Noget lader til, at modediktaten for egnet bryllupstøj i disse dage er ved at blive omskrevet.
For skal man følge kendisser og stilikoner, der bliver gift netop nu, så tyder meget på, at de i høj grad vil skrive reglerne selv, når det kommer til bryllupsensembles.
For til førnævnte Margaret Qualleys bryllup så vi ligeledes Zoë Kravitz chokere internettet med sit kjolevalg. Her havde skuespillerinden valgt en kulsort kjole og lagde dermed arm med det årelange lighedstegn mellem farven og begravelse. En symbolik, der med andre ord hidtil havde holdt farven langt, langt væk fra brylluppers festlige lag.
Noget tyder dog for alvor på, at vi nu godt kan begynde at arkivere de forældede normer til cirka samme tid, hvor hvid ikke bare var en farve men et løfte om uskyld fra brudens side.
Det er Anya Taylor-Joys seneste bryllupslook endnu et bevis på.
Til sit nylige bryllup i Venedig overtog skuespillerinden nemlig faklen fra Margaret Qualley, da hun også valgte de flade Mary-Janes som brudesko.
Foto: Snap Vene/Backgrid/Ritzau Scanpix
I stedet for de traditionelle delikate stilletter i pudrede nuancer havde bruden valgt en behagelig version af de velkendte ballet-flats. Og det var en chic løsning, der gav kant til den korte mini-brudekjole, som Anya Taylor-Joy blev spottet i ved byens kanaler.
Anya Taylor-Joy, der især er kendt for sin rolle i Netlix-serien Dronningegambit, blev viet til musiker Malcolm McRae i en idyllisk setting i den romantiske italienske by.
Det skete til en ceremoni på Palazzo Pisani Moretta ud til den ikoniske Grand Canal, hvor 150 gæster var samlet for at fejre parret med stjerner som Miles Teller og Julia Garner på gæstelisten.
Bryllupsfesten strak sig over flere dage og ovenstående brudekjole, var dermed også skuespillerindens andet bryllupslook i rækken af festligheder.
Til selve brylluppsceremonien bar Anya Taylor-Joy en custommade Dior kreation fra modehuset, som hun selv er kampagneansigt for.
Foto: Snap Trio/Backgrid/Ritzau Scanpix
Og også i denne kreation var de utraditionelle takter at spore.
I farven på kjolens tyl var den gængse hvide skiftet ud med en varm beige, mens broderede applikationer af tekst, kolibrier og tidsler, gav æstetikken et anderledes eventyrligt præg.
Kjolen blev fulgt op af en tung make-up med vinrød læbestift om smokey-eyes, der også gav nik til den gotiske æstetik, som er et af skuespillerens signaturpræg.
Dermed var referencerne til de utraditionelle bryllupstøj igen på plads, og Anya Taylor-Joy slutter sig til gruppen af kendisser, der viser os, at bryllupstøj ikke er længere er lig med tradition.
Og både kendisser såvel som stilikoner er som bekendt et godt sted at tage noter, hvis man skal spotte den næste (bryllups)mode.
Derfor kan du passende lade dig inspirere, hvad enten du er hovedperson eller gæst i et nært forestående bryllup.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Mange karakterer i sæson 6. vil gå igen fra forrige, hvor vi blandt andet igen ser Imelda Staunton i rollen som dronning Elizabeth d. 2, Elizabeth Debicky som prinsesse Diana.
Som en ny del af rollebesætningen er de nu voksne prins Harry og William, mens sæsonen også medtager nu prinsesse Kate af Wales, der spilles af Meg Bellamy.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lige om hjørnet fra Palais-Royal finder du den nyåbnede restaurant Cloche, der serverer moderne fransk mad i de skønneste omgivelser. Menuen skifter, men du går ikke galt med dagens fisk. Niveauet er højt og stemningen er dejlig afslappet.
Mange showrooms holder til i Marais-området under modeugen, derfor lægger vi tit vejen forbi. Denne sæson faldt vi over denne skønne kaffebar, der ikke kun laver en perfekt cappuccino, men også det lækreste bananbrød, når energien skal tankes op.
Den spritnye cocktailbar Cravan er en tiltrængt tilføjelse til Saint Germain – tænk kreative og eksperimenterende cocktails i cool omgivelser fordelt på flere etager – en af dem endda med en Assouline-bogbutik. Skål!
Denne finurlige restaurant er ikke ny, men lidt af en modeugeklassiker. Du sidder i store senge og bløde sofaer, og går du ind bag garderobeskabet ovenpå finder du det hemmelige rygerum. Om det også var her, at vi spottede Kaia Gerber og Austin Butler på date? Det kan vi ikke udtale os om, desværre …
Tæt på Louvre ligger Lou Lou, endnu en modeugeklassiker. Indretningen er elegant og hyggelig, og er vejret til det, har de den mest vidunderlige udeservering. Gå efter trøffelpizzaen eller pastaen med pistaciepesto. Mums!
Izakaya er navnet på de japanske bodegaer, og det beskriver stemningen meget godt hos Onii-San. Deres toast med toro-tun er sindssyg – og glider nemt ned med en umeshu-cocktail.
Nogle gange er der bare brug for en kaffepause i dejlige omgivelser, og der er Ritz stedet. Servicen er i top og har man brug for god wifi (man er vel på arbejde), leverer de også det.
