gennemsigtige kjole, og herefter følger hendes andet catwalklook, en lyseblå kjole, der ender med at være på forsiden af næste dags modeugeavis og på flere af de toneangivende danske modemagasiners sociale medier. Hun ser ud til at være den ældste af modellerne på catwalken, og mens flere af de andre hurtigt skifter til deres almindelige tøj efter showet, bliver hun i sin kjole i en halv times tid efter showet, mens hun tager sig tid til at storkramme Freya Dalsjö og give et interview til DR K.
Efter interviewet med DR K vender hun sin opmærksomhed mod sin mor, moster, bror, hans kæreste og en barndomsveninde, der alle sammen står og sludrer midt i backstagemylderet af designere, modeller og pressefolk. Flere af dem er vant til det, fordi Josephine Skriver bevidst har valgt at involvere sine nærmeste direkte i sin modelkarriere.
Onsdag kl. 19.10, på vej til Paté Paté
Det entourage, den hjemvendte superstjerne forlader Freya Dalsjø med, er ikke ligefrem det, man ser hos de fleste topmodeller. Men for Josephine Skriver er det normalt at have familien med. Hendes moster, Marianne Karlsen, er hendes chauffør i sin Volkswagen Polo – hun har sammen med Josephine Skrivers mor, Mette Skriver, skiftedes til at rejse med rundt til modeuger siden starten på modelkarrieren. De to søstre er et par lyshårede midaldrende kvinder, der ligner hinanden af udseende og deres livlige, åbenmundede facon, men adskiller sig ved deres interesser (mosteren følger med i mode, mens moderen har spillet fodbold hele sit liv og ikke kunne forstå, hvorfor hendes datter skulle være i et magasin om ’Dansk El’, første gang hun optrådte i ELLE).
“Det har betydet rigtig meget for mig, at jeg har haft min mor og moster med mig rundt,” siger Josephine Skriver og forklarer, at for eksempel seancerne med tilpasning af tøj før et show kan være svære at forstå, hvis man ikke kender til branchen: “Det var enormt vigtigt for mig, at de vidste, hvad jeg gik igennem. Så de forstår, hvad det vil sige, hvis jeg siger: ’Jeg har siddet til den her ’fitting’ i seks timer og kigget ind i en hvid væg”.
Derfor tager hun også nogle af sine veninder med, når hun har tid til det. Til denne modeuge er det barndomsveninden Agnes Riparbelli, der agerer ledsager og Instagram-assistent. De to holder til daglig kontakten ved lige over Skype. Men ud over deres måde at kommunikere på er der faktisk ikke meget, der er blevet lavet om i venskabet, efter den ene af dem har opnået verdensomspændende berømmelse, fortæller Agnes Riparbelli: ”Det er noget af det bedste ved Josephine – at hun ikke har ændret sig efter at være blevet en stor model. Hun er lige så meget nede på jorden som altid, og det betyder rigtig meget for mig som veninde.”
Torsdag kl. 06.45, Go’morgen Danmark i Tivoli
“Jeg er ikke så meget til de der modefester. Jeg sørger for at komme og sige hej, men jeg kan ikke overskue at være der hele natten,” siger Josephine Skriver lidt i syv morgenen efter, da hun i selskab med sin mor og Agnes Riparbelli spadserer målrettet gennem Tivoli for at deltage i TV 2’s Go’morgen Danmark iklædt et rockchick-outfit med en Proenza Schouler-taske og Givenchy-støvlerne fra dagen før. Det er ikke første gang, Josephine Skriver skal interviewes på live-fjernsyn.
Hun har nemlig valgt at tale åbent om at være barn af en lesbisk mor og en far, der også er homoseksuel, for at kæmpe mod fordomme over for såkaldte ’regnbuebørn’. “Jeg har et budskab, og jeg har en platform, som jeg kan bruge til noget. Og det gør, at jeg har et endnu større ønske om at være noget i modelverdenen, for jeg ser nu, hvor meget jeg kan give tilbage den anden vej. Det er vigtigt for mig, for det er en overfladisk verden – vi sælger en drøm, en fantasi,” fortæller hun.
