Den 1. juli 2018 blev den britiske modedesigner Daniel Lee udnævnt som ny kreativ direktør for det italienske modebrand, Bottega Veneta, der er grundlagt i 1966.
Og selv om brandet igennem sine mere end 50 år har opnået stor anerkendelse og en bred fanskare, så kunne ingen have spået om den succes, Lee ville bringe med sig.
For de sidste to år har Bottega Veneta været her, der og alle vegne.
I dit instagramfeed, på din ønskeliste og måske endda med i dine drømme.
Chefdesigner Daniel Lee er (stadig) on a roll og har bl.a. udtalt, at han designer ud fra tanken om, at alt ikke skal være god smag, men at der også bør være noget rebelsk, der tvister stylingen og gør det uimodståeligt. Og vi synes, at hans smørbløde tasker, flettede sandaler, sporty kjoler og ditto shorts, lækre sommerstrik og übercool herreblazere er præcis det: uimodståelige!
Er du også besat af Daniel Lees Bottega Veneta, og drømmer du om at mestre det sporty, men elegante look på budget? Så se med her, hvor ELLE har samlet 22 Bottega Veneta-inspirerede styles under 1.000 kroner.
Move over, Victoria. Der er en ny mrs. Beckham på trapperne!
Fodboldspilleren David Beckham og modedesigneren Victoria Beckhams 21-årige søn Brooklyn Beckham har nemlig friet til amerikanske skuespillerinde Nicola Peltz – og det betyder, at hun (med stor sandsynlighed) inden længe vil tage sin mands efternavn.
Og Nicola Beckham lyder da også meget godt!
Lørdag den 11. juni 2020 kom det frem, at Brooklyn havde friet til sin kæreste gennem 7 måneder cirka 14 dage forinden – og at dømme ud fra ringen, hun var blevet præsenteret for – har det nok næppe taget hende længe at fremstamme et YES!
Men hvem er denne Nicola Peltz? ELLE har samlet alt, du skal vide om Brooklyn Beckhams forlovede.
Hun er skuespillerinde
Ifølge IMDB har Nicola haft roller siden 2006, men hun fik sit gennembrud i filmen The Last Airbender i 2010. Hun har også medvirket i Transformers: Age of Extinction.
Hun er ældre end ham
Nicola er født den 9. januar 1995, og hun er dermed 4 år ældre end sin forlovede, der er fra den marts 1999.
Foto: @brooklynbeckham
Hun kommer fra en meget, meget velhavende familie
Hvis du troede, at Nicola Peltz har takket ja til Brooklyns frieri (og den angiveligt 4,5-5 karat store diamantring) på grund af hans families ophav og velstand, kan du godt tro om igen. Nicola er nemlig datter af den tidligere model Claudia Heffner Peltz og den 78-årige forretningsmand Nelson Peltz, der er god for rundt regnet 110 milliarder kroner. David Beckham har til sammenligning en ‘net worth’ på cirka 3 milliarder kroner, så det er næppe de britiske pund i Beckham-familiens lommer, der har gjort udfaldet. Nelson er angiveligt blandt de 500 rigeste i USA, og du kan jo lige google hans hjem, hvis du vil have en fornemmelse for rigdommen…
Hun har en meget stor søskendeflok
Nicola har i alt ni søskende. Hendes far, Nelson, har to børn fra et tidligere forhold, og Nicolas forældre har derefter sammen fået otte børn. Hendes ene bror er skuespilleren William Peltz, der i 2019 medvirkede i Euphoria.
Hun har datet andre kendisser før
Nicola har tidligere datet supermodellerne Gigi og Bella Hadids lillebror Anwar. “They are dating. It’s a fairly new relationship, but they are really good friends and part of the same group of friends,” fortalte en kilde til mediet E! i 2017. Rygterne siger også, at hun før har datet Justin Bieber, og så er hun desuden gode veninder med Sofia Richie (du ved, Kourtney Kardashians eks’ Scotts eks). Livet blandt A-listers er altså ikke ligefrem fremmed for hende.
Foto: Mega
Hendes svigerforældre elsker hende
Fodboldspilleren David Beckham og modedesigneren Victoria Beckham bifalder i den grad forholdet, og svigermor delte da også den glædelige nyhed på Instagram samtidig med parret selv, mens hun skrev:
”The MOST exciting news!! We could not be happier that Brooklyn Beckham and Nicola Peltz are getting married! Wishing you so much love and a lifetime of happiness. We all love you both so much x.”
På forlovelsesbilledet bar Nicola i øvrigt en kjole designet af Victoria Beckham (shop den HER), og vi håber selvfølgelig på, at det også bliver den stilsikre, britiske designer – og nu svigermor – der får lov til at skabe brudekjolen.
Psst! Victoria Beckham er jo en særdeles stilet kvinde, så mon ikke Nicola vil nyde at suge stiltips til sig fra sin kommende mands mor? I galleriet herunder har vi i hvert fald samlet 18 stiltips, Victoria har lært os, som den kommende fru Beckham måske kan lade sig inspirere af:
Foto: Ritzau/Scanpix
Match! Sættet er kommet for at blive, og fru Beckham har lært os at bære samme print i hele looket.
Foto: Ritzau/Scanpix
Måske tænker du, at man ikke kan sætte højskaftede støvler under et midi-skirt, men så se bare på Victoria. Det kan man godt!
Foto: Ritzau/Scanpix
Selv dronningen af stiletter kan få brug for jordforbindelse bare engang i mellem. Flats er cool!
Foto: Ritzau/Scanpix
Gå aldrig på kompromis med dit look - heller ikke i en lufthavn!
Foto: Ritzau/Scanpix
Det skødesløse look er supersexet! Du behøver ikke, at være spændt op for at se godt ud. Løs skjorte, løse jeans og flade sandaler siger det hele her.
Foto: Ritzau/Scanpix
Lån fra herregarderoben, Victoria er et levende bevis på, at man meget sjældent går galt i byen i et suit.
Foto: Ritzau/Scanpix
Komfort er nøglen.
Foto: Ritzau/Scanpix
Jagten på den perfekte hvide t-shirt er ikke forgæves. Den går til alt.
Foto: Ritzau/Scanpix
Gå for et super-chict look og bær din taske skødesløst under armen.
Foto: Ritzau/Scanpix
Du kan sagtens gå ud i din pyjamas. Faktisk kan det være et supercool look - især hvis du tilsætter stiletter.
Foto: Ritzau/Scanpix
Forlad aldrig, og vi gentager, aldrig hjemmet uden solbriller. Heller ikke efter solnedgang.
Foto: Ritzau/Scanpix
Brug hele farvepaletten! Tøv ikke med at iklæde dig stærke farver.
Foto: Ritzau/Scanpix
Du kan ikke gå galt med jeans og en printet t-shirt.
