Marie Jedig: ”Jeg bliver en slags virtuel veninde”

Trykt i ELLE April, nr. 90 // Tekst: Louise Nyboe // Foto: Asger Mortensen // Styling: Mie Juel // Hår & makeup: Louise Bruun (Mac)

Prisvindende blogger, mariejedig.com, med 50.000 unikke månedlige følgere.

Hvordan bruger du nettet privat?

Som blogger synes jeg, det er lidt svært at skelne mellem, hvornår jeg bruger nettet privat, og hvornår jeg bruger det professionelt. Tingene flyder let sammen. F.eks. har jeg både en privat og en professionel facebook-side, men jeg har alligevel lukket ret mange læsere ind på min private side. Det betyder så, at jeg også skal tænke på min private side som et arbejdsredskab.

Hvordan bruger du nettet professionelt?

Når man har en blog, bruger man også mange andre medier til at skabe trafik til bloggen. Jeg har en facebook-side, en Twitter-profil og en Instagram-profil. Og så er jeg med i bloggerfællesskabet Bloggers Delight, hvor vi linker til hinanden og dermed skaber trafik til hinandens blogs.

Hvad har nettet betydet for din karriere?

Nettet har betydet alt for mig. Jeg er vokset op i Næstved, hvor der ikke var så mange, der delte min interesse for mode og æstetik. Derfor søgte jeg selv inspiration på blogs, som der dengang ikke var ret mange af. Det blev min indgang til selv at starte en blog.

Kan det ikke være lidt sårbart at være blogger? Du deler bl.a. krammebilleder af dig og din kæreste, og du sætter dine private møbler til salg på bloggen.

Jo, helt sikkert. Når man lægger personlige historier ud, vil der også være personer, der kommenterer på din personlighed eller din omgangskreds. Så det er klart, at man skal finde en balance, hvor ens omgivelser også kan være med. Det fede ved selv at dele ud er heldigvis, at man selv vælger sit filter, men jeg kan godt lide at lukke mine læsere ind, for så føler de også, at de kender mig, at jeg bliver en slags virtuel veninde.

Tør du satse på en www-karriere?

Indtil videre ja. Det at arbejde som blogger er jo stadig et meget nyt erhverv, så jeg er en del af udviklingen. Det er både vildt og magisk.

I 2015 skiftede du blognavn fra Vilde Kaniner til Marie Jedig – hvorfor det?

Vilde kaniner repræsenterede ligesom opstarten, dengang jeg boede i Næstved og følte mig lidt som en vild kanin, fordi jeg ikke havde så mange at dele min modeinteresse med. Da jeg flyttede til København, syntes jeg, at det repræsenterede et nyt kapitel i mit liv, og derfor skiftede jeg navn.

Det største minus ved nettet? 

At man kan svine andre til og samtidig være anonym. Mange tænker måske på mig som hende bloggeren, der hele tiden er ovenpå, fordi det er det, billederne viser, men jeg er også et følsomt menneske, der bliver ked af sårende kommentarer. Det er nok min største udfordring.

Det største plus ved nettet?

Hastigheden – jeg kan på et splitsekund dele mine tanker med mine læsere.

Bonusinfo: Den 6. april udgiver Marie Jedig bogen Nu; en selvbiografisk stilguide, der handler om hendes opvækst, værdier og hverdag samt om mode, inspiration, kærlighed og kreativitet (People’s Press).

 

Dansk menswear brand nomineret til prestigefyldt pris

En glædelig nyhed, som får vores danske fædrelandshjerte til at banke lidt ekstra af national stolthed, tikkede for nylig ind af døren. Det danske menswear brand, TONSURE, er blevet nomineret til den store og prestigefyldte internationale pris, ”The International Woolmark Prize”, og deltager selvfølgelig i den europæiske del. 

”The International Woolmark Prize” er en pris, der årligt hylder nyt design, og stræber efter at identificere fremtidens designhåb – og stjerner.

Prisen, som blev etableret i Australien helt tilbage i 1936, er førhen blevet tildelt tiltrædende og betydningsfulde personligheder, såsom Karl Lagerfeld og Yves Saint Laurent. 

