Cheap’n’Chic: ‘Dress to impress’

I denne uge lader vi os inspirere af ingen ringere end streetstyle-dronningen over dem alle og ‘Årets Stilikon 2016’ til ELLE Style Awards; Pernille Teisbæk.

Ingen kan formidle mode som hun kan, og derfor kan man ikke andet end, at lade sig inspirere af hendes übercool og sofistikerede stil.

Vi har derfor valgt at guide dig til, hvordan du kan komme til at ligne en million ligesom Pernille Teisbæk, og vi har fundet 10 styles dertil, som ikke koster en formue.

Læs også: Se alle de glamourøse kjoler fra CFDA Fashion Awards 2016

Opnå et lækkert look ved at bruge en fin blomsterkjole med et par loafers til hverdagsbrug og pumps til festlige lejligheder.

Skru op for makeuppen og smykkerne, når mørket falder på og farv dine læber i en smuk, rød farve.

Psst… Find mere inspiration til sommerens køb i det nyeste ELLE magasin, som er på gaden nu! 

I galleriet kan du se de 10 uundværlige styles til din sommergarderobe, så du kan ligne en million uden at bruge en formue.

Kom med bagom de cool hårlooks til ELLE Style Awards 2016

Da årets ELLE Style Awards løb af stablen i DR Koncerthuset var et af højdepunktenre under showet de 3 stylistshows af de tre nominerede i kategorien ‘Årets Designer’ og ‘Årets Stylist’

Alle modellerne fik sat hår af L’Oréal Paris’ hårteam, herunder hårartist, Nina Larsen, som stod i spidsen for L’Oréal Paris’ hold. 

De tre stylistshows var dedikeret til unikke universer, der tog gæsterne med på eventyr. Først en live skakdyst, derefter en vild metamorfose fra yndig alf og til dystopisk anarkist og til slut stak vi af til Paris’ gader. Den store diversitet i temaerne gjorde sig også gældende i de hårlooks, som Nina kreerede, men den store fællesnævner var fokus på kontraster.

Se også: De flotteste beautylooks til ELLE Style Awards 2016

“Jeg holder meget af at arbejde med kontraster, da det klart skaber en større dynamik i stylingen. Hvert element kommer på en helt anden måde til sin ret. Samtidig bliver udtrykket mere moderne”, forklarede Nina Larsen bag en sky af hårlak backstage.

Kontrasterne kom til udtryk på forskellig vis. Til Katrine Aggers show legede Nina med sort og hvid, som illustrerede skatspillets farver. Det blide alfelook med langt og bølget hår kontra de sorte, korte og mere by-punkede frisurer var omdrejningspunktet til Rikke Wackerhausens show. Og til Barbara Gullsteins show med den parisiske vibe arbejdede Nina med et look, der fint legede med modspillet mellem maskulinitet og femininitet.  

Det blev Barbara Gullstein, som rendte af med titlen ”Årets Stylist”, og her emmede en stemning af parisisk mystik, og modellerne udstrålede maskulin femininitet, som netop var det, Nina gerne ville skabe: ”Hårlooket skulle tilføre kant til Ole Ydes smukke tøj. Det skulle være kontrastfuldt. Feminint og glat, løsthængende hår men med en maskulin og firkantet form på toppen i ’wet look’. Her legede jeg med kontrasterne mellem det våde og tørre hår”.

Læs også: ELLE Style Awards 2016: 12 højdepunkter fra aftenens taler

Den franske vibe havde hun også indtænkt: ”Det parisiske look blev illustreret ved at finde inspirationen fra Helmut Newtons udfordrende og kraftfulde portrætter af stærke, parisiske kvinder. Det kom til udtryk i det grafiske ren-friserede look med en skarp sideskilning. Sexet, grafisk og kontrastfuldt”.

Flere looks gjorde sig særligt bemærkede ved mængden af hår – og dramatisk højde. De høje frisurer til Katrine Aggers show og det meget lange hår til Rikke Wacherhausens show krævende langt større hårpragt end modellerne var udstyret med fra naturens hånd, og der blev derfor brugt bunkevis af hårextensions. ”Piger med fint eller tyndt hår kan ved hjælp af extensions få helt nye muligheder for frisurevalg. Der findes flere forskellige påsætningsmetoder. Personligt er jeg vild med Splendid Hair, fordi du kan skabe et naturligt look til selv det fineste hår. Jeg elsker at forvandle et tyndt gennemsigtigt hår til en lækker og tæt manke ”, fortæller Nina Larsen.

