Et velindrettet kontor er et must for at få arbejdsdagen til at fungere og til at holde inspirationen og motivationen oppe. Tænk i lækre materialer og gode opbevaringsmuligheder, så du nemt kan holde styr på dine ting og ikke bliver forstyrret af unødvendigt rod. Læg energi i at finde en passende bordlampe, der matcher dine behov for belysning. Overvej om du har brug for at kunne dreje og justere belysningen eller om det ganske enkelt er nok med en klassisk bordlampe. Husk også, at djævlen er i detaljen, så gå ikke af vejen for at finde den helt rigtige tekande og dekorative notesbog, der kan pynte på dit skrivebord.
Nedenfor finder du 15 favoritter, der på smukkeste vis kan sætte stilen og stemningen på kontoret.
Psst.. I august-nummeret af ELLE finder du endnu flere lækre fund til kontoret.
Klik dig gennem galleriet og se ELLE Decorations favoritter til kontoret…
'VL38'-bordlampe af Vilhelm Lauritzen, Louis poulsen, 3.595 kr. Køb online her.
Skrivebord designet af Egon Eierman, Please Wait To Be Seated, 6.200 kr. Køb online her.
Notesbog, Notem, 69 kr.
Stol i palisander af Niels O. Møller, Klassik, 18.800 kr. Køb online her.
'Aalto 112B'-hylde, Alvar Aalto hos Paustian, 3.430 kr. Køb online her.
Magasinholder, Fritz Hansen, 1.650 kr. Køb online her.
'Workshop Chair' designet af Cecilie Manz for Muuto, 2.500 kr.
'Tizio'-bordlampe, Artemide, 3.665 kr. Køb online her.
Fransk vintage udstillingsplakat fra 1973, The Apartment, 12.000 kr. Køb online her.
Reol designet af Paul McCobb, Fritz Hansen, 8.000 kr. Kan købes hos Fritz Hansen fra september.
Reol i eg, E15 hos Studio x Viaduct, 11.000 kr.
'Rúna'-skrivebord designet af Isabel Ahm for Warm nordic, 12.999 kr. Køb online her.
'Hase'-bordlampe, Kalmar Werkstätte, 11.000 kr.
Tekande i stentøj af Gregory Hamilton, klassik, 1.500 kr. Køb online her.
Opslagstavle, Ferm Living, 1.699 kr. Køb online her.
August er lig med årets sidste sommermåned, og vi er klar til at indtage august med alt, hvad måneden vil byde på.
En ny måned betyder selvfølgelig også som altid at et nyt nummer af ELLE er på gaden, og det nye magasin indeholder naturligvis også dit månedlige horoskop leveret af ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor.
Men hvad skal du være opmærksom på i august?
Er det måske i august måned, at du skal passe lidt ekstra på dig selv og skrue ned for arbejdsopgaverne? Eller skal du ud over stæpperne måske med en rejse eller et nyt job?
Det kan også være, at august måned vil byde på sommerfester og flirt. Måske møder du din drømmepartner?
August måned står i Løvens tegn – men uanset hvornår du er født, vil måneden byde på massere af spændende muligheder for dig.
Løve 23/7 – 23/8
Løvekvinden træffer hurtige beslutninger i alt, hvad hun gør. Hun er god til at motivere sine omgivelser og få sin vilje med et smil. Skuespil-, kunst- og mediebranchen er hendes foretrukne erhverv – hun elsker at ære midtpunkt i enhver forsamling. Men hun er også temperamentsfuld og bider fra sig, og hun passer godt på sine børn og ægtefælle. Løvinden pryder sig gerne med kraftig makeup, store smykker og tøj i stærke farver. Skønne løvinder er bl.a. Ines de la Fressange, Coco Chanel, Kylie Jenner og Karlie Kloss.
