Se mine sko | Kom med backstage hos Charlotte Lynggaard

Kan du huske, at Charlotte Lynggard vandt prisen for ‘Årets Stilikon’ til ELLE Style Awards 2015? I det nyeste magasin, ”ELLE Maj”, lukker hun dig indenfor i sit fine skoskab. 

Det er naturligvis ikke uden grund, at den stilige smykkedesigner løb med prisen, for det er ikke kun smykker, hun har passion for – det er også sko – og meget andet…

Læs også: ELLE Maj // Nyt magasin på gaden!

Få et eksklusivt sneak peek på Charlotte Lynggaards sko i backstage-videoen fra skydningen af ‘Skoskabet’ til ELLE Maj-magasinet nedenfor.

Psst… Hvis du er blevet nysgerrig på Charlottes sommersko, skiftesko eller måske hendes næste køb, så kan du se hele hendes skoskab på side 162 i ELLE Maj-magasinet, som pryder butikshylderne netop nu.  

Se backstage-videoen her!

ELLE-redaktionen tester: Tørshampoo

Finder man den rigtige tørshampoo, der bare virker, så kan den for flestes vedkommende betragtes som en uundværlig del af beautyhylden. Perfekt til den travle morgen, den spontane bytur eller til den afslappende ferie.

Men som ved ethvert beautyprodukt i dag, så findes der et hav af forskellige mærker, størrelser, effekter, dufte og indpakninger, når det gælder en tørshampoo. Og hvilken en skal man vælge?

Se også: ELLE-redaktionen tester: Læbepomader

Her på ELLE-redaktionen har ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., fundet 8 forskellige tørshampoo’er på markedet og bedt ELLE-redaktionen om at teste dem den sidste måneds tid – og dét er der kommet masser af erfaringer og nye personlige favoritter ud af.

Se med i galleriet, hvor du kan læse redaktionens kommentarer og anbefalinger af 8 forskellige tørshampoo’er…

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Mads Nørgård inviterer til boglancering

Performancekunstneren, Nana Fransisca Schottländer, flyttede, i foråret 2015, ind i vinduet hos Mads Nørgaard, hvor hun sov, spiste, læste og interagerede med butikkens besøgende og forbipasserende på gaden non-stop i fire dage, som en del af installationen, Please Be Here Now

Ovenpå oplevelsen med at være en del af denne installation og performance, har Mads Nørgaard samlet billeder, tekster og tanker om den fire dage lange performance fra foråret 2015 i en bog, som de lancerer torsdag den 7. april 2016 i deres butik på Strøget. 

500 eksemplarer af bogen er blevet trykt, og kan købes til en pris af blot 50 kr. fra lanceringsbegivenheden torsdag den 7. april 2016, hvor Nana Fransisca Schottländer igen vil sidde i vinduet, men denne gang for at signere og nummerere alle eksemplarer. Dette foregår fra klokken 16.00-18.00. 

Læs mere og hold dig opdateret på begivenheden lige her

Læs også: Mulberry lancerer Johnny Cocas første capsule collection

Du kan, til denne lancering, desuden også besøge kulturhjørnet, Let’s Exchange, i butikken, som Nana Fransisca Schottländer har fyldt ud med sine favoritter indenfor musik, litteratur og magasiner. 

Psst… Vidste du, at Nørgaard paa Strøget ‘101’eren’ er nomineret til ‘Årets uundgåelige/Læserprisen” til ELLE Style Awards 2016? Læs mere og stem på din favorit lige her

OBS! Hvis du endnu ikke har købt din billet til ELLE Style Awards, så kan du stadig nå det. Køb din billet lige her

Dagens stiltip: Kombinér rød og denim

ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, kan slet ikke få armene ned over Lovechilds bomberjakke med de røde, karakteristiske kirsebær, og er ELLEvild med sammensætningen af denim og den røde farve, om end det så er en rød sweater, røde negle, røde læber eller you name it. Make it red! 

