Her er det vilde cast til den nye Ocean’s Eight film

Det er officielt, at optagelserne til en ny Ocean’s Eleven-film er på trapperne, og denne gang udelukkende med kvindelige ‘skurke’ på rollelisten.

Så George Clooney og Brad Pitt, og det resterende mandeslæng, skal derfor udskiftes helt med et cool team af kvinder i den nye film, der har titlen ‘Ocean’s Eight’. 

Læs også: Brasiliansk gymnast bringer Queen B til OL i Rio

Listen over skuespillere i den nye film er nogle af vores favoritter, hvor Cate Blanchett og Sandra Bullock allerede officielt er blevet castet til filmen. Og nu er der, ifølge Vanity Fair, snak om, at de resterende skuespillerinder bl.a. bliver Rihanna, Anne Hathaway, Helena Bonham Carter og Mindy Kaling samt rapperen Awkwafina, også kendt som Nora Lum. 

Læs også: Her er de 9 hotteste mandlige atleter til OL i Rio

Castingen til filmen er ikke slut, og den ottende skuespillerinde er derfor ikke fundet endnu. Vi glæder os til at finde ud af, hvem den ottende person bliver og til at få bekræftet, om Rihanna, Anne Hathaway og de andre seje kvinder beslutter sig for at spille med. Uanset hvad, er vi sikre på, at det bliver en film fuld af girl-power!

Den nye film siges at blive en kombination af et spin-off, en genindspilning og en efterfølger til Ocean’s Eleven-triologien, men det er endnu ikke officielt, hvad filmen præcist skal handle om. Dog går der rygter om, at den kommer til at omhandle et røveri på ‘The Met’-museet i New York.

Læs også: Hele Danmarks popprinsesse skal giftes

Det er Warner Bros, der står bag den nye film, og inspilningerne er sat til at starte i oktober 2016.

I galleriet kan du se de syv unikke skuespillerinder:

Han Kjøbenhavn: “Det er lavet til piger, men det har klart et drenget look”

Til dette års Copenhagen Fashion Week var Han Kjøbenhavns SS17-show langt mere end bare et modeshow for de to danske herretøjsdesignere, Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock.

Han Kjøbenhavn viste nemlig deres allerførste kollektion til kvinder onsdag den 10. august.

Læs også: Saks Potts:”Vi er et københavner-brand, og derfor synes vi, det er vigtigt at bakke den danske modeuge op”

ELLE mødte designerne, Jannik og Tim, backstage efter showet til en snak om deres SS17-kollektion, modeugen og selvfølgelig deres første kollektion til kvinder …

Hvorfor en kollektion til kvinder?

“Vi har i et stykke tid fået mange kommentarer på, om vi ikke skulle lave pigetøj. Ikke bare lokalt i vores egne butikker, men vi kan også se efterspørgslen hos dem, der allerede køber vores tøj. Vi har jo brillerne, som allerede sælger til piger, så det var naturligt for os, men vi vil gøre det på en Han Kjøbenhavn måde,”  fortæller Tim.

”Vi har en stor kvindelig fanskare, og folk der sympatiserer med de ting, vi laver. Vi har unisex brillerne og har mange forespørgsler. Så det handlede om at finde vores egen vej og finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre for Han Kjøbenhavn. Det er med vilje, vi ikke viser 15-20 sæt pigetøj i aften, for det er stadig vigtigt for os, at det er et herreunivers. Vi går ud og imødekommer kvinderne på deres spilleplader, men beholder stadig de kærneværdier, vi har. Der er mange brands, der starter som herrebrands, men som så får pigedelen ind, og piger de er købestærke, og man kan pludselig som brand blive afhængig af dem. Det vil vi ikke være, vi vil levere det, vi gerne vil levere og ikke udvaske vores kerneværdier. Man kan se på de styles, der er til piger, at det er lavet til piger, men det har klart et drenget look, vi kommer aldrig til at lave lange kjoler,”  lyder det fra Jannik.

Så kvindekollektionen vil aldrig blive ligeså stor som herrekollektionen?

“Nej. Aldrig. Men det tror jeg heller ikke, at folk vil have. Jeg tror, at de vil have, at de kan få lov at komme ind, hvor der er lidt begrænset adgang,”  tilføjer Jannik.