Swipe løs i galleriet nedenunder og find dit stjernetegn, hvor du kan læse, hvordan din august måned vil tegne sig…
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KENZO TAKADA: Fisk 19/2 - 20/3
Du står ved en korsvej og skal træffe nye beslutninger. Den ene handler om job, karriere og fremtidsmål. Den anden om at flytte adresse eller blive, hvor du er. Vær fornuftig, lavpraktisk, analyserende. Lyt til din indre stemme. Tænk over fordele og ulemper, inden du skriver under. Din indre begejstring stiger, når du har besluttet dig. Lev med fuldt fokus.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KARL LAGERFELD: Jomfru 24/8 - 23/9
Du kan gøre umulige opgaver sjove og giver sjældent op; det bærer ofte frugt. Din kreativitet er jordbunden og stabil, derfor kan du udvikle holdbare løsninger inden for dit felt. It og teknik kan blive et spændende fokus. Alt skjult bliver synligt for dit indre øje. Du kan skabe visuelle billeder, der kan bruges i den fysiske verden. Udvikl dig kunstnerisk ved at tegne og male.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
GIORGIO ARMANI: Krebs 22/6 - 22/7 Du er sensitiv og omsorgsfuld; fine egenskaber, som skaber solide relationer. Din personlighed og åbenhed skaber ryghed og tillid. Brug evnerne professionelt; tag på loppemarked, og køb og sælg med god fortjeneste. Økonomisk står du godt. Men tag dig i agt for kritik og brokkerier. Brug charme og kvindelist til at afværge vanskelige personer.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
COCO CHANEL: Løve 23/7 - 23/8 Din august er sommerfester, flirt og fornøjelser! Måske møder du din drømmepartner eller får et nyt og vellønnet vikarjob. Hold alle muligheder åbne. Vær frisk og tag imod ny lærdom. 18.08-03.10.19 bliver du mere tænksom. Vær strategisk, tænk langsigtet. Gå efter drømmejobbet. Vær ambitiøs. Læg en realistisk plan. Meditation og motion kan hjælpe.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ANNA WINTOUR: Skorpion 24/10 - 22/11
Er du under uddannelse, vil du løse opgaverne kreativt. Studier, kurser og rejser er oplagte til at indhente viden og indsigt. Et nyt jobtilbud venter. Hvad enten du siger ja eller nej, vil det give dig en ide om, hvad fremtiden bringer. Pas godt på dig selv. Stress og søvnmangel kan nedbryde dine planer. Pres ikke dig selv for hårdt. Søg professionel hjælp i tide.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MANOLO BLAHNIK: Skytte 23/11 - 21/12 Humøret stiger, og dine indsigter og handlinger vil bære frugt. Fat mod og gør det, du frygter. Det bliver lettere at få dine mærkesager igennem 11.08-03.12.19, men ikke uden forhandlinger. Brug dine evner til at kommunikere! Der skal hugges en hæl og klippes en tå. Vær opmærksom på din omgangskreds; visse personer savner dit nærvær. Vær empatisk.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DIANE VON FURSTENBERG: Stenbuk 22/12 - 20/1 Du kan skære igennem og få indflydelse, er kompetent og selvsikker. Nyt arbejde kan tilfredsstille din nysgerrighed. Kom ind i kampen! Men det koster. Familien bør få mere opmærksomhed. Kriser og overensstemmelser bekymrer, løs dem med gode intentioner. Værn om dine nærmeste. Tag på ferie, og vær til stede inuet. Gå lange ture i naturen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ALBER ELBAZ: Tvilling 22/5 - 21/6 Du skal tage stilling til meget; job og familie trækker i hver sin retning. Lad tvivlsspørgsmål hvile i ro og fred. Tiden vil arbejde for dig. Fokuser på det, der giver glæde og mening. Sæt dig selv først. 12.-28.08.19 får du medvind på cykelstien. Du genoptager gøremål og vil føle dig mere hel og stærk. Læs bøger og se film – udvid din horisont! Forvent det bedste.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MIUCCIA PRADA: Tyr 21/4 - 21/5 Mad, vin og hjemmebag frister selv den stærkeste tyr. Der er mange fælder og fristelser i august. Pas på vægten. Rejser og kurophold vil gøre godt. Tiden er inde til ny bolig eller renovering af hjemmet. Find en sund balance i familieforhold og nære venskaber. Lad dig ikke slå ud af modgang. Sund fornuft og stædighed holder dig på banen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MARC JACOBS: Vædder 21/3 - 20/4 Børn og unge kan give inspiration til fremtidige projekter. Stærke farver, leg og humor vil stimulere arbejdsgangen. Energien skal bruges på seriøse og sjove opgaver. Vær målrettet og fokuseret. Bevæg dig, styrk kroppen. Aktiver din selvdisciplin,
stædighed og styrke. Du har pionerånd. Måske direktør i eget firma? Gør ting af lyst og ikke af pligt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DONNA KARAN: Vægt 24/9 - 23/10
Kollegaer kan volde problemer. Lyt og lær, når du møder kritik på jobbet. Du er midt i en læreproces og må søge psykologiske svar. Du genopretter balancen i forhold til andre, når du erkender, at du også kan tage fejl. Kærlighed og familieliv er i forandring. Tal om de svære ting. Søg hjælp i netværket. Måske skal du gå nye veje for at finde din rette hylde?
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
CHRISTIAN DIOR: Vandmand 21/1 - 18/2 Dit tempo er højt, og du kan lide det, men tænk på dit ve og vel. Træk stikket og få mere alenetid. Fald ned, og slap af efter endt dont. Lige nu har din krop brug for afslapningsøvelser. Giv sjælen musik – lyt til blide toner. Giv dig selv gode og fredfyldte timer. Der opstår mange uventede ting, du må forholde dig til. Struktur og orden vil hjælpe dig igennem det hektiske.
Du kender sikkert godt den der type kvinde, der altid ser godt ud.
Det er ikke (nødvendigvis) fordi, hun altid et klædt i dyre mærker eller nye trends, men alligevel har hun en magisk evne til altid at se eksklusiv og sofistikeret ud.
Og du har bare et spørgsmål: Hvordan efterligner du?