Endnu et modeugehotspot (der tidligere har lavet samarbejder med Ganni) til en sund morgenmad eller en juice to-go. Wild & The Moon har flere spots i hele byen.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Der er nok næppe noget, der kan varsle et stilskifte i garderoben som en nært forestående udsigt til at blive dronning.
Hvor de fleste kun kan gisne om et sådant emne, så er det noget Storbritanniens prinsesse Kate rent faktisk kan tale med om.
Og skal man følge hendes eksempel, ja, så følger hendes nye titel som Prinsesse af Wales med et mere seriøst stilskifte som en del af jobbeskrivelsen.
Her har prinsessen nemlig fuldkomment lagt sine ellers yndede kjoler på hylden, når hun gang på gang er troppet op i officielle pressebesøg iført jakkesæt.
De fine nye lokker fik selskab af et skarpskårent marineblåt jakkesæt, der emmede af elegance såvel som seriøsitet for den smilende prinsesse.
Foto: James Whatling / MEGA
Og det blev startskuddet til et efterår, hvor prinsesse Kate ikke er blevet spottet i andet end suits.
Senere på måneden viste prinsessen sig både i sort til et besøg på den britiske militær luftbase Yeowilton, mens et velgørenhedsarrangement for udsatte børn blev gennemført i en to-farvet version med en postkasserød blazer som blikfang.
Foto: James Whatling / MEGA
Foto: James Whatling / MEGA
Herfra er farverne kun versioneret, hvor alt fra et flaskegrønt Burberry-jakkesæt til et nålestribet look med guldknapper har gjort prinsessen følgeskab på hendes mange officielle besøg som et af kongehusets centrale skikkelser.
Foto: James Whatling / MEGA
Foto: Chris Jackson-Getty/Splash/Ritzau Scanpix
Og selvom farverne nok har varieret, så ynder prinsessen at fastholde en skarpskårent, figursyet silhuet på sine jakkesæt. Og det er et look, der fortæller os, at hun bereder sig på sin fremtidige rolle som dronning, der nu er rykket tættere på.
Som bekendt fik prinsesse Kate sin nye titel, efter at Kong Charles blev kronet tidligere i år. Ceremonien fulgte i kølvandet på den mangeårige Dronning Elizabeth d.2’s bortgang sidste år, og placerede dermed prins William og prinsesse Kate som nummer 2 i rækken til den britiske trone.
Og noget tyder på, at prinsesse Kate med sin nyudklækkede titel har udskiftet de mere luftige midi-dresses, som hun ellers ynder at iføre sig alle tider på året. Faktisk er prinsesse Kate ikke blevet spottet i en kjole siden Wimbledon i sommers.
Foto: MEGA
Prinsesse Kate af Wales med datter prinsesse Charlotte af Wales til Wimbledon i juli, 2023.
Og det er givet ikke en nyhed i sig selv, at en kvinde omfavner jakkesættet, som hendes yndlingsdel af garderoben. For siden Yves Saint Laurent introducerede jakkesættet til kvinder tilbage i 1966 er den todelte buksedragte blevet comme il faut for kvinder over hele kloden.
Når den kommende britiske dronning bannerfører dette ensemble, spår vi dog alligevel, at der meget vel kan være et stilskifte på vej fra de romantiske kjoler over i en seriøs og afdæmpet elegance, som det sømmer sig til en dronning.
Jakkesæt i alle afskygninger er da også en af tidens helt store trends, hvor alt fra Alexander McQueen, Balenciaga og Boss viste deres bud til den netop overståede modeuge i Paris.
Foto: Launchmetrics
Boss SS24.
Uanset hvilken version af jakkesættet vi vil se den stilrene kommende dronning fremføre, er vi dog overbeviste om, at vi vil være vilde med looket.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Dette interview er en del af interviewserien ’15 år med…’ i ELLEs jubilæumsnummer fra oktober måned. I anledning af, at ELLE fylder 15 år har vi taget en snak med dem, der har bidraget til ELLE igennem årene. Her bringer vi interviewet med Signe Lindkvist, men du kan blandt andet også møde Lotte Tegner Freddie, Signe Vilstrup og Esben Bjerre og Peter Falktoft i magasinet, der er på gaden nu.
Hvordan så dit liv ud i 2008, da dansk ELLE blev ‘født’? “Der var jeg i fuld gang med at skabe børnekanalen Ramasjang og Cirkus Summarum. Mit liv var børn, børn, børn. Jeg var nyskilt og min datter Karla My var tre år. Alenemor med stort redaktør-job kan lyde som en svær opskrift, men det gik overraskende godt.”
Tøj, du har gået med i de sidste 15 år? “I mine unge dage har jeg indkøbt tre kjoler af designeren Ole Yde. De er for evigt kæmpeflotte, og jeg føler mig stadig smart, når jeg skal ud og spille fandango.”
Vigtigste bøger, du har læst de sidste 15 år? “Jeg er nærmest ordblind, så det med at stave sig igennem en bog, tager for lang tid. Derfor har jeg altid elsket lyd. Som barn var det LP-plader og kassettebånd med historier. Og i dag har jeg abonnement på alle tænkelige lydtjenester. Jeg bruger nok fem timer dagligt på at lytte.