Kan i beskrive Han Kjøbenhavn-pigen med et par ord?

”Det er Tomboy, det er bomberjakker, det er crew necks, og det er jeans, som er noget, vi allerede har i vores eksisterende kollektion. Vi har så bare valgt at sige, at vi ikke vil have en crossover. Det bliver ikke sådan, at du kan få en style til piger, som også kan fås til herrer. Vi vil gerne have, at vores eksisterende kunder føler, at det ikke er et unisexbrand. Piger har ikke noget imod, at tage sin kærestes trøje på, men den anden vej rundt, det er bare ikke det samme,”  siger Tim.

”Han Kjøbenhavn er stadig det samme, men der er bare åbnet lidt mere op nu. Så det er svært at knytte nogle nye ord til, hvad Han Kjøbenhavn-pigen er, for det er ånden af Han Kjøbenhavn. Og så har vi jo begge to piger, så vi var simpelthen nødt til at lave noget pigetøj,”  uddyber Jannik. 

Hvad har inspireret jeres SS17-kollektion?

“Vi befinder os lidt i vores ungdom, i vores teenageår, hvor man kan sige, at det, der er vigtigt ved den her kollektion, det er naiviteten i den. Vi brugte meget tid på at se Martial Arts-film, og da vi var unge, der blev vi fodret med Martial Arts og Asien. Det var det amerikaniserede univers, som vi vil beholde originaliteten i. Så vi har spist citronmåne, cowboytoast og set Martial Arts-film. Og det er dén kultur, kollektionen er skabt ud fra,”  fortæller Jannik.

Hvad synes i er det bedste ved at være med til Københavns modeuge?

”Det er jo positivt, at man på meget kort tid kan blive eksponeret udover landets grænser. Jeg tror det vigtigste, det syntes vi nok begge to, er at de fleste af de kræfter, vi har brugt, bliver ‘backet up’, og hvis Københavns modeuge skal forblive relevant, så er det vigtigt, at man ikke udvander det. Da vi startede, var der ligeså mange herreshows, som der er pigeshows nu, og det er jo godt at være stærk på hjemmebane. Men nogle gange kan man godt savne lidt, at modeugen tænkte mere internationalt ved at få flere amerikanske indkøbere og presse hertil,” siger Tim.

”Du har en mulighed, hvis du er interessant nok, for at få folks fulde opmærksomhed i de 10 minutter showet foregår, og så er det jo bare op til os at levere noget, folk syntes er interessant,” lyder det fra Jannik.

Har i haft nogle kvinder med ind over den nye kollektion?

”Nej, altså vi har jo selv piger og er gift og har kærester, så man kan jo se, hvad de synes er interessant. Men jeg tror mere, at det her er, hvad vi syntes er interessant til kvinder og piger,” fortæller Tim.

Se hele Han Kjøbenhavns nye SS17-kollektion i galleriet nedenfor … 

Køb Gannis limited edition T-shirts direkte fra catwalken

Når Ganni har afholdt deres SS17-show, torsdag den 11. august under Copenhagen Fashion Week, kan du, ligesom sidste år, købe to forskellige limited edition T-shirts direkte fra catwalken – men du skal være hurtig. 

Læs også: Her er efterårets største trends fra streetstyle-scenen

Sidste år fik de hurtige nemlig fat i den langærmede Curtis T-shirt med skriften ‘Game Over – you loose’.

Cen nye SS17-kollektion fra Ganni har titlen ’Space Cowboy’, og den er inspireret af den vilde vesten med bl.a. cowboystøvler i slangeskind, styles med frynser og denim, og de to unikke limited edition t-shirts fanger SS17-kollektionens cool californiske ørken-stemning.

Lige efter Gannis show kan du købe de to nye ‘off-the-runway’ T-shirts på Gannis hjemmeside, som er det eneste sted de kan købes, før de rammer butikkerne sammen med resten af kollektionen til vinter.

Hvis du vil være en af de heldige, der får fat i en af de to seje T-shirts, så skal du være hurtig, for der er kun et begrænset antal til salg på deres hjemmeside …

Prisen på de to T-shirts er henholdsvis 399,00 kr. og 599, og du kan se dem i galleriet nedenfor.