Flere af verdens største og mest prominente folk, såsom Hubert de Givenchy, Pierre Balmain, Alber Elbaz og Emanuelle Alt har, i årenes løb, været en del af juryen og haft en finger med i spillet.

Læs også: Gucci-reklame forbydes på grund af for tynde modeller

Drengene, Malte Flagstad og Adam El-Zayat Hjort, som står bag TONSURE, kan se frem til at stå overfor verdens mest lovende internationale designere og konkurrere om en af de mest eftertragtede internationale designpriser, hvilket er en ærefuld chance, ifølge drengene selv. 

Vi er ekstremt glade og beærede over at TONSURE er blevet nomineret til The International Woolmark Prize. Prisen er ikonisk i modeindustrien og vi er meget begejstret over at være medlem af denne eksklusive gruppe,” – siger Malte Flagstad. 

TONSURE kom på gaden med deres debut kollektion i 2014 og har, lige siden, været eftertragtet på det globale modemarked, og forhandles, på nuværende tidspunkt, i ledende internationale butikker, såsom Selfridges, Harvey Nichols, BEAMS og L.H.P, men kan blive endnu større på global sigt, takket være nomineringen til denne prestigefyldte pris, som vi selvfølgelig krydser alle vores fingre for, at de danske drenge fra TONSURE hiver hjem. 

Rudolph Care lancerer Rudolph Hair

Rudolph Care har netop lanceret en ny hår-linje med fokus på shampoo og conditioner, som er økologisk og miljøvenligt, uden at miste sin lækkerhed og luksus. 

Rudolph Hair er til dig, der ikke vil gå på kompromis med hverken sikkerhed, sundhed, kvalitet eller effekt. Om dette siger Andrea Elisabeth Rudolph: 

”Jeg vil vide med sikkerhed, at min hverdagsluksus ikke skader min hud, min krop eller miljøet. Derfor har vi skabt Rudolph Hair – en serie af hårprodukter fyldt med økologisk og naturlig pleje og lækkerhed. Rudolph Hair er mit bud på en luksuriøs serie, der giver dig smukt hår – med 100% god samvittighed.”

Læs også: Svensk blogger i eksklusivt samarbejde med NYX

ELLEs skønhedsassistent, Kirtine Engell, har testet de nye produkter fra Rudolph Hair, og hun er positivt overrasket: 

”Det kan være svært at finde en økologisk shampoo, der både skummer og dufter himmelsk, men Rudolph Care’s nye hår-linje har lagt vægt på netop dette, så den minder meget om den gode gamle shampoo og balsam, man er vokset op med. Min favorit er Blssom Shampoo, der dufter skønt af hindbær og viol. Shampooerne er både cosmocertificeret og svanemærket. Conditioneren er også svanemærket, men mangler cosmocertifikatet fordi, den indeholder en blødgørende ingrediens, som cosmos ikke kan godkende,” – siger Kirstine Engell. 

Tag et kig forbi galleriet og se de tre forskellige typer produkter fra Rudolph Hair, inklusiv priser. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne i galleriet. 

Sådan passer du bedst på dit designertøj

Hvert år bruger danske kvinder flere tusinde kroner på dyrt designertøj til vores garderober. Men selvom vi bruger mange penge på det lækre design, oplever flere og flere i dag, at tøjet tager skade i forbindelse med vask og derfor får en kortere levetid.

En analyse fra Electrolux viser faktisk, at hele 68 pct. af os har oplevet, at vores tøj bliver ødelagt i vaskemaskinen. 

Det danske brand STORM & MARIE har altid haft en stor kærlighed til design og detaljer, og for dem betyder det alt, at hvert eneste stykke tøj får en så lang levetid som muligt hos deres kunder:

“Som designere ved vi, hvor meget designet betyder for dem, der køber tøjet. Derfor sætter vi en ære i at bruge kvalitetsmaterialer til vores design. Og vi synes virkelig, det er vigtigt at hjælpe vores kunder med at bevare deres yndlingstøj flot så længe som muligt”, fortæller Signe Elisabeth Vedel, der er designeren bag STORM & MARIE.