Om dagens stiltip og kombinationen af rød og denim siger Mie Juel: 

”ELLEsker kombinationen af rød og denim – og model, DJ og blogger Emilie Lilja styling her, af Lovechilds karakteristiske kirsebær bomberjakke. Det perfekte hverdags outfit at gå foråret i møde i hvis du spørger mig. Kan man ikke lige få fingrene i Lovechilds bomberjakke eller er du ikke til kirsebær, så vil en sporty sort bomberjakke med f.eks. en rød sweatshirt indenunder eller ny lakeret røde negle til, også være rigtig fint til jeansene.”

Læs også: Cheap’n’Chic: Hvid med hvid på

Er du hooked på flere inspirerende stiltips? Så tag et kig i galleriet, hvor stylingredaktøren guider til, hvordan du styler forårets uundgåelige – kimonoen. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Cheap’n’Chic: Hvid med hvid på

Det er stadigvæk køligt udenfor, så lad endelig din hvide rullekrave ligge forrest i skabet lidt endnu, og brug den blot i en ny kontekst i takt med at det bliver varmere. Find den fine midi-nederdel frem, og hvis du ikke allerede har investeret i den ærmeløse blazer, så er det på tide at gøre det, for den er et must-have i denne sæson. 

Tilsæt de flade sko til hverdagsbrug, og brug de chikke nude pumps til mere festlige lejligheder, for at opnå et superdelikat og raffineret look.

Psst… Vidste du, at den nude farve forlænger dine stænger? So what’s not to like about the nude color?

Læs også: Dagens drømmekøb… Aquazurra pumps

Hvad håret angår, så fortsæt endelig med det simple løse look. Lad lokkerne hænge løst, mens de blæser og leger med vinden. Lakér neglene i en simpel og feminin farve, og find den nude-farvede læbestift på læberne. Simple as that! 

Se med i galleriet, hvor moderedaktionen guider dig hvid og nude items på budget, så du kan blive hvid med elegance.

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Her er den nye kreative direktør for YSL

Efter Hedi Slimane forlod sin stilling som kreativ direktør hos YSL i slutningen af sidste uge, har der løbet forskellige rygter om, hvem der mon skulle overtage hans særdeles prestigefyldte og eftertragtede plads.

Nu er det så netop blevet bekræftet, at det bliver den tidligere kreative direktør for Versus Versace, Anthony Vaccarello, der bliver Heli Slimanes efterfølger. 

Det var Hedi Slimane, der stod bag tiltaget om at slette ‘Yves’, så brandet blot hed ‘Saint Laurent’, men det tiltag blev droppet i samme øjeblik som Slimanes opsigelse, så nu skal vi igen referere til det franske modehus som ‘Yves Saint Laurent’ eller blot ‘YSL’, som vi jo også kender det bedst. 

Læs også: Hedi Slimane forlader Saint Laurent

Om valget af Anthony Vaccarello som ny kreativ direktør siger talsmand for YSL, François-Henri Pinault: 

”Jeg er meget stolt over at byde sådan et livligt, ungt og stærkt kreativt talent velkommen til Yves Saint Laurent. Anthony Vaccarellos unikke stil vil udtrykke den fantastiske kreative signatur og modeautoritet, bygget på brandets, i forvejen solide, fundament, samt udvikle brandet til dets fulde potentiale. Sammen med hele Yves Saint Laurents team, vil Anthony Vaccarello bidrage stærkt til brandets fantastiske og voksende resultater.”

YSL’s nye kreative direktør, Anthony Vaccarello ligger heller ikke skjul på sin stolthed og taknemmelighed over sin nye stilling: 

”Hr. Saint Laurent er en legendarisk figur for hans kreativitet, stil og dristighed. Jeg er ekstremt taknemmelig over muligheden for at kunne bidrage til historien om dette ekstraordinære modehus,” – udtaler Anthony Vaccarello.

Psst… Anthony Vaccarello vil præsentere sin første kollektion for YSL til oktober 2016, og det vil være brandets spring/summer 2017-kollektion.  

Se Adams Levines søde graviditets-annoncering

Det er svært ikke at sukke lidt over den alt for søde graviditets-annoncering, som Maroon 5-forsangeren, Adam Levine lavede i går på sin Instagram. 