Foto: Ritzau/Scanpix
Match dine sko og din taske. Tone-i-tone-accssories er slet ikke forbi.
Foto: Ritzau/Scanpix
Den perfekte blazer kan redde alle tøjkriser.
Foto: Ritzau/Scanpix
All black behøver ikke at være kedeligt. Kør looket fuldt ud!
Foto: Ritzau/Scanpix
Vælg en stilet i en hel anden tone end resten af dit look. Det bryder outfittet op og viser, at du har tænkt over sammensætningen. Og hvis VB kan gøre det til et royalt bryllup, så kan du i hvert fald også.
Den 25-årige model Gigi Hadid annoncerede tilbage i april 2020, at hun og Zayn Malik venter deres første barn sammen – et kapitel af hendes liv vi unægteligt glædede os til at følge med i, men som har vist sig at være en temmelig privat afære.
Til alles store skuffelse har Gigis Instagram nemlig hverken bestået af babybule, babytøj eller babyshowers, og vi kan kun drømme os til synet af modellen med sin gravide mave.
Det er dog ikke kommet som nogen særlig stor overraskelse, da parret generelt er yderst hemmelighedsfulde, når det kommer til deres privatliv.
Som det fremgår på hendes instagramprofil, så optræder der ikke specielt mange billeder fra Pennsylvania-gården, hvor hun og hendes familie har spenderet ‘karantænetiden’. Men Gigis far, Mohamed Hadid, har netop gjort en undtagelse og delt et billede af hele familien.
På billedet ses Gigi med sin søster Bella, sin bror Anwar, Anwars kæreste Dua Lipa og deres ven Leah McCarthy. Mohamed placerede dog, til vores store skuffelse, en fe-emoji over Gigis krop for fortsat at beskytte hendes privatliv under graviditeten.
Det sjældne glimt af Gigi kommer få dage efter, at hun på Twitter reagerede på en kommentar, som lød på, at hun efter sigende forsøgte at ”skjule” sin graviditet, hvilket hun svarede således på: ”For now I am proudly experiencing and sharing this time with my family and loved ones.”
Vi skal derfor ikke regne med søde mavebilleder eller andet fra den hotte supermodel lige foreløbig, der værner ekstra meget om sit privatliv i denne særlige tid. Vi krydser dog alligevel fingre for, at vi får et lille sneek-peak, når mini-Gigi er ude.
Psst! Gigi og Zayn er jo ikke de allermest brugte, amerikanske navne, så mon ikke også, deres kommende barn får et helt unikt navn? I galleriet herunder har vi – som opvarmning – samlet nogle af kendissernes vildeste babynavne, og lad os bare sige, at det nogle gange går vildt for sig…
Foto: All Over Press
Stormi WebsterForældre: Kylie Jenner og Travis Scott (hvis rigtige navn er Jacques Webster)
Forklaring: Stormi er af engelsk oprindelse, og er en version af ordet storm eller stormy.
Foto: All Over Press
Noth West, Saint West, Chicago West og Psalm West. Forældre: Kim Kardashian og Kanye West
Forklaring: North, fik i følge Kris Jenner sit navn, fordi 'North' betyder den højeste magt og hun er det største der er sket for dem. Saint, fik sit navn fordi Kim og Kanye efter Kims meget svære graviditet opfattede ham som en velsignelse. Chicago, kommer til at gå under kælenavnet Chi - udtalt Shy, og hun har fået sit specielle navn, fordi det er byen Kanye West voksede op i. Psalm udtales med stumpt p og dermed ’salm’, som på engelsk betyder ”en hellig sang eller digt, som bruges i tilbedelsen”.
Foto: All Over Press
Blue IvyForældre: Beyoncé og Jay-Z
Forklaring: Blue Ivys mellemnavn, Ivy, siges at være blevet valgt i reference til Beyoncé og Jay-Z's besættelse med nummeret 4: De blev gift den 4. april 2008, Beyoncés nyeste album på det tidspunkt har navnet '4', de to kunstnere blev også født henholdsvis 4. september og 4. december - og derudover har det celebre par matchende romertal for fire, IV, tatoveret på deres fingre. Deres smukke datters navn udtales derfor, som tallet ser ud: IV. Hvad angår "Blue", så har Jay-Z en trilogi af albums med ordet 'Blue' i titlen, herunder 'The Blueprint', 'The Blueprint 2: The Gift & The Curse' og 'The Blueprint 3'.
Foto: All Over Press
Sir Carter og RumiForældre: Beyonce og Jay-Z
Forklaring: De to tvillinger fik ikke matchende navne. Datteren, Rumi, er opkaldt efter parrets yndlingsdigter af samme navn, og om sønnens navn har Jay-Z forklaret: "Sir var ligesom, mand, kom ud af porten. Han bærer sig selv sådan. Han kom bare ud som Sir".
Foto: All Over Press
GravityForældre: Lucky Blue Smith og Stormi Bree
Foto: All Over Press
DreamForældre: Rob Kardashian og Blac Chyna
Forklaring: Den lille yndige pige fik navnet Dream, da det altid havde været hendes fars største drøm at få en pige...
Foto: All Over Press
Poppy Honey, Daisy Boo, Petal Blossom Rainbow,Buddy Bear og River Rocket, er de kreative navne på kendiskokken Jamie Olivers børn.
Forældre: Jamie og Jules Oliver
Foto: All Over Press
Journey RiverForældre: Megan Fox og Brian Austin Green
Foto: All Over Press
Sailor Gene Gardner
Forældre: Liv Tyler og Dave Gardner
Foto: All Over Press
Titan Jewell Witherspoon
Forældre: Kelly Rowland og Tim Witherspoon
Foto: All Over Press
Royal Reign
Forældre: Lil' Kim
Foto: All Over Press
Apollo Bowie Flynn Rossdale
Parents: Gwen Stefani and Gavin Rossdale
Forklaring: Apollo er af græsk oprindelse, og i den græske mytoligi er Apollo lysets og sangens gud. Derudover har far Gavin forklaret, at mellemnavnene kommer fra Gwen og hans mødres pigenavne.
Foto: All Over Press
Cricket Pearl Silverstein
Forældre: Busy Philipps og Marc Silverstein
Foto: All Over Press
Rosalind Arusha Arkadina Altalune Florence Thurman-BussonForældre: Uma Thurman og Arpad Busson
Forklaring: Vi kender den ikke forkaringen på Uma Thurmans datters utrolig lange navn - men vi vil virkelig gerne vide det!
Foto: All Over Press
Tennessee James TothForældre: Reese Witherspoon og Jim Toth
Forklaring: Reese brugte de første år af sit liv i Nashville, Tennesee, så mon ikke inspirationen kommer derfra?