Torsdag kl. 14.22, By Malene Birger-show på Lokomotivværkstedet
Efter at have været på morgen-tv og nået en lur hjemme hos mor går den åbenmundede model et af de største shows til modeugen, By Malene Birger, der bliver afholdt i grænselandet mellem Vesterbro og Sydhavnen. Blandt publikum er folk som kronprinsesse Mary og sangerinden Oh Land.
Torsdag kl. 19.00, Ganni-show på Fabrikken for kunst og design
Med til at gå showet er der, til forskel fra de to andre opgaver under den københavnske modeuge, masser af modeller, hun kender fra branchen – blandt andre Nadja Bender, Veneda Budny og Emma Oak. Til de andre shows har der primært været nye modeller, Josephine Skriver ikke har arbejdet med før. Udskiftningen i kollegaer er ikke lige så voldsom på de kommercielle job, og det er noget af det, hun ikke savner ved at arbejde for de dyre mærker, der altid er på udkig efter nye ansigter til deres catwalk.
Gensynsglæden hos modellerne lader til at gå ud over gangprøven, der flere gange må afbrydes, fordi en model glemmer ruten, der består af to firkanter. Omkring klokken 20.30 er gæsterne på plads, og modellen Nadja Bender indtager gulvet som første levende og selvsikre billede. Efter hende kommer Josephine Skriver, og de to ender showet med at stå ved siden af hinanden, hvor de bliver et tilløbsstykke for kameraer og iPhones. Da det hele er ovre, og modellerne er kommet i deres normale tøj, er der en spændt atmosfære i den københavnske natteluft. Mens en betydelig del af resten af salen lader til at være på vej ud i nattelivet, venter Josephine Skriver på at blive hentet af sin mor. Hun skal hjem og have en rimelig nats søvn for at kunne være frisk på arbejde dagen efter.
Psst… I galleriet har vi samlet en masse backstage-billeder fra den københavnske S/S 2016-modeuge, set fra Josephine Skriver perspektiv.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Onsdag kl. 10.50, Unique Models' hovedkontor: Josephine Skriver på vej til Unique Models' hovedkontor
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Onsdag kl. 17.10, forberedelse til Freya Dalsjø-show i Kødbyen: Josephine Skriver tager makeup'en af inden der skal lægges en ny til Freya Dalsjø-showet.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Onsdag kl. 17.10, forberedelse til Freya Dalsjø-show i Kødbyen: Åbningslooket til Freya dalsjøs show får sidste brush-up. Det inkluderer en gennemsigtig pyjamasskjorte, så Josephine Skriver har fået sat stof-lapper på brysterne for ikke at føle sig helt nøgen.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Freya Dalsjø SS16-modeshow:Josephine Skriver på catwalken for Freya Dalsjø.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
I de sjældne pauser mellem shows opdaterer Josephine skriver sig via nyheds-sites, læser bøger og tjekker instagram.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Onsdag kl. 19.10, på vej til Paté Paté: Efter Freya Dalsjø-showet går turen videre mod middag på Paté Paté i Kødbyen og efterfølgende fest på Langelinie Pavillionen. Her er der Josephine Skriver i bilen med Veninden Agnes Riparbelli (t.h.) følger med Josephine skriver rundt alle dagene.
Torsdag kl. 06.45, Go' Morgen Danmark i Tivoli: Der er altid mange mennesker omkring Josephine Skriver, inden den smukke topmodel skal på catwalken eller i fjernsynet: ”Så skal du se, når der er 20 mennesker omkring mig,” griner Josephine skriver, da veninden Agnes dør over, at der skal fire personer til at gøre topmodellen klar ved makeupbordet.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Torsdag kl. 14.22, By Malene Birger-show på Lokomotiv-værkstedet: Josephine Skriver backstage til By Malene Birgers S/S 2016-show, der tiltrak prominente navne som Kronprinsesse Mary og Oh Land.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Torsdag kl. 19.00, Ganni-show på Fabrikken for kunst og design: Topmodelmøde ved Gannis show – Josephine Skriver, Nadja Bender og Veneda Budny.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Torsdag kl. 19.00, Ganni-show på Fabrikken for kunst og design:Gangprøverne tager sin tid op til Gannis show, men en koncentreret Josephine lader sig ikke gå på.
