Christian Louboutin vil matche alle hudtoner

Glem alle de items, der ellers står på din ønskeliste i denne sæson… Nu er sæsonens ultimative drømmekøb nemlig blevet lanceret. 

Christian Louboutin har introduceret en nude version af sine flotte, flade, ikoniske ballerinaer, som han har kaldt Solasofia. 

Den yndige ballerina-sko fremstår med en lille fin bue i læder og mat ‘nappa’-materiale, som matcher hudens toner helt perfekt.

Den nye kollektion byder på syv forskellige nude nuancer, så der er et match til alle hudtoner – og alle kvinder. 

Læs også: Heli Slimane forlader Saint Laurent

Med denne kollektion, bryder Christian Louboutin med den konstante debat om, hvilken nøjagtig nuance, der kan kaldes ‘nude’. 

Det klare budskab om, at kvinder kommer i alle farver, er et åbenlyst statement fra Louboutins side om, at nude ikke blot kan udtrykkes i én, men i hele syv forskellige nuancer. 

Se alle de syv forskellige nude flats-modeller fra Christian Louboutin i galleriet nedenfor. 

Psst… Du kan allerede nu få fingrene i et par af Louboutins nude ballerinaer. Find dit perfekte match lige her

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Sådan finder du den rigtige personlige træner

Venter der en stor begivenheder til sommer, hvor du skal i en tætsiddende kjole? Måske skal du til bedstevenindes bryllup, være bikini-lækker på en strand i sydens sol – eller skal du måske med til årets største modefest, ELLE Style Awards 2016? (Psst… Husk at du stadig kan nå at købe billet til aftenen!)

Hvis du gerne vil tabe et par kilo inden sommeren, kan personlig træning meget vel være lige det, der skal til. 

I månedens magasin (maj-nummeret) guider ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, dig på side 150 til hemmeligheden bag personlig træning, herunder hvorfor personlige træning er så hypet lige nu, og hvad en personlig træner kan gøre for dig.

Se også: Derfor hitter reformertræning

Hvis du allerede er kommet frem til, at du vil kaste dig ud i et personligt træningsforløb, men er tvivl om hvilken træner, du skal vælge – så skal du læse med her.

Nedenfor guider Sara jin Smidt dig nemlig til 3 ting, du skal have fokus på, når du vælger din personlige træner:

1. Kompetencer: Det er vigtigt, at du kigger på, hvilke kompetencer din træner har. Ønsker du f.eks. at genoptræne efter en skade, kan du med fordel vælge en personlig træner med fysioterapi-baggrund, ønsker du et vægttab, er det vigtigt du finder én med en ernæringsbaggrund osv.

2. Kemi: Du kan finde verdens dygtigste træner på papiret, men hvis kemien ikke er der, og du ikke har tillid til din træners kompetencer og vejledning, så er det ligegyldigt, hvor dygtig din træner er, for du kommer ikke til at efterleve hans eller hendes rådgivning.

3. Stil dig selv spørgsmålet: “Er du klar?”: Du skal overveje, hvor meget du vil dit personlig træningsforløb. Sæt dig nogle klare specifikke mål, og gør dig klart om det noget, som du virkelig vil. Er du er klar til at prioritere, kan det være verdens bedste investering. Vil du f.eks. gerne vil tabe dig og spise sundt, men samtidig også gerne vil spise kage på arbejdet, så vent til, at du virkelig gerne vil tabe dig og spise sundt – også selvom de andre spiser kage på arbejdet. 

Læs også: Sara Jin Smidt: Sådan bliver du skandi-sund

Husk at du kan læse meget mere om personlig træning i månedens udgave af ELLE, der er på gaden nu!

Mandagsmuse: Charlize Theron

Ikke nok med, at hun har vundet en Oscar for ”Best Actress in a Leading Role”. Hun er også blevet givet adskillige titler, såsom ”Sexiest Woman Alive” og ”Most Desirable Woman”, og der er ikke nogen tvivl om, at den, nu 40-årige skønhed, stadig, den dag i dag, er en af verdens smukkeste og mest attraktive kvinder. 