Om Signe Lindkvist
Signe Lindkvist (f. 1974) var vært på ELLE Awards i 2017.
Signe og Iben Hjejle har den ugentlige podcast ‘Sitter’, og derudover er hun redaktør, tv-vært, konferencier og i bestyrelsen hos Danske Hospitalsklovne.
Hun bor med sin kæreste, Mads, og sammenbragte børn på Østerbro.
En bog, jeg har lyttet til mere end tre gange, er Elton Johns selvbiografi ’Mig’. Den elsker jeg. Han er selvironisk, humoristisk og jeg bliver aldrig træt af afsnittet, hvor Elton beskriver situationen, hvor han har besluttet at springe ud overfor sin mor. Han har forberedt en fin, fin middag, men så kommer Michael Jackson, der har en rigtig dårlig dag, forbi midt i det hele. Og Michael har selvfølgelig sin abe Bubbles med, så det ender jo med at Elton John må springe ud overfor alle tre.”
Musik, du ikke er blevet træt af?
“Medina. Ligesom Anne Linnet skabte bro mellem min mor og mig, har Medina gjort det samme for min datter og mig. For mig er hun kæmpevigtig, hun har gennemgået så meget lort og ballade. Og også stor velfortjent succes. Vi er gået igennem livet sammen med hende. Og på sommerens festivaler har vi stået foran scenerne og sunget med på alle hendes sange, og vi er i alderen fra 8 til langt over 60 år. Det er så fedt!”
Mennesker, der har betydet mest for dig?^ “Mit barn. I dag er Karla My 18 år, og hun er det menneske, jeg har haft de dybeste samtaler med. Og brugt mest tid sammen med. Siden hun var helt lille, har jeg talt til hende som en voksen forstået på den måde, at jeg har taget hendes tanker, oplevelser og følelser alvorligt. Vi har et virkelig godt forhold.”
En drøm, du har udlevet? “Jeg har altid drømt småt og realistisk. Men prøvet mange ting. Og jeg er stolt af, at jeg har kunnet leve af at lave det, jeg godt kan lide, nu i 32 år.”
Foto: Kavian Borhani
Største sorg? “Jeg tog al sorg som helt ung. Fra jeg var 18 til 30 år, mistede jeg mine forældre og vigtige kammerater.”
Vildeste fødselsdag de sidste 15 år? “En børnefødselsdag for Karla My, der stak helt af. De uplanlagte fester bliver altid de bedste. Den her gik fra boller og lagkage, til dans på bordene, naboerne kom op, og børn og voksne kom alt for sent i seng.”
Ordene, du ville ønske, du havde sagt mest de sidste 15 år? “Ja, tak. For jeg har ikke været så god til at tage imod hjælp eller komplimenter.”
Et råd til dit 15-årige selv? “Vent med at blive rigtigt voksen, for det skal du være resten af dit liv.”
Hvornår møder du ELLE første gang? “Tilbage i 2013 var jeg inviteret med til ELLE Style Awards-festen, og jeg syntes ikke, at det var et særligt godt show. Det fik jeg sagt højt og tydeligt, så Cecilie Ingdal (ELLEs chefredaktør, red.) ringede et par dage senere: ”Jeg hører, at du syntes, det var noget møg?”. Det var sejt. Hun lærte mig, at man ikke skal være bange for sin værste kritiker. I årene efter var jeg med til at planlægge og afvikle showet – og har også været vært en enkelt gang. Og har haft en fest med det hele!”
Kom med dit allerbedste råd til ELLE? “I må gerne få mig til at grine lidt mere – også af moden.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Det er Taylor Swifts verden, og vi andre lever bare i den. Hun er efterhånden for mig, hvad romerriget er for mænd – for det sidste lange stykke tid har jeg tænkt på hende dagligt.
Gang på gang cementerer hun sin position som en af verdens største superstjerner og mest indflydelsesrige popkulturelle fænomener – og hendes nye interesse for amerikansk fodbold (eller nærmere en af spillerne) er ingen undtagelse.
Selv om hverken hun eller den jævnaldrende fodboldspiller for The Kansas City Chiefs, Travis Kelce, har kommenteret rygterne om deres mulige romantiske relation, har det ikke holdt Taylor Swifts fanbase tilbage fra at gå fuldstændig i selvsving over sangerens potentielle kærlighedsinteresse – og ikke mindst over sporten, han dyrker.
Foto: Denny Medley/Reuters/Ritzau Scanpix
Taylor Swift som tilskuer til en kamp med The Chicago Bears, som Travis Kelce spiller for.
Der er nok ikke mange Swifties, som kendte Travis Kelce før, omend han med sit hold har vundet to Super Bowls og blandt andet har sin egen podcast. Nogle fans mener endda, at Taylor Swift har boostet hans karriere, mens andre (fodboldfans) virker fornærmede over dén teori.
Taylor Swift blev første gang spottet på Arrowhead Stadium i Kansas City i Missouri, USA søndag d. 24. september, da Kelces hold “the Chiefs” spillede mod “the Bears”. Hun stod på tribunen arm i arm med fodboldspillerens mor – og hurtigt derefter skød både billetsalg og tv-seertal i vejret.
Kameraerne panorerede flere gange hen mod Taylor Swift, der var tydeligt investeret i fodboldkampen. Hun skålede, heppede og krammede med andre Chief-fans omkring hende, når hjemmeholdet scorede og til slut vandt kampen.