I galleriet har vi samlet nogle af de produkter, der blev brugt til at skabe de fine hårlooks til årets ELLE Style Awards 2016 og til sidst i galleriet kan du også se resultatet af de forskellige hårlooks til de 3 forskellige shows.

 

 

Se alle de glamourøse kjoler fra CFDA Fashion Awards 2016

Til dette års CFDA Fashion Awards 2016 var alle de største kendisser fra modeverdenen samlet for at hylde og fejre modebranchen.

Der var lagt i ovnen til et brag af en modefest, og den røde løber var selvfølgelig spækket med de største stjerner, flotteste celebrities og bedste modefolk, som alle viste sig i deres fineste og smukkeste kjoler. 

CFDA Fashion Award showet blev afholdt i ‘Hammerstein Ballroom’ i New York, hvor fine priser blev uddelt til de dygtigste modefolk i branchen.

De celebrities der blandt andet fik award priserne med hjem var popdronningen over alle, Beyoncé som blev tildelt Fashion Incon Award. 

Womenswear Designer of the Year award prisen gik til Marc Jacobs og årets International Award prisen gik til modehuset Gucci med Allessandro Michele i spidsen.

Læs også: Selena gomez indgår samarbejde med Louis Vuitton… eller Balmain? 

På den røde løber blev blandt andre Ciara spottet i en gudesmuk Roberto Cavali kjole og danske Josephine Skriver blev spottet i en drøm af en rød kjole fra Sachin & Babi.

Se alle billederne af de smukke og glamourøse kjoler fra den røde løber til dette års CFDA Fashion Awards 2016 i galleriet nedenfor.

Set på Instagram: De kendtes forberedelser til CFDA Fashion Awards 2016

I går aftes, d. 6. juni, var der glimmer og glamour for alle pengene, da alle de kendte mødte op til ‘CFDA Fashion Awards’ i New York.

‘Council of Fashion Designer of America’ afholder årligt deres awardshow, hvor de uddeler priser til de personer, der har stået for enestående bidrag til den amerikanske modeindustri.

Læs også: Se alle de glamourøse kjoler fra CFDA Fashion Awards 2016

Alle de kendte topmodeller, inklusiv Victoria’s Secret englene, var selvfølgelig til stede, og især danske Josephine Skriver gjorde sig bemærket på de sociale medier, idet hun dækkede eventet på Snapchat for det amerikanske ELLE.

Inden awardshowet, skulle alle de inviterede naturligvis gøre sig klar, og de fleste fik en hjælpende hånd fra makeupartister, hårstylister og designere.

Vi har været på Instagram og fundet alle billederne fra de kendtes forberedelser til showet.

Alt lige fra hår og makeup til turen derhen og selfies under festen – du kan se alle de kendtes private billeder fra den store aften i galleriet nedenfor.

Psst… Klik eller swipe dig igennem galleriet.

Se Caroline Wozniacki i kendt mandemagasin

Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki gør det ikke kun godt på tennisbanen for tiden, men har også succes som model i en billedserie for det amerikanske mandemagasin Esquire

Billedserien af Caroline Wozniacki har fået titlen ”The Singles Girl”, og handler (selvfølgelig) om det faktum, at Caroline Wozniacki og golsspilleren Rory Mcllroy ikke længere er sammen.

Læs også: Kate Moss: “Min datter fortæller mig ofte, at jeg ser latterlig ud”

Caroline Wozniacki har ikke udtalt sig ret meget om bruddet med Rory Mcllroy tilbage i 2014, men fortæller i interviewet med Esquire, at hun drømmer om at stifte familie en dag;

“På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at finde en – måske en sportsmand, måske ikke og selvfølgelig at etablere en familie, men lige nu er det langt væk. Jeg er kun femogtyve. Lige nu er der bare alt for meget at lave,” siger hun i interviewet til Esquire.

Udover billedserien der er blevet skudt af hende til interviewet “The Singles Girl”, har den smukke tennisstjerne tidligere poseret for magasinet Sports Illustrated, hvor hun (også) gjorde godt. Så selvom Caroline primært er kendt fra tennisbanerne rundt omkring i verden, så har danske Caroline i den grad også vist os og omverdenen, at hun er mere end en tennins-darling; hun gør det nemlig også godt foran et kamera.

I galleriet har vi samlet nogle af de billeder fra billedserien i THe Esquire, som Caroline Wozniacki selv har postet på sin Twitter-profil.