Man kan næsten høre hendes forførende og tryllebindende stemme sige ”J’adore” for sig. Charlize Theron er en af de kvinder, som man ikke, på nogen som helst måde, kan andet end at forgude og beundre, og derfor er hun ugens Mandagsmuse. 

Læs også: Charlize Theron: ”Det handler om at bevæge sig fremad”

Hvem:

Charlize Theron, født den 7. august 1975, Benoni, Transvaal, Sydafrika.

Derfor skal du kende hende:

Ugens Mandagsmuse er født og opvokset på en gård i den sydafrikanske by, Benoni, men hun rejste som teenager til New York, USA for at forfølge en drøm om at blive balletdanser. Dog blev hun først officielt amerikansk statsborger i 1993. Desværre måtte hun, efter en alvorlig knæskade indse, at karrieren som professionel balletdanser ikke længere var realistisk, og hun måtte lede sine drømme i andre retninger.

Carlize lavede en del modelarbejde, siden hun fik sin første modelkontrakt som blot 14-årig, men hun hungrede efter mere end det. I 1994 købte Charlize en one-way ticket til Los Angeles for at forfølge drømmen om at blive skuespiller. I 1995 fik hun sin første filmrolle i en såkaldt B-film, året efter fik hun en rolle i filmen, 2 Days in the Valley, men hendes gennembrud skete først i 1997 i filmen, Djævelens advokat. 

I årene efter fik Charlize Theron tilbudt en masse forskellige filmroller, heriblandt rollen som sygeplejersken, Evelyn Johnson i megaproduktionen, Pearl Harbor. Denne rolle takkede hun dog pænt nej til, for i stedet at tage imod rollen som Sara Deever overfor den eftertragtede og attraktive Keanu Reeves i det romantiske drama, Sweet November. 

Vi tør vidst godt sige, at vi sagtens kan forstå casternes og bureauernes fascination af Charlize Theron. Med det perfekte blonde hår, de klare grønne øjne og den fantastiske figur er der bestemt ikke noget at sige til, at det lykkedes hende at stable en Hollywood-karriere på benene. 

Selvom Charlize lagde en masse tid og energi i at udleve skuespiller-drømmen, tog hun sig stadig tid til at tage imod diverse modeljob, hvilket har skabt hende en særdeles velbetalt og fyldestgørende karriere gennem de seneste 20 år. 

Man kan, helt uden tøven, påpege, at Charlize Theron er en succesfuld model. Vi kender hende bedst for Dior J’adore-kampagnerne, som hun årligt tjener over 13 mio. kr. på at være i front for. Det vil sige, at hun, i sine nu 11 år som kampagnemodel for Dior J’adore, har tjent et beløb, der minder om 143 mio. kr. plus-minus. Det kan man vidst roligt kalde succes…

Foruden at leve det søde liv og få kastet det ene prestigefyldte job efter det andet i hovedet, har Charlize Theron også taget sig tid til kærlighed og familieidyl. Hendes længste forhold varede i 10 år og var med den irske skuespiller, Stuart Townsend. Det sluttede dog i 2010. I 2011 og 2012 adopterede Charlize sine to børn, Jackson og August, som hun ofte taler om sin enorme kærlighed til i diverse interviews og talkshows. I 2014 indledte hun et forhold til skuespilleren, Sean Penn, men det forhold sluttede allerede brat året efter. 

Det er så uhyre sjældent, at man oplever en kvinde, der er så selvsikker, energisk og glad som Charlize Theron. Hun er altid fuldstændig facade-løs, og udstråker i stedet en beundringsværdig stolthed over at være den modne og selvstændige kvinde, som hun er.  

Vi forstår godt, at Dior kaster så mange penge efter Charlize Theron hvert år. Hun er et sandt forbillede for alle kvinder, og derfor er hun ugens Mandagsmuse! 