Det blev ikke bare en sejr for dem, men faktisk for hele NFL, den professionelle amerikanske fodboldliga, og ikke mindst for Travis Kelce. Taylor Swift kan formentlig tage en stor del af æren.
Ved den specifikke kamp oplevede NFL nemlig, at 63 procent flere kvindelige seere i alderen 18-49 år så med. Ifølge kanalen Fox Sport var det den uges mest sete udsendelse på tværs af alle deres netværk, der tiltrak omkring 24,3 millioner seere.
Efterfølgende er salget af fodboldtrøjer med Travis Kelces navn og nummer steget med 400 procent, ligesom det anslås, at han har fået godt en million nye følgere på Instagram på under to uger. Hans podcast “New Heights” strøg ligeledes straks på tops som den mest lyttede på Apple Music.
The Kansas City Chiefs har derudover efterfølgende oplevet en stigning på tre gange så mange solgte billetter til deres hjemmekampe.
Selv NFL er overrasket over Taylor Swift-effekten. Selv om der hver uge er kendisser og influencere blandt tilskuerne til deres kampe, har de aldrig oplevet noget lignende, lyder det.
– Jeg vidste, at det helt sikkert ville skabe røre, men jeg tror ikke, at nogen af os er klar over, hvor vidt og bredt det her ville gå, udtalte Ian Trombetta, NFL’s senior vice president for Social, Influencer & Content Marketing, til CBS Sport.
NFL har brugt flere forskellige Taylor Swift-referencer på deres sociale medier den seneste tid, blandt andet skrev de på X: “Welcome to New York, It’s been waiting for you,” en af hendes sangtekster, og delte en video af sangeren på MetLife Stadium, hjemmebanen for The New York Jets.
Udover de helt konkrete seer- og salgstal så er internettet naturligvis kogt fuldkommen over med indhold om den mulige romance mellem sangstjernen og fodboldspilleren. På TikTok forklarer fans af popsangeren på satirisk vis, hvad amerikansk fodbold går ud på.
Og jeg kunne blive ved. For ærlig talt – Taylor Swifts NFL-era et bundløst kaninhul, du kan hoppe ned i.
Den mest absurde sidehistorie er måske firmaet Heinz, som står bag den berømte tomatketchup, der har annonceret, at de vil sælge en limited edition Taylor Swift-dip med navnet “Ketchup and Seemingly Ranch” – fordi et billede af Taylor Swift fra en af fodboldkampene var ledsaget af en tallerken med, ja – en kyllingenugget, ketchup og muligvis ranch-dressing.
Det fik efterfølgende den officielle profil for The Empire State Building i New York på det sociale medie X, tidligere Twitter, til at poste et billede af den ikoniske bygning oplyst i rød og hvid – med teksten “Ketchup and Seemingly Ranch”.
Jeg havde i øvrigt nær glemt, at de rimelig basic lyseblå denim-shorts, som Taylor Swift havde på til den seneste fodboldkamp mellem “the Chiefs” og “the Jets”, selvfølgelig blev udsolgt på bare få timer.
Der er vist ingen, der længere kan være i tvivl om hendes gigantiske magtfaktor og status som en af vor tids største popkulturelle ikoner.
Taylor Swift holder lige nu pause fra sin anmelderroste The Eras Tour, der næste gang lægger vejen forbi Buenos Aires i Argentina d. 9. november.
Ifølge analysefirmaet QuestionPro bidrager turnéen med intet mindre end fem milliarder dollars til den verdensomspændende økonomi.
Og om lidt kan de fans, der ikke fik billetter til koncerterne, se det hele i biografen i stedet for. Det forventes, at filmen trækker intet mindre end 100 millioner dollars ind bare i åbningsweekenden.
Taylor, du er en Mastermind. Og vi hepper på dig, ligeså meget som du hepper på “The Chiefs”.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Oktober bugner af gode film, dokumentarer og serier. Så mange endda, at det har været noget af en kamp at udvælge det ypperste af det ypperste.
Halloween nærmer sig, så naturligvis er der lidt gys med i oversigten, men også drama, action og en god gedigen sexet thriller har fundet plads blandt de udvalgte.
Vi kommer heller ikke udenom tre danske serier, hvoraf to af dem er fortsættelser efter vellykkede første sæsoner.
For overskuelighedens skyld bliver titlerne præsenteret i den rækkefølge, de har premiere i løbet af måneden.
LOKI S2
På et tidspunkt, hvor Marvel-leden efterhånden har fået et solidt tag i de fleste, er der enkelte lyspunkter. Den charmerende antihelt Loki (Tom Hiddleston) har længe været en fanfavorit og med god grund.
Ikke alene er skuespilleren fremragende i rollen, men den spændende og tilpas kringlede historie i Disney+-serien Loki er herligt vanedannende.
Efter at have skabt multiverser i slutningen af forrige sæson skal halvguden sammen med makkeren Mobius (Owen Wilson) forsøge at stoppe en variant af den megalomanske tidsrejseskurk Kang (Jonathna Majors). Vi kan desuden forvente et gensyn med herlige Sylvie (Sophia Di Martino), en kvindelig Loki-variant, der tog både karaktererne i serien og fans med storm.