Designerne bag STORM & MARIE vil derfor gerne informere deres kunder bedst muligt om, hvordan tøjet behandles mest skånsom, herunder hvordan det vaskes mest hensigtmæssigt.

I samarbejde med Electrolux, der har udviklet en ny type vaskemaskine, som blandt andet kan håndvaske og dampe, går STORM & MARIE i front for at afslutte vores vaskemareridt og opdatere vores viden inden for tøjvask.

Electrolux har netop lanceret den nye vaskemaskine ‘Electrolux UltraCare Eco’, der blandt andet kan vaske tøj mærket med håndvask. Med sin store, skånsomme tromle opfrisker og vasker den dit sarte tøj af f.eks. uld, silke, skind og viskose, uden at det krymper eller går ud af form.

Desuden har maskinen et dampprogram, der egner sig til at opfriske tøj, som egentlig ikke skal vaskes, men blot er lidt krøllet eller lugter af f.eks. røg. Maskinen er skånsom mod miljøet og bærer energimærket A+++.

Nedenfor deler STORM & MARIE 5 gode tips til, hvordan du passer bedst på dit viskose- og uldtøj: 

Sådan passer du på dit viskosetøj:

#1 Pas på temperaturen, når du vasker viskose.

Har du ikke en vaskemaskine med et program til håndvask, så vær opmærksom på vandets temperatur, når du vasker viskose. Viskose har tendens til at krympe og bør generelt vaskes ved så lav temperatur som muligt – gerne koldt og ikke over 40 grader. Følg vaskeanvisningerne i tøjet.

#2 Stryg viskose med damp.

Viskose har også tendens til at krølle. Tøjet får bedst sin oprindelige form tilbage, hvis du stryger det med dampstrygejern efter vask.

Sådan passer du på dit uldtøj:

#1 Brug særligt vaskemiddel til uld.

Uld indeholder et naturligt fedtstof, som vaskes væk med almindeligt vaskemiddel og gør tøjet tørt, statisk elektrisk og til sidst hullet. Vaskemidler til uld bevarer det naturlige fedt i ulden og holder den smuk.

#2 Stræk uld tilbage i form.

Uld går ud af form, hvis du hænger det til tørre, og derfor skal det helst “liggetørre” og strækkes skånsomt tilbage i form.

#3 Smid dit uldtøj i vaskemaskinen.

Alt uldtøj, som må håndvaskes, kan tåle at komme i vaskemaskinen på et program til håndvask. Med maskinvask sikrer du en stabil vandtemperatur, hvilket er afgørende, når du vasker uld.

Ovenstående råd er altid gode at følge, når det gælder tøjvask, og hvis du vil skabe de absolut bedste rammer for dit designertøj under vask, kan du få endnu mere information om Electrolux’ produkter, som netop er skræddersyet til at skåne dit tøj bedst muligt og sikre den længste levetid på electrolux.dk/stylecare.

I galleriet har vi samlet nogle af de fine forår- og sommerstyles fra STORM & MARIE, og du kan finde mange flere på deres webshop.

Svensk blogger i eksklusivt samarbejde med NYX

Det meget omtalte og enormt hypede og eftertragtede makeupmærke, NYX Cosmetics, som har hjemme i Los Angeles, og er kendt for sin gode kvalitet og fornuftige priser, har nu udviddet territorium til den anden side af Atlanten, hvilket har ført til et samarbejde med den svenske blogger og makeup artist, Linda Hallberg. 

Hemmeligheden bag NYX Cosmetics’ hype og popularitet ligger i deres konstante fokus på digitalisering og global online kommunikation, hvilket også er grunden til deres samarbejde med Linda Hallberg, som er en af skandinaviens største bloggere. 