Foto: All Over Press
Denim og Diezel Braxton-LewisForældre: Toni Braxton og Keri Lewis
Foto: All Over Press
Seven Sirius BenjaminForældre: Erykah Badu og André 3000
Erykah Badu har også børnene Puma og Mars.
Foto: All Over Press
Sparrow James Midnight MaddenForældre: Nicole Richie og Joel Madden
Forklaring: "Sparrow var et navn, som vi begge kunne lide. Jeg kunne godt lide den måde, det lød sammen med Harlow," har Nicole forklaret. Joel Madden har tilføjet en anden 'god' grund, til valget af det specielle navn: "Min bekymring om at opdrage en søn i Hollywood er, at han ikke har noget at kæmpe for. Jeg ønskede at give ham et navn, som han bliver nødt til at stå op for. Jeg elsker det, jeg synes, det er et smukt navn," har han udtalt.
Foto: All Over Press
Fixi Trixibelle, Peaches Honeyblossom, Little Pixie Geldof og den yngste, Heavenly Hiraani Tiger Lily.Forældre: Paula Yates og Bob Geldof er forældre til de tre ældste døtre, mens den yngste datters far er nu afdøde Michael Hutchence.
Foto: All Over Press
Sunday Rose UrbanForældre: Nicole Kidman og Keith Urban
Forklaring: "Vi elsker navnet på den dag. Når man ikke har nogle tætte mennesker i sit liv, er søndag efter min opfattelse den mest ensomme dag", har Keith udtalt. "Den gik fra at være den mest frygtede dag på ugen, til at være den mest fanastiske dag, fordi vi var blevet en familie".
Foto: All Over Press
BluebellForældre: Geri Halliwell
Foto: All Over Press
AppleForældre: Gwyneth Paltrow og Chris Martin, der også har sønnen Moses sammen.
Foto: All Over Press
Princess TiaamiiForældre: Katie Price, tidligere kendt som Jordan og manden Peter André
Forklaring: Tiaamii er en sammentrækning af Peters mor Thea og Jordans mor Amys navne. Parret har også sønnen, Junior Savva Andreas, sammen.
KenyaForældre: Remee og Mathilde Gøhler
Forklaring: Kenya blev navngivet efter det sted hun blev undfanget - i Kenya. Præcis som it-parret David og Victoria Beckham gjorde, da de navngav sønnen Brooklyn Beckham.
Lige meget hvad den enkeltes holdning til plastikkirurgi måtte være, så bliver det brugt i hele verden og i stor stil.
I mange år har det dog været et tabu at indrømme, at man har omrokeret mere eller mindre på sit hylster, men vi lever som bekendt i tabunedbrydningens tid!
Derfor står flere kendte Hollywood-stjerner nu frem med deres indgreb – både for at fortælle, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man beslutter sig for at ændre på sit udseende, men også for at stå ved, at det for nogle af dem har betydet større og bedre livskvalitet.
Den store og evige diskussion går altså på om ens udseende kan fixes ved et par plastik-indgreb eller om det indgreb, der i virkeligheden bør iværksættes, er mentalt.
Her kan du bl.a. læse om Victoria Beckham, der fortryder sit indgreb, og om brevet hun skrev til sit 18-årige jeg, hvor hun ville ønske, at hun havde troet mere på sig selv. Men også om Lisa Kudrow, der fik en ny næse og meget mere selvtillid.
Foto: Mega
Jillian Michaels
I et interview med People indrømmede fitnessguruen, at hun som 16-årig var under kniven i forbindelse med en næseoperation. En beslutning, der har ændret hendes liv til det bedre!
Foto: Mega
Gwyneth Paltrow
Paltrow indrømmer, at hun har fået botox, og at hun fortrød det på alle måder: ”I looked crazy. I looked like Joan Rivers”. Hun har dog ikke fået lavet andet end det og tilføjer, at hun ville være rædselsslagen for at lægge sig under kniven. Paltrow udtalte dog, at vi gerne må spørge hende igen, når hun bliver 50, for der er hun klar på at gøre hvad som helst, så hun kan bevare sit ungdommelige og smukke udseende.
Foto: Mega
Jane Fonda
Jane bekræfter, at hun har fået lavet plastikoperationer og udtaler, at hun har købt sig til at syne helt årti yngre. Det er dog ikke noget, hun gider at snakke om, da hun ikke synes, det rager Gud og hvermand.
Foto: Mega
Kelly Rowland
Sangeren bekræftede i 2013, at hun havde fået lavet sin bryster større efter at have tænkt over det i meeeeeget lang tid. ”Jeg ville egentlig gerne have haft brystimplantater, da jeg var 18, men min mor og Beyoncés mor sagde, at jeg virkelig burde tænke over det først,” fortalte hun Shape. "Jeg tog imod deres råd og ventede i 10 år."
Foto: Mega
Jamie Lee Curtis
Curtis afslørede i 2002, at hun har fået lavet alt. Plastik, botox, lipo og hendes konklusion er, at intet virker. Hvis man er utilfreds med sig selv, kommer det indefra, og det kan ingen plastikoperationer gøre noget ved.
Foto: Mega
Ariel Winter
Da Modern Family-skuespillerinde var bare 17 år gammel, gennemgik hun en brystreducerende operation - en beslutning, der kom efter flere års rygsmerter og ubehag.
Foto: Mega
Ashlee Simpson
Selv om stjernen aldrig rigtig har talt om sine plastikoperationer, så bekræftede hun til US Weekly, at så længe folk har to øjne og bruger dem, så har de sandsynligvis svaret. Det var da meget diplomatisk sagt...
Foto: Mega
Chrissy Teigen
Chrissy Teigen er ikke bange for at ”keep it real” og jokede for nyligt med, at alt ved hende var fake (på nær hendes kinder). Hun indrømmer desuden, at hun ikke har været lige glad for alle sine indgreb, og hun kalder bl.a. sin lipo (fedtreducerende indgreb) ved armhulerne ”the dumbest thing i’ve done”.
Foto: Mega
Kylie Jenner
Kylie Jenner har indrømmet, at hun har fået nogle læbeindsprøjtninger og måske endda lidt for mange. Hun forklarer, at hun blev så ivrig, at hendes søstre var nødt til at fortælle hende, at hun skulle slappe lidt af. Gudskelov, udtalte hun til Allure i et søskendeinterview med Kim Kardashian.
Foto: Mega
Cardi B
Den storbarmede - og ditto kæftede Cardi B lægger ikke fingre imellem, når hun sætter folk på plads i forbindelse med kritik af hendes bryster: "I TRUELY LOOOOVEEE MY BOOBS SINCE I Bought THEM...my first expensive purchase." Det er da ærlig snak.