Læs også: ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeugen – dag 1

Udover deres SS17-kollektion, så har Ganni også en anden glædelig nyhed til all os Ganni-fans. De lancerer nemlig deres helt egen solbrillekollektion!

De nye solbriller er cool og anderledes, og så er de håndlavede i høj kvalitet. Men vi må væbne os med tålmodighed, for solbrillekollektionen kan først købes fra februar 2017.

ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeugen – dag 2

I dag er det 2. dagen til Copenhagen Fashion Week, hvilket betyder, at endnu et spændende og travlt program venter for ELLE-redaktionen. 

Igen i dag er ELLEs moderedaktion på farten og deltagende i de forskellige shows og events, som dagen byder på.

Læs også: ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeugen – dag 1

Vi vil selvfølgelig heller ikke i dag snyde dig for et overblik over, hvad ELLE-redaktionens modeuge-outfits består af på en dag, hvor solen (endelig) titter frem i København.

I galleriet kan du se hvad ELLEs Editor-In-Chief, Fashion Editor, Style Editor, Shopping Editor og Digital Director har iført sig af outfits på modeugens 2 dag.

Saks Potts: “Vi er et Københavner-brand, og derfor synes vi, det er vigtigt at bakke den danske modeuge op”

Minutter før de to danske pels-darlings Cathrine Saks og Barbara Potts, der er kvinderne bag brandet Saks Potts, fremviste deres SS17-kollektion, fangede vi de to seje designere til en lille modeuge-snak backstage.

En snak, der blandt andet kom til at handle om vigtigheden af, at bakke op om den Københavnske modeuge, hvordan det sidste år har været et år med et internationalt gennembrud og sidst, men ikke mindst, hvordan Saks Potts med den kommende SS17-kollektion forsøger at få os til at bruge pelse endnu mere – og ikke kun til høje hæle og læbestift, men også når turen står på gåtur i skoven eller en tur i supermarkedet.

Læs også: Maria Palm før Saks Potts SS17: “Jeg elsker Saks Potts – deres pelse er så levende”

… Og med den kollektion, som Saks Potts-pigerne fremviste på førstedagen til Copenhagen Fashion Week, er vi allerede overbeviste: pels, pels og gerne så meget af det som muligt (også til hverdag!).

Læs vores interview med Cathrine og Barbara her: 

For et år siden afholdte I jeres første show –  er I lige så spændte i dag, som I var sidste sommer?
”Det er vi – mindst ligeså spændte som sidste år. Sidste år var det første gang, vi afholdte showet, så der havde vi på en eller anden måde bedre tid, måske fordi vi startede tidligere eller havde færre projekter på samme tid, end vi har i år. I år har det været mere kaotisk og en masse, der har lagt oveni hinanden. Så vi har haft rigtig travlt og har arbejdet meget stærkere og hurtigere, end vi gjorde sidste år. Så på den måde er spændingen lidt mere intens og spændende. Vi følger selv, at vi har udviklet os rigtig meget fra sidste kollektion til nu. Så vi er begge to glade og stolte over resultatet, og håber bare på , at folk syntes om det.”

Hvad er Saks Potts’ højdepunkter det sidste år?
Vi er jo et ungt brand og har kun eksisteret i knap tre år nu. Men det sidste år har helt sikkert været det år, hvor der er sket flest vilde ting. Vi er virkelig brudt igennem på det internationale marked og bliver nu solgt hos rigtig mange fede butikker. Det arbejde vi har lagt de første to år har virkelig båret frugt i år med hensyn til butikker, spændende mennesker og internationalt. Så vi har kun gode forventninger til fremtiden”.

Flere og flere brands har droppet Copenhagen Fashion Week – hvorfor er det vigtigt at holde fast for jer?
”Vi syntes det er virkelig vigtigt at være her i København, fordi det var jo her, vi startede, og her vi har alle vores skønne og dejlige damer, som er mange af pigerne der går showet. Det er her vi ligesom har base, og vi er jo et Københavner-brand, hvorfor vi syntes, at det er vigtigt at bakke op omkring det”

Kan du kort beskrive, hvor I har fået inspiration til den nye SS17-kollektion?
”Kollektionen har taget udgangspunkt i ’farmer-life’, og det der meget traditionelle farmer liv, men med et moderne twist. Vi har prøver at dreje det til et Saks Potts-univers, som er lidt mere moderne, friskt og uhøjtideligt. Vi vil meget gerne væk fra, at pels skal blive alt for damet og væk fra, at man kun bruger pels sammen med stilletter og røde læber. Det skal være noget, man kan bruge til hverdag, i sneakers og når du skal ned og handle eller en tur i skoven.