Med et fint billede af sin kone, Behati Prinsloo i rød bikini og Lakers-cap med teksten; ”My two favorite laker fans”  i et opslag på sin Instagram, blev alle rygterne om topmodellen, Behati Prinsloo’s graviditet bekræftet på den sødeste tænkelige måde. 

Læs også: Endnu en Victoria’s Secret baby-angel på vej

Behati Prinsloo, der har været Victoria’s Secret Angel siden 2009, poserer smilende på billedet, hvor hendes tydelige, lille babybule ikke er til at overse. 

Hun er den anden Victoria’s Secret Angel i rækken til at annoncere sin graviditet indenfor de seneste to uger. Victoria’s Secret Angel siden 2010, Candice Swanepoel, annoncerede også sin graviditet med et billede af sin baby-bule på Instagram for lidt tid siden. Måske har en baby-epidemi ramt englene, hvem ved? 

Rygterne om graviditeten hos det smukke par, der har været gift siden 2014, har løbet rundt et stykke tid efterhånden, så når det endelig skal være, så er en annoncering og bekræftelse som denne da simpelthen bare den bedste og sødeste måde at gøre det på… 

Foto: Instagram @adamlevine

Tekst: ''My two favorite laker fans''

Vi har samlet alle Behati’s bedste Victoria’s Secret øjeblikke til dig i galleriet!

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Mulberry lancerer Johnny Cocas første capsule collection

Johnny Cocas første capsule collection for Mulberry er nu lancereret og tilgængelig i butikkerne. 

Siden Johnny Coca blev kreativ direktør for Mulberry i sommeren 2015, har han arbejdet på livet løs på at skabe en helt ny designsignatur og et renoveret DNA for det eksklusive, britiske modehus. 

Læs også: Christian Louboutin vil matche alle hudtoner

Hans første capsule collection for Mulberry byder blandt andet på Clifton-tasken, som er en ny, kompakt, cross-body-model med tre lynlåslommer, masser af plads og justerbar kæderem.

Johnny Coca har desuden også udviklet og forfinet den klassiske Mulberry-sko. Det er modellerne; Marylebone Booties og Mary-Jane Pumps et rigtig godt eksempel på. 

Psst… Du kan se et lille uddrag af kollektionen i galleriet, og hvis det ikke er nok, så kan du se hele kollektionen lige her

Se videoen for Mulberrys nye Autumn 2016-kampagne lige her, hvor flere pieces fra Johnny Cocas første capsule collection også fremgår. 

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Georg Jensen sølv-ikon er ny ELLE Style Awards statuette

Vi er stolte af at kunne fortælle, at den nye ELLE Style Awards statuette er en original sølvskulptur fra Georg Jensens historiske designarkiv, designet af ingen ringere end den svenske smykkedesigner, Vivianna Torun Bülow-Hübe tilbage i 1989. 

Skulpturen er lavet ud fra ét fladt stykke sølv. Inspireret af en spiralform, der findes i hvirvelvinden har Vivianna Torun, efter mange timers sølvarbejde og gennemført finesse, designet en skulptur, der udformer en smuk uendelighedssymbolik og et ikonisk udtryk, som ELLE-redaktionen er beærede over at kunne kalde ny ELLE Style Awards statuette.

Psst… Du kan læse meget mere om designeren bag statuetten, Vivianna Torun Bülow-Hübe, i ELLE Maj-magasinet, som er på gaden nu. 

Om statuetten siger Georg Jensens adm. direktør, Eva-Lotta Sjöstedt: 

”At statuetten også i dag føles moderne og inspirerende er et vidnesbyrd om Vivianna Torun Bülow-Hübes talent og fremsynethed. Hos Georg Jensen har vi hyldet innovation og kunstnerisk frihed igennem generationer, så det er kun passende, at hendes tidsløse design bliver givet videre til de kreative talenter, som skal lede Danmark ind i fremtiden. Vivianna er fortsat en stor kilde til inspiration for Georg Jensen, og på samme måde er det mit håb, at dette års vindere af ELLE Style Awards fortsat vil præge den kreative udvikling mange år frem.”