Foto: Mega
Jennifer Gray
Den yndige skuespillerinde ser faktisk ikke helt ud, som hun gjorde i 1989, da hun dansede rundt med Patrick Swayze i Dirty Dancing, hun har nemlig siden da fået lavet ny næse. "Anosejob from hell” kalder hun det og siger dertil "I’ll always be this once-famous actress nobody recognizes because of a nose job.”
Foto: Mega
Jessica Simpson
Én, der ikke har været så glad for sine beslutninger om fillers og restylane er Jessica Simpson, som udtaler, at hun syntes, det så alt for fake ud, og det kunne hun slet ikke lide. Heldigvis gik det væk igen efter 4 måneder, og hendes læber kom tilbage til det gamle og velkendte.
Foto: Mega
Kourtney Kardashian
Kourtney har fået lavet bryster, og det er en beslutning, hun fortryder helt vildt i dag. Hvis hun kunne ændre, det ville hun aldrig have fået dem lavet: ”I was so cute before. I've realized that I was made to look a certain way and I'm considering removing them."
Foto: Mega
Britney Spears
Britney afslørede i 2014, at hun havde fået lavet læber og en masse andet ”fun stuff"...
Foto: Mega
Lisa Kudrow
Friends- og Scandal-skuespillerinden indrømmer, at hun i gymnasiet valgte at få opereret sin næse, lige inden hun skulle starte på en ny skole. En forandring, hun betegner som ”virkelig, virkelig god”.
Foto: Mega
Sharon Osbourne
Osbourne afslørede på The Graham Norton Show, at hun havde fået lavet en hel del plastikoperationer. Den mest smertefulde? "When I had my vagina tightened."
Foto: Mega
Khloé Kardashian
Khloé Kardashian mener, at plastiskkirurgi bør ses på samme måde som makeup, da alle alligevel tager en maske på hver dag, for at se unge og smukke ud. Hun benægter, at hun har fået lavet sin næse, men indrømmer at hun har fået lidt fillers i ansigtet.
Foto: Mega
Victoria Beckham
Victoria har, efter hun er blevet voksen, skrevet et brev til sit 18-årige jeg, hvor hun bl.a. beskrev, hvor meget hun fortrød sine brystimplantater. Hun udtaler: ”Don’t mess with your boobs. I'ts a sign of insecurity. Just celebrate what you’ve got”.
Foto: Mega
Courteney Cox
Friends-stjernen udtaler, at hun fortryder alle sine botox-indgreb, fordi de fik hende til at se alt for fake ud.
Foto: Mega
Christie Brinkley
Den tidligere Sports Illustrated-model har indrømmet, at hun har været stor tilhænger af fillers. Hun forklarer, at hun altid har været meget eksponeret overfor solen - både i hendes hjemby Malibu, men også via hendes jobs som model, hvor hun altså har rejst rundt i hele verden på alverdens strande. Hun har derfor været meget opmærksom på at gøre alle de ting, hun kunne, for at mindske skaderne fra solen mest muligt, bl.a. med fillers.
For nogle år tilbage stiftede jeg bekendtskab med Bioeffect. Et islandsk beauty-brand, der producerer produkter helt uden konserveringsmidler, parfume og farvestoffer, og jeg har ikke sluppet det af syne siden.
Jeg forsøgte mig med deres EGF-serum, som efter sigende skulle have en god effekt på bl.a. akne-ar, som jeg dengang døjede rigtig meget med.
Efter nogle måneders brug var de totalt forsvundet, og serummet er derfor, selvfølgelig, blevet en fast del af min aftenrutine.
For at forstå hemmeligheden bag Bioeffect og deres store succes, skal vi ind til kernen af produktet, som består af det her unikke EGF-protein, der er udvundet fra bygplanter. Produkterne giver din hud en mere jævn overflade og en strålende glød, som mange, særligt skandinaver, godt kan mangle – specielt i løbet af vinteren.
Jeg har netop opdaget en ny favorit, som er en exfolierende ansigtsscrub, der, med hjælp fra islandsk vulkanaske, nænsomt renser min hud, og gør den helt vildt blød og lækker. Derudover skulle den efter sigende også gøre huden mere modtagelig overfor brandets resterende produkter, og de ingredienser de måtte indeholde.
Men en ting er sikkert, jo ældre vi bliver, jo langsommere fornyes vores hudceller naturligt, og hudens naturlige EGF falder. Mange af os kaster os derfor ud i en jungle af vidundercreme og serummer, for netop at komme ovenstående til livs. Men vi går måske lidt døde, eller har svært ved at vælge, hvad der er bedst særligt, fordi det ofte er den store pengepung, der skal op, når man skal vælge.
Min bedste anbefaling er derfor klart at prøve Bioeffect, som efter egen erfaring holder, hvad de lover, uanset hudtype, og hvor du er garanteret masser af trylleri for pengene. For pengepungen skal du op med, det er ikke billigt – og jeg anbefaler derfor, at du evt. starter med at købe deres Volcanic Exfoliator, og spørger om du kan få en prøve på EGF-serummet med hjem. Så undgår du et dyrt fejlkøb, hvis nu det ikke virker for dig.
Man bliver måske lidt underligt stolt, når vores lille, danske land bliver omtalt i udlandet, og når én stor stjerne viser sig at have danske forbindelser, er det heller ikke helt dårligt.
Vi har fundet frem til ti Hollywood-stjerner, der har danske slægtninge. Du kan se dem alle i galleriet.
Foto: Mega
Elijah Wood
Skuespilleren, der blev verdenskendt for sin rolle som Frodo i Ringenes Herre, har en dansk bedsteforælder, nemlig Elijahs mormor.
Foto: Mega
Alexis Bledel
Gilmore Girls-stjernen Alexis Bledel har danske oldeforældre.
Foto: Mega
Beyoncé
Superstjernen Beyoncé har amerikansk familie i Danmark. Superligaspilleren Ryan Johnson Laursen er grandfætter til Beyoncé.
Foto: Mega
Eliza Dushku
Selv om det er svært at høre på Bring It On-skuespillerens navn, så er hendes mor, der hedder Judith Ann Rasmussen, fra Danmark.
Foto: Mega
Hayden Christensen
Som det fremgår af navnet, så har Anakin-skuespilleren også danske rødder.
Foto: Mega
Jamie Lee Curtis
Den 61-årige skuespillerindes bedstemor har danske rødder. Bedstemorens forældre var nemlig danske immigranter i USA.
Foto: Mega
Jessica Alba
Jessica Albas mor hed Jensen til efternavn (indtil hun giftede sig med Albas mexicanske far), fordi Jessicas morfar var af dansk afstamning, men dog født og opvokset i USA.
Foto: Mega
Karlie Kloss
Her spotter vi op til flere skandinaviske træk, hvilket stemmer overens med, at Karlies oldemor, Ella, var dansk.