Læs også: Undersøgelse: Derfor er det ikke altid en fordel at være smuk

Højdepunkter:

1989: Skriver sin første modelkontrakt

1990: Vinder en modelkonkurrence og rejser til Milano for at gå sæsonens catwalks

1992: Får et stipendium til balletskolen, Joffrey School i New York

1993: Annoncerer under et David Letterman-show, at hun officielt er amerikansk statsborger

1994: Køber en one-way ticket til Los Angeles for at forfølge skuespiller-drømmen

1995: Får sin første filmrolle i en såkaldt B-film

1997: Får sit gennembud i filmen, Djævelens advokat

2001: Takker nej til den kvindelige hovedrolle i Pearl Harbor

2001: Er aktuel i filmen, Sweet November, overfor Keanu Reeves

2001: Indleder et forhold med den irske skuespiller, Stuart Townsend

2003: Tager 30 pund på for at få rollen somAileen Wuornos i filmen, Monster

2003: Vinder en Oscar for ”Best Actress in a Leading Role” for sin rolle i filmen, Monster

2003: Bliver udnævnt som #1 på Ask Men’s Top 99 ”Most Desirable Women”

2005: Får en stjerne på Hollywood Walk of Fame på 6801 Hollywood Boulevard

2005: Skriver kontrakt med Dior og bliver kampagne model for parfumen, Dior J’adore

2006: Bliver udnævnt som en af de ”50 sexiest women on the planet” af Femme Fatales magazine

2007: Bliver udnævnt til ”Sexiest Woman Alive” af Esquire magazine

2010: Slutter forholdet med Stuart Townsend

2011: Adopterer sønnen, Jackson Theron

2012: Bliver udnævnt til ”Sexiest Actress” af Victoria’s Secret Qhat Is Sexy list

2012: Adopterer datteren, August Theron

2012: Bliver udnævnt #5 på listen over ”Hollywood’s Top-Earning Actresses” af Forbes magazine

2014: Indleder forhold med skuespiller, Sean Penn

2015: Bliver castet til rollen som Greta Wegener i filmen, Den danske pige, men dropper rollen, som i stedet går til Alicia Vikander

2015: Afslutter forholdet til Sean Penn

2015: Er aktuel i filmen, Mad Max: Fury Road

2016: Er aktuel i filmen, The Huntsman: Winters War

Bonusinfo:

Livet har ikke kun været en dans på røde roser for ugens Mandagsmuse. Da hun var 15 år, angreb hendes far hendes mor, hvilket endte ud i, at moren affyrede skud, og faren døde. Dog blev Charlize’ mor ikke dømt, da en dommer fastslog, at drabet var selvforsvar. 

Læs også: Mandagsmuse: Jennifer Lawrence

Psst… Har du heller ikke fået nok af Charlize Theron? Så bare rolig! Hun er meget snart aktuel i filmen, The Huntsman: Winters War, som har premiere i de danske biografer torsdag den 7. april 2016. 

Og så har vi desuden også samlet en masse billeder af den smukke skuespillerinde og model til dig i galleriet. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Masser af dansk design i ny dramaserie af Susanne Bier

Den nye britisk-amerikanske TV-serie, The Night Manager, har ikke kun haft den danske filminstruktør, Susanne Bier i kulissen – også den danske kostumedesigner, Signe Sejlund, har haft en finger med i spillet. 

Dramaserien, som allerede har fået en rigtig fin modtagelse i England, byder derfor på en stor skare af danske designere og brands. 

Serien portrætterer en rig og eksklusiv verden, som er prestigefyldt og stilbevidst. Den danske kostumedesigner, Signe Sejlund, har trukket på minimalismen og enkelheden i de danske designs, som fremgår i karakterernes påklædning. 

Læs også: Nye godter fra Christopher

Kopenhagen Fur, Georg Jensen, Ole Lynggaard, Ole Yde, JEWLSCPH, Elise Gug, Matinique og Sand er allesammen danske brands, som er at spotte i den nye dramaserie. 