Faktisk er det ikke så svært, som det måske kan fremstå, men du skal starte et meget vigtigt sted:
Find ud af din stil. Det betyder ikke, at du ikke kan eksperimentere og afprøve nye trends i form af snit, farver eller sammensætninger, men hvis du sørger for, at der er en overordnet rød tråd igennem dit klædeskab, vil du lynhurtigt opdage, at det bliver nemmere at klæde dig på – og samtidig se eksklusiv ud.
Selvom der nu er styr på din garderobe, er der stadig et par tips, du kan kende, som kan hæve dit look fra pænt, men basic, til wow og eksklusivt.
Scroll løs i galleriet herunder hvor vi har samlet 5 tips til at få dit look til at se eksklusivt ud
Foto: Imaxtree
Gå til en skrædder
Du behøver ikke at ruinere dig selv ved at shoppe perfekte, skræddersyede suits, men derfor kan du jo godt se sådan ud (altså ikke ruineret). Tag dine blazere og tætsiddende kjoler med ned til din lokale skrædder og få dem tilpasset din krop. Du vil opgradere dit look med metervis bare på grund af dette lille trick.
Foto: Imaxtree
Overtøj
Invester i en eller flere klassike frakker i god kvalitet. Dit overtøj er noget af det første, man ser, når du kommer gående i det, så lad det udstråle, at det du har indenunder, er mindst lige så velvalgt som frakken.
Foto: Imaxtree
Accessories
Dine accessories i form af sko, tasker, smykker og solbriller er mindst lige så vigtige i forhold til dit samlede look som dit tøj. Dine sko, tasker og solbriller må gerne være trendbaserede, men gå med smykker i klassiske og ælde matieraler, som vil holde i mange år fremover. Du kan sagtens se cool ud ved at tænke lag-på-lag, men ofte vil det mest eksklusive look komme ud af en less is more-tankegang.
Foto: Imaxtree
Teksturer
Leg med forskellige teksturer og sæt fx. skrik, læder og et transparant materiale sammen og giv dermed dine beskuere noget at gå op opdagelse i.
Foto: Imaxtree
Tone i tone
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal tage på, fungerer et tone-i-tone-look altid. Hold looket i neutrale nuancer som sort, grå, beige eller navy og kombiner forskellige lag i den samme tone. Du vil instinktivt se cool og sammensat ud på den eksklusive måde.
Vi er tilbage på ELLE-redaktionen, og derfor har ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson, fundet de perfekte ‘back to work styles’, som du skal hoppe i efter et par uger uden en trevl på kroppen grundet det varme sommervejr.
Det er stadig varmt udenfor, og derfor kan det være svært at vælge, hvad man skal have på om morgenen. Lad dig inspirere af mine bud på en klassisk, men samtidig afslappet arbejdsgarderobe.
Jeg vil bruge de fine jeans med enten den pink bluse for at spice mit valg af farver lidt op her om sommeren – nu når man har fået lidt glød i huden, er det et oplagte valg, da farver fremhæver din glød – eller med den brune T-shirt med de markerede syninger.
Jeg vil tilføje blazeren og de hvide høje sandaler og få et klassisk look med et sporty twist.
Et par farvede solbriller er et af sæsonens helt store key items, og derfor har jeg fundet disse fra Folk & Frame, der er rosa farvet i kanten med orangerøde glas for at give lidt kant til looket.
Se med i galleriet herunder hvor du får 10 ‘back to work’ styles:
Den japanske high-street-gigant, Uniqlo, der i år slog dørene op for sin første danske butik på Vimmelskaftet 38 i indre København, offentliggør i dag at årets samarbejde med det elegante franske stilikon Ines de la Fressange lanceres den 30. august 2019.
Den tidligere topmodel Ines de da Fressange har god smag, og det bevises i den grad via det efterhånden temmelig fasttømrede samarbejde med Uniqlo, der ligeledes kun stiger i popularitet, som butikkerne popper op verden over. Samarbejdet, der lanceres til august, er duoens 12.
Kollektionen, der næsten rummer 200 styles, er stærkt inspireret af Megéve – et skiresort i nærheden af Mont Blanc i de franske alper – hvor Ines holdt ferie som barn.
Det ses blandt andet i kollektionens mange frakker, strik og cardigans – som på fineste vis fremviser mønstre i form af blomster og tern.
Foto: Uniqlo
Målet med denne sæsons samarbejde har blandt andet været at skabe styles, som alle kvinder kan føle sig komfortable i, mens de viser deres skønhed frem – og det smukke 61-årige stilikon og tidligere topmodel må da også være den perfekte læremester udi den kombination.
Psst! ELLEs Editor, Malou Wedel Bruun, har været i Paris for at møde Ines de la Fressange til en snak om en nye kollektion. Læs interviewet på side 52 i det nye ELLE, der er på gaden nu.
Heldigvis er der ikke længe til den 30. august – så når du scroller igennem galleriet herunder kan du allerede begynde at sætte kryds ud fra de items, som du skal shoppe i din virtuelle shopping bag online eller i butikken på Vimmelskaftet.