Læs også: Her er årets vært til ELLE Style Awards 2016

Her på ELLE-redaktionen ligger vi naturligvis heller ikke skjul på vores begejstring over den ærefulde statuette: 

”Det er en stor ære for dansk ELLE, at Georg Jensen har valgt, at denne fantastisk smukke skulptur skal være ELLE Style Awards’ officielle statuette. Vivianna Torun Bülow-Hübe er et ikon, og hendes arbejde i sølv er uden modstykke. Jeg ville ønske, det var mig, som skulle modtage den statuette” – Den nye statuette for ELLE Style Awards er designet af en af de mest ikoniske smykkedesignere og visionære formgivere i dansk designhistorie, og skal nu gives videre til dansk modes største talenter i næste måned. 

Oplev den smukke statuette blive videregivet til ELLE Style Awards 2016, som løber af stablen den 17. april 2016. Køb din billet lige her!

Holly Golightly inviterer indenfor i ny webshop

Den teknologiske og digitaliserede verden har gjort det nødvendigt for mange at udvide horisonter, for at kunne følge med tiden. 

Holly Golightly så også, for nylig, deres snit til at tage skridtet videre, hvilket har ført til en helt ny og fuldstændig renoveret webshop, som de netop har lanceret mandag den 4. april 2016. 

Det er et projekt, der har været længe undervejs, men nu er Holly Golightly endelig klar til at byde dig velkommen indenfor i deres splinternye og supermoderne webshop.

Den grundige og omfattende renovering af hollygolightly.dk byder ikke kun på et nyt design, men også på en masse nye features, som alt sammen skaber et dynamisk og digitaliseret indblik i det ikoniske univers, som du kender fra Holly Golightly’s to butikker. 

Læs også: Kom til forårets første og største skolagersalg!

Besøg den nye Holly Golightly webshop lige her

Se de fine kampagnebilleder for den nylancerede Holly Golightly webshop i galleriet. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Kom til forårets første og største skolagersalg!

”Give a girl the right shoes, and she can conquer the world,” som Marylin Monroe så rigtigt sagde.

Endnu engang har vi fornøjelsen af at invitere dig til lagersalg. Denne gang er det bare lige lidt udover det sædvanlige…

Shoes on Sale er sæsonens første og største luksus-skolagersalg, som byder på sko fra alle de bedste skobutikker i København. 

Forkæl dig selv med sko fra blandt andet Marc by Marc Jacobs, Kenzo, Michael Kors, Alexander Wang, Dr. Martens, Fred Perry, Notabene by Paco Gil, Hunter, Billi Bi og mange flere. 

Det er ikke kun gamle og udgåede styles, som du kan få fingrene i til Shoes on Sale. Der vil også være et stort udvalg er nye styles, så det er næsten en mulighed, du ikke må lade passere.  

Læs også: Munthe inviterer til lagersalg

OBS! Vær opmærksom på, at du ikke kan betale med dankort, men derimod både kan betale med kontant og Mobile Pay.

Mød op og gør et kup til Shoes on Sale den 8. april og 9. april i Rosengården.

Psst… Har du brug for yderligere detaljer? Så se med i galleriet, hvor du også kan se detaljer for sæsonens mange andre uundgåelige lagersalg. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Munthe inviterer til lagersalg

Vi håber ikke at bankkontoen er helt tømt, efter de mange lækre lagersalg, der allerede er blevet afholdt dette forår, for her er endnu en lagersalgsinvitation til dig! 

Munthe holder lagersalg tirsdag den 5. april og onsdag den 6. april i KFUM bygningen på Store Kanikkestræde 19, og du er hermed inviteret!

Kom og gør et kup, når Munthe tilbyder helt op til 80% rabat på deres tidligere kollektioner. 

Læs også: Tre nye lagersalg til kalenderen

Psst… Du kan både betale med dankort og kontanter, så det er svært at se nogen grund til, hvorfor du ikke skulle deltage. 

Se alle detaljer til Munthes lagersalg i galleriet, hvor du også kan ‘swipe’ dig igennem alle forårets andre, attaktive lagersalg.

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.