Selena Gomez indgår samarbejde med Louis Vuitton … eller Balmain?

Den tourné-aktuelle sangerinde, Selena Gomez, har højst sandsynligt andet i kikkerten end blot skuespil og sang.

Gomez er ved at blive voksen, og den populære 23-årige amerikaner er derfor kommet i spotlyset i forhold til et potentielt samarbejde med et af verdens største modehuse, nemlig Louis Vuitton.

For nyligt udtalte Louis Vuitton’s Creative Director, Nicolas Ghesquière, i et interview til det franske show “Le Petit Journal”, at der forude venter et samarbejde mellem Louis Vuitton og Selena Gomez.

Gomez har tidligere samarbejdet med shampoobrandet ‘Pantene’, men har endnu ikke haft æren af et officielt samarbejde med et modehus, men det får hun forhåbentligt nu.

Det sidste års tid har teenage-popstjernen udviklet sig til en stilbevidst voksen stjerne, der er tætte venner med Nicolas Ghesquière og fast gæst til Louis Vuittons modeshows.

Den tidligere Disney-stjerne ses derfor ofte klædt i Ghesquières kreationer, bl.a. til dette års Met Gala. 

Læs også: Yes! Endelig er der en Ther HIlls ‘the movie’ på vej

Dog røbede Ghesquière desværre ingen detaljer omkring det kommende samarbejde med Gomez, og selvom han offentligt har fortalt om samarbejdet, så er det ikke helt officielt, før modehuset udsender en officiel pressemeddelelse.

Selv har Selena Gomez heller ikke direkte udtalt sig om samarbejdet, men på sin Instagram-profil har hun hentydet til, at der venter et fremtidigt samarbejde med Nicholas Ghesquière.

Hun lagde nemlig et billede op af sin brasilianske Vogue-forside, hvor hun poserer sammen med designeren.

Til billedet skriver Gomez: ”Spændende ting i sigte med denne geniale mand.”

 

My cover for @voguebrasil with @nicolasghesquiere ❤️ exciting things coming with this brilliant man. Shot by the amazing @bruce_weber

Et billede slået op af Selena Gomez (@selenagomez) den

24. Maj 2016 kl. 2:03 PDT

 

Forsiden på det brasilianske Vogue (juni 2016) er Selenas første Vogue-forside, men hvem ved, hvis hun har store designsamarbejder i sigte, så bliver det nok ikke hendes sidste.

Men bedst som vi troede, at Selena Gomez skulle samarbejde med Louis Vuitton, så poster Creative Director, Olivier Rousting, fra Balmain noget kryptisk på sin Instagramprofil.

Rousteing repostede Gomez ‘Marie Claire’-forside fra juni 2016, med teksten Selena x Balmain <3.

Opslaget kan tolkes på flere måder, men det får os til at tænke, hvorvidt Gomez eventuelt skal samarbejde med Balmain istedet for Louis Vuitton.

 

SELENA X BALMAIN ❤️ @selenagomez

Et billede slået op af OLIVIER R. (@olivier_rousteing) den

4. Jun 2016 kl. 3:10 PDT

 

Rousteings opslag kan naturligvis være et udtryk for, at han er vild med at se Selena Gomez i en af sine kreationer på forsiden af magasinet, og det kan samtidig også være et lille mediestunt fra Roustiengs side, idet Gomez er den mest fulgte person på Instagram, hvilket jo automatisk giver anledning til mange likes…

Selena Gomez er dog ikke kendt for at gå ret meget i Balmain, så derfor vil det undre lidt, hvis Gomez vælger at løbe fra en aftale med Louis Vuitton for et samarbejde med Balmain. 

Ud fra både Ghesquières og Selena Gomez Instagramprofiler, tyder det på, at Selena Gomez trofast følger Nicolas Ghesquière i fremtiden. De to kendisser ses nemlig sammen på adskillige selfies, og vi har derfor svært ved at tro på, at Gomez kan vende Ghesquière ryggen.

Men indtil der foreligger noget officielt, kan alting ske!

Vi venter i spænding på at høre hvor den lander!

I galleriet har vi samlet billeder af Selena Gomez og Nicolas Ghesquière sammen.

Psst… Klik eller swipe dig igennem galleriet.

Mandagsmuse: Bella Hadid

Hun gik i sin storesøster Gigi Hadids model-fodspor, og det gav pote. Den 19-årige Bella Hadid er længe blevet omtalt som ‘Gigis lillesøster’ i medierne, men det ser ud til at vende nu, da Bella på mindre end et år har skabt et navn for sig selv og er blevet en af de mest eftertragtede modeller i branchen. 

