Ugens ELLEment: Casual power-dressing

Selvom festsæsonen er i gang, er vi stadig ikke helt kommet os over vores begejstring for de amerikanske referencerer, som vi hyldede i ELLEs november-magasin. Særligt den casual-cool stil, som de er så gode til i USA, har stadig tag i os, da den er perfekt på jobbet, hvor grænselandet mellem det formelle og det afslappede hele tiden justeres. Her kommer særligt de meget aktuelle two-piece suits i spil. Sættene kan svinge fra at være ultra tilbagelænede til elegante eller meget “stramme” i udtrukket, alt afhængigt af mønstre, detaljer, materialer og snit. I denne uges ELLEment kigger ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, nærmere på trenden:

”Vi ser rigtig mange variationer af two-piece sæt i moden – fra pyjamasser til klassiske suits. Uanset hvilken model man vælger, er sæt meget udtryksfulde og skaber et stærkt statement. Særligt når sættet har karakteristiske detaljer, som militærknapper, der udståler autoritet. Looket kan gøres stramt med en skjorte eller mere casual med en tynd rullekrave under.”

Se også: Ugens ELLEment: Day-to-night kjole

Ifølge Rose Maria Boelsmand kan du altså snildt bruge et two-piece sæt til hverdag, uden fare for at se for “uniformeret”. Hun tilføjer, at man yderligere kan bryde business-looket, hvis man vælger et militær-inspireret sæt med en skjorte under, ved at have et par fine sneaks på til. Omvendt kan et pyjamassæt lynhurtigt skifte udtryk ved at få tilsat et par høje hæle. Uanset hvad opnår man et meget iøjenfaldende look med et sæt, hvor top og bund matcher, og det udtryksfylde ydre er som skabt på jobbet, hvor vi i høj grad skaber autoritet gennem måden, vi klæder os på.

Prøv også at sætte en grov striktrøje under din sailor-inspirerede blazer for et maritimt look, som Tommy Hilfiger er i front for denne sæson.  

Læs også: 

Kig med i galleriet og se ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, i looket samt et cool two-piece sæt fra Hunkydory:

7 kvindetyper, du møder til julens fester – og dét du skal smalltalke med dem om

Smalltalk og jul går hånd i hånd. For når du sætter dig til bords ved julens mange fester, skal du finde din selskabelige side frem og ud i samtaleemner med din bordherre- eller dame. Og når året rinder ud, må smalltalken gerne kigge fremad mod det nye år, og f.eks. handle om, hvad der kommer til at røre sig på modefronten i 2017 – hvis din sidemand vel og mærke interesserer sig for mode.

Se også: 

Med hjælp fra syv personligheder, som hver især er eksperter på deres område, har vi samlet en guide til smalltalk, der får dig godt igennem julens festlige lejligheder, uanset om det er rejser, musik, bøger eller noget helt tredje, som snakken falder på. 

Kig med i galleriet og få eksperternes bud på spændende smalltalk-emner, som du kan kolge dig med ved julebordet:

Countdown til Victoria’s Secret Show 2016: 15 VS-modeller og deres (pæne!) mænd

Det årlige Victoria’s Secret show folder meget snart catwalken ud i Paris, og lader den ene super-skønhed efter den anden betræde podiet. Lady Gaga, Bruno Mars og The Weeknd leverer tonerne til showet og modeller som Josephine Skriver, Jasmine Tookes og Gigi Hadid fyrer op for englevingerne og det flotte lingeri.

Læs også: Hadid-søstrene indtager catwalken til Victoria’s Secret-showet 2016

På Instagram kan man måske få et indtryk af, at Victoria’s Secrets englene – som er ligeså travle, som de er smukke – har et så stramt og travlt program, at de umuligt kan have tid til et kærlighedsliv ved siden af. 

… But those ‘VS-Angels’ just got it all! 

For selvom de smukke engle har et pakket program, så har flere af dem kærester, og nogle af dem også børn. Se bare danske Josephine Skriver, som siden 2013 har været kæreste med musikeren Alexander Deleon, eller Candice Swanepoel, der med sin kæreste gennem 11 år for nylig fik datteren Anaca.