Foto: Mega
Scarlett Johansson
Det kommer vist ikke bag på nogen, at Scarlett er halvt dansk. Skuespillerinden, der ligeså godt kunne være opvokset i Danmark hos sin københavnske far Karsten, blev Hollywood-stjerne i stedet, men har dog stadig dansk statsborgerskab.
Foto: Mega
Uma Thurman
Pulp Ficition-stjernen Uma hed faktisk engang Sørensen til efternavn, og det viser sig, at hun er 1/8 dansker. Men altså Uma Thurman Sørensen... Vi forstår måske godt, hvorfor hun skrottede det sidste navn.
// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs martsnummer 2020 //
Svenske Carolina Storm flyttede i efteråret 2019 ind i en ombygget fabrik med 4,3 meter til loftet. Både hendes mand, entreprenør og kunstner Mattias Storm, og Carolina selv blev øjeblikkeligt forelskede i de enorme vinduer og det smukke lys, som lejligheden på Kungsholmen havde at byde på.
Til sommer, når træerne udenfor er grønne og frodige, bliver det, som hun siger, ’som at bo i et træhus!’ Indretningen har de tænkt nøje over, og for at lejligheden ikke skulle føles alt for industriel, har de valgt møbler med runde, bløde former, såsom et rundt spisebord og en buet sofa, der bringer roen frem i stuen. Gulvtæppet, velourgardinerne og mohair-tæppet på sofaen giver desuden rummet en varm og hyggelig stemning. ”Jeg vil gerne have, at det skal føles roligt, varmt, personligt og imødekommende, når folk træder ind i vores hjem. Vi elsker at have venner på besøg, og mange af vores møbler, såsom sofaen og spisebordet, er ideelle til socialt samvær,” fortæller Carolina.
Kærligheden til minimalismen
Min stil er minimalistisk med et tvist. Jeg elsker enkelt tøj, som stadig har noget ekstra, som f.eks. et voluminøst ærme eller et interessant snitDen måde, hun leger med volumen og silhuetter på, elsker jeg, for hendes design er både delikate og kraftfulde på en og samme tid. Jeg er også en virkelig stor fan af Sophie Bille Brahes smykker!For Carolina kan skønhed være mange ting, men når det kommer til hendes egne skønhedsrutiner, starter det hele med velplejet hud. Hun er dybt fascineret af amerikanske Tata Harpers produkter, for selv om hun med en et-årig i huset har væsentligt mindre tid til at kigge sig selv i spejlet end tidligere, hjælper produkterne hendes hud til fortsat at have en helt særlig glød. ”Jeg er ret religiøs, når det kommer til min hudplejerutine. Det er langtfra et ti-trins koreansk regime, men det inkluderer altid en rensning, serum og fugtighedscreme til min tørre hud. Hvis jeg har tid, har jeg en til to gange om ugen Tata Harpers Resurfacing-maske på, for huden stråler bagefter.” Derudover elsker hun sin RMS Living Luminizer: ”Søvn kan indimellem være en luksus, som jeg ikke nyder meget af, og derfor er en highlighter et must!”
Kulturen, der trækker
Personlig velvære er dog ikke kun beauty, tøj og interiør for den svenske blogger. Hvis hun har en fridag, vil du højst sandsynligt finde hende krøllet sammen i sin sofa med en spændende bog og et glas god vin. Hun elsker at læse og kan ikke gå ud af en bogbutik uden at have købt noget med hjem. En yndlingsforfatter eller -bog har hun dog ikke, for der er simpelthen for meget godt derude, siger hun. ”Jeg kan virkelig ikke vælge en favorit! Men den sidste bog, jeg læste, var Joan Didions ’Et år med magisk tænkning’, og den var både rå, personlig og fuldstændig fænomenal,” fortæller hun.
At kunne få lov til at fordybe sig i tingene, giver hende ro og inspiration – for de to ting går nemlig hånd i hånd. ”Jeg elsker at gå på kunstmuseer, besøge mine yndlingsantikvitetshandlere og lege med min søn i parken. Og der, hvor jeg finder allermest inspiration, er i kunstværker, bøger, museer og gamle film,” fortæller hun og fremhæver tre kvinder, hun særligt ser op til: den britiske indretningsarkitekt og -designer Rose Uniacke, som hun føler nærmest har en poetisk måde at indrette og designe på, modedesigner Gabriela Hearst, hvis tilgang til bæredygtig luksus er beundringsværdig, og den internationalt anerkendte svenske kunstner Hilda Klimt, der fascinerer både med sin kunst og som kvinde.
Foto: Kristofer Johnsson
Carolina er i jakke og bukser fra Totême og sko fra Gianvito Rossi. Det smukke bord er købt hos hendes foretrukne antikvitetshandler i Stockholm, Sylvia Enget, og maleriet i baggrunden har hendes mand, Mattias Storm, malet.
Foto: Kristofer Johnsson
Alle tre par sko er fra skobrandet Sania D’mina, som en af Carolinas veninder står bag. ”Hun er en mester i at lave smukke sko, der også er behagelige,” fortæller hun.
Foto: Kristofer Johnsson
Fletstolen er fra det svenske firma Kovac Family og er lavet i hånden af bæredygtig eg og rattan. Tasken er fra The Row og var en 30-års fødselsdagsgave, som Carolina købte til sig selv. Velourgardinerne har hun specialbestilt hos svenske Gotain.
Foto: Kristofer Johnsson
Sofaen er fra det svenske møbelbrand Massproductions og købt sidste år. Carolina faldt for den skulpturelle form. Sofabordet er et vintagefund fra Galleri Sylvia Enget, og det håndknyttede tæppe er fra Cappelen Dimyr. Oksen i vindueskarmen er lavet af keramik og hedder ’Torito de Pucará’. Den stammer fra Peru og er et symbol på beskyttelse og velstand.
Foto: Kristofer Johnsson
Carolina elsker at læse bøger og går sjældent nogen steder uden en bog. Bogreolen viser lidt af hendes samling, der også indeholder smukke kunst- og designbøger. Céline-skjorten er et yndlingsfund fra vintagewebshoppen Vestiaire, og Carolina er ret sikker på, at hun aldrig kommer til at skille sig af med den.
Foto: Kristofer Johnsson
Den plisserede kjole, som Carolina købte sidste sommer, er fra Totême, mens det artistiske blå sengetæppe, som kjolen ligger på, er fra en kollektion, som den svenske kunstner Linnea Andersson på et tidspunkt skabte til mærket Arket.
Foto: Kristofer Johnsson
Det sorte bord er købt i Zara Home, og alle produkterne er fra Tata Harper. ”Jeg elsker Tata Harpers økologiske hudplejeprodukter, de giver virkelig min hud glød,” er Carolinas svar, når hun bliver spurgt, hvorfor hun samler på beautyproduktet.