Med smartwatches og virtuel realitybriller i spidsen er den nyeste generation af bærbar teknologi kaldet Wearable Technology i fuld gang med at indtage catwalken og vores hverdag.
Derfor åbner B&O PLAY udstillingen Portraits, der udforsker mødet mellem mode og teknologi!
Gennem udstillingens sanserum bliver man ført gennem seks nærværende portrætter med kreationer af blandt andre Henrik Vibskov, Saks Potts, Irina Benetyte, Anne Sofie Madsen, Nicolas Nybroe og Barbara I Gongini, som er kurateret af Uffe Buchard og Jens Løkke fra Darling Creative Studio.
Du kan opleve udstillingen i Galleri K, Piletræde 12, 1. sal 1112 København K (indgang via trapper v. PS Bar) helt gratis!
Torsdag d. 4. februar kl. 14-19
Fredag d. 5. februar kl. 12-19
Lørdag d. 6. februar kl. 11-15
Psst… tjek flere events, du kan opleve under modeugen i galleriet!
Fashion Talk: Mode på Museum
På åbningsaftenen inviteres du på Designmuseum Danmark til drinks og Fashion Talk: Mode på Museum. Her deltager blandt andre Maria Mackinney-Valentin, Ane Lynge-Jorlén, Rasmus Nordqvist og Nikolina Olsen-Rule som moderator - og vidning af modedokumentaren Fashion Revisitet i samarbejde med DR K.
Dato: 3. februar kl. 18.30Sted: Designmuseum DanmarkBook billet HER!
Exclusice pre-screening of The Model by Mads Matthiesen
Kom til pre-screening på filmen The Model, der handler om den unge danske model Emmas (spillet af model Maria Palm) vej mod toppen af modeverdenen i Paris. Topmodellivet tager dog en dramatisk drejning, da hun møder den charmerende modefotograf, Shane (spillet af Ed Skrein)...
Dato: 3. februar kl. 18.15Pris: 80 kr.Bestil billet HER
Céline og Ahlem hos Poul Stig Briller
Oplev de nye kollektioner fra Céline og Ahlem. Stjerner som Kendall Jenner, Kate Moss og A$AP Rocky er blandt andre de nyeste fans af Ahlem! Der vil være forfriskninger og kyndig brillevejledning fra butikken dygtige medarbejdere.
RSVP: info@poulstigbriller.dkDato: 4. februar kl. 15.00 - 18.00Sted: Ny Østergade 24, København K
Trend Beacons presented in collaboration with DRK
I den tankevækkende modedokumentar fra 2014, kan du møde de såkaldte 'Trend Beacons', der er en håndfuld fremtidsforskere, som på holistisk vis ser på, hvad der foregår på det globale plan; geopolitik, kunst, design, kultur, finans, sport, og dermed forudser trends og guider designere hele to år i forvejen til hvordan og hvornår, de skal arbejde med en given trend. Fot blot én forkert beslutning kan koste rigtig mange penge...
Dato: 4. februarSted: Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, København K.
Georg Jensen Damask
Oplev Georg Jensen historiske vævningstraditioner, se den helt nye SS16 kollektion, sip et glas vin og shop med 20%!
RSVP: koebenhavn@damask.dkDato: 4. februar 19.00 - 21.00Sted: Pilestræde 30, København K.
Meet Hollywood superstar Gerard Butler
Tag en selfie med den charmerende Hollywoodstjerne og Boss Bottle ambassadør Gerard Butler!
Dato: 5. februar kl. 15.30Sted: Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, København K.
Fashion Icon Caroline de Maigret at the Black Diamond
Caroline de Maigret vil i samtale med Ellen Hillensøe snakke om Carolines karriere, hendes tanker om feminisme og selvfølgelig om hendes bog How to be a Parisian Wherever You Are, som du også vil kunne købe på dansk samme aften.