Linda Hallberg har, i samarbejde med NYX Cosmetics, skabt makeup-linjen ”FULL THROTTLE”, som er baseret på den svenske bloggers eget yndlings look og, som opfordrer alle makeup-elskere til at være kreative og udfordrende, når det kommer til makeup, samt at gå all-in – ikke kun i festlige anledninger – men på daglig basis. 

Læs også: Se makeupmærket, som alle googler lige nu

”FULL THROTTLE” består af otte Eyeshadow Palettes, tolv vandfaste og matte Lipsticks, ni Eye Shadow Sticks og seks Cheek Contour Duo Palettes. 

Looket, som makeup-linjen er baseret på, er Linda Hallbergs yndlings look, og er inspireret af en kombination mellem forskellige subkulturer og Linda Hallbergs egne følelser. Om looket siger hun: 

”Jeg elsker at blive inspireret af forskellige subkulturer, såsom goth, punk, rock og så videre, fordi det er mennesker, som virkelig tør udfolde sig gennem en specifik stil eller et specifikt look. Det elsker jeg. Og selvfølgelig bliver jeg også meget inspireret af de sociale medier og af min egen erfaring og mine egne følelser.” 

”Makeup er sjovt! Vær ikke bange for at experimentere,” er den svenske blogger og makeup artists motto, og det er det motto, der har dannet grundlag for hendes nylancerede makeup-linje for selveste NYX Cosmetics. 

Set på Instagram: Fashionable hunde

Selvom det er virkelig tosset og utrolig plat, kan vi alligevel ikke stå for de alt for cute hunde, der poserer iført designertøj på streetstyle-billeder, som efterhånden ikke er til at overse i vores Instagram-feed.

Det kan godt være, at det er en tosset tendens, men ikke desto mindre, trækker de fashionable hunde så mange ‘likes’, så selv avocadomadder og Victoria’s Secret-modeller må se sig overgået. 

Det er lidt ligesom med babyer – man mærker sit hjerte smelte en smule ved synet af det uskyldige og bedårende blik, og så mister man bare besindelsen over sine fingre et øjeblik, og før man ser sig om, har man ‘liket’ billedet af den franske bulldog med solbriller, den vamsede pomeranian i designertasken, eller sågar den (mindre kønne) bull terrier iført cowboy-jakke. 

Læs også: Nyt digitalt modehus med H&M i ryggen

Det er ikke kun husmødre i provinsen, der dyrker denne tossede tendens. Også verdenskendte celebrities, modeller og designere tager sig tid til at tage og dele fashionable fotos af deres søde og stilede hunde på Instagram. 

Marc Jacobs, Miranda Kerr, Lady Gaga, Lauren Conrad og Chrissy Teigen er blandt dem, der har skabt deres bedste ven et liv i rampelyset, eller i hvert fald i lyset af en konstant kamerablitz. 

Se med i galleriet, hvor vi har samlet nogle af de mest fashionable og fancy hunde, vi kunne finde i vores Instagram-feed.

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Gucci-reklame forbydes på grund af tynde modeller

Den uafhængige regulator for annoncering i England, Advertising Standard Authority (ASA), har netop forbudt Guccis seneste Cruise 2016 kampagne med den begrundelse, at modellerne er “usundt tynde” i kampagnen og den tilhørende reklamefilm. 

Kritikken er rettet mod to specifikke modeller i kampagnen; Modellen Madison Stubbington, der sidder i en gul sofa, og Avery Blanchard, der læner sig op af væggen.

Advertising Standard Authority skriver på deres hjemmeside, at reklamen er trukket tilbgae, fordi modellerne begge fremstår “usundt tynde”:

“Vi mener, at hendes torso og arme var meget spinkle og virker til at være ude af proportioner med hendes hoved og nedre del af kroppen. Dertil forlænger hendes positur hendes torso og fremhæver hendes talje, så den fremstår meget smal. Vi mener også, at hendes meget dystre ansigtsudtryk og den mørke makeup – særligt rundt om hendes øjne – får hendes ansigt til at fremstå magert. Af disse årsager er vi nået frem til, at modellen, der læner sig op af væggen, lader til at være usundt tynd på billedet, og derfor konkluderer vi, at reklamen er uansvarlig”, lyder det i begrundelsen fra ASA.