Foto: Kristofer Johnsson
Håndcreme fra Rodin, læbepomade fra Dr. Barbara Sturm, Le Labo Rose-parfumeolie og glow-dråber fra Dr. Barbara Sturm, som Carolina blander med sin fugtighedscreme. Aveda-duftsprayen er hun afhængig af, da hendes yogalærer altid plejede at spraye med den i studiet. Den blå skål er fra Atelier Arvid Viktor, og kædearmbåndet er fra Blue Billie.
Foto: Kristofer Johnsson
Muslingen på badeværelset har Carolina fundet i en vintagebutik. ’Baudelaire’-parfumen fra Byredo er faktisk Carolinas mands, men hun elsker selv duften, og derfor får hun lov til at låne den af ham.
I The Crown følger vi den britiske kongefamilie med dronning Elizabeth i fokus, som indtil videre er blevet portræteret af Claire Foy og Olivia Colman.
Serien har inviteret os indenfor hos en af verdens mest magtfulde familier, hvor dramaer som død, kroninger, politik, ægteskab og børneopdragelse udspiller sig – efter virkelighedens forskrift – med et drys af blåt blod, elegance og magt.
Og nu er der altså royale, gode nyheder til alle seriens fans, idet skaberne netop har offentliggjort, at den historiske serie vil udkomme i flere sæsoner end udmiddelbart planlagt.
Selv om The Crowns showrunner Peter Morgan oprindeligt havde tænkt, at serien skulle have seks sæsoner, blev det i januar 2020 offentliggjort, at sæson 5 ville blive seriens sidste. Men nu har han heldigvis ombestemt sig igen, og The Crown kommer altså til at lave i alt seks sæsoner!
Men hvis du allerede nu begynder at drømme om, at den ekstra sæson skal byde på en introduktion til kongehusets nyeste medlemmer, som fx hertuginderne Kate og Meghan, så kan du altså godt tro om igen.
Sådan kommer det nemlig ikke til at blive, har Peter Morgan understreget:
”Da vi begyndte at diskutere historielinjen for sæson fem, stod det hurtigt klart, at vi, for at vise retfærdighed imod historiens rigdom og kompleksitet, skulle vende tilbage til den oprindelige plan og lave seks sæsoner. For at være klar vil sæson seks ikke bringe os tættere på nutiden – den vil blot gøre det muligt for os at dække den samme periode mere detaljeret.”
Kate og Meghan eller ej: Vi kan næsten ikke vente! Og hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du skal kaste dig over serien, som ikke-royalister måske tror er en anelse kedelig, så er svaret: Kom i gang – vi har samlet 3 gode grunde til hvorfor her:
1. Det er den dyreste serie nogensinde
Det anslås, at første sæson af serien har kostet omkring 750 millioner danske kroner, og at anden sæson efter sigende skulle have været dobbelt så dyr. Det betyder altså, at du kan se frem til overdådige scener, hvor æstetik og følelsen af overklassens England i 1950’erne strømmer ud igennem skærmen. Hvis ikke det lyder ophidsende, så forestil dig 7.000 specialsyede kjoler – heriblandt dronning Elizabeths berømte bryllupskjole – de er i sandhed en fryd for øjet og en grund til at se serien i sig selv.
2. Kompleksiteten i dronningerollen portrætteres eminent
Serien skildrer uhyggeligt godt, hvordan en nogenlunde almindelig kvinde (dronning Elizabeth) går fra at være en sød og uskyldig ung prinsesse til en føleleskold og betynget dronning, der formår at ryste alle menneskelige behov af sig til fordel for “the crown”. En kynisme, der både er fascinerende og skræmmende. Men kronen hviler tungt, og vi mærker tydeligt igennem skærmen, hvor iskoldt der i virkeligheden er, når man når toppen af toppen.
3. Serien er spækket med stærke kvinder i en mandsdomineret verden
Serien skildrer en meget mørk og mandsdomineret verden, hvor det i den grad kræver sin kvinde at blive taget alvorligt. Det sætter selvfølgelig en masse spørgsmål om fx ligestilling på dagsordenen, men det er også en skildring af en fascinerende udvikling i en kvinde, der er nødt til at nedprioritere familie, kærlighed og egne behov.
Psst! Hvis du – ligesom os – har svært ved at holde ventetiden indtil næste sæson ud, så scroll igennem galleriet herunder og blev inspireret til andre royale dramaer, du kan se imens:
Foto: PR/Netflix
En Kongelig Affære
Mads Mikkelsen kysser med Alicia Vikander, mens de skjuler sig fra Mikkel Boe Følsgaard, som spiller den psykisk ustabile Christian d. 7. - hvad kan dog gå galt? Tilsyneladende alting, i dette dansk-producerede drama, der skildrer 1700-tallets revolution og ja, affære. Se eller gense hvordan det går Caroline Mathilde, som forelsker sig i kongens tyske læge.
Foto: PR/Netflix
The Duchess
Georgiana Spencer (Keira Knightley) er ikke den typiske hertuginde. Hun spiller, taler politik og har en elsker, hvilket er alt det, en pæn hertuginde i datidens England aldrig kunne finde på at gøre eller have. Filmen portrætterer det autentiske drama om Georgiana Spencer, som foregår i slutningen af 1700-tallet.
Foto: PR/Netflix
The Queen
Det engelske folk har mistet en elsket prinsesse, og nu bliver dronningen nødt til at løsne op for etiketten og sørge med folket. Efter prinsesse Dianas død kræver offentligheden, at dronning Elizabeth II og Tony Blair arrangerer, at hun vil blive mindet på en måde, der er ud over det sædvanlige. Elsker du 'The Crown', vil du elske 'The Queen', der med Helen Mirren i hovedrollen er et majestætisk must-see.
Foto: All Over Press
Grace of Monarco
Nicole Kidman spiller den yndefulde stjerne, Grace Kelly, som i 1956 blev gift med fyrst Rainier d. 3. af Monarco. Og emmer alt så lutter lagkage for den tidligere skuespiller, der nu har giftet sig ind i et europæisk smørhul? Tværtimod. For ægteskabet knirker, og de politiske konflikter med Frankrig blusser op. Grace befinder sig pludseligt i et dilemma: Skal hun vende tilbage til filmlærredet i USA eller skal hun omfavne livet som fyrstinde i Monarco - på godt og ondt?
Foto: PR/Netflix
The Story of Diana
Hun var elsket af millioner, men tynget af en indre kaos. 'The Story of Diana' er fortællingen om det engelske kongehus, dets indre styrke og berømmelsens pris. Få et indblik i afdøde prinsesse Dianas bemærkelsesværdige liv og private kampe gennem interviews med sin bror og andre nære bekendte.