Pris: 80 kr. - 130 kr. HERDato: 5. februar kl. 17.00Sted: Den Sorte Diamant, Dronningesalen, Søren Kierkegaards Plads 1, København K
Zalando Fashion House
Christiane Schamburg-Müller er vært, når Rådhuset forvandles til Zalando Fashion House. Sip cocktails alt imens du kan opleve et modeshow, høre om sæsonens trends, shoppe tøjet du netop har set på catwalken, deltage i konkurrencer - og så er der selvfølgelig goodiebags!
Pris: Gratis, reservér billetter HER!Dato: 5. februar kl. 19.30Sted: Københavns Rådhus, Rådhuspladsen, København K.
Copenhagen Finest Fashion Week Closing Celebration AW16Cph Finest, Le Management Models, Shamballa Jewels og Luxury Aficionados slutter modeugen af med et brag af en fest på Odd Fellow Palace!RSVP: mn@cphfines.comDato: 5. februar kl. 22-04Sted: Odd Fellow Palace, Bredgade 28, København K.Book bord: kt@cphfinest.com
The Year According to the Fashion Experts
Hvordan kommer moden til at se ud i 2016, og hvordan kan du upgrade din stil? Modeeksperter vil guide og forklare deres syn på, hvordan de kommende trends kommer til at se ud.
Dato: 6. februar kl. 12.00 -14.00Sted: Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, 1095 København K.
Apair Street Dance Show
I forbindelse med den danske modeuge og som en fejring af den nye kollektion, der netop er landet i butikken, afholder Apair et streetshow foran butikken i Ny Østergade. I stedet for modeller har de hyret den engelske dansegruppe Misunderstood, som danser sig vej ned ad catwalken iført Apair til tonerne af DJ Borneland. Carlsberg serverer kolde øl i baren, og Summerbird byder på chokolade, mens der er lækre goodiebags i vente til købende kunder.
Dato: 6. februar 14.30 og 16.00Sted: Ny Østergade 3, København K.
“Jeg hungrer lidt efter Ellerys smukke ærmer, der er overalt på streetstylen! Den vil være perfekt til at opgradere et par blå jeans! Psst … du kan læse mere om det hypede australske mærke i det nye ELLE!”
Hvis du ikke kan slukke shoppetørsten, skal du klikke dig igennem galleriet og se alle de fantastiske februar-fund, som Josephine har fundet frem.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Produktfoto
Sneak Peek: Jeg vil tage forskud på foråret med denne top, der afslører lidt bar hud på skuldrene – en anden af sæsonens store tendenser.Top, Second Female, 600 kr.
Foto: Produktfoto
Tørklæde, Becksöndergaard, 349 kr.
Foto: Produktfoto
Slingback: Jeg elsker, at hælhøjderne endelig er blevet lidt lavere, så de rent faktisk er til at gå i. Disse vil være cool med et par lyseblå jeans, der stumper. Slingbacks, Ganni, 1.599 kr.
Foto: Produktfoto
Strikkjole, Carin Wester, 1.450 kr. Kan købes lige her!
Foto: Produktfoto
’Sofia’-frynsetaske, Leowulff, 2.990 kr. Kan købes lige her!
Foto: Produktfoto
’Snakes’, armbånd i 18 karat rødguld med fire brillanter, Ole Lynggaard Copenhagen, 54.900 kr. Kan købes lige her!
Foto: Produktfoto
Klassiker: Jeg har længe drømt om en af Acne Studios’ cool biker-jakker, og denne puddervariant er da ikke til at stå for! Bikerjakke, Acne Studios, 9.500 kr. Kan købes lige her!
Foto: Produktfoto
Den nemme løsning: Ny sæson betyder nye must-haves, og buksedragten er ikke til at komme udenom i 2016. Ret så perfekt, for så skal du kun bekymre dig om accessories. Buksedragt i denim, Cos, 990 kr.
Foto: Produktfoto
Saltvand: En saltvandsspray hører ikke kun højsommeren til, jeg bruger den året rundt til at give masser af tekstur og volumen til mit skandinaviske hår. ’Ocean Mist’, Sachajuan, 150 ml, 179 kr. Kan købes lige her!