Det kan være svært at begribe, men den 22. september 2019 er det lige præcis 25 år siden, at første afsnit af hit-serien Friends løb over skærmen.
I den anledning åbner en pop-up-oplevelse, som lader dig træde ind i seriens mest ikoniske scenografier, hvor du kan mindes alle de bedste Friends-øjeblikke helt tæt på.
“The One with the Pop-Up” hedder pop-up-oplevelse, og som en ægte Friends-fan forstår du naturligvis godt referencen til alle Friends-episoderne, hvis titel altid starter med ”The One with….”
“The One with the Pop-Up” vil selvfølgelig foregå i New York i bedste Friends-stil, og hvis du er så heldig, at du skal besøge byen mellem den 7. september og den 6. oktober 2019, hvor pop-uppen er åben, må du simpelthen ikke snyde dig selv for et besøg.
Du vil få mulighed for at bevæge dig igennem de rum, der dannede rammerne om den ikoniske serie – og hvem vil ikke gerne gå op opdagelse i kaffebaren Central Perk, Rachel og Monicas lejlighed samt den trappeopgang, hvor Ross prøvede at få Chandler og Rachel til at ”pivot!”
Foto: Friends
Du får også muligheden for at sidde i Joey og Chandlers ikoniske længestole, spille på deres bordfodboldbord og stikke hovedet ind i en kalkun (kun Friends-fans forstår).
Mens du er i gang med en tur ned af memory lane á la Friends, så besøg også adressen 90 Bedford Street i New Yorks West Village, hvor du kan få et glimt af den bygning, som udefraset dannede rammen om bygningen, hvor vennerne boede.
Billetterne til “The One with the Pop-Up” sættes til salg til 30 dollars pr. stk. lige HER fredag den 2. august 2019.
Psst! Mens du enten venter på, at billetterne skal sættes til salg, eller forsøger at dulme smerten over, at du ikke har mulighed for at besøge “The One with the Pop-Up”, kan du passende scrolle igennem galleriet herunder og se, hvor meget dine yndlings-TV-lejligheder ville koste i dag – og Monica og Rachels lejlighed er selvfølgelig er med på listen:
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaws lejlighed i 'Sex and the City'
Carries lejlighed på 245 E, 73rd Street i Manhatten med et soveværelse, en stor stue, et badeværelse og et (kolossalt) walk-in-closet ville i dag have en månedlig husleje på mellem 19.000 kr. og 22.000 kr.
Foto: All Over Press
'Main Pad'-lejligheden i 'How I Met Your Mother'
Lejligheden på Upper West Side i New York. Optagelserne estimeres til at være foregået på 150 W, 85th Street, hvor lejlighederne i den størrelse, med to soveværelser, et badeværelse og en stor stue, i dag koster mellem 17.000 kr. og 19.500 kr. i månedlig husleje.
Foto: All Over Press
Monica og Rachels lejlighed i 'Friends'
Monica og Rachels two bedroom rooftop-lejlighed med stort badeværelse og stor stue ligger på Manhattens West Village på 90 Bedford Street. En lejlighed på denne adresse estimeres til at koste mellem 19.200 kr. og 22.200 kr., men dette estimat er foruden den enorme terasse, som rundt regnet måske ville få prisen til at sige med en 3.000-3.500 kr. og give lejligheden en månedlig husleje på op til 25.700 kr.
Foto: All Over Press
Lorelais hus i 'Gilmore Girls'
Til at starte med skal vi måske lige sige, at 'Stars Hollow', som er byen, de bor i i 'Gilmore Girls' er en fiktiv by og derfor slet ikke eksisterer i virkeligheden, så derfor estimeres husets pris ud fra distancen til de nærtliggende byer med huse, der, ligesom Lorelais hus, har tre værelser, to badeværelser og en kæmpe veranda. Denne type hus i f.eks. Washington, tæt på Connecticut, sælges for mellem 2,6 mio kr. og 6,5 mio. kr.
Den 49-årige britiske topmodel og aktivist, Naomi Campbell, er kendt for lidt af hvert.
Først og fremmest er hun en af vores tids største supermodeller, der i 1990’erne styrede hele branchen sammen med modelkollegaerne som Christy Turlington, Claudia Schiffer, Cindy Crawford og danske Helena Christensen.
Men desværre er der ikke lutter gode ting at sige om den 1 meter og 77 centimeter lange bombshell.
Campbell er nemlig op til flere gange blevet beskyldt og dømt for voldelige overfald, og det gav i en periode topmodellen er særdeles dårligt ry.
Meget tyder dog på, at Naomi, der næste år fylder 50 år, har lagt den slags bag sig. I dag bruger hun derimod masser af tid på sin YouTube-kanal, som hun oprettede for 8 måneder siden (fashionably late).
Og hvis du ikke allerede abonnerer på topmodellens videoer, kan det kun gå for langsomt.
I kanalens første video ”Welcome to my channel!” byder Naomi Campbell velkommen til kanalen, mens hun fortæller, at hun har besluttet at byde os indenfor, så vi kan lære hende at kende som en rigtig person. Modellen fortæller, at det har taget hende lang tid at komme til dette punkt, da hun altid har været bange for at dele ud.