Første del af fortællingen om den cool og charmerende mestertyv Assane Diop (Omar Sy) var noget af det mest veloplagte, Netflix bød på i 2021. Anden halvdel, som kom senere på året, var mildest sagt en undervældende omgang.
Derfor er det med forsigtig optimisme, at vi kan se frem til tredje omgang.
Omar Sy er seriens helt store trumfkort i hovedrollen. Han har mere karisma i sin lillefinger end resten af den franske befolkning tilsammen. Spørgsmålet er, om manuskriptforfatterne kan leve op til det fornemme niveau, de viste i første instans. Lykkes det, bliver Lupin oktober måneds uundgåelige.
Mike Flanagan har været Netflix’ helt store helt, siden den psykologiske horrorfilm Gerald’s Game så dagens lys hos streamingtjenesten.
Siden da er serieguldklumperne kommet på rad og række: The Haunting of Hill House, The Haunting of Bly Manor, Midnight Mass og sidste års Midnight Club.
Samarbejdet sluttes nu med endnu en skræmmende omgang, nemlig The Fall of the House of Usher – på dansk Huset Ushers fald. Med inspiration fra forfatteren Edgar Allan Poes værker har Flanagan kreeret endnu et mesterværk, der kan bedst kan beskrives som en horrorversion af Succession.
The Fall of the House of Usher kan ses fra 12. oktober på Netflix.
CARMEN CURLERS S2
Sad du også klinet til skærmen og fulgte med i Axel (Morten Hee Andersen), Birthe (Maria Rossing) og Frans’ (Nicolai Jørgensen) bestræbelser på at gøre den titulære opfindelse til en verdenssucces for lige godt et år siden, er ventetiden heldigvis snart forbi.
Omdrejningspunktet i den nye sæson bliver arbejdspladsen på den nye fabrik, og hvordan alle de forskellige mennesker klarer omstillingen fra iværksættervirksomhed til stor forretning.
Sidste sæson tog serien som helhed – og især visse afsnit – publikum med storm, og det bliver spændende at se, om vi får endnu et enkeltstående afsnit a la det med Frans’ kærlighedsaffære i centrum, eller om hovedforfatter Mette Heeno har nye tricks oppe i ærmet.
Carmen Curlers sæson 2 kan ses fra 13. oktober på DRTV og fra 15. oktober DR.
FAIR PLAY
Hvordan lyder kombinationen af Succession og Bridgerton tilsat en solid dosis 1990’er-thriller-stemning?
For det er præcis, hvad man får med Fair Play. Phoebe Dynevor (Bridgerton) og Alden Ehrenreich spiller hovedrollerne som det nyforlovede par Emily og Luke.
De arbejder for det samme finansfirma og har holdt deres forhold skjult. Men da hun bliver forfremmet, vender det op og ned på deres tilværelse og den hidtidige dynamik, som har været i forholdet.
Jalousi, sex, had, kærlighed og ambitioner sætter scenen for en spændingsfyldt erotisk thriller, der allerede har høstet flere roser fra filmfestivaler rundt omkring i verden.
Med Brie Larson i hovedrollen og en af de mange fremragende manuskriptforfattere fra The Office som serieskaber, er det svært ikke at være spændt på Apple TV+-miniserien Lessons in Chemistry.
Larson spiller Elizabeth Zott, der i 1960’erne arbejder som videnskabskvinde i et laboratorie. Da hun bliver fyret, forholder hun sig køligt og finder en ny måde at formidle sin viden på: nemlig som vært på et madlavningsprogram for husmødre.
Serien er baseret på Bonnie Garmus’ populære bogforlæg fra 2022, og serieveteranen Lee Eisenberg har fået til opgave at skabe endnu en succes for streamingtjenesten med de bedste serier.
Lessons in Chemistry kan ses fra 13. oktober på Apple TV+.
PAIN HUSTLERS
Slugte du serierne Painkiller og Dopesick råt og har siden da hungret efter noget lignende, vil Pain Hustlers være lige præcis det, du har ledt efter.
Emily Blunt spiller den enlige mor og stripper Liza, der får tilbudt et job af medicinalsælgeren Pete (Chris Evans). Det bliver startskuddet til en rejse ind i en skummel industri, hvor pengene er mange og skruplerne meget små hos dem, der sælger smertemedicinen.
Harry Potter-instruktøren David Yates står bag kameraet på den fiktive fortælling, som dog er lavet med inspiration fra virkelige begivenheder.
Jonas Risvig har for længst slået sit navn fast som en af landets fremmeste formidlere af ungdomsserier. Drenge, Centrum, Grænser, og listen fortsætter, og han er samtidig i gang med indspilningerne til sin første spillefilm, Kontra.
Indtil den får premiere, får vi fornøjelse af anden sæson af megahittet Salsa.
Søskendeparret Uma (Safina Coster-Waldau) og Victoria (Filippa Navarana) er stadig hovedpersonerne i serien, hvor den fiktive datingapp Drift er et af omdrejningspunkterne i udforskningen af livet efter gymnasiet.
Det rodløse og ubekymrede stadie er måske knapt så tilforladeligt, som fordommene ellers kunne diktere, og tiden har det jo med ikke at stå stille. På et tidspunkt går det også videre, hvad end man er klar til det eller ej.