Denne panderynkende nyhed kommer fra Refinery 29, som havde medarbejderen, Rachel Besser, på besøg hos Zaras hovedkvarter i A Coruña i Spanien. Her gjorde hun sig noget af en opdagelse, da hun for første gang lagde øre til, hvordan de siger ‘Zara’.
Det viser sig, at ‘Zara’ i realiteten skal udtales efter den nordlige Castilianske dialekt, som er baseret på fonetisk udtale. Det vil sige, at ‘z’ udtales som blødt ‘th’, der mest lyder som et ‘d’ og, at ‘r’ også skal udtales som et ‘d’. Den helt rigtige måde at udtale mærket på er derfor ‘Dzah-dah’.
Læs også: Oh! by Kopenhagen Fur lancerer deres SS16 kampagnefilm
Er du stadig lidt forvirret? Så skal du bare se videoen, som Rachel Besser sagde op på sin Instagram, hvor Mercedes fra det det spanske hovedkontor giver hende en lille lektion i den korrekte udtale. Her fremgår det forholdsvis tydeligt, at det ikke er helt lige så let at udtale, som vi ellers gik og troede.
Se videoen… og den helt rigtige måde at sige ‘Zara’ på her:
Og det er med garanti ikke kun ‘Zara’ du har udtalt forkert. Flere af de store modebrands er også lidt svære at greje i forhold til udtalelse, og derfor har vi lavet en guide til, hvordan du blandt andet udtaler Hermès, Balmain, Herve Leger, Vetements, Givenchy, Lanvin og mange flere.
Se med i galleriet, hvor vi guider til udtalelsen af modens navne…
Valentines Day den 14. februar står for døren, og hvis du gerne vil forkæle en du holder af med en fin lille ting, men gerne vil undgå de klassiske blomster eller chokolade, er der heldigvis et hav af fine alternativer.
Her på ELLE-redaktionen har vi altid været vilde med Jane Kønigs fine ‘Lovetag’-kollektion, som udover at være det perfekte hverdagssmykke, også er et virkelig fint bud på en Valentines-gave til en, du holder af. En gave som langt fra kun er for par, men også er en fin gestus til din mor, søster eller veninde.
Bag Jane Kønigs ‘Lovetag’-kollektion gemmer sig nemlig en kærlighedserklæring, som er både diskret, privat og hemmelighedsfuld. Og med det fine indgraverede symbol eller bogstav kan man have en bestemt person helt tæt på hjertet – og så bliver det da næppe mere romantisk. Med andre ord: den perfekte gave til Valentines Day.
Lovetag-kollektionen er Jane Kønigs varemærke, og inspirationen til kollektionen kom fra Jane Kønigs tidligere arbejde med stempler i metal, hvor hun brugte symbolstempler som løven og kronen fra den danske møntfod. Derudover ligger det også Jane Kønig meget nært at designe smykker, der har en relation til en bestemt person eller minde. Og med udgangspunkt i den tanke, tilføjede Jane Kønig de mere personlige indgraveringer som bogstaver og særlige symboler i ‘Lovetag’-smykkerne.
‘Lovetag’-kollektionen blev lanceret første gang for 15 år siden i 18K guld, og er sidenhen blevet tilgængelig i rosa forgyldt sterling sølv, rhodineret sterling sølv, forgyldt sterling sølv og sterling sølv.
Du finder hele ‘Lovetag’-kollektionen her, og i galleriet har vi samlet alle de varianter, som kollektionen kan købes i.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Det californiske modebrand Rails er bedst kendt for sine veldesignede ternede skjorter, som sælges i eksklusive butikker over hele verden.
Og nu lancerer Rails en komplet denimkollektion bestående af fire key-items: smalle boyfriends jeans, denim shorts, en rå vest samt denimjakke, der alles findes i tre vaske: lyseblå, mellemblå og hvid. Desuden findes der sæsonrigtige styles såsom skjorter, korte toppe og mønstret denim.
Vi har ikke kunne fjerne vores blikke fra alle de eksotiske billeder, der har præget vores Instagram den seneste tid – se bare HER.