Kan du nævne en trend eller tendens, som du tror kommer til at dominere modebilledet i SS17-sæsonen?
”Jeg tror helt klart, at farver er på vej tilbage i det danske modebillede. Jeg tror, at der er rigtig mange, som har savner farver i rigtig lang tid – og især nogle glade farver. Og det er jo netop også det, vi prøver og få frem i modebilledet og i den danske piges garderobe. Lotte Freddie sagde en sjov kommentar om, at der til alle shows især var et lyseblåt gennemgående tema. Det er ret sjovt, hvordan man kan have tænkt på det helt samme, selvom vi ikke går ret meget op i trends.”

I galleriet har vi samlet alle de lækre styles fra Saks Potts SS17-kollektionen:

Regitze Christensen: “Jeg elsker at være med til den danske modeuge”

Gudesmukke Regitze Christensen, som for nyligt vandt prisen for ‘Årets Model’ til ELLE Style Awards 2016, var selvfølgelig at spotte blandt det stærke line-up af danske topmodeller til By Malene Birgers SS17-show, som netop er løbet af stablen til Copenhagen Fashion Week.

Vi fangede den smukke model til en lille modeuge-snak om den danske modeuge, hvordan de internationale modeuger skiller sig ud (på godt og ondt) fra den danske og sidst, men ikke mindst, lidt om Regitze Christensens ultimative catwalk-drøm: at blive en del af de eftertragtede Victoria’s Secret Show. Læs med her:

Hvorfor betyder det noget for dig at være en del af den danske modeuge?Når man har prøvet at være med til de internationale modeuger, så er det bare noget helt andet at komme “tilbage” til København. Jeg startede med at være til den danske modeuge, hvor det var det eneste, jeg kendte til, og der synes jeg jo, at det var lidt stressende, fordi man skulle være på og virkelig være seriøs. Men når man så kommer til de internationale modeuger, som bare er 1 million gange hårdere, hvor man nærmest føler sig som en kludedukke, der bare bliver kastet rundt, og hvor ingen er opmærksom på dig. Og når man så kommer tilbage til den danske modeuge og mærker forskellen, så værdsætter man det helt vildt og synes bare, at det er vildt hyggeligt at være der. Og så møder man folk man kender og snakker med dem, og folk er bare altså så gode til at tage sig af en og ja, der er bare en virkelig god stemning og en helt anden “ro”.  Skal du gå nogle af de kommende internationale modeuger?Nej, ikke i år. Jeg har gået dem de sidste tre år, og for første gang skipper jeg dem faktisk i år, da jeg har valgt at bruge tiden hjemme i Danmark sammen med min familie og venner.  Dit bedste modeuge-øjeblik fra den internationale catwalk? Det var uden tvivl, da jeg skulle til New York for første gang til deres modeuge, hvor jeg blandt gik Céline og Louis Vuitton. Det var bare lige på og hårdt, og jeg kan huske, at jeg var mega stresset og tudbrølede, fordi det virkelig var hardcore. Men selvom det var hårdt, så var det også så fedt. For det var bare et kæmpe boost at gå til modeugen i New York, og det var bare så stort for mig, husker jeg. Adrenalinen pumpede bare afsted. Det var så fedt, og jeg tror først, at det gik op mig, hvor stort det egentlig var, da jeg kom hjem.  Din største catwalk-drøm?Jeg har en kliche-drøm, som de fleste andre piger nok også har – og det er at gå Victoria’s Secret Show. Det ville bare være så fedt, samtidig med at det er den største promovering – alle ved jo, hvem Victoria’s Secret-modellerne er. Og selvom jeg ikke er kæmpe fan af deres undertøj – det er måske lidt meget prinsesset til mig – så er deres shows jo bare for vilde, og de går så meget amok med fyrværkeri og store stjerner til at synge. Så det er nok min største catwalk-drøm.  Dit næste drømmekøb?Det er sjovt, for jeg har faktisk aldrig været så hooked på at shoppe. Og det lyder sevfølgelig lidt underligt, når man arbejder som model. Jeg elsker at klæde mig pænt, men jeg går ikke super meget op i. Nogle gange leger lidt med tanken og tænker på, om jeg burde investere i en mega fed Chanel-taske. Men jeg går generelt ikke så meget op i mærketøj, der er jeg ret afslappet. Jeg har massr af tøj fra fx Zara og H&M. Jeg går nok mere op i ting som cool boheme-møbler. Oplev Regitze Christensen og et hav af de andre danske topmodeller til By Malene Birger SS17, som du kan se her:

Modeuge: 6 hurtige til Maria Palm

Den danske topmodel, Maria Palm, er ikke blot succesfuld på catwalken i ind- og udland, men har også kastet sig over andre kreative projekter, bl.a. filmen ’The Model’. Under dette års modeuge var hun at finde til Saks Potts show, hvor ELLEs Digital Editor, Emilie Zerlang, nåede at få en snak med hende, inden hun skulle på catwalken under dette års Copenhagen Fashion Week.

Læs også: Se traileren til ‘The Model’ med Maria Palm i hovedrollen

Her kan du blive klogere på, hvilket show Maria Palm især glæder sig til at se denne modeuge, hendes karrieredrømme, og hvilke ting, hun altid har med sig, når hun er til modeuge:

Du gik også model til Saks Potts første show under sidste års modeuge, hvad er dit eget forhold til Saks Potts?

For det første er de gode veninder, og så synes jeg bare, at de laver sejt tøj, deres pelse er så levende, det er fantastisk og giver noget farve til hverdagen. De er så kreative og mega seje.

Skal du gå andre shows under Copenhagen Fashion Week?

Nej, jeg skal kun gå for Saks Potts, og så skal jeg rundt og se en masse shows. Så det er eksklusivt Saks Potts.

Er der nogle shows, som du glæder dig ekstra meget til at se?

Jeg glæder mig rigtig meget til Gannis, fordi det er altid spændende at se, hvad de finder på, og jeg synes, de er mega seje og laver klædeligt tøj til enhver begivenhed. De er meget alsidige, synes jeg, for der er tøj til alle piger.

Der er jo sket rigtig meget for dig, siden du var med i filmen ’Model’. Kan du prøve at beskrive, hvordan det her år har været for dig?

Det har været spændende, fordi jeg har fået lov at bruge min kreativitet på en anden måde, og jeg kan mærke, at folk har taget virkelig godt imod det. Jeg har fået lov til at sætte mit eget præg på de ting, jeg laver nu. Det er super fedt, at jeg kan være lidt mere involveret, og at jeg også får lov at lave nogle projekter, hvor jeg også får lov til at vise, hvad jeg kan, og hvem jeg er, og at jeg er andet end bare et tøjstativ og et smukt ansigt.

Er det noget, du kunne tænke dig at fortsætte med, hvis muligheden byder sig?

Helt sikkert, men jeg tager det meget tilbagelænet lige nu, fordi det kommer, hvis det kommer, og jeg har nogle super fede agenter, som arbejder for mig også på skuespilfronten. Så jeg tager det stille og roligt, og jeg går til casting på nogle fede ting, men der er ikke noget, som er sikkert lige nu.

Er der noget særligt, som du altid har med dig, når du er til danske og internationale modeuger?

Jeg sørger altid for at have min egen creme og makeupfjerner med, og jeg bruger faktisk bare Matas, fordi det virker bare for mig. Og så sørger jeg også altid for at have en god bog eller et blad som Illustreret Videnskab med, fordi der altid er ventetid. Og så har jeg også altid mit gode humør med.

Læs også: ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeugen – dag 1

I galleriet kan du se de flotte billeder fra Saks Potts S/S 17 show, der blev afholdt den 10. august 2016.

Psst … Klik eller swipe dig igenenm galleriet.

Brasiliansk gymnast bringer Queen B til OL i Rio 2016

Den 17-årige gymnast, Rebeca Andrade, blev en af de udvalgte gymnaster, der skulle kæmpe for OL-guldet til Brasilien i diciplinen gymnastik.