I følge Fashionista har Gucci forsvaret sig med, at kampagnen var målrettet et ældre publikum samt det faktum, at man på intet tidspunkt ser modellernes “knogler”. 

Konklusionen er, at Gucci ikke må vise reklamen i sin oprindelige form i England mere.

Nedenfor kan du se Guccis Cruise 2016-kampagne, hvor de to omtalte modeller fremgår:

Det er ikke første gang, at ASA har forbudt reklamer fra modehuse, og i galleriet har vi samlet nogle af de kampagner fra modehuse, der er blevet trukket tilbage gennem tiden.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Nyt digitalt modehus med H&M Group i ryggen

Med fokus på især digital innovation melder et splinternyt modehus sig på banen…

”IVYREVEL” er navnet på det nye digitale modehus, som bliver støttet og bakket op af H&M Group, PAYPAL og andre udvalgte influenter i modeverdenen og den digitale teknologi og udvikling. 

Om IVYREVELs visioner siger co-founder, Dejan Subosic:

”Vi er stolte af kun at være digitale. Vi bryder grænser for at skabe en ny modearv ved at fusionere moderne kreativitet med teknologisk innovation. Teknologi er en kilde til kreativ udfoldelse indenfor mode, og det er noget, der begejstrer os. Vi kommer til at lære meget om evolutionen af kreativitet, når vi kombinerer disse to verdener.”

Den stil, som IVYREVEL kommer til at stræbe efter at udstråle er poleret, valiant og udadvendt med fokus på de feminine silhuetter og en ekstravagant dressed-up attitude. 

Størstedelen af IVYREVELs designs vil være limited edition med fokus på globale tendenser, innovation og eksperimentering.

Læs også: H&M Conscious Exclusive 2016: Se hele kollektionen samt prisliste her

Den typiske IVYREVEL-kvinde er en såkaldt ”revelista”, som er et udtryk for en kvinde, som bruger den digitale og teknologiske udvikling til sin fordel, som laver sine egne regler, som deler sin kosmologiske og fashionable livsstil på de sociale medier og, som altid er på udkig efter de nyeste trends og tendenser på sit feed.

Med blandt andet H&M Group i ryggen, er IVYREVEL for alvor klar til at tage den digitale verden og alle dens revelistaer med storm. H&M Group ser en stor fremtid i det nylancerede digitale modehus: 

”Vi er henrykte for at støtte om iværksætterne hos IVYREVEL og deres rejse mod at udforske fusionen af modens kreativitet og den teknologiske udvikling, for at skabe et modebrand for kvinderne fra den digitale generation,” – siger Head of H&M CO:LAB, Björn Magnusson. 

Psst… IVYREVEL er netop blevet lanceret og er tilgængelig på ivyrevel.com!

Se et lille uddrag af den første IVYREVEL kollektion i galleriet nedenfor. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Shoppeguide: 12 must-have minitasker

De små tasker med kæder og remme er både praktiske og dekorative i deres blanding af humor og kunst. Vi har længe haft dem på armen, men med alle de nye former, farver og modeller – ja, så er det svært ikke at blive ved med at skrive en ny taske på sin ønskeliste hver uge. 

Taskerne kan bruges til alt lige fra almindelige arbejdsdage til en festlig fredag, og så er de superchikke til arrangementer og anledninger, hvor der kun skal være plads til det mest nødvendige. 

Hvis du er god til at spare op og er en af dem, der sukker dybt efter de klassiske it-tasker fra mærker, såsom Gucci, Céline, Chanel og Chloé, er der masser at gå – og ikke mindst – hungre efter. De klassiske og en smule peprede it-tasker er altid en sikker vinder.

Læs også: Dagens drømmekøb… Loewe taske

Er du derimod rigtig glad for en taske, der er mere et trend-item, men som nødvendigvis ikke behøver koste en månedsløn – ja, så er high street-mærkerne gode til at lave fine tasker på budget. Der er noget for alle!