Er du en af de heldige, der drager afsted mod en eksotisk feriedestination i denne kolde tid? Så tænk let og lækkert i kufferten. Der er ingen grund til at strik, støvler og store frakker i denne omgang.
Vores kære nabolands hovedstad er mest af alt en utrolig underspillet perle. Stockholm er en rigtig god blanding af lokal, idyllisk, svensk kultur og atmosfære og global og international charme.
Stockholm er blevet check-in-location for en stor portion europæiske kosmopolitter, som kommer på visit og nyder byen et par gange om året. Stockholm, som er en af Nordeuropas allerældste byer, emmer derfor ikke blot af æstetisk og autentisk stemning, men også af moderne og fashionabel atmosfære.
ELLE-redaktionen har udplukket nogle af Stockholms bedste adresser, og guider dig på en tur gennem Stockholm fra de allerfineste vinkler.
Du finder ELLE-redaktionens bedste tips til Stockholm i galleriet.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Miss Clara: Miss Clara er Stockholms nye designhotel indrettet af det svenske arkitektfirma Wingårdhs. Værelserne i den gamle jugendbygning er cool og spartanske på den lækre måde, og beliggenheden i Norrmalm er helt perfekt. Et sted, du kan glæde dig til at besøge! Sveavägen 48
Asplund: Er du vild med boligindretning, og kender du ikke til det svenske designmærke Asplund, skal du unde dig selv en tur forbi deres butik (kender du universet, ja, så ved du, hvorfor du bør gøre det til et stop på ruten). Der er så fint, at du får lyst til at købe det hele! Sibyllegatan 31
Birger Jarlsgatan: Birger Jarlsgatan er det perfekte sted at shoppe international mode i Stockholm. Mærker som Isabel Marant, Proenza Schouler og Helmut Lang finder du hos Mrs H, mens cool Nathalie Schuterman er Stockholms svar på Birger Christensen med mærker som Kenzo, Céline og Lanvin. Svenske mærker som Hope, Filippa K og Tiger of Sweden holder til i de små gader omkring Birger Jarlsgatan. Mrs H, Birger Jarlsgatan 9. Nathalie Schuterman, Birger Jarlsgatan 5
Mood Stockholm: Mood er et nyt, ret fint shoppecenter, som bestemt er et besøg værd. Stik næsen forbi Juiceverket, når du er der – de laver de lækreste friskpressede juicer, uanset om du er til søde frugter eller sunde grøntsager eller en blanding! Regeringsgatan 48
Riche & Teatergrillen: Parisiske brasserier er hot i Stockholm med Teatergrillen og Riche som de førende in-steder – og intet er så godt som en omgang moules frites efter god shopping! Svensk gastronomi er ellers ikke nødvendigvis noget at løbe langt efter, så tag det som en kærkommen trend. Teatergrillen, Nybrogatan 3. Riche, Birger Jarlsgatan 4
Nosh and Chow: Tag ikke til Stockholm uden at spise på cool Nosh and Chow. Vi ved, at du falder for maden, de kolde drinks, interiøret og stemningen i sig selv. Stedet kan huse 150 gæster, og du kan få mad fra hele verden. Vi kan varmt anbefale deres tasting menu! Norrlandsgatan 24
Grand Hotel: På legendariske Grand Hôtel går tiden i stå i Cadierbaren. Sæt dig ind når som helst på dagen, læg uret i tasken, bestil den første af mange drinks og nyd en stemning anno dazumal i de mørke omgivelser, der på forunderlig vis er meget, meget levende og hippe, for her kommer alle forbi. Södra Blasieholmshamnen 8
Blueberry: Med adresse i Stormagasinet NK (Stockholms svar på Illum) er Blueberry det perfekte shoppestop, hvis du trænger til en hurtig, men sund frokost. De serverer gode wraps, lækre smoothies og raw-kager. Mums! Hamngatan 18-20
Fotografiska: Er du vild med fotokunst, er det et absolut must at gå på Fotografiska, der excellerer i netop det. Ud over løbende udstillinger af internationalt format har de også en museumsshop, der sælger fede fotoprint og lækre kunstbøger. Stadsgårds hamnen 22
Lotta Agaton Shop: Den svenske boligstylist Lotta Agaton er pga. sin blog en eftertragtet kilde til inspiration, når det kommer til interiør. Hun har også en lille butik i forbindelse med sit kontor, og stemningen er uovertruffen fin – som at træde ind i den perfekte kollektion af musthaves stylet i tråd med tidens nyeste trends og et glimt i øjet. Rådmansgatan 7
Acne: Du må ikke gå glip af det svenske verdenshit Acnes cool flagship-butik! For dig, der er krimiinteresseret, er en bonusinfo, at lokalerne tidligere har huset Kreditbank, der er verdenskendt for udtrykket Stockholmsyndromet efter et bankrøveri i 1973, hvor gidslerne endte med at forsvare røverne. Norrmalmstorg 2. Psst ... Fans bør også tjekke Acne Archive, der sælger ud af gamle kollek-tioner. Torsgatan 53
Hun var ukendt på stjernehimlen, da Johnny Depp forlod Vanessa Paradis for hendes skyld, men Amber Heard vil være kendt for mere en at være ’den sexede skønhed’ og Johnny Depps unge kone. ELLEs Tina Jøhnk har mødt hende.
