5 chokerende true crime-dokumentarer, du skal se lige nu

Denne artikel blev første gang delt på vielskerserier.dk

Vi har samlet en række true crime-dokumentarer på DRTV, som giver dig indblik i nogle af de senere års mest opsigtsvækkende kriminalsager.

Virkeligheden overgår ofte fiktionen, når det kommer til mørke og uhyggelige gerninger. Hvad får nogle mennesker til at handle så ondskabsfuldt og modbydeligt, som de gør? Det spørgsmål står essentielt i de fleste nye true crime-dokumentarer.

Vi har fundet fem true crime-dokumentarer på DRTV, hvor interviews, vidneudsagn og nye spor indgår i oprulningen af de gruopvækkende historier.

GIDSELTAGERNE

Foto: DR

De to Islamisk Stat-medlemmer og Daniel Rye som medvirker i den danske dokumentarfilm 'Gidseltagerne'.

Gennem årene er der blevet udgivet både film og dokumentarer, som skildrer de hændelser og den brutalitet, Islamisk stat i 2014 udsatte flere vestlige fanger for. En hverdag, der oftest bød på ydmygelser og tortur, og som fik flere, heriblandt den danske fotograf, Daniel Rye, til at bede for sit liv. Blandt fangerne var også den amerikanske krigskorrespondent James Foley, som efter flere måneders fangenskab endte med at blive halshugget for åben skærm.

Siden den episode har vennen til James Foley, Sean Langan, forsøgt at opspore de personer, som var involveret i henrettelsen. Det har nu vist sig at medføre nyt til sagen, da to britiske islamister har valgt at medvirke i en række timelange interviews. Historien bliver nu derfor ikke kun fortalt af ofrene, men også set fra to Islamisk Stat-medlemmers perspektiv, hvilket føjer nye chokerende lag til historien.

BEVISETS BYRDE

‘Bevisets byrde’ er en amerikansk dokumentarserie fra 2023, som oprindelig blev udgivet på HBO Max (‘Burden of Proof’). Over fire episoder følger man Stephen, der gennem flere år har forsøgt at opklare sin søsters forsvinden, efter at hun på mystisk vis er blevet borte i 1987. Jennifer Pandos var kun 15 år, da hun efter politiets udsagn, løb hjemmefra.

Sidenhen har ingen set skyggen af Jennifer Pandos, og først da politiet to årtier senere tager sagen op igen, begynder de at mistænke Stephens forældre. Mistanken vokser, og Stephen forsøger derfor gennem denne dokumentar at nå til bunds i sagen og finde frem til, om forældrene virkelig medvirkede til hans lillesøsters forsvinden.

JOURNALISTENS DOBBELTLIV

Foto: Eddy Media / DR

Dokumentar 'Journalistens dobbeltliv'.

I november 2022 blev en dansk journalist fra Ekstra Bladet idømt fængselsstraf for en sag om seksuelle krænkelser mod mindreårige. En sag, der vakte stor opsigt, da den dømte på overfladen virkede som den perfekte far og ægtemand, men viste sig at gemme på en mørk hemmelighed.

Gennem en længere årrække havde han udsat mindreårige børn på nettet for grooming, og således ført et dobbeltliv, som ingen i hans omgangskreds kendte til. Først da hustruen bliver kontaktet af en række amerikanske pædofiljægere, krakelerer facaden, og sandheden kommer for en dag. Dokumentaren opruller journalistens fortid og forsøger af finde frem til, hvordan en sag som denne kunne finde sted.

NATASCHA KAMPUSCH – FOR EVIGT INDESPÆRRET

Foto: Viaplay / DR

'Natascha Kampusch - for evigt indespærret'.

Natascha Kampusch var kun 10 år, da hun blev kidnappet blot få hundrede meter fra sine forældres hjem i Wien. Gennem en årrække blev hun holdt indespærret i et mørkt kælderrum, hvor hun blev udsat for voldsomme overgreb og mishandling. Da hun efter otte et halvt år endelig slap fri, er det med forventningen om at komme hjem til frihed.

Offentligheden modtog hende dog langt fra som forventet, og flere begyndte at stille spørgsmål til hendes historie. En større mediestorm begyndte, og Natascha Kampusch forsøgte derfor at sætte en ende på sagen ved at medvirke i denne dokumentar. Ved brug af rekonstruktion fortæller hun i detaljer om, hvad der skete dengang, og hvordan det sidenhen har formet hende til den, hun er i dag.

KVINDEN, DER BLEV BRÆNDT LEVENDE

I 2015 gennemlevede Judy Malinowski sit værste mareridt, da hendes ekskæreste satte ild til hende. Live-videoklip fra en tankstation i Ohio viser, hvordan kæresten overhælder hende med benzin og blot ser til, mens ilden langsomt tager fat. På mirakuløs vis overlever Judy Malinowski denne hændelse, og trods en forbrænding på over 90 % af kroppen sætter hun sig for at vidne mod sin ekskæreste.

‘Kvinden, der blev brændt levende’ (‘The Fire That Took Her’) er fra 2022 og er den første dokumentar om en person, der vidner i sin egen mordsag.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

6. sæson af ‘The Crown’ er på trapperne: Her er, hvad vi ved

ELLE Awards 2023: Aftenens mest mindeværdige øjeblikke

Der var lagt op til den helt store fest og prisuddeling, da ELLE Awards fredag den 22. september 2023 kunne fejre 10-års jubilæum sammen med ELLEs 15-års fødselsdag.