På smykkesiden er det smykkedesignere Josephine Bergsøe, der har skabt hovedpersonens smykkeunivers. Josephine Bergsøe er dykket ned i karakteren og skabt en helt ny og meget personlig smykkegarderobe til hovedpersonen. 

Psst… The Night Manager har premiere på DR1 den 17. april 2016 og kører seks søndage frem. 

Se med i galleriet og få et sneak peek på serien, samt alt det overdådige danske design. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Masser af rock-and-roll i ny Hilfiger-kollektion

Tommy Hilfiger er officiel tøjsponsor for den internationale udstilling, EXHIBITIONISM, som er The Rolling Stones første udstilling nogensinde og, som udforsker bandets 50 år lange historie og musikalske arv. 

Udstillingen har premiere den 5. april 2016 på Saatchi Gallery i centrum af London og, i den forbindelse, har Tommy Hilfiger netop lanceret en limited edition-kollektion, som består af specialfremstillede jakker og t-shirts med kendt Rolling Stones-billedmateriale printet på. 

Kollektionen er begrænset til få specialfremstillede jakker og fem forskellige t-shirts med print af både gorillaen fra coveret til albummet, GRRR!, motivet af det engelske flag og en pop-up-inspireret montage, samt selvfølgelig det ikoniske, røde tunge-logo. 

Der er en tydelig og enorm gensidig respekt mellem de to parter, som begge er glade og taknemmelige for det særlige samarbejde. 

Læs også: Beyonce springer ud som tøjdesigner

Om samarbejdet med The Rolling Stones siger Tommy Hilfiger: 

”The Rolling Stones var et af de første bands, jeg forelskede mig i som barn, og deres musik er stadig en stor kilde til inspiration for mig. Jeg er beæret over, at venskabet med The Stones er vokset gennem årene, og vi har haft et fantastisk samarbejde blandt andet med vores sponsorat af deres ‘No Security’-tour i 1999. Igennem min karriere har jeg altid set efter måder, hvor jeg kunne forene mode og musik, og vores sponsorat af EXHIBITIONISM er endnu en fantastisk chance for at forene de to verdener.”The Rolling Stones skjuler heller ikke deres store begejstring for samarbejdet med Tommy Hilfiger: 

“Arbejdet med denne udstilling har mindet os om, hvilken forrygende rejse vi har foretaget, og vi glæder os til åbningen i London. Vi er meget glade for Tommy Hilfigers løbende støtte,” – udtaler talsmand for The Rolling Stones.Se de cool Rolling Stones-inspirerede t-shirts fra Tommy Hilfiger i galleriet nedenfor. 

Psst… Under EXHIBITIONISM-turnéen udbyder Tommy Hilfiger en række konkurrencer på de sociale medier, hvor du har mulighed for at vinde billetter til udstillingen, så stay tuned. 

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Vero Moda skyder kampagne med to danske topmodeller

Vero Moda viser sig at være gået all-in med deres Pre-Fall 2016 kampagne. 

De har netop afsløret på deres Instagram, at to af Danmarks største og mest eftertragtede modeller, Josephine Skriver og Caroline Brasch er med på skydningen, på Hotel Providence i Paris, af den kommende Pre-Fall kampagne. 

De danske topmodellers stadig lineært stigende popularitet og status kommer uden tvivl til at give Vero Moda og deres Pre-Fall 2016 kampagne en masse omtale og opmærksomhed både i ind – og udland. 

Læs også: Munthe åbner lille, fin flagship butik

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at kampagnen, med de to langbenede og smukke supermodeller i front, ikke kan blive så meget andet end fabelagtig. 

Vi glæder os i hvert fald en hel del mere til at se billederne fra Vero Modas Pre-Fall 2016 kampagne, end vi gjorde før denne afsløring. 

Foto: Instagram @kimgrenaa

Munthe åbner lille, fin flagship butik

Efter en hel masse modvind gennem de seneste par år, kan Munthe nu slå dørene op til deres nye flagship butik i indre København. 