Se videoen, der også byder på masser af billeder og klip fra Naomis liv fra barn til supermodel:
En anden vigtig video på kanalen, som du ikke må gå glip af, er den, der hedder ”My Relationship With My Mother”.
Naomis mor, Valerie Morris-Campbell, var bare 19 år, da hun fødte sin datter, og derfor har mor og datter også en meget tæt forhold. I denne video taler Naomi og Valeri blandt andet om en fælles kampagne, de lavede for Burberry, samt om Naomi som barn:
Sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig holde dig opdateret på kanalens nyeste videoer. Netop nu er det seneste upload en video, hvor Naomi tager os med ud for at shoppe dagligvarer i Whole Foods.
Her deler hun blandt andet nogle af sine regler i forhold til, hvad hun spiser (og måske det er grunden til den to-die-for krop, som den 49-årige topmodel stadig besidder).
Kom med på shopping her:
Du kan se alle videoerne på Naomi Campbells YouTube-kanal lige HER.
Hår- og makeupartist Søren Hedegaard er et ikon i modebranchen.
Med mere end 40 års erfaring findes der ingen som Søren, der både rummer det abnorme talent han har og størrelsen på hans gavmilde hjerte.
Hvilket produkt har du anbefalet oftest?
”Helt klart ’Serum Paradoxe’ fra Beaute Pacifique. Den er fantastisk under makeup – og også fantastisk hvis man blander et par dråber i sin foundation. Det letter dækkeevnen, og gør huden endnu mere naturlig og organisk at se på.”
Foto: PR
Hvornår fortæller du en lille hvid løgn?
“Den hvide løgn benytter jeg mig sjældent af, men når det skal være, er det som regel meget uskyldigt. Sidst var, da jeg en tidlig morgen i februar, hvor jeg skulle mødes med mine vinterbadervenner på stranden. Det var en af de der morgener, hvor det var meget svært at komme ud af sengen, så jeg valgte den lune dyne i stedet for det kolde vand, og undskyldte mit fravær med, at jeg havde sovet over.”
”Min favoritmascara er uden tvivl MACs Extended Play Gigablack Lash Mascara. Den opfylder alle de krav jeg har til volumen, farveintensitet, enkel emballage og en god børste.”
Foto: PR
Har du en guilty pleasure?
“Guilty Pleasure” er et pudsigt paradoks. På den ene side forbudt og på den anden en craving. Jeg tror min gulity pleasure er kartoffel-pizza, som jeg selv laver i ovnen eller på grillen i forskellige varianter. Jeg ville overveje at starte en Potato Pizza Stand, hvis jeg var ung med iværksættermod.”
Hvilken solcreme sværger du til?
”Solcreme skal fornyes hvert år. Det nytter ikke at have en halvtom flaske stående på hylden, når en ny sommersæson starter. Jeg har som regel flere forskellige mærker i gang på samme tid, og er nok lidt afhængig af tid på året, og hvor jeg er i verden ift. hvilken en jeg bruger. ’Vichy ideal Soleil Invisible Hydrating Mist SPF 50’ er min foretrukne pt. ”
Foto: PR
Hvad er det bedste råd, du har givet?
”Det bedste råd jeg nogensinde har givet, var et jeg selv fik af min mor som ganske ung. Det er et enkelt bibelcitat, “Du skal elske din næste som dig selv” – underforstået “Behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet.”
Hvis du havde en superkraft, hvad ville det så være, og hvad skulle du så bruge den til?
”Hvis jeg havde en superkraft, skulle den helt sikkert bruges på alt konstruktivt, opbyggende, inkluderende, kærligt, og sundt + på at fjerne mos fra min græsplæne. ”
Hvad er det mest undervurderede produkt i din optik?
”Det mest undervurderede produkt jeg kender til er ’Matas Natur 24h anti-age ansigtscreme’.”
Foto: PR
Hvad er det bedste råd du selv har fået?
“Det bedste råd jeg har fået, må være. “Leave and let go” Et råd, som har været og er en stor hjælp for mig i mit liv. Slip det, du ikke kan gøre noget ved og lad noget større overtage”
Hvilket produkt sværger du selv til??
”Jeg sværger til ’Darphin Aromatic Care Stress Relief Detox Oil Mask’. Et produkt som er uundværligt for mig personligt men også i mit arbejde.”
Står du overfor en tur til New York? Heldige asen.
Udover at spise og shoppe dig igennem byen kan du selvfølgelig heller ikke sætte dine ben på Manhattan uden at tænke på dine gode veninder Carrie Bradshaw, Charlotte York, Samantha Jones og Miranda Hobbes.
For igennem seriens seks sæsoner, der meget sjældent foregik uden for Manhattan, formåede de virkelig at udødeliggøre utallige New York City-hotspots.
Du husker garanteret Magnolia Bakery, hvor Carrie og Miranda spise cupcakes, restauranten, hvor Big fortalte Carrie, at han skulle giftes med Natasha, og selvfølgelig de mange (!) modehuse, som især Carrie frekventerede gennem serien.