Derfor blev der også slået det helt store brød op hvad gælder både moden og aftenens program, der indimellem rørende taler fra lykkelige prisvinder og musikalske indslag derfor også bød på en række øjeblikke, der brændte sig fast på nethinde på allerbedste facon.

Foto: Nils Mejlvang

Lily Collins

Netflix-stjerne overrækker prisen for ‘Årets Designer’

Det var næsten ikke til at tro sine egne øjne, da ‘Emily In Paris’-stjernen Lily Collins troppede op til ELLE Awards 2023. I en sort kjole fra Stine Goya fik hun æren af skulle overrække prisen for ‘Årets Designer’ til Mark Kenly Domino Tans Caroline Engelgaar, og kastede dermed international stjernestøj over prisfesten.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Cecilie Ingdal og Pernille Teisbæk

Pernille Teisbæk vinder ‘ELLE-prisen’

Det var stylist og influent Pernille Teisbæk, der på rørende og stolt vis kunne modtaget årets ELLE-pris. Prisen modtog hun for sit mangeårige engagement i og aftryk på dansk mode, hvor hun om nogen har været med til at sætte dansk mode og stil på verdenskortet. Øjeblikket mellem hende og chefredaktør Cecilie Ingdal, der overrakte prisen, var svært ikke at finde rørende.

Foto: Nils Mejlvang

Iben Hjejle og Signe Lindkvist

‘Sitter’-værterne leverer aftenens sjoveste optræden

Det var to veloplagte podcastværter der indtog scenen, da Iben Hjejle og Signe Lindkvist skulle præsentere de nominerede til ‘Årets Skønhedsbrand’. Til melodien på ‘Ta’ med ud og fisk’ havde de to venner skrevet en sang til anledningen, som de optrådte med på sædvanlig sjov og skøn vis, der fik hele salen til at storsmile.

Foto: Nils Mejlvang

Nagin Ravand og Milo Kinnock

Milo Kinnock vinder ‘Unge-prisen’ 

For anden gang kunne årets ‘Unge-pris’ uddeles sammen med ungdomsmediet ‘Vi Unge’, og i den anledning var det sidste års vinder, fodboldtræner og iværksætter Nagin Ravand, der kunne overrække prisen, der i år gik til Milo Kinnock for at turde tale åbent om at finde sig til rette i sin identitet.

“Det kræver mod at gå forrest og være den, som kridter en helt ny bane op for den næste generation,” sagde Nagin Ravand. Og det må man sige, Milo Kinnock har gjort.

Foto: Nils Mejlvang

Margrethe Vestager

EU’s konkurrencekommissær citerer Avicii

Da Margrethe Vestager skulle overrække prisen for ‘Årets Præsentation’, som i år gik til Stine Goya, var det med en flot tale om modebranchen ansvar for at gå forrest i tider, der forandrer sig.

Det budskab leverede hun ved på flot vis at citere musiker Avicii med ordene “Jeg kan ikke sige, hvor rejsen vil ende, men jeg ved, hvor jeg skal starte.” 

Foto: Nils Mejlvang

Ingrid Baraka og Naima Yasin

‘A Seat At The Table’ vinder ‘Årets Stemme’

Med sin podcast ‘A Seat At The Table’ har Naima Yasin og Ingrid Baraka skab et fællesskab og en platform for at tage vigtige emner op som diversitet og inklusion. Det var netop det, de vandt ‘Årets Stemme’ for. Deres takketale var derfor også en kraftpræstation af både selvkærlighed og aktivisme, da de både takkede dem selv og sluttede talen af med ordene “Hvis du ved, du kan gøre det bedre, så gør det bedre!”.

Foto: Nils Mejlvang

Mary Consolata Namagambe og Ann-Christin Lystrup

 

Røde Kors vinder ‘Årets Ansvarlige’

Da ‘Årets Ansvarlige’ i år skulle overrækkes til ELLE Awards, blev det til Røde Kors. Nødhjælpsorganisationen har med sine genbrugsforretninger været med til at udbrede genbrugstøj til alle afkroge af Danmark. Og øjeblikket, hvor Ann-Christin Lystrup fra Røde Kors træder op på scenen fuld af stolthed er ikke til at glemme.

Foto: Nils Mejlvang

Drew Sycamore

Drew Sycamore lukker showet

Til at stå for festens allersidste indslag, var det popstjerne Drew Sycamore, der fra scenen gav to numre at gå hjem på. Med sin sprøde røst lukkede hun dermed på akustisk og stilvis facon ned for årets største modefest.

Læs ogå

ELLE Awards 2023: Se alle aftenens vindere

 

ELLE Awards 2023: De smukkeste hår-looks på aftenens gæster

Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang

ELLE Awards 2023: De smukkeste beautylooks på aftenens gæster

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Sille Henning

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Cathrine Saks

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Anne Christine Persson

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Anira Orlando

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Helle Thorning-Schmidt

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Katrine Nørskau Just

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

May Lifschitz

Foto: Lasse Bak Mejlvang

℉ie Winther Rasmussen

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Nikoline Le Schmidt

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Nagin Ravand

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Amalie og Cecilie Moosgaard

 

ELLE Awards 2023: Her aftenens bedste par-øjeblikke

Foruden det ene smukke look efter det andet på den røde løber, var der også masser af kærlighed og kys i luften blandt aftenens gæster til ELLE Awards 2023.