Hvem: Isabella (Bella) Khair Hadid, født d. 9. oktober 1996 i Los Angeles, Californien, USA.

Derfor skal du kende hende:

Hun har bestemt ikke sin skønhed fra fremmede, og Bella kan bl.a. takke sin mor for sine modeltræk og laaange ben. Bella er nemlig datter af ‘Real Houseviwes of Beverly Hills’-stjernen Yolanda Hadid, der også har en tidligere modelkarriere. 

Bellas far er ejendomsguruen Mohamed Hadid, der stammer fra Palæstina, og ham kan hun takke for sine smukke mellemøstlige træk – især hendes flotte katteøjne og mørke lokker. Bella er halvt palæstinenser og halvt hollænder, men hun er født og opvokset i Los Angeles i Californien.

I 10 år boede familien på en hesteranch, og Bella har derfor redet siden hun var kun tre år gammel. Ridning har altid været hendes store passion, og hun havde planer om at deltage i OL 2016 i Rio.

Desværre måtte Bella opgive sin drøm om at deltage i de olympiske lege efter at have fået sygdommen Borrelia, der har påvirket hendes nervesystem.

Så istedet har Bella valgt at fokusere hundrede procent på sin modelkarriere. I modsætning til søsteren Gigi, så har Bella aldrig haft en drøm om at blive model, og hun har derfor heller ikke arbejdet som model da hun var barn. Men nu har hun alstå fundet glæden ved at stå foran kameraet, og hun er et sandt naturtalent!

Læs også: Her er det nye ansigt for Dior Beauty

Bellas modelkarriere er stadig på et tidligt stadie, da hun først tegnede kontrakt med IMG models i New York i 2014. Men på trods af det, har hun allerede et meget imponerende model-CV, der bl.a. tæller forsider på ELLE Brasilien og Vogue Tyrkiet. Herudover har hun også været på forsiden af Harpers Bazaar i både Spanien og Korea.

Skønheden har også allerede gået på catwalken for mange store designere, bl.a. for Balmain x H&M, Miu Miu, Givenchy, Chanel, Dior og Tommy Hilfiger.

Desuden står hun også i front for Marc Jacobs kampagne ’My America’ og for Topshops 2016 denimkampagne. I juni i år fik Bella også sit helt store forside-gennembrud i det amerikanske ELLE.

Listen over prestigefyldte jobs, som Bella har landet, vokser med hastige skridt, og som det ser ud lige nu, så skal hendes CV nok blive mindst ligeså flot som søster Gigis inden længe.

På kærlighedsfronten kører det for Bella Hadid. I starten af 2015 mødte hun sin nuværende kæreste, sangeren Abel Tesfaye (The Weeknd) og de sås for første gang offentligt til Coachella i Los Angeles samme år.

Siden da har Abel været ved Bellas side og støttet hende i alt hvad hun gør. Senest var Abel med Bella i London, hvor hun gik catwalk for Dior til deres 2017 Cruise Show.

I marts måned i år, vandt Bella prisen ’Model of the year’ til ‘Daily Front Row Fashion Los Angeles Awards’. Bella snuppede dermed prisen lige for næsen af storesøster Gigi. Og som om det ikke var nok, så meddelte Dior for nyligt, at Bella er Dior Beautys nye ansigt, hvilket er en stor milepæl for Bella, der er forholdsvis ny i branchen.

Dette viser bl.a. hvorfor vi ikke mener, at Bella bør omtales som ’Gigis lillesøster’. For Bella er helt sin egen, og det synes vi bestemt allerede, at hun har bevist!

Højdepunkter:

2014:

– Skriver kontrakt med IMG Models i New York.

– Februar: har sin New York Fashion Week-debut, hvor hun går catwalk for spanske Desigual.

2015: 

– Begynder at date den seks år ældre The Weeknd sanger, Abel Tesfaye.

– April: Viser sig første gang offentligt med Abel.

– Oktober: Går på catwalken til Balmain X H&M modeshowet i New York.

– December: Er med i The Weeknds musikvideo ‘In the night’.

2016:

– Marts: Vinder ‘Model of the Year’-prisen til ‘The Daily Front Row Fashion Los Angeles Awards’.

– April: Får sin første Vogue-forside i tyrkisk Vogue.