Det er ikke meget, man tidligere har hørt til den unge gymnast, men det blev der lavet om på, da hun fremviste sin gulvrutine i diciplinen gymnastik til OL – for ikke nok med, at hun levere et show af høj karakter og nogle øvelser til perfektion, så blev det (endnu) bedre af, at musikken var et medley af alle Queen B’s bedste sange, herunder ”Crazy in Love” og ”Single Ladies”

… We love it! Og det gjorde publikum naturligvis også.

Læs også: Her er de 9 hotteste mandlige atleter til OL i Rio

Kom i Queen B og OL-stemning med Rebeca Andrade her:

Video via artikel på cosmopolitan.com.au

En anden grund til at vi er vilde med videoen – og diciplinen – er selvfølgelig også alle de smukke, smukke dragter som de olympiske gymnaster optræder i. For hvem kan få nok af guld, glimmer og glitter en masse?

… Ikke os! Og derfor har vi samlet et lille galleri med nogle af de smukkeste gymnastikdragter fra OL i Rio 2016.

via GIPHY

ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeugen – dag 1

Så blev det endelig modeuge i København, og vi kan vidst roligt sige, at der ikke findes nogen bedre anledning til at vise de fine og stilrige outfits frem. De første modeshows er skudt i gang, og ELLE-redaktionen er som altid godt klædt på til modeugens første dag.

Læs også: Moderedaktionen: Her er vores guide til Copenhagen Fashion Week

I galleriet kan du se hvad ELLEs Editor-In-Chief, Fashion Editor, Style Editor, Shopping Editor og Digital Director har iført sig af outfits på denne fashionable dag.

 

 

 

 

Dagens drømmekøb… Gianvito Rossi slippers

Modeugen er nu officielt skudt i gang, og i den forbindelse har ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, fundet et drømmekøb til dig, som uden tvivl vil sende enhver fashionista en tur til drømmeland.

Denne gang er Josephine faldet pladask for de lækreste sorte velour slippers fra Gianvito Rossi.

Læs også: Se hele H&M Studio AW16 kollektionen og alle priser her

Om dagens drømmekøb siger Josephine Aarkrogh:

“Velour er en af efterårets helt store tendenser, og jeg vil tage forskud med disse fine velourslippers fra et af mine favoritmærker Gianvito Rossi.” 

De fine velour slippers fra Gianvito Rossi koster 3.352 kr. og kan købes lige HER!

Psst… Vil du gerne have flere modetips til denne sæson, så kig med i galleriet, for ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, har samlet sine august-favoritter til dig. 

Se hele H&M Studio AW16 kollektionen og alle priser her

Da H&M tilbage i marts fremviste den kommende Studio A/W 2016-kollektionen under smukke rammer til Paris Fashion Week, var der masser af nye, feminine og mangfoldig silhuetter og en kvindelig styrke og individualitet, som i den grad tiltalte os.

 

Derfor har vi også set frem til dagen, hvor H&M løfter sløret for hele kollektionen inkl. priser. Og nu er dagen endelig kommet…

 

H&M beskriver selv den nye Studio AW16-kollektion som en sofistikeret kollektion af individuelle styles med smukke detaljer, lige fra de præcise skæringer til broderierne, der er gennemgående for hele kollektionen. 

 

Se også: Plus-size modellen Ashley Graham i front for H&M Studio A/W 2016

 

“Denne H&M Studio kollektion indeholder en ny femininitet. Det handler om kvindelig styrke og kraft med et nyt look af eventyr og romantik. Den er meget sofistikeret men også meget nede på jorden og ægte”, siger Ann-Sofie Johansson, der er H&M’s creative advisor.

 

Kollektionen er skræddersyet med oversize skuldre og tilpasset talje, med en timeglas-silhuet i kontrast med inspiration fra svenske folkeeventyr i både silhuette og udsmykning. Samtidig tilføjes glamour og blødhed fra langærmede, draperede kjoler – alt i alt en kollektion, som vi i den grad glæder os til at få fingrene i.

 

H&M Studio AW16 kollektion lander i udvalgte H&M butikker verden over samt online fra den 8. september.

 

Start ønskelisten allerede i dag og se alle styles inkl. priser i galleriet.