Siden brandet blev relanceret i 2014 af den kreative direktør, Naja Munthe, har der været god fart på udviklingen. 

Velbesøgte catwalkshows, prestigefyldte modepriser og en masse velgørenhed har været med til at skabe Munthe et image, som en stor, stolt og stabil spiller på den danske modescene.  

Stilen, som bæger præg af feminin finsse i form af sofistikerede og raffinerede styles med rå og dekunstruerede detaljer, kommer ikke kun til udtryk i Munthes fine tøjkollektioner, men også i den nye flagship butik. 

Læs også: Björn Borg åbner pop-up shop

Besøg Munthes nye flagship butik på Store Regnegade 2. 

Se flere billeder af den lille, intime Munthe flagship butik i galleriet nedenfor. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Skønhedsredaktørens 10 april-favoritter

Der står især ansigtsmasker på dagsordenen i skønhedsuniverset i det nyeste ELLE magasin, som netop har ramt butikkerne.

Ansigtsmasker er også et af de produkter, der står højest på ELLEs skønhedsredaktør, Anne P’s ønskeliste i april-måned. 

Andre beautyprodukter på skønhedsredaktørens ønskeliste, såsom håndcreme, kropscreme og ansigtscreme, samt bronzer, concealer og beskyttende neglelak er desuden også ganske gavnlige i denne sæson. 

Læs også: Moderedaktørens 10 april-favoritter

Se Anne P’s 10 april-favoritter i galleriet nedenfor, og lad dig inspirere til sæsonens mest uundværlige beautyprodukter, som både kan købes online og hos dine sædvanlige skønhedspushere. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Björn Borg åbner pop-up shop

Som en del af Björn Borgs nye globale strategi om at transformere brandet til et sportsmode-brand indenfor de kommende par år, har de netop slået dørene op for en pop-up shop i Magasin på Kgs. Nytorv. 

I den nyåbnede pop-op shop kan du finde sports – og undertøj, som bygger på et koncept om funktionalitet og fashion. 

Læs også: Beyonce springer ud som tøjdesigner

Den nyeste kollektion, som, allerede nu, er tilgængelig i den nye pop-up shop, byder på sporty, funktionelle og afslappede styles både til mænd og kvinders hverdags – og træningsgarderobe. 

Der vil desuden også løbende blive tilført nyheder, såsom limited edition-kollektioner til den nye pop-up shop. 

Psst… Du kan se flere billeder i galleriet.

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Hedi Slimane forlader Saint Laurent

Det er netop blevet beskræftet, at Hedi Slimane forlader posten som kreativ direktør hos det franske modehus Saint Laurent.

Udmeldingen kommer fra ejerne i Kering-gruppen, og er blevet meldt ud i forbindelse med, at Hedi Slimanes kontrakt med modehuset udløber denne uge. 

Se også: Set på Instagram: Saint Laurent show i Los Angeles

Hedi Slimane har været kreativ direktør for Saint Laurent i fire år, og det er også med en vis vemod og respekt for Hedi Slimanes arbejde for huset, at ejerne i dag siger farvel:

“Hvad Yves Saint Laurent har opnået i løbet af de seneste fire år står som et unikt kapitel i husets historie. Jeg er yderst taknemmelig for Hedi Slimane og hele Yves Saint Laurent-holdet for at have sat den kurs, som huset har omfavnet med succes, og som vil  sikre det legendariske huset i fremtiden”, lyder det fra François-Henri Pinault, der er CEO i Kering-gruppen.

Læs også: Dagens drømmekøb: Saint Laurent taske i leopard

Og Hedi Slimane har da også spillet en stor rolle for det franske modehuse.

Det var nemlig Hedi Slimane, der blandt andet stod bag beslutningen om at fjerne “Yves” foran Saint Laurent, således at brandet fremover skulle hedde Saint Laurent. En beslutning, der vakte både begejstring og modstand, og som bland tandet førte til et hav af logo-t-shirts med teksten “It ain’t Laurent without Yves” i modebilledet efterfølgende.