Se med i galleriet, hvor moderedaktionen guider dig til 12 minitasker, som du kan shoppe online netop nu.

Pssst… Du kan se endnu flere fine minitasker på side 94 i det nyeste ELLE magasin, ELLE Maj, som er på gaden nu!

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Dagens drømmekøb… Loewe taske

Er du på udkig efter en ny taske at gå foråret og sommeren i møde med, og vil du have én som kombinerer stil og chickness på bedste vis?

ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, er faldet pladask for denne udgave af Loewes ‘Puzzle’-taske, der kombinerer ruskind og sæsonens it-farve gul:

Loewes Puzzle-taske er vokset på mig, og jeg er især vild med denne i smuk ruskind. Er den ikke bare som skabt til et par slidte jeans og en crispy hvid skjorte?

Tasken koster 13.405 kroner og kan købes online HER.

Se også: Er du på fornavn med din nyt it-taske?

Vil du se flere af moderedaktørens april-favoritter? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet 10 af dem, der står øverst på Josephines ønskeliste lige nu…

Psst.. Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Dagens beauty-tip: Sådan vågner du op med bølgende lokker

Tid er ikke altid, det man har mest af. Især ikke om morgenen. Derfor er ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, fan af alle de skønhedsforberedelser, der kan klares på forhånd.

Noget af det, man hurtigt kan forberede aftenen forinden, er de ‘perfekte bløde og bølgende lokker’.

Se også: ELLE-redaktionen tester: Tørshampoo

Få Kirstines guide til hvordan du nemt kan vågne op med fine og bløde krøller, uden hjælp fra krøllejern og med brug af meget få produkter. Ja, det eneste du skal bruge er faktisk bare en saltvandsspray, et tørklæde, en voks og en god nats søvn.

Læs med her:

1. Start med at vaske dit hår inden sengetid og spray derefter en smule saltvandsspray. Føntør dit hår en smule, så det ikke er drivvådt. 

2. Tag et tørklæde og bind det om hovedet – præcis som hvis du havde en blomsterkrans på.

3. Nu gælder det om at vikle små hårtotter rundt om tørklædet – tot for tot – indtil alt er ’rullet’ op.

4. Hop under dynen og nyd din skønhedssøvn.

5. Næste morgen tager du tørklædet af, hvorefter du vil opleve at dit hår bølger på smukkeste vis.

6.  Sving hovedet ned af, ryst håret og kør så fingrene gennem, således at krøllerne ikke sidder i ‘totter’, men forvandles til nogle mere ‘bløde’ krøller.

7. Fordel, hvad der svarer til en femkrone, blød voks i håndfladerne og ’kram’ det i håret.

8. Et voila! Du har nu fået de smukkeste, bløde og mest bohemede krøller. 

Er du på udkig efter flere beauty-tips? I galleriet har vi samlet ELLEs skønhedsredaktør, Anne P.’s, 10 april-favoritter…

Karl Lagerfeld dedikerer capsule collection til sin kat

Karl Lagerfelds nyeste kollektion, Choupette on the Beach: Capsule Collection, blev for nylig lanceret, og byder på finurlige motiver af hans kat, som blot er et typisk resultat af den garvede og legesyge, tyske designers humor og sommetider absurde stil.

Kollektionen består af forskellige former for beachwear og accessories, såsom espadrilles, tanktoppe, shopper-tasker og nøgleringe. 

Den gemytlige og muntre kat, som går igen på alle kollektionens items er inspireret af Karl Lagerfelds egen kat, Choupette, som han fik i julegave i 2011. 

Choupette, som Karl Lagerfeld har afbilledet cool og casual med solbriller, laver alt lige fra at solbade til at surfe, eller blot posere på motiverne, som fremgår på de forskellige items i den nylancerede capsule collection. 

Læs også: Mulberry lancerer Johnny Cocas første capsule collection

Psst… Choupette on the Beach-kollektionen blev lanceret på Stylebop.com den 1. april 2016. 

Se alle items medfølgende priser fra Karl Lagerfelds capsule collection, Choupette on the Beach, i galleriet. 

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.