Det er to store berømtheder involveret i Apple TV+-dokumentaren The Pigeoen Tunnel.
Først og fremmest er der hovedpersonen, forfatteren John le Carré, der med sit omfattende katalog af spionbøger, som bl.a. inkluderer Tinker Tailor Soldier Spy, The Constant Gardner og The Night Manager, der alle er blevet adapteret til succesfulde film og serier.
Men også instruktør Errol Morris er en notabilitet, når det kommer til filmhistorien. Hans dokumentarfilm The Thin Blue Line var banebrydende pga. dens teknikker, hvor især genskabelse af begivenheder er blevet en fast metodik især indenfor true crime-genren.
Dermed bliver dokumentaren obligatorisk streaming for både filmnørder og litteraturelskere.
The Pigeon Tunnel kan ses fra 20. oktober på Apple TV+.
OXEN
Foto: Mike Kollöffel, TV 2
TV 2’s større satsning på dramafronten i efteråret kommer i form af thrillerserien Oxen, baseret på Jens Henrik Jensens bogserie af samme navn.
Omdrejningspunktet er den tidligere jægersoldat Niels Oxen (Jacob Lohman), der er blevet smidt ud af korpset på grund af en falsk anklage om narkobesiddelse. Desillusioneret melder han sig i første omgang ud af samfundet og bosætter sig i Rold Skov.
Men omstændigheder fører til Oxens tilbagekomst til omverden, og dermed krydser han veje bl.a. med PET-agenten Margrethe Franck (Josephine Park), spionchefen Frigg Mossmann (Ellen Hillingsøe) og forretningskvinden Kajsa Corfitzen (Birgitte Hjort Sørensen), og det er bestemt ikke alle, der er på hans side i jagten på retfærdighed.
Oxen kan ses fra 22. oktober på TV 2 Play og fra 29. oktober på TV 2.
THE GILDED AGE S2
En storladen omgang Downton Abbey i USA.
Så kort kan The Gilded Age opsummeres. For det handler om pomp og pragt samt intriger hos de rige i det bedre borgerskab og hverdagsbekymringerne hos tyendet, som skal servicere dem dag og nat.
Duellen mellem den nyrige Russell-familie og den gamle garde repræsenteret af Astor-klanen er en af mange konflikter, hvor de passiv-aggressive og spydige kommentarer fyger rundt i de luksuriøse omgivelser, så selv Maggie Smith (der spillede enkegrevinden i Downton Abbey) ville blive rundtosset.
The Gilded Age sæson 2 kan ses fra 30. oktober på HBO Max.
SPECIAL OPS: LIONESS
Guldgåsen hos SkyShowtime og deres amerikanske moderselskab Paramount+ er neowestern-guruen Taylor Sheridan.
Efter utallige Yellowstone-spin-offs og diverse krimiserier med varierende succes vender han nu næsen mod noget nyt og alligevel velkendt.
Special Ops: Lioness handler om en CIA-eliteenhed, som jagter og dræber den slags folk, man ikke kan komme til at få fat i på konventionel vis. Undercover-agenterne – de titulære løvinder – arbejder med livet som indsats, og til at våge over dem, er der Joe (Zoe Saldana) og hendes indsatsstyrke, der står klar til at rykke ind, hvis situationen kræver.
Den nyeste løve Cruz (Laysla De Oliviera) får til opgave at blive venner med datteren til en af de mest eftersøgte terrorister i verden. Men det er ikke bare lige sådan til og slet ikke, når det er ens første mission nogensinde. Nicole Kidman og Morgan Freeman medvirker også i den intense action-thrillerserie.
Special Ops kan ses fra 30. oktober på SkyShowtime.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Dette interview er en del af interviewserien ’15 år med…’ i ELLEs jubilæumsnummer fra oktober måned. I anledning af, at ELLE fylder 15 år har vi taget en snak med dem, der har bidraget til ELLE igennem årene. Her bringer vi interviewet med diversitetskonsulent Aram Ostidian-Binai, men du kan blandt andet også møde Lotte Tegner Freddie, og podcastværter Esben Bjerre og Peter Falktoft i magasinet, der er på gaden nu.
Hvordan så dit liv ud i 2008, da dansk ELLE blev ‘født’? “Det var et kærlighedsfuldt år. Jeg blev gift i Marmorkirken den 26. juli. Min mand Navid og jeg gav hinanden den bedste morgengave – et års rådgivningskursus, der gjorde os klogere på hinanden, ægteskab og familieliv. Det kan anbefales til alle! Og vi holdt bryllupsmiddag med venner og familie på D’Angleterre. Ja, 2008 … var et år, hvor så mange drømme gik i opfyldelse.”
Foto: Kavian Borhani
Hvilken modeoplevelse har været den største de sidste 15 år? “At vinde ELLE Awards ’Årets stemme’ i 2022. Fire år tidligere havde jeg stiftet The Soulfuls. En platform som arbejder på at ‘close the opportunity gap’ for alle kvinder – igennem mentorship, vidensdeling og summits. Min ambition er at bidrage til en langt mere mangfoldig kreativ branche, der i dag er alt for homogen. For gennem kunst, musik, mode og medier kan vi lettere bryde barrierer og nærmere os hinanden.”