Det er endnu uvist hvem, der skal overtage stolen som kreativ direktør hos Saint Laurent, men i følge Vogue går rygterne på, at det er Anthony Vaccarello, som pt. er kreativ direktør for Versaces søsterlinjer ‘Versus Versace’. I galleriet har vi samlet Hedi Slimanes seneste kollektion for Saint Laurent: Autumm/Winter 2016-showet fra Paris Fashion Week. 

   

Beyonce springer ud som tøjdesigner

Selvom hele verdens popdronning har været på sit højeste og svømmet i succes i mange år efterhånden, hviler hun så sandelig ikke på lauerbladene. 

Foruden at være internationalt kendt og eftertragtet sangerinde, springer Beyonce nu også ud som tøjdesigner. 

Hun har netop lanceret sit eget sports-tøjmærke, Ivy Park, som, ifølge Vouge, består af over 200 forskellige items, såsom sneakers, tights, hoodies, t-shirts og pandebånd, i en prisklasse fra 200 kr. og op til 1.200 kr., hvilket må siges at være i den billige ende, hvis man tager hendes brand i sig selv i betragtning.

Læs også: Mandagsmuse: Beyonce

Ivy Park, som er opkaldt efter Beyonces egen datter, Ivy Blue, vil være tilgængelig hos henholdsvis Zalando, Topshop og Norstrøm fra den 14. april 2016. 

Dette initiativ har dog en dybere mening bag sig end blot at skulle indhente store summer penge og opmærksomhed. Beyonce ønsker nemlig at sende et budskab til alle kvinder med denne sportskollektion. 

Om dette siger hun (ifølge Dazed): 

”Mit mål med Ivy Park er at flytte grænserne for sportstøj og at støtte og inspirere kvinder, der forstår, at skønhed er mere en blot dit fysiske udseende.”

Det kommer blandt andet til udtryk i kollektionens leggins, som består af tre forskellige modeller. Henholdsvis ”low-rise”, ”mid-rise” og ”high-rise”, så der er en model til alle kropstyper, og så alle kvinder kan føle sig skønne og godt tilpas i deres sportstøj. 

Se den cool kampagnevideo for Ivy Park lige her! 

Tag et kig forbi galleriet, hvor vi har samlet nogle af de lækre kampagnebilleder til dig! 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Nye godter fra Christopher

”I Want Let You Down” er titlen på Christophers nyeste single, som netop er blevet released denne morgen. 

Et rigtig godt supplement til humøret på denne solrige forårs-fredag…

Christopher, som desuden er nomineret til ”Årets mand” til ELLE Style Awards 2016, har, et stykke tid, på sin Instagram, holdt os hen i spænding om denne nye single, samt hans nye plade, som har release inden længe, nemlig den 15. april 2016. 

Sangen, som er featuring Bekuh Boom, har et lækket og poppet beat, som falder i rigtig god harmoni med især det catchy omkvæd, som du, med garanti, vil have på hovedet resten af weekenden. 

Brandon Beal, som efterhånden har sat sit personlige præg på den danske musikscene, senest med megahittet, ”Golden” med Lukas Graham, har også haft en finger med i spillet i dette nummer. 

Læs også: ELLE Style Awards 2016: Her er de nominerede

Psst… Christopher er, som sagt, nomineret til ”Årets mand” til ELLE Style Awards 2016. Det kan du læse meget mere om i ELLE Maj-magasinet, som er på gaden nu, og så kan du selvfølgelig stadig nå at købe din billet til ELLE Style Awards den 17. Maj 2016. Det kan du gøre lige her!

Der er efterhånden ingen tvivl om, at Chrisser har fundet vejen til alle danske pigehjerter og nøglen til hit-maskinen.

Han har gjort det igen… Og tro os – vi ville med glæde ”lean on you”, Chrisser! 

Hør Christophers nyeste single, ”I Want Let You Down” lige her! 

Vi har samlet en masse billeder af kønne Chrisser til dig i galleriet. ENJOY! 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.