Alder:Livret: Da jeg var lille, ville jeg være: Tandlæge.
Mit bedste køb nogensinde: En syver-kontorstol fra Arne Jacobsen til når jeg arbejder hjemmefra.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord: Sjov, innovativ, drømmene.
Min absolut yndlingsby er: Rom. Byens stemning og farver inspirerer mig meget.
Det har jeg altid i tasken: Mintpastiller, høretelefoner og hårnåle.
Sidste gang jeg græd, var: Det var her forleden. Jeg har ret let til tårer, men det er ikke, fordi jeg er dramatisk. Jeg kan nok bare godt lide at komme ud med mine følelser engang imellem.
Mit næste køb er: Tasken Large Filippo i farven maple fra Yvonne Koné.
Jeg vil gerne blive bedre til: At finde ro hvor jeg er og i det arbejde, jeg fortager mig og ikke tænke på 120 andre ting.
All time favorite movie: Little Women fra 2019. En film af Greta Gerwig – elsker historien og de skuespillere, der medvirker I filmen.
Jeg er komplet afhængig af: En badetur i havet, der er som medicin – og en gåtur i skoven. Naturen er der, jeg samler tankerne og kan drømme.
Det gør mig vred, når: Jeg bruger meget tid og energi på noget, og det så ikke lykkes, men det gør mig nok mere ked af det. Det er faktisk sjældent, jeg bliver vred-vred.
Jeg er gladest: Når jeg er travl og produktiv. De gode kreative dage.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Get Down On It med Kool & The Gang.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest: Mine overalls.
Mit højeste ønske er: At bliver anerkendt for mit arbejde og talent.
Guilty pleasure: At have besøg af min kusine og søster på en hverdag, hvor vi leger, det er weekend med is og film.
Jeg er stolt af at: Jeg er utrolig initiativrig og elsker at samle og mixe mennesker på kryds og tværs.
Vi kan ikke komme uden om, at årstiden for kolde drinks og små apertifs er over os, og behovet for lidt variation kommer snigende.
Og vi kan med glæde fortælle dig, at du faktisk slet ikke behøver at finde dig selv bestående af 90% Aperol og 10% menneske, når sommeren er forbi, for vi har nemlig fundet en girly, lyserød drink frem til dig, som helt sikkert vil få dine tanker ledt hen på sommer og sol og massere af gode sommeraftener.
Cocktailen, Margarita Rhubarb, består selvfølgelig af den klassiske margarita, limesaft, tequila og cointreau – hertil tilføjes hjemmelavet rabarbersirup samt dine bedste veninder – og du er garanteret en ‘girls night in’ on point!
“Vores hjem vil nok passe i kategorien ’eklektisk stil’, hvilket betegner en indretningsstil, hvor man blander stilarter, items fra forskellige perioder og materialer på kryds og tværs. Jeg lader mig ikke styre af nogle regler, når jeg indretter, men af min mavefornemmelse. Hvis et item vækker gode minder, en glad følelse eller andet, der kilder i maven, så får det lov til at flytte ind. Vores hjem er derfor fyldt med arvestykker, genbrugsfund, souvenirs fra rejser og vores år i Afrika”.
Hvordan startede din interesse for boligindretning og interiør? Har du fx altid været så vild med farver?
“Jeg elskede farver i mine unge teenageår, og min garderobe var et spændende mix af neongrøn, turkis, pink og gul, hvilket jeg elskede lige så højt som mine mintgrønne vægge. Jeg elskede også dengang at indrette og har altid kunne bruge timer på at ’dimse’ på mit værelse. Da jeg ramte gymnasiet, tonede jeg dog farverne ned, da jeg fandt tryghed i at ’blende ind i flokken’ og klædte mig derfor mere som alle andre. Der føltes et sort, hvidt eller gråt køb bare som en mere ’sikker’ investering end en vild farve – og det gjaldt både i garderoben og i hjemmet. Det er der måske stadig noget om, men jeg har bare erfaret, at jeg bliver mere glade for de items, der skiller sig ud”.
“Som de fleste andre studerendes var min økonomi stram, da jeg flyttede hjemmefra, og der var ikke rigtig penge til at indrette den lejlighed, jeg delte med min bedste ven. Jeg synes dog, vi fik gjort den hyggelig, og da jeg altid har elsket loppemarkeder, var nips heller ikke en mangelvare”.
“Da vores leje udløb, startede mit nomadeliv, hvor jeg kun nåede at bo seks måneder i en ny lejlighed, før jeg tog seks måneder til London for at arbejde. Derefter havde jeg otte måneder i Danmark, før vi så flyttede til Angola i et år, og så Cape Town halvandet år før vi igen ramte dansk jord. Et par måneder efter vi kom hjem, begyndte jeg at ændre adfærd og kort tid efter, blev jeg diagnostieret med PTSD, hvilket førte til en næsten tre år lang sygemelding. Her fandt jeg tilbage til glæden ved farver, som blev meditative for mig, og når uroen i hovedet blev for stor og overvældende, så rykkede jeg rundt og ’dimsede’ for at kunne slå hjernen fra. Om jeg i samme grad havde dyrket mit hjem og farver, hvis jeg ikke var blevet syg, ved jeg ikke – tiden havde i hvert fald ikke været den samme til det, men jeg er glad og lykkelig for at havde fundet tilbage til glæden ved farverne, og at det nu er blevet et arbejde for mig”.
Hvad er dit bedste indretningstip?
“Jeg prøver at tænke i tre farver, når jeg indretter et rum: to dominerende med et tvist af en tredje. Det er dog kun en guideline, og det er sjældent, jeg helt overholder mine egne ’regler’. Vores hjem er vores base, og det er megavigtigt at føle sig godt tilpas der. Så følg din mavefornemmelse og lav dine egne regler. Dernæst synes jeg ikke, man skal være bange for maling – det værste, der kan ske, er, at væggen skal males over”.
Foto: @cathdelichtenberg
Hvilke interiørbrands er dine favoritter?
“Jeg har nogle stykker. Poppykalas’ tæpper for Layered Official er helt magiske. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg arbejder der (hos Poppykalas, red.), men fordi de i sig selv er et kunststykke, der transformerer rummet. Helle Mardahls glaskunst er som en slikbutik for voksne, hvor jeg ville elske et stykke af hvert. Ferm Living har lanceret nogle stærke kollektioner de sidste 2 år, og så er der Piet Hein Eek: Farverigt men alligevel roligt, naturligt og tungt på den helt rigtige måde. Allerøverst på min ønskeliste står en loftslampe fra Fos Design, men det er nok ikke et ønske, der bliver indfriet lige foreløbig… Hvis nogensinde”.