– Maj: Går på catwalken i Cannes under årets AmfAR velgørenhedsgalla.

– Er på forsiden af amerikansk ELLEs juni-nummer.

– Bliver ansigt for Dior Beauty.

– Går på catwalken under Diors Cruise Show 2017.

Læs også: Set på Instagram: Stig ombord på Diors Cruise Show

Vi er vilde med Bellas look og hendes casual stil, der er sporty og enkel. Og vi er sikre på, at Bella Hadid går en meget succesfuld fremtid i møde!

I galleriet har vi samlet billeder af smukke Bella Hadid.

Psst… Klik eller swipe dig igennem galleriet.

Sådan bliver du sund på fransk manér

Franskmænd er ikke just kendt for at spise sundt, men til gengæld spiser de med måde, og det er helt sikkert noget, som mange af os kunne lære noget af.

Spiser du med måde, kan du nemlig (næsten) slippe af sted med det hele. ELLEs sundhedsskribent Sara Jin Smidt, aka Healthy Skinny Bitch, deler her 5 tips til, hvordan du kan slippe afsted med det meste, hvis du bare spiser med måde:

1. Spis med maven – ikke øjnene: Rigtig mange af os spiser med øjnene og beslutter på forhånd, hvor meget vi skal spise. Skal vi spise hele tallerkenens indhold eller blot det halve? Spørger man folk, hvor meget de spiser, så er det faktisk de færreste, der svarer, at de spiser, til de ikke længere føler sult.

2. Sulten vs. mæt: Hvis vi spiser noget, som vi godt kan lide, så spiser mange af os, indtil vi opnår den (velkendte) tunge mæthedsfølelse.Øv dig i stedet på at lægge kniv og gaffel, når du ikke længere føler sult. Hvis du kan lære at stoppe dér, så kan du i højere grad slippe af sted med at spise lidt mere af det, du har lyst til, uden at det nødvendigvis behøver at sætte sig på sidebenene.

Læs også: ELLE-redaktionen guider: Her skal du spise i Paris

3. Vær til stede: Spiser du ofte foran tv’et, eller sidder du med mobilen, imens du spiser? Vær til stede omkring dit måltid – så bliver du nemlig i højere grad opmærksom på din sult og mæt-hedsfølelse frem for at køre maden ind uden at lægge mærke til, hvor meget du egentlig spiser.

4. Små portioner: Mange af os er opdraget til at spise op, og det betyder også, at vi spiser meget mere mad, end vi har brug for. Et klassisk trick er derfor at spise din mad af frokosttallerkener i stedet for middagstallerkener. På den måde kommer der automatisk mindre mad op på tallerkenen, så selv hvis du spiser op, har du fået en mindre portion.

5. Læg kniv og gaffel: Og apropos mindre portioner, så læg kniv og gaffel efter første portion, og vent gerne 20 minutter, før du beslutter dig for at tage den næste. Der går nemlig lidt tid, før din mæthedsfornemmelse indtræder. Drik evt. et stort glas vand i mellemtiden og tag så stilling til, om du virkelig har brug for den ekstra portion, eller om du blot spiser den, fordi den smager godt, eller du fordi du altid spiser to portioner. 

I galleriet har vi samlet nogle små pariser-tip, der kan hjælpe dig med at blive sund på ægte fransk maner.

Yes! Endelig er der en The Hills ‘the movie’ på vej

D. 31. maj 2016 var det 10 år siden, at realityserien ‘The Hills’ første gang rullede over skærmen. Serien kørte i seks sæsoner fra 2006 til 2010.

Vi kan ikke andet end at håbe det er sandt, at der nu skal laves en reunion-film med karaktererne fra hit-serien The Hills!

Ifølge E! News, skulle Audrina Patridge, Kristin Cavallari og Whitney Port allerede have sagt ja til at være med i filmen.

Filmens plot siges at skulle være en et udgave at The Hills, i et mix af en dokumentar og en film med spillefilmslængde. Der er snak om, at filmen skal starte med, at vi følger pigerne til Audrinas bryllup i Australien.

Efter brylluppet skal filmen angiveligt handle om, hvordan karaktererne håndterer deres radikalt forskellige liv, her ti år efter at serien startede.

Der er kun én ting, der står i vejen for, at vi kan gense pigerne fra The Hills, og det er seriens nok mest kendte person, Lauren Conrad.