Gå i dine favoritkarakterers fodspor næste gang ,du besøger New York (her var pludselig en god grund til en tur snarest) med denne ‘Sex and the City’-guide til New York, som vi har samlet i galleriet herunder:
Foto: MEGA
Carries lejlighed: 66 Perry Street
Carrie bor i en 'rent-controlled' Upper East Side brownstone til 750$ om måneden lige i nærheden af Barneys. Adressen i serien er 245 East 73rd Street, men denne fiktive adresse findes slet ikke i virkeligheden. Det gør byhuset dog, og du kan besøge det i Manhattans West Village (husk at tag hensyn til dem, der bor der).
Foto: Sex and The City
Charlottes lejlighed: 700 Park Avenue
Efter Charlotte gifter sig med Trey, flytter hun ind i den enorme 'prewar' lejlighed på Park Avenue. Først er den hjem for dårlig indretning á la Bunny MacDougal, men da Charlotte får muligheden for at komme i magasinet House and Garden, får den en makeover. Hun får desuden lejligheden efter skilsmissen.
Foto: Sex and The City
Mirandas lejlighed: 331 West 78th Street, Apartment 4F
Modsat Carrie ejer Miranda selv sin lejlighed, der ligger på Manhattans Upper West Side.
Foto: MEGA
Samanthas lejlighed: 300 Gansevoort Street
Efter Samanthas snerpede naboer på the Upper East Side klager over hendes mange nattebesøg, flytter hun, og den trendy Sam vælger selvfølgelig det up and coming Meatpacking District.
Foto: MEGA
Barneys New York: flere adresser over Manhattan
Da den velhavende Charlotte beslutter sig for at arbejde frivilligt med blinde personer, bliver hun anbefalet selv at prøve at være blind for en dag. Iført Burberry-sovemaske tager hun og Carrie derfor i Barneys, men efter Carrie tager et telefonopkald bliver de væk fra hinanden. De genforenes selvfølgelig i skoafdelingen.
Foto: Sex and The City
ABC Carpet & Home: 888 Broadway
Da Charlotte og Trey skal have en ny seng foregår det hos ABC Carpet & Home med dejligt selskab fra Treys mor, Bunny.
Foto: MEGA
Balthazar: 80 Spring Street
Soho-klassikeren Balthazar agerer stand in for en fiktiv restaurant, da Carrie og Samantha skal på den nyåbnede Balzac. Værtinden ved dog ikke, hvem de er og afviser dem i første omgang. Det er først efter Carrie afværger værtindens tamponkrise på toilettet, at de to veninder får et bord (hvilket de i øvrigt aldrig havde problemer med igen efterfølgende).
Foto: Century 21
Century 21: 22 Cortlandt Street
Den eneste optur ved den lovpligtige 'jury duty' er ifølge Carrie, at man kommer lang nok sydpå til at besøge outlet-butikken Century 21. Her køber hun en kjole fra Anna Molinari og en Dolce & Gabbana-kimono.
Foto: Bergdorf Goodman
Bergdorf Goodman: 745 Fifth Avenue
Det er på 7. etage i dette shopping-mekka, at Charlotte udvælger det stel, hun mener, hende og Trey skal ønske sig i bryllupsgave. Han er dog skeptisk på grund af prisen (1.300 dollars pr. tallerken), men Charlottes dådyrøjne overtaler ham selvfølgelig.
Foto: Da Marino
Da Marino: 220 West 49th Street
På denne italienske restaurant lærer Carrie, at Mr. Big er glad for at gribe mikrofonen, idet han syner Frank Sinatras “It Was a Very Good Year" for hende.
Foto: Sex and The City
Russian Samovar: 256 West 52nd Street
Carries første date med den rusiske kunstner, Aleksandr Petrovsky, foregår kl. 01:00 om natten på denne rusiske restaurant (som skuespilleren bag Petrovsky faktisk er medejer af i virkeligheden).
Foto: Sex and The City
93rd Street mellem Park og Madison Avenue
Lige midt på gaden frier Aidan til Carrie. Hun siger ja, men vi ved jo alle sammen godt, hvordan den historie ender.
Foto: Sex and The City
Columbus Circle Fountains: 848 Columbus Circle
En af seriens mest hjerteskærende scener foregår lige foran springvandet på Columbus Circle, hvor Aidan og Carrie ender deres forhold, bl.a. fordi hun ikke vil gifte sig med ham (som hun ellers har sagt ja til).
Foto: Dolce & Gabbana
Dolce & Gabbana: 717 Fifth Avenue
Carrie lever temmelig godt taget hendes job som klummeskribent i betragtning, men under et vanligt sko-shopping-besøg hos Dolce & Gabbana, går det galt, og efter hendes kort bliver afvist, klipper ekspedienten det over. Carrie møder selvfølgelig en rig veninde, som betaler skoene for hende...