Et stykke tøj du har gået med i de sidste 15 år. “Et 14 år gammelt loppefund; en grå strik-cardigan fra by Malene Birger. Den er definitionen på hygge i sofaen, men kan også dresses på med shorts og et par boots. Og, ja det er ikke tøj, men min vielsesring slipper aldrig min finger.”
Aram Ostadian-Binat
Født i 1985
CEO og stifter af The Soulfuls, der er en kreativ platform og fællesskab for unge kvinder fra alle baggrunde. Editorial & DEI Advisor (Diversity & Inclusion, red.) hos blandt andet ELLE.
Uddannet fra Niels Brock, London College of Fashion og har arbejdet som digital redaktør, marketingschef og konsulent.
I dag sidder hun blandt andet som fast medlem i Modebranchens Etiske Charter. Hun modtog i 2022 en ELLE AWARD for ’Årets Stemme’.
Aram og hendes mand bor i Klampenborg med deres to sønner på syv og fire år.
Vigtigste bøger, du har læst de sidste 15 år? “‘Vi burde alle være feminister’ af Chimamanda Ngozi Adichie, ‘The Art of Allyship’ af Poornima Luthra og ikke mindst ‘Until We Are Free – My Fight for Human Rights in Iran’ af Shirin Ebadi. Det er bøger, men i den grad også forfattere, der har været vigtige for min personlige rejse.”
Bedste kunst, du har set de sidste 15 år? “Shirin Neshat i gruppeudstillingen ’Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet’ på Statens Museum for kunst i 2021. Sidste år kuraterede jeg og afholdt pop up-udstillingen ’Woman. Life. Freedom’ hos Arne Aksel i København og Spazio Lineapelle i Milano. Den hyldede kvindelige iranske kunstnere og deres kamp for frihed. Det var så stærke værker – fra samtidskunstnere som Marjan Vafaeian, Mahboubeh Arsalan og Kimia Bahari.”
Musik, du ikke er blevet træt af? “Den legendariske iranske sangerinde Googoosh og selvfølgelig også Beyonce! All time favourites!”
“Min ambition er at bidrage til en langt mere mangfoldig kreativ branche, der i dag er alt for homogen.”
Mennesker, der har betydet mest for dig, de sidste 15 år? “På toppen er helt klart min mand, Navid! Han kæmper side om side med mig for kvinders rettigheder. Og alle de kvinder, der før mig og foran mig tager kampen for frihed og for en verden, hvor vi er lige. Dem, der kæmper for kvinder, også for de kvinder, der ikke ligner dem selv.”
En drøm, du har udlevet? “At stifte The Soulfuls i 2018 – og se platformen gro. Næste drøm er at komme ud globalt med vores budskab og arbejde og kæmpe for pigers og kvinders rettigheder og potentialer i en meget større skala.”
Vildeste fødselsdag de sidste 15 år? “Da jeg blev 30 år, var jeg mine nærmeste venner til Marrakesh! Vi havde lejet en Riad, og festede og hyggede os på de bedste steder i byen!”
15 år med …
Hvordan så dit liv ud for 15 år siden? Kom med dit allerbedste råd til ELLE. Hvilken drøm har du udlevet? Hvad ville du ønske, du havde sagt mere eller mindre? I en artikelserie i ELLEs jubilæumsnummer fra oktober stiller journalist Julie Moestrup nogle af de spørgsmål til gode mennesker, der har bidraget – direkte og indirekte – til magasinet frem til i dag.
Her har vi talt med Aram Ostadian-Binai, der er CEO og stifter af platformen ‘The Soulfuls’ som arbejder for mere diversitet i den kreative branche.
Sætningen, du ville ønske, du havde sagt mest de sidste 15 år? “I Got This! Lytte og stole på min intuition! Livet er for kort til ikke at sige fra over for mennesker, som ikke bringer én glæde.”
Sætningen, du ville ønske, du havde sagt mindst de sidste 15 år? “I am not good enough.”
Hvilket råd ville du give til dit 15-årige selv? “Hold fast i håbet. And girl, you will conquer your wildest dream.”
Kom med dit allerbedste råd til ELLE … “Der er sket meget på ELLEs rejse i de seneste 15 år. I dag tør magasinet bevæge sig ud i emner som i den grad er vigtige at tale om i vores samfund og for den næste generation. Det er positivt, men redaktionen bag ELLE har også meget at lære – det vidner flere shitstorms om. ELLE har brug for at tænke mange ting om. ’Unlearn to learn’ og tage ansvar og action for at rette op på systemet. Vi, læsere og forbrugere, er blevet gode til at bruge vores stemmer og kræve mere af de brands, som ’shaper’ vores verden! Jeg håber, at modemedier og modejournalistik fremover vil lære at formidle i et langt mere inkluderende sprog, være mere kritiske og modige til at tage vigtige emner op – ’less’ trends mere reel rapportering – og dermed skubbe på både diversitet- og bæredygtighedsagenden i branchen.
Jeg drømmer om et mere inkluderende og multikulturelt ELLE. Hvor både mit 15-årige og 23-årige jeg kan se ’mig selv’ som en del af holdet bag, i ordene, modellerne og moden. Og jeg ved, at vi om 15 år (jeg håber, at der kun går fem), vil møde det ELLE, jeg længes efter at se. Et ELLE som hylder og rummer forskelligheder.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
To forskelligt farvede sko? Nej, det er nok lige heftigt nok, tænker du måske.