”Det var en stor ære at være en del af det projekt,” siger Amber Heard om rollen som balletdanseren Oola Paulseon i Den Danske Pige, der får premiere 4. februar. For den 29-årige skønhed har planer om at nedtone den erotik og sensualitet, hun er så kendt for. Hun kæmper hårdt på at finde karakterer, hvor hun får mulighed for at udtrykke andre dimensioner af sin personlighed: ”Det er frustrerende, for jeg ser ikke mig selv på denne begrænsende måde. Måske ser folk på mig på en bestemt måde, men der er mange flere interessante ting ved min personlighed end lige det.”
Hun nyder at spille en ’badass i høje hæle som i filmen Machete Kills (2013), hvor hun håndterer store våben. Hun er da heller ikke bange for at vælge roller inden for mindre fine genrer såsom horror og elsker desuden at skabe lidt røre på filmset – som da hun fandt en stor dildo blandt rekvisitterne under optagelserne af Paranoia og spurgte, om hun kunne låne den under en sexscene med Liam Hemsworth. Hun lagde den store sorte dildo, hvor hendes arm skulle være, og den intetanende Liam måtte se sig narret foran en hel gruppe filmfolk, da han greb ud efter den. ”Han blev knaldrød i hovedet,” griner Amber.
At være en del af Den Danske Pige er derfor et projekt, som den skuespillerinden er stolt af at være en del af. For det er en historie, om en så kompleks begivenhed, der havde store sociale og kulturelle konsekvenser. Og så er det er også et emne, som Amber tager meget personligt: ”Jeg er helt klar for ligestilling for transkønnede. Fordi jeg personligt er en del af LGBT-miljøet (lesbian, gay, bisexual and transgender, red.), er jeg beæret over at være en del af denne historie, der viser en side af den kamp, som transkønnede har kæmpet. Der har altid været homoseksuelle, det er heller ikke noget nyt, at der findes transkønnede eller mennesker, for hvem deres køn ikke er oplagt. Det er fedt at være med til at fortælle deres historie.”
Ambers kærlighedsaffærer inkluderer nemlig både mænd og kvinder (blandt andet den franske model Marie de Villepin og fotografen Tasya van Ree), men hun holder samtaler om kærligheden privat. Også ægteskabet med sin 23 år ældre mand Johnny Depp, som hun mødte under indspilningerne til The Rum Diary i 2009, er hun formel omkring: ”En af de smukke ting ved at være gift – og jeg er meget lykkelig som gift kvinde – er, at det er helligt og privat mellem to mennesker. Det er det, der gør det specielt, og jeg har tænkt mig at værne om det.” En indstilling som også hjælper på Ambers stræben efter ikke blot at være ’Mrs. Depp’: ”Jeg har altid været nysgerrig og haft et åbent sind. Jeg er meget frisindet, og det er bare sådan jeg er. Jeg er tiltrukket af mennesker, som kan lide den side af min personlighed og værdsætter mig for den, jeg er.”