Se også: 

Vi har været i gemmerne og fundet billeder af 15 Victoria’s Secret-engle og deres (mindst!) lige så pæne mænd. Se alle de søde par i galleriet. 

Forkæl dig selv til jul med den nye Peugeot 3008

Før vi ser os om er det jul, og hvis du overvejer at forkæle dig selv med en tidlig julegave i form af en ny bil, så bør du overveje den nye Peugeot 3008 SUV.

Med Peugeots nye ultracool 3008 SUV kan du nemlig glæde dig til at køre afsted i vinterlandskabet og fylde bagagerummet med julegaverne.

Med Peugeot 3008 SUV er der nemlig tale om en perfekt balance mellem power og elegance, og når du sætter dig bag rattet, vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistance­systemer, der giver tryghed på vejen. 3008 er bl.a. udstyret med automatisk nødbremsesystem, træthedsovervågning, skiltegenkendelse og Front Kollision Advarselssystem.

Dertil vil du med garanti også få julelys i øjnene af det spektakulære og næsten futuristiske Peugeot i­Cockpit, som forener intuitiv betjening med en passioneret hightech køreoplevelse, der kan indstilles til at vise netop de informationer, som du har behov for – radio, aircondition, naviga­tion, telefon og meget mere. 3008 er ganske enkelt inkarnationen af den moderne bil.

Så hvorfor ikke forkæle dig selv med en tidlig julegave og være sikker på komme gennem december med stil og glæde? 

Du kan læse meget mere om  den nye Peugeot 3008 på www.peugeot.dk, hvor du også finder den nærmeste Peugeot-forhandler.

 

Nu kan du få Pernille Teisbæks og Orit Elhanats nye smykkebrand Afin Atelier i Danmark

På Oritelhanati.com kan du fra i dag få fingre i det nye smykkebrand Afin Atelier, som er skabt af modeentreprenør Pernille Teisbæk og guldsmed Orit Elhanati udfra en fælles passion for gyldne smykketoner og æstetik.

Tidligere på efteråret løftede Pernille Teisbæk og Orit Elhanati sløret for partnerskabet, som består af skulpturelle og sensuelle smykker lavet af guld, der både indeholder lys og mørke – ligesom månen, der har været de to kvinders store inspiration til Afin Ateliers første kollektion.   

Se også: Dagens stiltip: Fuldend dit look med mange ringe på fingrene 

Pernille Teisbæk siger om kollektionen og hendes eget forhold til smykker: 

“For mig, bliver smykker en naturlig del af mig. De skaber et interessant og personligt præg til dit hverdagslook. Vi skaber en kollektion, der har den perfekte balance mellem at være iøjnefaldende med de gule gyldne toner, men stadig nedtonet med de organiske og minimalistiske former”

Læs også: ELLE november / Nyt magasin + ELLE Decoration 

Kollektionen består af 16 halskæder, øreringe, ringe og en enkelt ankelkæde, og er fra i dag, fredag d. 25. november, tilgængelig på Oritelhanati.com. Priserne ligger på 3.000 kr. – 45.000 kr. 

I galleriet kan du se de smukke og eksklusive smykker. 

 

 

Shoppeguide: Få forsidens fine 70’er-look

Det nye nummer af ELLE står i 1970’ernes tegn, og i det aktuelle januar-nummer sætter vi spot på alt det i moden, som peger tilbage på årtiet. Fra modetendenserne som skjorter med bindebånd, oversizede runde solbriller og kassebukser til rulam og plateausko. Blot for at nævne et par stykker af de klassiske 70’er styles, som lige nu gør et kærkomment comeback på catwalken.

Læs også: ELLE januar // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

I magasinet kan du også møde nogle af 1970’ernes personligheder, som vi husker for deres unikke evne til at iscenesætte sig selv og slå tonen an i årtiet – for ikke at glemme en række cool kvinder, som har det tilfælles, at de er børn af 70’erne.

Se også: 

Modellen Laura Julie pryder forsiden af ELLE denne måned, og hun er stylet i det bløde 70’er look med en florlet kjole fra Chloé og fine øreringe fra Orit Elhanati. Du kan nemt gøre stylist Kathrine Agger kunsten efter, da ELLEs moderedaktion har fundet de bedste bud fra 70’er-tendensen anno 2016 til dig.