Vi har samlet 18 af de bedste parøjeblikke på den røde løber her. 

Foto: Lars H. Laursen

Natasha Høyer og Rasmus Kvolsbæk Thingholm

Foto: Lars H. Laursen

Thomas og Søs Børresen

Foto: Lars H. Laursen

Laura Lynggaard og Lucas Lynggaard Tønnesen

Foto: Lars H. Laursen

Christopher Aller og Mille Ellersgaard

Foto: Lars H. Laursen

Frederik og Caroline Bille Brahe

Foto: Lars H. Laursen

Sune Palner og Marco Van Rijt

Foto: Lars H. Laursen

Tina Borch Lappe Ahmad og Waseem Ahmad

Foto: Lars H. Laursen

Martin Lyne og Jannick Lyneborg-Lindberg

Foto: Lars H. Laursen

Stine Goya og Thomas Goya Hertz

Bente og Jesper Lundquist

Frederik Lentz Andersen og Agnes Buch

Foto: Lars H. Laursen

André Babikian og Evren Tekinoktay

Foto: Lars H. Laursen

Lily Collins og Charlie McDowell

Foto: Lars H. Laursen

Daniel Åxman og Christiane Schaumburg-Müller

Foto: Lars H. Laursen

Nagin Ravand og Sallah Ravand

Foto: Lars H. Laursen

Thora Valdimars og Reza Etamadi

Foto: Lars H. Laursen

Anna Winck og Kasper Emanuel

Foto: Lars H. Laursen

Mattias Kolstrup og Drew Sycamore

Læs ogå

ELLE Awards 2023: Se alle aftenens vindere

 