 

‘Plus size’-modellen Ashley Graham i front for H&M Studio AW16

Den amerikanske model, Ashley Graham, som tidligere har været begrænset til ‘plus size’-modelarbejde, forsætter med at gøre op med kropsidealerne i modeindustrien ved at bevæge sig væk fra ‘plus-size’-modelarbejde ved at være på forsiden af bl.a. Sports Illustrated, lave flere undertøjskampagner og arbejde for brands som Levi’s og Calvin Klein.

Læs også: Endelig! Prada åbner ny 3 etagers butik i København

Nu er Ashley Graham aktuel som kampagnemodel for H&M Studios efterårskampagne, og vi er vilde med, at H&M går ind i kampen om at ændre branchens syn på kropsidealer og har valgt smukke Ashley Graham som deres kampagneansigt. Ligeså langsomt kan vi se, at modeindustrien bevæger sig i den rigtige retning med en mere afslappet holdning til modellernes størrelse, og det er skønt at se, at det tenderer til at blive normen.

Læs også: Se hele H&M Studio AW16 kollektion og alle priser her

Her på elle.dk har vi fået en eksklusiv Q&A med Ashley Graham, hvor hun bl.a. fortæller om sin rolle som kropsaktivist, sit samarbejde med H&M, sit største forbillede og meget mere …

Hvordan var det at gå på catwalken til H&M Studios AW16-show i Paris?

Showet havde en utrolig stor energi, og der var så mange forskellige og mangfoldige modeller tilstede. Det gav en følelse af bemyndigelse, og jeg var beæret over at repræsentere alle verdens kvinder med kurver. 

Hvad synes du at, H&M Studios AW16-kollektion udstråler?

Den har en chik og ’high end’ æstetik, men også meget komfortabel, fordi nogle af de nye styles er flagrende og oversize på den helt perfekte måde. Du føler dig uovervindelig, når du har tøjet på.

Hvilke styles fra den nye H&M-kollektion er dine favoritter og hvorfor?

Min absolutte favorit fra kollektionen er den flagrende rosafarvede kjole med lange gennemsigtige ærmer. Den har et interessant print på ydersiden og er gennemsigtig fra midt på låret og ned (se hele kollektionen HER.)

Hvordan vil du beskrive din egen personlige stil?

Klassisk, feminin og sexet. Jeg elsker kropsnære kjoler og alt, der fremhæver min timeglasfigur. Det meste af min garderobe er sort eller rene, klare farver. Statement tasker og sko er en nødvendighed.

Hvordan er det at være model – både på catwalken og på fotoshoots?

Det er spændende og hårdt arbejde! På fotoshoots føler jeg mig virkelig hjemme og naturlig, fordi jeg har gjort det i 16 år. På catwalken beder jeg til, at jeg ikke falder!

Hvad er dine interesser ud over mode?

Jeg tager min rolle som kropsaktivist meget alvorligt. Jeg nyder virkelig at tale til unge piger og kvinder omkring kropsproblemer og selvaccept. For de unge piger er det vigtigt at indse, at skønhed kommer i alle former, størrelser og racer, og at de er nødt til at starte med at sætte pris på deres krop i en ung alder. For kvinderne handler det om at minde dem om, at det er en lang rejse at opbygge selvtillid, og at det er opnåeligt, når du omgiver dig selv med andre positive kvinder.

Hvad er skønhed for dig?

Skønhed bør ikke have én standard eller defintion. Det handler om at inkludere og acceptere vores forskelligheder. Din skønhed kommer til udtryk, når du føler dig selvsikker og godt tilpas i din egen krop. Skønhed handler om mere end størrelse.

Hvem er dit største forbillede og hvorfor?

Min mor. Da jeg voksede op, var der ikke mange kendte med kurver, som jeg kunne se op til. Min mor talte aldrig negativt omkring sin krop foran os og inspirerede vores selvtillid i en tidlig alder. Vi voksede op velvidende, at skønhed kommer indefra, og at vi skulle sætte pris på vores kroppe. Hun opmuntrer mig stadig den dag i dag!

Læs også: Her er designeren, der skal videreføre brandet og navnet Ivan Grundahl

I galleriet kan du se de flotte kampagnebilleder af Ashley Graham for H&M Studios efterårskollektion og de andre flotte kampagnebilleder.

Psst … Klik eller ’swipe’ dig igennem galleriet.