Det ser ud som om, du er ekspert i at finde gode loppefund. Har du nogle gode råd, som er brugbare, når man går på loppemarkeder?
“Jeg går mest på loppejagt, når vi er i sommerhus eller kører rundt i Danmark. Jeg er ikke mere organiseret, end at jeg bare søger efter loppemarkeder på den rute, vi kører, og så svinger vi ind forbi. Man håber jo altid at finde en hemmelig skat på hylderne, men det sker nu sjældent, og jeg finder mest skøre kander, skæve skåle eller andet sjovt uden den store værdi, som dog giver mig en masse glæde. Hvis der er et specifikt item, jeg leder efter – hvilket tit er en gammel lampe – så sætter jeg søgeagenter op på Dba og Lauritz. Derudover kan det også betale sig (hvis man har meget tålmodighed) at starte sin jagt med en googlesøgning også se, hvor man ender. Hvis man er heldig at bruge de rigtige søgeord, kan man også finde udenlandske vintagebutikker, der måske har, hvad man leder efter”.
Foto: @cathdelichtenberg
Hvordan får man et pift af sommer og sol ind i sin bolig uden at ændre en masse?
“Den nemmeste og billigste løsning er at bruge blomster, frugt og grønt. Jeg elsker et stort fad med friske frugter, en lille skål med abrikoser eller en smuk buket blomster. Og det fantastiske ved sommeren er alle de gratis glæder, man kan finde i vejkanten eller i sin have”.
Sæsonen for iskaffe er over os, (også selv om vejret til tider har glemt det) og den læskende drik findes efterhånden i mange forskellige variationer.
Det nyeste skud på stammen er en iskaffe hentet helt ovre fra Japan, der kombinerer kaffe og solbærsirup – en nærliggende kombination faktisk, da kaffebønner tit indeholder noter af solbær, og derfor giver et perfekt match i smagsprofilen.
Derudover bruger japanerne en teknik, der bidrager til nogle helt andre smagsnoter, og det er bl.a. et af svarene på, hvorfor kaffen lige nu vinder stor udbredelse rundt omkring i verden.
Niels Østergaard, kaffeekspert hos Nespresso, er kommet op med et nyt og forfriskende bud på en sommerlig iskaffe, som er nem og hurtig at lave:
Ingredienser
En kaffekapsel (f.eks. Nespressos Ice Forte, som er lavet specielt til iskaffe)
Masser af isterninger
En sirup med solbærsmag
Fremgangsmåde
Find et stort glas, som du fylder med masser af isterninger
Bryg kaffen direkte over isen, men stop brygningen, når kaffen er brygget halvvejs igennem, så altså efter ca. 115 ml. kaffe
Herefter hælder du solbærsirup i. 5-10 ml. er passende, men det afhænger af, hvor sød du vil have den.
Server og nyd i solen
Psst! Hvis du mangler et afslappende iskaffe hot-spot, når du er på farten, så se med i galleriet, hvor vi har samlet nogle af Københavns bedste:
Foto: @andersmaillard
Andersen & MaillardDu kender garanteret til Andersen & Maillards lækre og velduftende bagværk – men stedet, som både er en café og et risteri, serverer også en himmelsk iskaffe og en kaffesoftice (hvor lækkert lyder det lige?) Med kun 10 meter fra selve risteriet til kaffebaren er du garanteret en frisk kop kaffe udover det sædvanlige.Hvor: Nørrebrogade 62, 2200 København N.
Foto: @sonnycph
Sonny
Er du i gang med den helt store shoppetur, og mangler du dit iskaffe-fix? Så slå et smut forbi Sonny, som ligger i kernen af København. Her vil du hurtigt finde ud af, at kaffen er en deres hovedattraktioner. Kaffebønnerne er nemlig nøje udvalgt og smager nøjagtigt derefter, og du kan både få den, som du kender den eller i en matcha-udgave, hvor kaffen er skiftet ud med den supersunde, grønne te. Bliver du lidt længere, vil du også bemærke, at maden er velsmagende og stemningen trendy, afslappet - og det bliver med garanti ikke sidste gang, du sætter dine fødder der.
Hvor: Rådhusstræde 5, 1466 København.
Foto: @coffeecollectif
Coffee Collective
Hos Coffee Collective er de specialiseret i kaffe – og har du en forkærlighed for smagen af friskkværnet kaffe, så slå et smut forbi den prisvindende kaffebar, hvor der kun serveres kaffe lavet på friskristede kaffebønner. Prøv fx deres nedkølende softice, der er lavet på friskbryggede espressoshots og nyd den hos en af Coffee Collectives hyggelige kaffebarer. Hvis du er en kaffeentusiast udover det sædvanlige og ønsker at lære mere om de forskellige smage i kaffen, udbyder Coffee Collective også kurser, som du kan læse mere om HER.
Hvor: Kristen Bernikows Gade 2, 1105 København, Godhåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg, Jægersborggade 57, 2200 København N og Torvehallerne.
Foto: @bottegabarlie
Bottega Barlie
Bevæger du dig rundt i Frederiksstaden i hjertet af København, kommer du forbi det billedskønne og maleriske Nyboder, og herfra kan du let slå et smut forbi hotspottet Bottega Barlie. Her får du serveret iskaffe i topklasse på ægte, lokal, middelhavsfacon, som vi lover vil sende dig til den sydlandske kaffehimmel, hvor brogede gader i Bergamo eller strandpromenader på den franske riveria vil tegne sig for dit indre øje. Den sommerferie, vi alle kun kan drømme om denne sommer, er Bottega Barlie et gennemført plaster på.
Hvor: Fredericiagade 78, 1310 København.
Foto: @42raw
42RAW
Er du veganer, vegetar, mælke- eller glutenallergiker – eller bare sulten og tørstig, så er 42RAW lige stedet for dig – for hos 42RAW serverer de nemlig udelukkende veganske, glutenfri og plantebaserede retter, og det samme gælder for deres iskaffe, der er lavet på mandelmælk.
Hvor: Pilestræde 32, 1112 København, Waterfront Shopping, Tuborg Havnevej 4-8 2900 Hellerup og Frederiksberg Centret, Falkoner Allé 21, 2000 Frederiksberg.
Foto: @originalcoffee
Original Coffee
Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom kaffebaren, der snart ligger på alle gadehjørner - og som serverer kaffe med velsmag og høj kvalitet som omdrejningspunktet. Orginial Coffee er en lomme i storbyen, der med sine varme, hyggelige vibes stadig formår at skabe en lokal og afslappet stemning. Hvis du ikke lige befinder dig i nærheden af et af de andre nichésteder, kan du altid regne med Original Coffee, de serverer iskaffe i særklasse de fleste steder i København.
Hvor: Over hele byen. Se alle lokationer HER.