Læs også: Dobbelt break-up: Gigi Hadid og Taylor Swift er blevet singler

Conrad har tidligere udtalt, at hun ikke havde det godt under indspilningen af serien, og at dette var grunden til, at hun i sin tid forlod serien før tid.

Lauren Conrad har desværre endnu ikke accepteret tilbuddet om at være med i filmen, men vi håber hun siger ja, da hele filmen står og falder på om hun siger ja. Så ingen Lauren, ingen The Hills the movie.

Så please Lauren, vil du ikke nok sige ja?

Imens vi venter på, at Lauren forhåbentligt beslutter sig for at være med, så har vi lavet en lille opsummering af, hvad The Hills-stjernerne laver i dag. Se med i galleriet nedenfor.

ELLE-redaktionen guider: Her skal du spise i Paris

Med omkring 10.000 restauranter og barer er det altså ikke nemt at vælge, hvor man skal spise eller at få et overblik over, hvor de bedste steder er i Paris.

Vi kender allesammen til, at storbyferien kan være lidt stressende og efter en lang dag med shopping og sightseeing, vil de fleste bare gerne finde et lækkert madsted, hvor kvalitet og smag er i top.

Læs også: ELLE guider: Sådan bliver du pariser-chik

Her på ELLE-redaktionen er det ikke nogen hemmelighed, at vi ELLEsker Paris, og derfor har vi samlet vores bedste tips til spisesteder i byernes by, Paris.

… Bon appetit!

Louisiana præsenterer ny sommer-udstilling: ’Picasso før Picasso’

Fra den 29. juni til den 11. september 2016 kan du opleve Picassos fortryllende værker på på Louisiana Museum of Modern Art.

Udstillingen ’Louisiana on Paper – Picasso før Picasso’ rummer 28 af Picassos tidligere kunstværker, som alle er blevet hentet fra Museu Picasso i Barcelona.

Læs også: Se traileren til ‘Skønheden og Udyret’ med Emma Watson i hovedrollen

Kunstværkerne er fra Picassos unge dage, og er nogle af de værker, der var med til, at sætte sit præg på kunsthistorien i den første halvdel af det tyvende århundrede.

Glæd dig til at den spændende udstillingen ’Louisiana on Paper – Picasso før Picasso’ åbner den 29. juni på Louisiana Museum of Modern Art, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk.

Dobbelt break-up: Gigi Hadid og Taylor Swift er blevet singler

Måske er de så gode veninder, at de gør alting sammen eller også er det helt tilfældigt, at to af de mest kendte par er gået fra hinanden i denne uge.

Modellen Gigi Hadid og kæresten Zayn Malik har sagt stop, og det samme gælder for Taylor Swift og Calvin Harris.

Læs også: Se de nye kimojis fra Kim Kardashian

Gigi og Zayn nåede kun at date i ca. syv måneder. En kilde har til E! News fortalt, at Gigi og Zayn ofte var oppe at skændes, og at det måske ikke er endegyldigt, at de er gået hver til sit.

Angiveligt er de nemlig gået fra hinanden mere end én gang og har fundet sammen igen efterfølgende. Så tiden må vise, om det er for alvor, at de er gået fra hinanden denne gang.

For Taylor og Calvins vedkommende, kendes årsagen til deres break-up heller ikke, og der går mange forskellige rygter om, hvad der gik galt mellem de to stjerner.

Nogle af de (sandsynligvis usande) teorier er, at Calvin ikke støttede Taylor nok, og at Taylor var for kedelig og var intimideret af sit mandlige modstykke.

En kilde har til E! News fortalt, at der ikke var nogen stor konfrontation, men at deres break-up foregik på en rolig og moden måde. Det er angiveligt Harris, der har valgt at stoppe forholdet efter halvandet år.

Læs også: Gigi Hadid: “Hvis folk ikke kan lide det jeg gør, så kan de kigge den anden vej.”

I går tweetede Calvin Harris følgende:

“Den eneste sandhed her er, at et forhold er slut, og det der er tilbage er en kæmpe portion kærlighed og respekt”

Efterfølgende valgte Taylor blot at re-tweete Calvins udtalelse. Hvilket kan tolkes som, at hun er enig. Eller bare er ked af det.

Trist er det i hvert fald. Men de to power-piger skal nok klare sig – måske kommer der en efterfølger til Taylor Swifts hit ’Bad Blood’, der handler om dumme ekskærester.

Uanset hvad, kan de to it-piger jo trøste hinanden.

I galleriet har vi samlet nogle billeder af parrene, fra da der stadig var amoriner i luften <3