Husk at du kan finde meget mere inspiration til det bløde 70’er-look i det nyeste ELLE, som er på gaden nu. 

Black Friday: Her er listen over alle de gode tilbud

Når midnatsklokken ringer, og kalenderen melder fredag d. 25. november, indledes årets Black Friday, som sidste år fik titlen af den største shoppingdag med det højeste antal transaktioner i Danmark nogensinde.

Læs også: ELLE guider: Sådan kommer du sikkert igennem cyberspace på Black Friday

Og hvis du er godt forberedt, kan du gøre dig nogle rigtig gode køb, når det amerikanske fænomen går løs klokken 00:01 på nettet, og når butikkerne åbner.

 

Men det gælder om at holde tungen lige i munden og klikke ind på de rigtige hjemmesider, så ikke alle de gode ting bliver taget, før du når at få varerne over disken eller ned i din virtuelle indkøbskurv.

Kig med i galleriet hvor vi guider dig til gode køb på Black Friday, som blandt andet inkluderer tilbud fra By Malene Birger, Beauté Pacific, Morrocan Oil og H&M.

… Happy Black Friday-shopping!

Horoskop // Sådan bliver din december

Hvordan bliver den sidste måned af 2016 for dit vedkommende? Månedens stjernetegn er skytten, men er du ikke født i dette stjernetegn, kan du også kigge med i galleriet og få astrolog Susanne Taylors bud på dit horoskop anno december 2016. Selvfølgelig med fashionable illustrationer af Mette Boesgaard – designerne har nemlig også stjernetegn.

Se også:

Tekst: Susanne Taylor, atrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management

Månedens stjernetegn: Skytte 23 / 11 – 21 / 12

Skyttekvinden er optimist og tror på det bedste i andre. Hun tænker og drømmer stort, og smukke paladser og storslåede naturområder giver hende gåsehud. Hun stiler efter en karriere, hvor hun kan bruge sit skarpe intellekt – personlig vækst, etik og moral er kerneområderne.

Hendes rober, sko og tasker emmer af smagfuld kvalitet, og hun gifter sig ofte til indflydelse og gerne adeligt. Modens cool skytter tæller navne som John Galliano, Jil Sander, Nathalie Rykiel, Malene Birger og Lala Berlins Leyla Piedayesh.

Psst… Er dit stjernetegn ikke skytten? Så kig med i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne for december:

Nyt ELLE Decoration på gaden

”Et december-hjem er gløgg i gryden, gode hemmeligheder og risengrød, der godt må spises i sofaen”.

Ordene er Anja Torjusens, der til daglig er indkøber i Holly Golightly. Sammen med en række andre cool kvinder fortæller hun i det nye ELLE Decoration om de ting i hendes hjem, der afslører, at julen er nær og december er over os.

I magasinet, der er sat sammen af lige dele julepoesi og vinterstil, byder vi dig indenfor i et univers, der er lidt mere magisk end dagligdagene er flest. Efter i en årrække at være blevet fodret med jul uden stil, hvor grimt nisseskæg og sort humor fik overtaget, er julen atter stilfuld, elegant, nostalgisk, familiær, smuk og fuldstændig fantastisk. Og det skal selvfølgelig fejres. Med gran, glitter og gode historier.

Med december følger også nytår, og før vi får set os om, er 2017 i fuld gang.

Læs også: ELLE januar // Nyt magasin på gaden i dag

Har du planer med din bolig i det nye år, er det nu, du skal samle inspiration. Gør f.eks. som modedesigner Anne-Dorthe Larsen, hvis fine, fine hjem vi også besøger i dette nummer; skab en mood-bog, der løbende kan guide dig, og hvor du kan gemme det interiør, der rører dig, så du ikke skal starte fra scratch den dag, du er klar til nyt.

Ideerne kan du blandt andet få i vores guide til vinterindretning. For selvfølgelig skal din bolig forkæles i en kold tid, hvor vi bruger ekstra mange timer i den – med et nyt tæppe til gulvet, en lækker læselampe eller bare en smuk kop til din kaffe.