Foto: Eleven Madison Park
Eleven Madison Park: 11 Madison Avenue
Scenen på denne fine restaurant gør næsten ondt at se på, idet det er her, Mr. Big fortæller Carrie, at han skal giftes med Natasha - eller som Carrie kalder hende “the idiot stick figure with no soul".
Foto: Il Cantinori
Il Cantinori: 32 East 10th Street
Carrie fejrer sin 35-års fødselsdag mutters alene på denne italienske restaurant i Greenwich Village, fordi alle hende venner er forsinkede, eller som Stanford, fordi han ved en fejl sidder på restauranten El Cantinoro.
Foto: Sex and The City
Jefferson Market Garden: 70 A Greenwich Village
Det er i denne smukke have, Steve og Miranda siger ja til hinanden foran deres nærmeste venner og familie.
Foto: Sex and The City
Yankee Stadium: 1 East 161st Street, Bronx
Lige efter Carries første brud med Mr. Big tager veninderne hende med til baseball-kamp på Yankee Stadium (fordi man må ryge og drikke alkohol kl. 14:00 uden at blive dømt). Her inviterer hun den nye Yankee-spiller med til fest hos Dolce & Gabbana.
Foto: Sex and The City
Magnolia Bakery: 401 Bleecker Street
Carrie og Miranda spiser pink cupcakes hos det lille bageri i West Village, og efter serien blev stedet så populært, at de måtte hyre en dørmand. I virkeligheden ligger det kun en spytklat fra Carries lejlighed på Perry Street, så du kan slå to fluer med et smæk her.
Foto: Manolo Blahnik
Manolo Blahnik: 31 West 54th Street
Et sted Carrie bruger rigtig meget tid er hos Manolo Blahniks flagskibsbutik, hvor hun stopper $400 strappy sandals. Efter Carrie mister sine sølv Manolos til en baby shower registrerer hun sine ønsker til sit bryllup (med sig selv) her.
Foto: Sex and The City
Monkey Bar: 60 East 54th Street
Carrie og Mr. Bigs dates er aldig kedelige, og på Monkey Bar, inde på Hotel Elysée, dresser de up, mens de taler om dengang mænd gik med "waistcoats" og "watch fobs".
Foto: Sex and The City
New York Public Library: 476 5th Avenue
Carrie og Mr. Bigs længe ventede bryllup skal stå på byens majestætiske bibliotek (en idé hun får, mens hun afleverer en bog). Desværre ved vi alle sammen godt, hvordan det bryllup ender...
Foto: Pete’s Tavern
Pete’s Tavern: 129 East 18th Street
Pete’s Tavern er lidt af en Manhattan-klassiker, og det er her, Miranda frier til Steve over "$3 beers".
Foto: Prada
Prada Flagship Store: 575 Broadway
"For some people there's meeting the parents for me there's meeting the Prada" og voila, Carries forfatterkæreste Jack Berger introduceres for det italienske modehus' flagskibsbutik.
Foto: Soho House
Soho House: 29-35 Ninth Avenue
Under en New York-hedebølge må der tages dratiske midler i brug, og det gør Samantha da også, da hun udgiver sig for at være britiske Annabelle Bronstein, for at få adgang til poolen på Soho house.
Foto: MEGA
The Chrysler Building: 405 Lexington Avenue
"You're The Chrysler Building", udbryder Carrie som et symbol på Mr. Bigs status i New York, da han fortæller hende, at han skal flytte til Napa.
Foto: Loeb Boathouse
Loeb Boathouse Central Park: East 72nd Street
Carrie og Mr. Big mødes til frokost på Loeb Boathouse i Central Park, men de ender i stedet med en svømmetur, idet Carrie får overbalance og hiver ham i vandet, fordi hun prøver at undgå hans kys.
Foto: MEGA
The Plaza: 768 Fifth Avenue
Dette ikonske hotel danner både rammen om brylluppet, hvor Carrie læser et digt op, mens Mr. Big tager sin ringede telefon, og senere igen om Mr. Big og Natashas forlovelsesfest, hvor Carrie møder dem udenfor og siger "Your girl is lovely Hubble".
Foto: MEGA
Tiffany & Co.:727 Fifth Avenue
Efter Charlottes noget skuffende frieri (som hun selv stod for) bliver hun muntret lidt op, da Trey, lige ude foran Tiffany & Co. foreslår, at de skal gå ind og købe hende den smukkeste ring, de har. Charlotte siger "all righty" og ender med en 2.17 karat tung diamant.
Foto: Sex and The City
Vogue: 4 Times Square
Carrie drikker sig fuld og besøger skoskabet hos Vogue, idet hun er inde til et møde med sin redaktør. Hele scenen her er faktisk filmet på den rigtige Vogue-redaktion.
Du ejer garanteret allerede minimum et item fra det danske succes-brand Ganni – og du har sikkert også en lang ønskeliste i form af andre styles fra brandet, som du gerne ville tilføje til din garderobe.
Og vi forstår dig godt.
Få danske brands formår nemlig at designe sig til en international succes á la Ganni.
Det viser sig både i gadebilledet i hjemlandet Danmark, hvor det kan være svært at gå en tur ned af travle gader, uden at støde på en hær af ’Ganni Girls’, men de velklædte kvinder iført Gannis kreative direktør Ditte Reffstrups designs er for længst rykket udover landegrænsen.
Hvilket vi fx så et stærkt eksempel på, da reality-stjernen Kylie Jenner iførte sig Ganni under forårets Coachella:
Ganni har altså allerede manifesteret sig som en stor spiller på den internationale modescene – og med de to kommende butikker i New York og Los Angeles, som åbner i efteråret, sættes barren kun endnu højere.
Danske såvel som udenlandske influencere og kendisser elsker da også det legesyge og eksperimenterende Københavner-brand, hvilket ses idet de ofte møder op på den røde løber eller til diverse arrangementer med de fem bogstaver skrevet i nakken.
Se bare med i galleriet herunder hvor vi har samlet 15 stjerner iført danske Ganni:
Den 28. juli 1929 blev Jacqueline Lee Bouvier født i Southampton, New York. Forældrene til den lille pige var børsmægler John Vernou Bouvier III og hans hustru Janet Lee Bouvier.
Du kender nok bedst den lille pige som Jackie Kennedy – eller måske Jackie O, for hun voksende nemlig op og blev en ganske særlig kvinde.
I 1953 giftede Jacqueline Lee Bouvier sig med John Fitzgerald Kennedy, som hun havde mødt ved et middagsselskab i Washington, og som i 1961 blev USA’s 35. præsident. Dermed blev hun, der nu hed Jacqueline Kennedy, USA’s førstedame.
Men udover den prominente titel som førstedame, havde Jackie også en anden fornem rolle – nemlig den som mor. I 1957 blev parret nemlig forældre til datteren Caroline Kennedy, og i 1960 kom så sønnen John Fitzgerald Kennedy, Jr.
Historien om Jackie og John ender jo, som du nok kan huske, desværre ganske ulykkeligt. Allerede i august 1963 ramte uheldet den lille familie, da parret mistede deres to dage gamle – og meget for tidligt fødte søn – Patrick Bouvier Kennedy. Et par måneder senere, helt præcist den 22. november 1963, fik parret fælles historie så for alvor en ulykkelig slutning, idet præsidenten blev skudt og dræbt, mens han sad i en bil sammen med Jackie.
Udover de tragiske hændelser fra dagen husker mange desuden det pink Chanel-sæt, som Jackie bar, mens hendes mand blev dræbt. Særligt fordi hun beholdt det på hele dagen og aftenen med, mens hun blev fotograferet og filmet, på trods af det tydelige blodige bevis på, hvad der var sket.
I filmen 'Jackie' spiller det pink sæt også en stor rolle, idet Natalie Portman, der spiller præsidentfruen, bærer det.
Generelt var Jackie kendt som et modeikon, hvilket hun fortsatte med at være efter Johns død.
I 1968 giftede JFKs enke sig igen – denne gang med den græske shippingmand, Aristotle Onassis, og dermed blev Jackie Kennedy til Jackie O.
Hun endte selv sine dage bare 64 år gammel den 19. maj 1994.
Jacqueline Lee Bouvier, Jackie Kennedy, Jackie O – kært barn har mange navne – under alle omstændigheder var hun en ikonisk kvinde med særdeles god smag for mode. Se bare selv i galleriet herunder hvor vi har samlet en masse billeder af den tidligere præsidentfrue.
Mens du scroller kan du, sammen med os, ønske Jacqueline stort tillyke på, hvad der ville have været hendes 90-års fødselsdag.
Jeg er stor fan af citrussalater! De pynter på ethvert brunchbord og er tilmed nemme at lave.
Den her version bliver serveret med en sprød granola med boghvede, mandler og masser af kerner. Lav gerne din granola en dag eller to i forvejen, det bliver den kun bedre af.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smelt smør sammen med flydende honning og vand i en lille gryde. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål undtagen kakaonibs. Når smør og honning er smeltet sammen, hældes blandingen over i skålen, og det hele vendes godt rundt.
Placer granolablandingen på en bageplade med bagepapir, og spred det godt ud.
Kom bagepladen i ovnen i 20-22 minutter ved 200 grader varmluft. Vend granolaoen hvert 5. minut i begyndelsen og hvert 2.-3. minut i de sidste 6 minutter. Så undgår du, at den brænder på, men i stedet bliver sprød og gylden. Når granolaen har kølet lidt af, tilsætter du kakaonibs og rører rundt. Lad granolaen køle helt af, før du kommer den på glas. Den kan holde sig i op til 14 dage i en lufttæt beholder.
Skær skrællen af grapefrugter og appelsiner med en skarp kniv, inkl. hele den hvide hinde. Skær citrusfrugterne ud i tynde skiver. Anret grapefrugt, appelsin og granatæblekerner på et fad, og drys med granola, og pynt til sidst med lidt friske krydderurter.
Tip: Byt halvdelen af de grofthakkede mandler ud med afskallede hasselnødder for en større nøddesmag.