Men overlad det til Carrie Bradshaw at gøre det til en trend.
Eller skal vi sige Sarah Jessica Parker. For skuespilleren bag den ikoniske ‘Sex And The City’- karakter er nemlig lige troppet op i et rød løber look, der i den grad kanaliserer vores yndlings New Yorker-single.
Til en galla for New York City Ballet mødte Sarah Jessica Parker op i et formidabelt look, der indeholdte flere referencer til Carrie Bradshaw-karakteren.
Iklædt et sort tylskørt og matchende silkesløjfe i håret gav hun nik til både en aften i ballettens tegn, og ikke mindst sin SATC-karakters forkærlighed for de luftige tutu-skørter.
Foto: Photo Image Press/Zuma/Ritzau Scanpix
Som fans vil vide er selve fyrtårnet for ‘SATC’ den legendariske åbningsfrekvens, hvor Carrie Bradshaw ses vandre gaderne i Manhattan i et lyserødt ballerinaskørt.
Snarere var det valget af sko, der for alvor fik os til at kigge grundigt efter, om vi befandt os i den virkelige verden eller måske en scene fra ‘SATC’-efterfølgeren ‘And Just Like That’.
Her havde skuespilleren nemlig valgt et par stiletter i to forskellige farver af sort og lyserød.
Foto: Photo Image Press/Zuma/Ritzau Scanpix
Og det var et stilvalg taget direkte ud af Miss Bradshaws eklektiske stildagbog. I seriens 3. sæson ser vi nemlig samme look, da Carrie besøger Los Angeles i episoden ‘Escape from New York’.
Iført en hvid blomstret sommerkjole bryder hun sit søde look med et par festlige metallic-stiletter. Også her er farverne mikset og matchet i en metallic pink og elektrisk blå.
Farvekombination er måske nok forskellige, men den kunstneriske – eller skal vi sige moderigtige – åre mellem Sarah Jessica Parker og hendes Carrie Bradshaw er ikke til at tage fejl af.
Og var det så virkelighedens skuespillerinde eller hendes mest kendte karakter, der var first mover på denne skotrend?
Ja, sikkert er det, at Sarah Jessica Parkers egne eminente stilsans længe har været krediteret for at have en finger med i spillet i at gøre Carrie Bradshaw det stilikon, hun er i dag.
Hvad enten vi taler symboler som den lilla pailletbesatte Fendi ‘Baguette’-taske eller skæve detaljer som at proppe sit ene bukseben i knæhøje støvler, som vi så det i ‘SATC’-efterfølgeren, ‘And Just Like That’, så er mange af de inspirerende stilvalg udsprunget fra Sarah Jessica Parkers egne eminente stilsans.
Ofte er det sket i samarbejde med den legendariske stylist Patricia Field, der er hjernen bag de fire ‘SATC’-karakterers velkuraterede garderober.
Og dette skæve skovalg er dermed heller ingen undtagelse.
På Instagramsiden ‘Every Outfit on SATC-, der som navnet antyder har viet deres værk til at dissekere samtlige af seriens outfits, kan man læse Sarah Jessica Parker forklare, hvordan stiletter rent faktisk stammer fra to forskellige par af Christian Louboutins:
“Pat (Patricia Field red.) og jeg valgte at vælge en af hver. Måske fordi begge var så lækre farver og i harmoni med kjolen, men også fordi vi bare elskede ideen om at tage en af hver,” skriver Sarah Jessica Parker i en kommentar til et post.
Og ligesom hun elskede ideen tilbage i år 2000, da episoden løb over skærmen, ja, så er den øjensynligt stadig gangbar for den stilbevidste New Yorker.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Du har formentlig hørt om ghosting. En ubehagelig datingtendens, der betyder, at den du dater, uden varsel eller forklaring, pludselig stopper al kommunikation.
Det er også sandsynligt, at du har hørt om gaslighting, et andet datingrelateret fænomen, der fungerer som en form for emotionel manipulation, hvor den, der bliver gaslightet, ledes til at betvivle sin egen virkelighedsfornemmelse ved konstant at blive undermineret og betvivlet.
Og lige som du troede, at det ikke kunne blive meget værre, kommer nu ghostlighting. Det skriver mediet Well+Good.
Et nyt fænomen, der som navnet antyder, er en kombination af ghosting og gaslighting, hvilket – som du nok allerede har gættet – går ud på, at den person, der først har ghostet dig, vender tilbage, kun for at give dig skylden for, at du blev ghostet og fralægger sig ansvaret.
På sociale medier beskriver flere og flere, hvordan de oplever at blive ghostlighted.
Det kan skyldes, at ghostlighting i modsætning til for eksempel ghosting er en måde, hvorpå man kan mislede nogen til at tro, at forholdet stadig har en chance, fortæller Angela Corbo, der er lektor i kønsstudier og medier, til Well+Good.
– Ghosting er en definitiv afslutning på forholdet, mens ghostlighting er mere manipulerende, fordi personen, der ghostlighter, kommer tilbage og lader den sårbare tro, at der stadig er en chance.
Ghostlighting skal dog ikke forveksles med getting zombied, et andet datingfænomen, hvor personen, der har ghostet dig, efter et par måneders tavshed pludselig vender tilbage.
Denne artikel blev første gang brat på femina update.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.