Fik vi sagt, at du også kan møde den danske succesdesignduo Space Copenhagen, aka Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou, der fortæller om de tanker, de gør sig, når de indretter private hjem? Eller at vi har sat spot på den serbiske kunstner Ana Kras, hvis dine kunst og design er på alles læber lige nu?

Det er alt sammen i denne måneds ELLE Decoration, der på gaden i sampak med ELLE.

ELLE guider: Sådan kommer du sikkert igennem cyberspace på Black Friday

Når Black Friday fredag d. 25. november ruller sine gode tilbud ud, vil alverdens gode modewebshops helt sikkert ride med på bølgen. For første gang i historien er der nemlig flere, som shopper på nettet end i fysiske butikker, og det kan mærkes i cyberspace, hvor hackere gør sig klar til Black Friday.

Med hjælp fra NordVPN guider vi dig til, hvordan du kommer sikkert igennem Black Friday handlen på nettet, men først tager vi et kig på fænomenet ‘Black Friday’.

Se også: 

Det amerikanske udtryk ”Black Friday” blev første gang nævnt i en avis i 1961, og menes at stamme fra Philadelphia i USA, hvor politifolk brugte det til at beskrive det store trafikkaos, der fulgte dagen efter den store Thanksgiving helligdag. Senere er der kommet teorier om, at udtrykket stammer fra regnskab, hvor det store salg på Black Friday var med til at gøre detailhandlens røde tal til sorte.

Med tiden er Black Friday blevet den største shoppingdag i USA og markerer den officielle start på julesalget, og indenfor de seneste år er fænomenet også kommet til Danmark. Sidste år var Black Friday faktisk den største shoppingdag med det højeste antal transaktioner i Danmark nogensinde.

Læs også: ELLEs Fashion Editor: Her er 6 tasker, du roligt kan investere i

Men når Black Friday melder sin ankomst, på fredag d. 25. november, betyder det desværre også, at mange hackere verden over sidder klar til at nedbryde koder og stjæle kreditkortoplysninger i internettets navn. Falder du f.eks. over et tilbud, der ser ud til at være for godt til at være sandt, eller blinker en ”tryk her”-knap lidt ekstra hidsigt, så skal du være på vagt. Indenfor det sidste år har intet mindre ned 48 % af alle online-shoppere nemlig oplevet, at deres kreditkortoplysninger blev stjålet, hvilket faktisk svarer til, at 80 millioner mennesker siden sidste år er blevet udsat for onlinesvindel.

Så når Black Friday melder sin ankomst på fredag, er der god grund til at beskytte sig godt mod hackerne.

Derfor giver dig fem tips til, hvordan du sikkert kan gå på Black Friday-shopping – uden at blive hacket. Se alle de gode tips i galleriet. 

Hilsen fra chefredaktricen: Vores 1970’ere

Tekst: Cecilie Ingdal

Modemæssigt har årtiet domineret catwalken i efterhånden mange sæsoner, hvor vi har set bukser med svaj, silkeskjorter med bindebånd, de oversized runde solbriller, den høje talje, flagrende maxikjoler, patch-work på stort ser ALT, brede kassebukser, cognacfarvet ruskind, rulam, høje plateausko og ditto støvler. Det er naturligvis 1970’erne, jeg taler om; årtiet, som rigtig mange af os (uanset om vi var voksne, unge, børn eller slet ikke har oplevet det) har en ret klar opfattelse af. Således også ELLEs redaktion, hvor dåbsattesten afslører fødselsår fra 1969 til 1993.

På redaktionen har vi naturligvis ikke været sene til at tage 70’er-trenden til os, som nu Style Director Mie Juel, der ofte ses i en silkeskjorte med bindebånd og et par jeans med svaj (i sin egen cool, stumpede version), Editor Malou Wedel Bruun, der elsker den høje talje (hun siger, at den er perfekt til at skjule den bløde mave – som vi andre altså ikke kan se. Men efter julemaden, måske …), eller Shopping Editor Johanne Brostrøm, der pifter sin enkle stil op med sin patchwork-denimfrakke og Chloé-accessories (modehuset, der især forbindes med den bohemede del af 1970’erne).