De bedste looks fra ELLE Awards 2023

Foto: Lars H. Laursen

Lina Rafn

Foto: Lars H. Laursen

Julie og Marie Skall

Foto: Lars H. Laursen

Imane Asry

Foto: Lars H. Laursen

Abdel Aziz Mahmoud og Ulla Essendrop

Foto: Lars H. Laursen

Lasse Lund og Rosa Lund

Foto: Lars H. Laursen

Mads Emil Grove Møller

Foto: Lars H. Laursen

Pernille Rosenkilde og Sidsel Alling

Foto: Lars H. Laursen

Maria Fantino

Foto: Lars H. Laursen

Dar Salim

Foto: Lars H. Laursen

Aram Ostadian-Binai

Foto: Lars H. Laursen

Uffe Buchard og Cecilie Ingdal

Foto: Lars H. Laursen

Bathsheba

Foto: Lars H. Laursen

Nicklas Skovgaard og Olga Bonne

Foto: Lars H. Laursen

Julie Fagerholt

Foto: Lars H. Laursen

Ivy Rosenauer og Kasper Andersen

Foto: Lars H. Laursen

Natasha Høyer og Rasmus Kvolsbæk Thingholm

Foto: Lars H. Laursen

Mette Marie Lei Lange

Foto: Lars H. Laursen

Sille Henning

Foto: Lars H. Laursen

Cathrine Saks og Barbara Potts

Foto: Lars H. Laursen

Sophia Khaled

Foto: Lars H. Laursen

Simi Jan

Foto: Lars H. Laursen

 Mary Consolata Namagambe

Foto: Lars H. Laursen

Ane Lynge Jorlen

Foto: Lars H. Laursen

 Kristofer Kongshaug og Mads Stig

Foto: Lars H. Laursen

Laura Lynggaard og Lucas Lynggaard

Foto: Lars H. Laursen

Marlene Juhl Jørgensen og Gun-Britt Zeller

Foto: Lars H. Laursen

Søren Kolborg, Josephine Mai og Kristian Hindø-Lings

Foto: Lars H. Laursen

Maria Hjortdal og Caroline Sillesen

Foto: Lars H. Laursen

Lotte Mørch, Sarah Rohde og Ida Zachariae

Foto: Lars H. Laursen

Christopher Aller og Mille Ellersgaard

Foto: Lars H. Laursen

Lotte Freddie

Foto: Lars H. Laursen

Anira Orlando og Stina Vanessa

Foto: Lars H. Laursen

May Lifschitz

Foto: Lars H. Laursen

Frederik og Caroline Bille Brahe

Foto: Lars H. Laursen

Sus Wilkins

Foto: Lars H. Laursen

Helle Thorning-Schmidt

Foto: Lars H. Laursen

Milo Kinnock

Foto: Lars H. Laursen

Sally Javadi og Selma Kaci

Foto: Lars H. Laursen

Armin Semovic, Simone Noa og Kim Brink van Savooyen

Foto: Lars H. Laursen

Maria Barfod og Cecilie Lassen

Foto: Lars H. Laursen

Cath Danneskiold-Samsøe

Foto: Lars H. Laursen

Frederikke Brasch, Rosa Yalcin og Nadja Bender

Foto: Lars H. Laursen

Nikoline Le Schmidt

Foto: Lars H. Laursen

Cecilie Haugaard

Foto: Lars H. Laursen

Amalie Moosgaard, Cecilie Moosgaard og Ulrikke Høyer

Foto: Lars H. Laursen

Margrethe Vestager

Foto: Lars H. Laursen

Bente Lundquist

Foto: Lars H. Laursen

Ivy Rosenauer

Foto: Lars H. Laursen

Naima Yasin og Ingrid Baraka

Foto: Lars H. Laursen

Drew Sycamore

Foto: Lars H. Laursen

Jacqueline Svane

Foto: Lars H. Laursen

Stephanie Visbjerg og Jeanette Madsen

Foto: Lars H. Laursen

Esben Bjerre og Peter Falktoft

Foto: Lars H. Laursen

Julie Moestrup, André Babikian og Evren Tekinoktay

Foto: Lars H. Laursen

Carla Christine Bruus Aagaard-Strube og Rikke Agnete Dam

Foto: Lars H. Laursen

Fatimah Gabriella

Foto: Lars H. Laursen

Helene Skytte

Foto: Lars H. Laursen

Lily Collins

Foto: Lars H. Laursen

Daniel Åxman, Christiane Schaumburg-Müller Åxman og Caroline Fleming

Foto: Lars H. Laursen

Stella Nisreen Kanaan

Læs ogå

ELLE Awards 2023: Her aftenens bedste par-øjeblikke

Læs ogå

ELLE Awards 2023: Se alle aftenens vindere

ELLE Awards 2023: Se alle aftenens vindere

Fredag den 22. september 2023 afholdte ELLE for 10. gang ELLE Awards. 

Hele 13 priser, som bl.a. Årets designer, Årets stemme og Årets samarbejde skulle uddeles. Se alle vinderne fra ELLE Awards 2023 her. 

Årets præstation

Årets præstation gives til en moderelateret virksomhed, som i løbet af 2022/2023 har markeret sig ekstraordinært med økonomiske eller virksomhedsmæssige tiltag, der har åbnet for nye markeder eller konsolideret firmaets position.

Vinder: Stine Goya

Med en imponerende vækst i regnskabet, åbningen af den første butik uden for Danmarks grænser i London og lanceringen af sin første ramadan-kollektion, har Stine Goya markeret sig i det forgangne år med en ny position, der vil styrke brandets genkendelighed og vækst på nye markeder.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Stine Goya og Thomas Hertz med prisoverrækker Margrethe Vestager.

Årets designer

Kategorien fokuserer på en designer, hvis design-DNA træder tydeligt frem, uanset hvilket modehus vedkommende arbejder for og som er trendsættende uden at tabe forståelsen for det kommercielle. De nominerede har imponeret særligt med sine kollektioner i det forgangne år.

Vinder: Caroline Engelgaar for Mark Kenly Domino Tan

At overtage roret i et af Danmarks stærkeste modehuse, hvor skrædderkunsten er helt central, må have været med en vis skælven. Ikke desto mindre viser chefdesigner Caroline Engelgaar præcis, hvorfor hun nu er i spidsen, når hun sender oversize fittede minikjoler i jakkesnit, kjoler skåret på skrå, bukser med slids bagpå og lange nederdele med voluminøst skød ned af catwalken – og senere ud i gadebilledet.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Caroline Engelgaar med prisoverrækker Lily Collins.

Årets smykkebrand

Kategorien fokuserer på et smykkebrand, der foruden at være unikt håndværk er af høj kvalitet, har et tydeligt design-DNA og har overrasket og imponeret os særligt i 2022/23.

Vinder: Sophie Bille Brahe

ABC. Behøver vi sige meget mere? Sophie Bille Brahe bliver bare ved med at skabe smykker, som vi ikke holder op med at drømme om.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Sophie Bille Brahe med prisoverrækker Nadja Bender.

Årets skønhedsbrand

Kategorien fokuserer på et modebrand, hvis kommercielle succes og bundlinje viser, at køberne ønsker at sikre brandets fortsatte eksistens. Brandet har gjort sig særligt bemærket i 2022/2023, forstår at skabe et genkendeligt univers qua kampagner og ambassadører og har et kontinuerligt godt udvalg af styles, som tydeligt udspringer af brandets univers. Og så er det tilgængeligt – bl.a. via tilstedeværelse i minimum én butik i Danmark.

Vinder: Rudolph Care

Rudolph Care er uundgåelige, når vi taler dansk hudpleje. Det er brandet, vi anbefaler gang på gang, fordi de formår at kombinere det sanselige og det sikre. Sortimentet udvides stødt – senest med ekstra effektiv hudpleje, der stadig komplementerer det øvrige sortiment.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Ditte Søndergaard Bihorac med prisoverrækkere Signe Lindkvist og Iben Hjejle.

 

Årets stemme

Kategorien ’Årets stemme’ fokuserer på en eller flere personer, der har skilt sig ud i 2022/2023, fordi de har brugt deres stemme til at sætte vigtige agendaer på dagsordenen, som vi alle har lyttet til og som har bidraget til og påvirket den offentlige samtale.

Vinder: A Seat At The Table

I podcasten ’A Seat At The Table’ med Naima Yasin og Ingrid Baraka kommer sandheder på bordet og fordomme bliver gjort til skamme. Værtsduoen gør os klogere, skubber til tankemønstre og stiller spørgsmålstegn. På den måde får de os til at stoppe op, lytte, lære og debattere – også hos ELLE, hvor de har været med til at sætte en dialog i gang.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Naima Yasin og Ingrid Baraka med prisoverrækkere Abdel Aziz Mahmoud og Ulla Essendrop.

Årets kreative

Årets kreative er en, der med sit særlige talent inden for en specifik gren af modebranchen har bidraget med ekstraordinær kvalitet på netop det område. Det være sig indenfor styling, hår, makeup eller foto. Prisen gives til en, der både nationalt og internationalt har vakt genklang på grund af sit virke.

Vinder: Kasper Andersen

Kasper Andersen har mere end fart på karrieren, og er måske den dygtigste og mest grænseløst kreative nye frisør Danmark har set i mange år. Det er vanvittigt (godt), det den unge frisør præsterer, og vi kan ikke vente med at følge hans næste karriereskridt.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Kasper Andersen med prisoverrækker Lina Rafn.

 

Årets nye navn

Kategorien ’Årets nye navn’ fokuserer på en person, et brand eller koncept, der har udmærket sig særligt i 2022/2023. Ligegyldigt om du har åbnet et socialt medie, et modemagasin eller overhørt en samtale mellem modekyndige, har personen, brandet eller konceptet været uundgåelige.

Vinder: Forza Collective

Kristoffer Kongshaug er ikke et nyt navn indenfor design. Han har arbejdet for modehuse som Lanvin, Balmain og Dior, men med sit nye brand, Forza Collective, er han konkret og i overført betydning kommet hjem. Det visionære koncept ‘merger’ godt håndværk, en bæredygtig tilgang til materialer – og er nomineret ved årets Wessel & Vetts Fashion Prize.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Kristoffer Kongshaug med prisoverrækker Jacqueline Svane.

Årets samarbejde

Årets samarbejde fokuserer på en særlig god idé, som har efterladt os alle imponerede – hvad end der er tale om et ambitiøst collab, et velgørenhedsprojekt med holdning eller et ikke før set koncept, der viste sig at være lige dét, der manglede.

Vinder: Cecilie Bahnsen x Asics

Cecilie Bahnsens finurlige touch på de ikoniske sneakers fra japanske Asics tilfører et helt nyt udtryk, og er et genialt match til designerens puffede signatur-kjoler.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Cecilie Bahnsen med prisoverrækkere Dar Salim og Sus Wilkins.

 

Årets unge-pris

Årets unge-pris gives i samarbejde med det 60 år gamle ungdomsunivers Vi Unge til en eller flere unge, der har gjort sig bemærket via en fremtidsorienteret agenda, særlige initiativer for unge eller projekter, der bestræber sig på at gøre verden til et bedre sted for den kommende generation.

Vinder: Milo Kinnock

Milo Kinnock inviterede os alle med ind i sit inderste sind i podcastserien ’Han/Ham/Milo og dokumentarserien ’Mere Milo’. Sammen med sin familie og venner fortalte han og de ærligt om, hvordan det er at være mor, søster og ven til Milo i en tid, hvor han gennemgår en stor udvikling for at blive sig selv. Siden er Milo Kinnock blevet en vigtig stemme i kønsidentitetsdebatten.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Milo Kinnock med prisoverrækker Nagin Ravand.

Årets ansvarlige

Kategorien fokuserer på en modevirksomhed, der udmærker sig særligt ved at arbejde hen mod en mere ansvarlig forvandling af den danske modeindustri, hvad gælder både produktion, diversitet og inklusion. Brandet har integreret processer, som sikrer, at social ansvarlighed er en del af dets DNA og gennemsyrer værdikæden fra produktion til markedsføring, og har desuden lanceret vedvarende initiativer, der for eksempel sikrer repræsentation, mindsker overproduktion og forlænger brugsfasen af produkter gennem koncepter som ’made to order’, reparationservice, lokal produktion, materialer og udsalgspolitiker.

Vinder: Røde Kors

Dansk Røde Kors er med sine over 255 butikker fordelt over hele Danmark landets største leverandør af genbrugstøj. Ved at sælge brugt tøj fra og til alle danskere, har Røde Kors udbredt genanvendelig mode og gjort det både nemt, prisvenligt og eftertragtet at købe brugt frem for nyt.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Ann-Christin Lystrup med prisoverrækker Mary Consolata Namagambe.

Årets modebegivenhed

Kategorien fokuserer på en 2022/2023-modebegivenhed, som har taget pusten fra os alle. Enten med sin unikke location, et stærkt eller overraskende modelcast, et imponerende set-up eller en helt unik kreativ idé, som bliver ved med at leve i vores bevidsthed.

Vinder: (Di)vision

Scenen var sat, da (Di)vision viste sin AW23-kollektion på historiske Josty i et gennemført setup af en allerede afholdt fest. Den cool gimmick med modellen Sarah Dahl, der tog hele dugen med sig, gik viralt og var en helt genial showafslutning.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Nanna og Simon Wick med prisoverrækkere Tobias Sørensen og Jonathan Harboe.

 

Årets brand

Kategorien fokuserer på et modebrand, hvis kommercielle succes og bundlinje viser, at køberne ønsker at sikre brandets fortsatte eksistens. Brandet har gjort sig særligt bemærket i 2022/2023, forstår at skabe et genkendeligt univers qua kampagner og ambassadører og har et kontinuerligt godt udvalg af styles, som tydeligt udspringer af brandets univers. Og så er det tilgængeligt – bl.a. via tilstedeværelse i minimum én butik i Danmark

Vinder: Tekla

Hvem havde troet, at pyjamasser og sengetøj kunne være så cool? Tekla kan både skrive en butiksåbning og et designsamarbejde med Jacquemus på CV’et, og vi kan ikke vente på, hvad de ellers finder på.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Kristoffer Windall Juhl med prisoverrækkere Peter Falktoft og Esben Bjerre.

ELLE Prisen

ELLE-prisen gives til en eller flere personer, der i en årrække har ydet en helt særlig indsats for dansk mode. Vedkommende har været toneangivende i dansk mode og spillet en afgørende rolle i arbejdet med at sætte danske modetalenter på verdenskortet. Med stor ekspertise og under bevågenhed fra mange fans arbejder vedkommende stadig aktivt og målrettet på at fremme dansk mode herhjemme og internationalt.

Vinder: Pernille Teisbæk

Det er få mennesker, man kan sige om, at de har defineret et helt årti. Ikke desto mindre, er det dét Pernille Teisbæk har. Med sin sans for sammensætninger, flatterende snit og scandi-coolness. Det sidste et begreb, som er blevet synonym med Pernille. Hun har været pionér i Danmark for en helt ny branche, kun få så ville revolutionere modebranchen og måden vi markedsfører os på. Men det gjorde Pernille Teisbæk. Og hun har aldrig glemt sit ophav. Hun sætter Danmark og dansk mode på verdenskortet, når hun overfor dine næsten 1,5 millioner følgere eksponerer alt fra Ganni og The Garment til Sophie Bille Brahe.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Pernille Teisbæk med prisoverrækker Cecilie Ingdal.

 

6. sæson af ‘The Crown’ er på trapperne: Her er, hvad vi ved

Snart er det tid til at finde perlerne og earl grey-teen frem igen.

Til efteråret kan du nemlig glæde dig til et royalt gensyn med det britiske kongehus, når Netflix-serien ‘The Crown’ rammer streamingtjenesterne med sin sjette sæson. 

Sæsonen bliver seriens sidste og kommer som kronen på værket på en historisk optrevling af hele Dronning Elizabeth d. 2’s regeringstid. 

Foto: Netflix

Dronning Elizabeth og Prins Phillip i 'The Crown', sæson 5.

I den kommende sæson er vi nu nået til slutningen af 90’erne og start 00’erne. Og her er blandt andre Prins William og Harry er blevet voksne, mens Prins Charles endelig har fået sin Camilla Parker Bowles. 

Som den altoverskyggende begivenhed i dette kapitel af historien, står dog den fatale bilulykke i 1997, der resulterede i Prinsesse Dianas alt for tidligere bortgang. 

Og med især sidstnævnte in mente har rygterne længe svirret om, præcis hvordan produktionsholdet ville håndtere dette sårbare kapitel i kongehusets historie.

Netflix oplyser, at sæson 6 kommer i efteråret 2023, men har endnu ikke fastlagt en præcis dato. Ligeledes er der endnu ikke frigivet en trailer for sæsonen endnu. 

Med et kig på tidligere sæsoners premieredatoer, kan vi dog spå, at sæsonen muligvis vil være tilgængelig i enten november eller december måned i år. 

Indtil vi rammer premieredatoen har vi samlet alt, hvad vi ved, om den kommende sæson herunder. 

Dianas tragiske ulykke bliver ikke vist

Prinsesse Diana bliver igen spillet af skuespiller Elizabeth Debicki, der også spillede den ikoniske prinsesse i sæson 5. Sæsonen sluttede i 1997, og her genoptager sæson 6 kort forinden prinsessens fatale bilulykke. 

Som mange måske vil huske, så var bilulykken et resultat af prinsessens chauffør Henri Paul, der i forsøget på at slippe af med aggressive Paparrazzier, forulykkede under en bilbroen Pont D’Alma i centrum af Paris. Det kostede livet af både prinsesse Diana, hendes kæreste Dodi al-Fayed såvel som chaufføren selv. 

Foto: Netflix

Elizabeth Debicki i rollen som prinsesse Diana i 'The Crown', sæson 5.

Af respekt for både kongehuset men også den sorg, som Dianas død udløste verden over, vil ulykken dog ikke blive vist i sæsonen. Det oplyser Peter Morgan – skaberen bag serien – til mediet Deadline.

“Vi har længe frygtet at nå til dette punkt i historien, fordi det er så sårbart. Derfor har vi også udeladt selve ulykken, og viser kun scenerne op til; Dianas bil, der forlader The Ritz med paparazziene i hælene og det diplomatiske efterspil mellem Frankrig og Storbritannien,” siger Peter Morgen. 

Sæsonen vil desuden vise Prins Charles ankomme til Paris for at flyve hjem med prinsesses Dianas kiste til London. 

William og Kate fylder i plottet – Meghan Markle er ikke med

I sæson 6 møder vi en ung prins William, der som 15-årig sørger over det alt for tidlige tab af sin mor. 

Ifølge holdet bag serien giver en stor del af sæsonen plads til Prins Williams møde med sin nu hustru prinsesses af Wales, Kate Middleton. Parret mødte hinanden som studerende på universitet St. Andrews i Skotland i 2001. Det er dermed disse tidlige år i parrets historie, som den snarlige sæson vil gengive. 

Foto: Netflix

Prins William og Kate Middleton i sæson 6 af 'The Crown'.

En anden – og ikke mindre populær – kærlighedshistorie vi dog ikke vil se i sæson 6 er den mellem prins Harry og Meghan Markle. Parret mødte hinanden i 2016 og er som bekendt siden trådt ud af det britiske kongehus under stor mediebevågenhed. 

Af samme årsag er deres historie heller ikke med i sæsonen, udtaler skaber Peter Morgan. 

“Jeg er mest komfortabel med at skrive om begivenheder, der ligger i hvert fald 20 år tilbage. Harry og Meghan er stadig i midten af deres historie, og det er uklart, hvordan denne vil ende”, udtaler skaberen. 

En anden romance, der dog får lov at fylde er den mellem kong Charles og hertuginde Camilla Parker Bowles, hvis bryllup også vil gengives i sæsonen. Her vil scenen gengive parrets intime borgerlige vielse i Windsor tilbage i 2005. Dette stod klart i et teaserpost, som Netflix lavede tidligere på året. 

Foto: Netflix

Prins Charles og Camilla Parker Bowles i 'The Crown', sæson 5.

Nye skuespillere på rollelisten

En stor del af rollelisten fra seriens forrige sæson 5 vil gå igen i den sidste sæson. 

Her vil vi se Imelda Staunton spille Dronning Elizabeth d. 2, Dominic West i rollen som Charles og Olivia Williams som Camilla Parker Bowles. 

Som nye navne på rollelisten er dog rollerne til Prins William og Kate Middleton.

I rollen som William vil Rufus Kampa spille den 15-årige Prins William, mens den ældre rolle af prinsen spilles af Ed McVey. 

Foto: Netflix

Ed McVey i rollen som Prins William i 'The Crown', sæson 6. 

I rollen som Kate Middleton ses skuespillerinden Meg Bellamy. Alle tre skuespillere er uprøvede i skuespilerhvervet og vil dermed få deres debut med den kommende sæson af ‘The Crown’. 

Foto: Netflix

Meg Bellamy i rollen som Kate Middleton i 'The Crown', sæson 6.

Stillbilleder fra seriens scener med de nye skuespillere er allerede lækket, hvor vi ser Ed McVey og Meg Bellamy hånd i hånd som det royale par. 

Netflix har endnu ikke oplyst, hvem der vil spille rollen som prins Harry i sæson 6. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Se traileren: Meg Ryan er med i ny romantisk komedie – og det lover så godt

Dua Lipa: “Når jeg gør mig klar, bliver valget af parfume en forlængelse af, hvordan jeg ønsker at fremstå”

Sangerinden Dua Lipa har fart på med sin fremadstormende sangkarriere, sit voksende kulturmedie Service95 og et mangeårige samarbejde med YSL’s ‘Libre’ parfumeserie. Senest som ansigt for den nye YSL’s ‘Libre L’Absolu Platine’

Vi har taget en snak med hende om duftminder, beautyrutiner og kærligheden til bøger. 

Foto: PR

Hvad er det bedste, der er sket for dig i 2023, og hvad er dit håb for resten af året?
”Der er sket så meget! Jeg har været heldig at få lov til at arbejde på nogle helt unikke projekter siden min tour sluttede sidste år. Senest har det været lanceringen af Service95’s (Dua Lipas eget kultursite, red.) bogklub. Med en livslang kærlighed til bøger og at læse har det været en meget spændende udvidelse af vores platform. ”

Hvad består din egen beautyrutine af?
”Lige for tiden er jeg meget fokuseret på at rense min hud og sikre, at den er gennemfugtet. Jeg renser konsekvent altid huden to gange. Jeg elsker også nærende fugtmasker og stort set alt, der indeholder hyaluronsyre – og så går jeg aldrig ud ad døren uden solcreme.”

Du er ansigt for YSL’s nye parfume ‘Libre L’Absolu Platine’. Hvilket personligt duftminde sætter du størst pris på?
”Der er ikke et enkelt øjeblik, men nogle af mine bedste duftminder er dufte af mad. Jeg husker tydeligt middagene med min familie gennem min barndom. At dele et måltid var altid en måde at bringe os sammen på efter en lang dag.”

Dufte er meget personlige. Hvilke personlighedstræk foretrækker du ved dig selv – og er det nogen, du prøver at fremme med din parfume?
”Når jeg gør mig klar til at tage ud om aftenen, er det altid valget af parfume, der bliver en forlængelse af, hvordan jeg ønsker at fremstå. Jeg tror, at en markant duft kan indgyde selvtillid og det føler jeg i høj grad, når jeg har Platine på.

Hvad kan vi forvente af den nye ‘Libre L’Absolu Platine’, og hvad har overrasket dig mest ved duften? “‘Libre L’Absolu Platine’ er sprød og opkvikkende. Det er en kraftig duft, som jeg elsker, og alt fra selve duften til guld- og sølvflakonen føles luksuriøs.”

Du har lige startet en bogklub. Hvis du skulle vælge kun en bog at læse netop nu, hvad ville du så vælge?
Bogen ‘Half Of A Yellow Sun’ af Chimamanda Ngozi Adichie var månedens bog for august I Service95, og den er et mustreed. Det er en helt utrolig roman, og jeg anbefaler på det kraftigste, at alle læser den. Udover denne specifikke bog, så er mit håb, at alle blot finder glæden i at læse på ny og oplever den fantastiske eskapisme som det at læse kan være.

Foto: PR

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Derfor er Ayo Edebiri modeverdenens nye darling

 

Lagersalg og teaterforestilling: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

1

Uniqlo : C

Den nye Uniqlo : C-kollektion, designet af Clare Waight Keller (tidligere creative director hos Chloé og Givenchy), er ude, og jeg vil gerne bo i den her grå cashmerestrik indtil ca. 1. maj 2024. 

2

Lagersalg 

Danske OpéraSPORT holder lagersalg i København denne weekend, så du kan få fingrene i nogle af de cool styles til ekstragode priser. Se hvor og hvornår i linket herunder.

3

ASICS x HAL STUDIOS

Et af mine yndlingssneakerbrands Asics er teamet op med det multifacettede kreative hus Hal Studios og resultatet er denne cool sneaker, der både kommer med hvide og røde snørebånd. Jeg vil skifte efter humør og bruge dem til klassiske, blå jeans. 

 

4

Ny bistro i byen 

Det føles, som om jeg blinkede med øjnene, og så lå der en ny bistro i mit hood. Restaurant Bouillon har slået dørene op, og folk er helt oppe og ringe over især de billige priser. Må komme an på en prøve. 

Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg.

 

5

15!

ELLEs oktoberudgave, der er på gaden netop nu, er én stor hyldest til de personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til eller indirekte påvirket dansk ELLE siden lanceringen i 2008. Glæd dig til at møde Jacqueline Svane, Asger Mortensen, Signe Lindkvist, Lotte Freddie, Ditte Reffstrup, Medina, Cecilia Fiona, ASATT, Anne Lie Kaas, Esben Bjerre & Peter Falktoft, Søren Kolborg, Eva Kruse, Signe Vilstrup og Aram Ostadian-Binai. Vi har bl.a. spurgt dem, hvad der er sket i deres liv, de seneste 15 år, hvilken drøm, de har udlevet, hvad de ville ønske, de havde sagt mere eller mindre – og bedt dem om deres allerbedste råd til ELLE for fremtiden.

6

Et lille liv

Jeg er i gang med bogen, der ikke ligefrem bliver overstået på en enkelt aften, men det gør til gengæld Grands teateropsætning af Hanya Yanagiharas 'Et lille liv', der er vanvittigt anmelderrost.  

Fra torsdag den 28/9. 

 

7

Frakkedrøm 

Jeg synes virkelig, COS gør det godt for tiden. Hvis ikke, man vidste bedre, kunne dette sagtens være et Jil Sander- eller old Celine-look. Jeg drømmer især hede drømme om den brune læderfrakke. 

Læderfrakke, Cos, 5.900 kr. 

8

Tank 

Pt. min yndlingstanktop, der er ekstrafin med de sorte stikninger.

Tanktop, Day, 375 kr. 

 

9

Tha calm balm 

Jeg er altid på jagt efter den perfekte læbepomade, da jeg er decideret afhængig af et eller andet form for læbeprodukt. Jeg har ladet mig fortalle, at Mantles 'The calm balm' skulle være et godt bud, så den bliver den næste, jeg skal teste. 

Læbepomade, Mantle, 275 kr. 

Læs ogå

Biograffilm og yndlingsbeautyprodukt: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

 

Se billederne: Så sødt var det, da John Legend og Chrissy Teigen giftede sig – igen

Den verdensberømte sanger John Legend og hans lige så velkendte hustru Chrissy Teigen har fornyet deres bryllupsløfter til hinanden. 

Det skete ved en romantisk ceremoni nær idylliske Lake Como i Italien. 

Det bekræfter en kilde tæt på parret til britisk ELLE.

Dagen beskrives som magisk med parret, der kom sejlende til ceremonien via den filmiske Como-sø. Overalt var pyntet med blomster og det berømte par virkede lige så glade for hinanden, som første gang, de mødtes, fortæller kilden. 

Også Chrissy Teigen bekræfter dagen på sin Instagram, hvor hun hylder weekendens kærlighedsfest. Her fremviser hun også sine mange smukke outfits, som hun fejrede weekenden i. Og her gælder alt fra en solgul sommergul til en sort/hvid draperet couturekjole, der stråler om kap med den funklende como-sø. 

Ceremonien falder på tiårsdagen for det berømte pars bryllup, der også fandt sted i den eksklusive by i Norditalien.

Parret mødte hinanden tilbage i 2006, da John Legend skulle indspille musikvideoen til sin sang ‘Stereo’. Her slog det hurtigt gnister mellem det berømte par, der i forholdets spæde start først tilbragte en ferie sammen i Lake Como. 

Og det skulle angiveligt være her, at Chrissy Teigen første gang vidste, at hun ville gifte sig med ‘All of You’-sangeren. Det var dermed også kun naturligt for parret, at brylluppet – og nu fornyelsesceremonien skulle finde sted i de italienske rammer. 

Forholdet mellem John Legend og Chrissy Teigen har længe været hyldet i Hollywood for deres episke kærlighedshistorie. Den verdensberømte sanger og kendte tv-personlighed har sammen stået igennem svære tider, da de mistede deres ufødte søn tilbage i 2020.

I starten af 2023 voksede familien med på ny med fødslen af datteren Esti. Knap et halvt år senere – i juni 2023 – kunne de så atter byde velkommen til endnu et familiemedlem med sønnen Wren, der kom til verden gennem en surrogatmor. 

Og selv om der er nok at se til med en familie på nu seks, viser parret, at deres kærlighed lever i bedste velgående. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Se billedet: Rihanna og A$AP Rocky viser deres yngste søn frem på drilsk manér