Se også:

Men det er ikke kun 70’er-trenden, vi har taget stilling til på hver vores måde. Årtiet rummer ufattelig mange facetter, som vi alle i en eller anden grad selv i dag har en holdning til, fortsat hylder eller efterlever. 1970’erne introducerede ikke bare hippe værdier som kønsneutralisering og fællesskab på tværs af familiebånd og sociale skel – tænk bare på kollektiver og Thy-lejren – men også hjemlig hygge, lys, luft, gulvvarme og gule parcelhuse. Eller hvad med Roskilde Festivalen, som fik den fælles musikoplevelse ud af de klassiske rammer. Det var også i det årti, at kvinderne for alvor tog konsekvensen af det, Coco Chanel havde taget tilløb til allerede i 1920’erne: at smide bh’en – hvilket vi stadig ser på alt fra stranden til den røde løber … Jeg kunne blive ved: Matador blev vist første gang – og heldigvis mange gange siden, for seriens kultstatus i alle aldersgrupper er indiskutabel; den har lige så stor relevans i dagens moderniseringsproces som dengang (og mon ikke dit barn kender en Mads, Laura, Elisabeth, Regitze eller El-len?) – børneinstitutionerne gav kvinder mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, vi opnåede retten til fri abort, vi blev meldt ind i EF, som EU hed dengang, emailen og brugen af @ blev opfundet, der var Apple og en vis Steve Jobs … For 1970’erne og deres tankegang præger på den ene eller anden måde os alle, om vi tænker over det eller ej.

Læs også: ELLE januar // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

Derfor skortede det heller ikke på ideer, da vi planlagde denne måneds ELLE med 1970’erne som omdrejningspunkt. Og du kan derfor glæde dig til at møde 70’ernes mest ikoniske par og it-girls, sangerinden, modellen og designeren, der alle har en helt særlig relation til årtiet, svælge i både mode- og beautybilleder med en moderne ’70’er-fortolkning og meget, meget mere (ikke mindst inspiration til dine jule gaver med et 70’er-tvist).

Rigtig glædelig jul og god læselyst!

 

I galleriet nedenfor kan du se Editor-in-Chief, Cecilie Ingdals januar-favoritter, måske er en af dine næste favoritter iblandt?

ELLE januar // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

Tekst: Rebecca Laudrup

Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, hvor vi fokuserer på årtiet hvor sange som Bohemian Rhapsody hittede, moden skiftede, og kønnene blev sat fri – vi snakker selvfølgelig om 1970’erne, og derfor har vi alt fra 70’er beautyserie, til de største ikonerne fra den tid. Vi har også taget en snak med tre forskellige kvinder, der alle har 70’erne i sig – den ene er 70’er barn, med musikalske forældre, den anden er modellen, der inkarnerede årtiets look, og den sidste er fra 1990’erne, men har 70’er værdier.

Vi har snakket med en forfatter der ofte skriver historier om den tid, da oprøret og fællesskabet inspirerer hende, ja, det har endda inspireret hende til at blive aktivist, og i foråret 2016, blev hun kåret til ’årets Københavner’ af Dagbladet Politiken.  Men, bare rolig, du bliver dog heller ikke snydt for en masse julehygge og inspiration, og derfor har vi lavet en julegaveguide, så din ønskeliste kan blive endnu større.

Se også: 

Vores sundhedsredaktør Stephanie Bang, har også lavet flere opskrifter som er gode til julemåneden, uden at det bliver for fedtet og usundt – og hvis du er helt træt af jul og kulde, har vi en rejseguide, til fantastiske Vietnam, som vil gøre vidunder (og give D-vitamin). Vi har også besøgt en dygtig tekstildesigner, hvis næste projekt er at lave indpakningspapir – gaven er jo hele pakken, og ikke kun det der er indeni!

Og måske kan modesiderne også inspirerer dig til, hvad du skal ønske dig, eller hvad du skal have på til julefrokosterne, vi har alt fra de bløde trøjer, til det lækre undertøj.

Til sidst har vi et stort eksklusivt interview med vores tidligere kvindelig statsminister, Helle Thorning Schmidt, der fortæller om hendes nye liv og arbejde i London, hendes tid som statsminister, og om den verdenskendte selfie, med tidligere Præsident Barack Obama.   

Kig med i galleriet hvor vi løfter sløret for nogle af de historier, som du kan glæde dig til i det nye nummer af ELLE: