Optagelserne til sæson 11 af RHOBH er skudt i gang, og de glamourøse Hollywood-fruer var i den anledning samlet til frokost og bobler. Fruerne troppede som sædvanligt op i deres stiveste pus, men de to stilsikre damer Kyle Richards og Lisa Rinna var ved et tilfælde dukket op i identiske parisienne-looks – moderigtige hjerner tænker vel ens.
De to damer havde nemlig begge iført sig de samme polkaprikkede kjoler fra danske ROTATE Birger Christensen, der på rekordtid har opnået stor international anerkendelse
ROTATE Birger Christensen er et søsterbrand til det historiske modehus Birger Christensen, og er skabt i samarbejde med de to danske influencere Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdóttir – der i den grad forstår at fange pulsen på de største modetendenser.
Lisa Rinna delte det sjove øjeblik med de matchende outfits fra ROTATE på sin Instagram med beskrivelsen: ”Ups, vi gjorde det igen.”
Det eneste, der adskilte de to reality-stjerner var valget af accessories. De to outfit-tvillinger havde begge iført sig sandaler med hæl, dog i hver sin farve. Kyle Richards fuldendte looket ved at bære en stor hat, hvilket fik fans til at påpege ligheden mellem hende og Julia Roberts i filmklasikkeren ’Pretty Woman’.
Real Housewives of Beverly Hills-stjernerne er ikke de eneste, der har kastet deres kærlighed over det danske mærke ROTATE. For ikke så længe siden, kunne vi spotte den yngste søster fra Kardashian/Jenner-klanen, Kylie Jenner, i ROTATEs skinnende, azurblå Rotie-bukser.
Det er ikke helt nyt, at kendisser bliver spottet i dansk design – men vi må indrømme, at vi synes det er ret cool, at et lille land som Danmark har så stor indflydelse på moden i kendisland.
ELLE har samlet et galleri over alle de gange, hvor nogle af Hollywoods største kendisser kastede deres kærlighed over dansk design.
Den japanske high-street-gigant Uniqlo startede i 2009 kollektionen +J i samarbejde med den minimalistiske modedesigner Jil Sander.
Kollektionen sluttede i 2011, men nu vender Uniqlo x Jil Sander stærkt tilbage i et nyt samarbejde, med en ny kollektion fyldt med enkle, fine styles til din efterårsgarderobe.
+J-serien er inspireret af en følelse af afslappet lethed og består af enkle, ikoniske styles.
Sortimentet omfatter alt fra frakker i kashmirblandinger, skulpturelle nederdele, lange, strikkede kjoler og luksusskjorter i en klassisk farvepalette til både mænd og kvinder – til priser mellem 249 og 1999 kroner.
Formålet med kollektionen er at skabe noget holdbart, som får dig til at føle dig tilpas og stilet på samme tid.
“Jeg satte mig for at definere den globale, moderne uniform med følgende i tankerne: Tøj skal holde længe og være robust. Det skal tjene bæreren og give ham eller hende den energi og selvsikkerhed, der er så vigtig i vores globale virkelighed,” siger Jil Sander.
Kollektionen har fokus på en række moderne styles, hvor skulpturelle former og tydelige snit afbalanceres med kvalitet, lethed og komfort. Den vil være tilgængelig både online og i butikkerne fra d. 12. november.
Du kan se udvalgte styles fra kollektionen i galleriet herunder.
Sif Jakobs, kvinden bag Sif Jakobs Jewellery, er særligt kendt for sine elegante smykker, der er inspireret af udenlandsrejser – og særligt Italien, hvor hun har boet og har en særlig kærlighed for. Flere af hendes kollektioner er derfor også opkaldt efter italienske byer.
Sif Jakobs’ smykkeunivers udmærker sig ved luksuriøse designs af høj kvalitet, der ikke ligger i urimelige høje prisniveauer.
Det danske smykkebrand, Sif Jakobs Jewellery, blev etableret i 2009 og har de seneste år gjort sig særligt bemærket på den internationale scene.
Smykkebrandet har vundet flere prestigefyldte priser herunder; Børsens Gazelle-pris som det mest innovative og hurtigst voksende danske smykkebrand, og internationale priser som årets ’Brand to Watch’ og ’Fashion Jewellery Brand of the Year’.
Med mere end 10 år som etableret brand slår det prisvindende smykkebrand, Sif Jakobs Jewellery, nu dørene op for helt en ny flagship store på dansk jord. Beslutningen om en flagship store anses af virksomheden som en naturlig del af brandets ekspansionsstrategi. Beslutningen har været længe undervejs, og nu har Sif Jakobs endelig fundet de helt rigtige rammer for brandets allerførste flagship store; nemlig i hjertet af København.
Om den nye flagship store, udtaler Sif Jakobs i en pressemeddelelse: ”Jeg er spændt og forventningsfuld og kan slet ikke vente med at indrette og vise mine smykker i det univers, jeg altid har ville skabe med mit brand. Jeg glæder mig til at invitere vores kunder ind i vores egen butik, så vi kan møde dem i øjenhøjde og give dem den Sif Jakobs Jewellery oplevelse, som jeg håber, de vil synes om.”
Hvis du ønsker at besøge Sif Jakobs luksuriøse smykkeunivers, så skal du altså skrive det magiske 11-tal bag øret. For det er altså d. 11/11 kl. 11:00 at dørene for første gang bliver slået op til den helt nye smykkebutik i indre København.
Åbningsdato: Onsdag d. 11. november 2020 kl. 11:00
Adele har holdt en lang pause fra sin sangkarriere, siden hun i 2017 måtte aflyse det resterende af sin turné rundt om i verden for at gennemgå en nødvendig operation af sit stemmebånd.
Nu – 3 år senere – er hun endelig klar til at genoptage karrieren og producere nye megahits, som vi kan skråle med på.
Hendes nye album skulle have været udkommet i september, men er blevet udsat på ubestemt tid, fordi det – meget simpelt – ikke er færdigt endnu.
Mens vi venter i spænding på det nye album, har ELLE samlet 12 facts om den store sangstjerne, som kan gøre dig klogere på Adele og hendes musik.
Psst… Måske kan du endda regne ud, hvad det nye album kommer til at hedde – hvis altså Adele holder fast i hendes traditionelle måde at navngive sine albums på.
Læs mere i galleriet herunder.
Foto: MEGA
Hedder hun egentligt Adele? Måske har du undret dig over, hvad Adeles rigtigt navn er? Hun hedder rent faktisk Adele - hendes fulde navn er Adele Laurie Blue Adkins.
Foto: @adele
Adele og Beyonce har noget tilfælles Adele har noget helt specielt tilfælles med Beyonce. De har nemlig begge vundet hele seks Grammys på samme aften - som de eneste kvindelige sangere nogensinde.
Foto: @adele
Et 'nemt' hit Adele skrev sit første single-hit ’Hometown Glory’ fra 2007 på kun 10 minutter. Hun var 18 år gammel, da hun skrev sangen i protest mod sin mor, der forsøgte at overbevise hende om at søge ind på London Universitet for at studere.
Foto: @adele
Hvorfor hedder alle hendes album et tal? Adeles tre albummer hedder '19', '21' og '25' og står for, hvor gammel Adele var, da hun lavede albummet.
Foto: Saturday Night Live
Overdådighed er ikke lig med succes Adele boede før i et kæmpe mansion med ti værelser, men solgte det fordi de kun brugte ni ud af de ti værelser.
Foto: @adele
Dårlig rygevane med store konsekvenser I 2011 undergik Adele en halsoperation, som hendes læge mente, var på grund af hendes dårlige rygevane. I 2015 stoppede Adele med at ryge og har efterfølgende indrømmet, at hun tror, det ville have dræbt hende før eller siden, hvis ikke hun var stoppet.
Foto: MEGA
Adele finder inspiration i 50'erne Den amerikanske sangerinde Etta James, som hittede i 50’erne, er en af Adeles største idoler. Etta James’ sang 'Fool That I Am' er Adeles yndlings – og den har hun også selv sunget et cover af.
Foto: @adele
Gik på kendisskole Adele studerede på 'BRIT School for Perfoming Arts and Technology' sammen med andre kendisser som Amy Winehouse, Jessie J og Leona Lewis.
Foto: @adele
En bestseller Hendes album '21' er et af de bedst sælgende nogensinde. I år 2019 lå albummet på en 4. plads over bedst sælgende album i UK og 30. pladsen i USA.
Foto: @adele
Opdaget på MySpace Adele blev opdaget på det gamle sociale medie MySpace, da hun i 2006 begyndte at poste sine sange. Samme år skrev hun kontrakt med pladeselskabet 'XL recordings' og har været hos dem lige siden.
Foto: MEGA
En verdenskendt sangerinde med sceneskræk På trods af at Adele er verdenskendt sangerinde, lider hun af sceneskræk. Hun har udtalt, at hun tidligere havde slemme angstanfald inden sine shows og kastede nogle gange op bag scenen.
Foto: @adele
BFF med Drake Adele er besties med Drake. Deres venskab startede i 2018, hvor Adele tweetede om Drakes koncert, som hun havde været inde for at se og efterfølgende kaldt ”et af de bedste shows nogensinde.” Siden har Adele blandt andet været inviteret til Drakes fødselsdag, og de har sammen lejet en hel bowlinghal bare for at hænge ud.
I ELLEs novembernummer, der er på gaden nu, kan du læse et stort portrætinterview med parret Martin Lyne og Jannick Lindberg. Det er ikke sikkert, deres navne i sig selv ringer en klokke, men hvis vi siger Le Management og Woods Copenhagen (henholdsvis modelbureau og hudplejebrand), så vil du nok nikke genkendende.
Iværksætterparret får ting til at ske. Og nu er de igen klar til at føje endnu et brand til deres portefølje.
Navnet er Ragbag, og selv beskriver de brandet som: ”danskdesignede smykker i et eklektisk og rebelsk univers af individualitet, eksklusive destinationer og frihed til at være den, man vil. ”
Designet er enkelt, skandinavisk, uden så mange dikkedarer, men med æstetik og rene linjer i højsædet. Om brandets budskab siger Martin Lyne og Jannick Lindberg: ”gør hvad du vil, og vær, hvem du har lyst til.”
Foto: PR
“Hvis vores tilgang til produkternes kvalitet og holdbarhed er præget af dansk snusfornuft og ‘less is more,’ er universet omkring Ragbag alt andet. Navnet Ragbag henviser til en broget sammensætning — af mennesker, situationer, steder og stilarter. Og universet er en opfordring til at glemme normerne og sætte delene sammen på ny. Det er for os essensen af kreativitet og Ragbag er en fantastisk legeplads, hvor man ikke behøver lade sig begrænse,” siger Martin Lyne.
Smykkerne er designet i Danmark og håndlavede i sterlingsølv og med 18 karat guldbelægning, og hvis du er vild med hele ’less is more’-devisen og tidløst design, vil du med garanti forelske dig i mindst en håndfuld styles fra lanceringskollektion.
Og så gør det jo heller ikke ligefrem situationen værre, at de præsenteres på nogle af landets smukkeste kvinder, som parrets modelbureau Le Management har i stald.
Se et udvalg af både kampagnebilleder og smykker i galleriet herunder eller kig endnu nærmere på www.ragbagstudio.com. Godt, der ikke er længe til jul …
Siden supermodellen, Gigi Hadid, og den tidligere One Direction-stjerne, Zayn Malik, i slutningen af september kunne annoncere, at dagen, hvor de kunne byde deres lille datter til verden, var kommet, har vi hverken set eller hørt meget til det nyeste familiemedlem.
Hadid/Malik-babyens navn er som bekendt heller ikke blevet delt med offentligheden endnu. Men mon ikke, at datteren har fået et helt specielt navn?
Siden offentligheden fik kendskab til Hadids graviditet, har kendis-forældreparret gjort meget ud af at holde datteren skjult fra de sociale medier, og de har derfor endnu ikke vist hendes ansigt frem til offentligheden.
Men nu deler den 25-årige nybagte mor altså alligevel et kært øjeblik mellem hende og datteren. I et instagrampost, hvor Gigi holder datteren over skulderen, tager hun os et skridt tættere på datteren og viser samtidig med det en god portion mor-ironi. Til billedet skriver hun: ”Hun gylper solskin.”
Foto: @gigihadid
På trods af sin nye rolle som mor, lader det altså til, at Gigi har overskud til en vis portion humor.
Hadid og Malik er ikke meget for at dele ud af deres nye tilværelse som nybagte forældre, og det er derfor kun tredje gang, vi får et lille glimt af Hadid/Malik-babyen.
D. 31. oktober fejrede parret deres første Halloween som familie og delte i denne anledning deres allerførste familieportræt. Her blev festlighederne fejret med kreative halloweenkostumer, hvor den nyfødte datter var klædt ud som den sødeste baby-Hulk.
Der er slet ingen tvivl om, at Hadid/Malik-forældreparret er i lykkelige omstændigheder. Parret, der gennem tiden har været i et on/off-forhold, virker superglade i deres lille boble.
En kilde tæt på Hadid og Malik har udtalt, at de befinder sig et godt sted i deres forhold lige nu, da de løfter opgaven som forældre sammen, og at de faktisk aldrig har været lykkeligere. Kilden fortæller også, at Gigi Hadid er lidt af et naturtalent, når det kommer til moderskab, og at hendes venlighed og medfølelse kommer særligt til udtryk i hendes nye rolle som mor.
Vi håber på at kunne se lidt mere til Gigis humoristiske mor-univers, hvor babyer tilsyneladende kun gylper solskin …
Serien Friends er bl.a. kendt for sin klassiske 90’er-mode, som seriens karakterer viste på egne, personlige måder – fra Chandlers veste til Monica Gellers net-shopper og kridhvide sneakers. Og så var der selvfølgelig Rachel, der absolut var seriens modekyndige, hvis stil mange piger og kvinder efterlignede, og stadig efterligner den dag i dag.
Og imens Rachel Green fortsætter med at have indflydelse på mange piger og kvinder verden over, så er en anden Friends-karakter i mellemtiden også opstået som showets nyeste fashionista.
For som vi måske alle sammen husker, så var Phoebe Buffay ikke bange for at blande farver, mønstre og cool asseccories og det rimer unægteligt på mange af de modekyndiges 2021-garderober.
Så her, 20 år senere, kan vi for første gang nogensinde skrive trendsætter om den excentriske og skøre karakter, Phoebe Buffay, og særligt nedestående outfit er jo som taget ud af Instagram anno 2021.
Foto: Friends
For du har med garanti bemærket de oversized kraver, der titter frem fra trøjer, strik, blazere og veste på både influencere og fashionistaer rundt omkring. En trend, der har manifisteret sig i modebilledet er en trend, Phoebe Buffay allerede rockede tilbage i 90’erne, som den ægte ’cool-cat’ hun unægteligt var og er.
Foruden krave-trenden kan du også se 10 andre stilfulde outfits, som Phoebe rockede i serien Friends, ved at swipe igennem galleriet.
Foto: Friends
Som bekendt kan en graviditet medføre mange forskellige følelser og specielt hen imod slutningen, hvor alting bliver lidt tungt og stort. Phoebe dog, virker ret upåvirket (lige på trods af hendes intense humørsvingninger) af, at hun render rundt med hendes brors trillinger i maven, og er selvfølgelig super stylish i sin solskinsgule top og cowboy-kjole, der med sine fine perledetaljer for neden, er helt on point!
Foto: Friends
På trods af at denne episode, blev vist for over 20 år siden, så kunne Phoebes sorte leggings og grafiske T-shirt-look sagtens forvirre os til at tro, af episoden var fra 2020. Mælkepigefletningerne er selvfølgelig prikken over i’et, der sørgede for at holde hendes hår væk fra ansigtet til den vigtige fodboldkamp.
Foto: Friends
Mens hun sandsynligvis valgte at bære en lang, løs sweater for at forhindre forværring af hendes intense anfald af skoldkopper, så så Phoebes rummelige gule sweater sød og behagelig ud.
Foto: Friends
På trods af at Rachel og Monica tilsyneladende opfører sig træls (efter ørefigen at dømme), så ser Phoebe cool ud i sin lange boho-kjole med knapper foran, der er parret med en hvid langærmet top indenunder.
Foto: Friends
Vi elsker prikker. Og det gjorde Phoebe også. Her i prikket kjole til Carol og Susans bryllup!
Foto: Friends
Mens Phoebe taler noget fornuft ind i Monica, viste hun os også hvordan du skaber det bedste monokromatiske look. Den opsatte denim-skjorte over en florlet, blå blomsterkjole var genial.
Foto: Friends
Her i perfekt sød og rød kjole, mens hun panikkede over den tommelfinger hun fandt i sin sodavand…
Foto: Friends
Denne lyserøde/hvide tweed-kjole parret perfekt med hendes iøjnefaldende lyserøde øreringe og flip-out frisure, var også helt on point!
Foto: Friends
Denne mørke fløjls kjole så sød og behagelig ud. Og på trods af Monicas 'upcoming' raseri over, at få en forkert seng leveret, så Phoebe stadig afslappet og stylish ud.
Foto: Friends
Som vegetar gik Phoebe selvfølgelig udenom ægte pels og valgte i stedet for en ’statement’-frakke som denne pulserende, orange faux pels, der er orange på den helt perfekte måde!
Hvis der er nogen, som ikke gider spilde deres tid på graviditetsrygter, så er det Justin Biebers modelkone, Hailey Bieber.
Det er nemlig ikke første gang, at der på internettet har floreret rygter om en kommende Bieber-baby, hvor Hailey hurtigt har tyet til tasterne på Instagram for at fortælle sandheden.
Nu har Mrs. Bieber endnu en gang taget sagen i egen hånd – og denne gang kom hun endda medierne i forkøbet.
Ifølge Hailey planlagde det amerikanske magasin US Weekly nemlig at udgive en historie, hvor de påstod, at en af deres ‘tætte kilder’ havde afsløret, at Hailey ventede sit første barn sammen med ægtemanden Justin Bieber.
Men den historie fik topmodellen hurtigt manet til jorden, da hun på sin instastory skrev: “Siden jeg ved, at I skulle lige til at afsløre jeres lille historie US Weekly… Jeg er ikke gravid.”
Foto: @haileybieber
Efterfølgende gav Mrs. Bieber medierne en høflig reminder om, at fokusere på det, der virkelig betyder noget – nemlig det amerikanske valg – i stedet for at bruge energi og ressourcer på falske historier.
Det er ikke mere end et år siden, Hailey Bieber sidst måtte lægge øre til graviditetsrygter, efter et paparazzi-billede, hvor hun holdt sin hånd på maven, gik viralt.
Her svarede Hailey også på rygterne i en instastory, hvor hun kækt skrev: “Internettet er sjovt! Nej, jeg er ikke gravid, jeg kan bare virkelig godt lide mad.”
Både Justin og Hailey har været meget åbne omkring, at de ønsker børn sammen – men de har til gengæld heller ikke lagt skjul på, at de ikke er helt klar endnu.
Så mon ikke der nok skal komme en lille Bieber-baby i fremtiden – Justin og Hailey er trods alt kun 26 og 23 år gamle, så de har bestemt ikke travlt.
Det kan godt være, at der stadig er lidt tid til den søde juletid og december måned.
Men det betyder langt fra, at der ikke er håb for alle dem, der tør tage forskud på julen.
En ny radiokanal er nemlig gået i luften, og den lover at give alle julefans dét, de drømmer om, nemlig julemusik – og intet andet!
Den juleglade radiokanal har fået navnet Heart Xmas og spiller – som du næsten kan regne ud – intet andet end julemusik. Og selv om der er nogle, der med garanti vil kalde det en forbrydelse at lytte til julemusik FØR den 1. december, er der med garanti også dem, der lige nu er ekstraglade for nyheden.
Psst! Hvis lyden af bjældeklang og julekalendersange ikke er det eneste, som kan få dig i julestemning, så scroll løs i nedenstående galleri, hvor ELLE har samlet de 10 bedste julefilm, som helt sikkert vil give dig en forsmag på julehyggen.
De første Harry Potter-film tog verden med storm – og med god grund. Men selvom vi er mange, der har genbesøgt det fortryllende univers år efter år, og efterhånden godt kan få titlen som Harry Potter-eksperter, så er der alligevel små finurlige detaljer, som vi slet ikke var klar over. Vidste du f.eks. at gennem alle Harry Potter-filmene formåede Daniel Radcliffe at smadre hele 80 tryllestave og 160 par briller?
ELLE har samlet en liste over 15 Harry Potter-facts, der med garanti vil overraske dig.
1. J.K. Rowling og Harry Potter deler fødselsdag J.K. Rowling og Harry Potter deler mere, end vi lige er klar over. Vidste du, at Harry Potter og J.K Rowling begge har fødselsdag d. 31. juli? Og det er faktisk ikke det eneste Rowling deler med sine karakterer. Faktisk har Rowling udtalt, at Hermione Granger minder meget om hendes selv som barn. For at det ikke skal være løgn, så er Rowlings yndlingsdyr en odder, og odderen er såmænd også Hermiones patronus – vi tvivler på, at det er helt tilfældigt.
2. Richard Harris afviste rollen som Dumbledore hele tre gange, før han sagde ja Dumbledore er nok en af de mest ikoniske roller i Harry Potter-universet, og selvom de fleste af os nok bedst husker Michael Gambon i rollen, så afslog den ”oprindelige” Dumbledore faktisk rollen ad flere omgange. Richard Harris, der var den første til at spille rollen som Albus Dumbledore, medvirkede i de to første Harry Potter-film, men han havde faktisk afvist rollen hele tre gange. Til sidste blev han dog overbevist af sit barnebarn, Ella, der truede med aldrig at tale til ham igen, hvis ikke han tog rollen. Det fik ham til endelig at sige ja til rollen.
3. Robin Williams ønskede rollen som Hagrid Robin Williams havde et brændende ønske om at spille den venlige, klodsede Hagrid i Harry Potter-filmene. Han fik dog afslag, fordi holdet bag ikke ønskede amerikanske skuespillere i filmene. Rollen gik i stedet til den skotske skuespiller Robbie Coltrane.
4. Hugh Grant fik tilbudt rollen som professor Glitterik Smørhår Faktisk fik Hugh Grant tilbudt rollen som den forfængelige professor Glitterik Smørhår, men måtte takke nej grundet planlægningskonflikter – vi er dog sikre på, at han havde spillet rollen til perfektion.
5. Flere instruktører var om buddet, før den endelig instruktør blev fundet Både den berømte Steven Spielberg, Rob Reiner og Ivan Reitman var tæt på at blive instruktørere af Harry Potter-filmene, men den endelige instruktør blev i stedet Chris Columbus, der havde stor erfaring i at arbejde med børneskuespillere fra tidligere film.
6. Chris Columbus ønskede Liam Aiken i rollen som Harry Potter. Chris Columbus havde faktisk tilbudt Liam Aiken hovedrollen som Harry Potter, da han havde arbejdet med barneskuespilleren i filmen ’Stepmom’. Columbus måtte dog trække tilbuddet i land, da det var et krav, at skuespillerne ikke måtte være amerikanske. Columbus fik derefter hurtigt øjnene op for Daniel Radcliffe – og vi kunne faktisk ikke forestille os andre i rollen som Harry Potter.
7. Daniel Radcliffe skulle rigtig have haft grønne kontaktlinser på i rollen som Harry Potter I de berømte Harry Potter-bøger er Harry kendetegnet ved at have grønne øjne, som han har arvet fra sin mor Lilly. Grønne øjne hører dog til sjældenhederne, og skuespilleren Daniel Radcliffe blev castet til rollen, selvom han fra naturens side havde blå øjne. Det var derfor meningen, at skuespilleren skulle bære grønne kontaktlinser under optagelser til Harry Potter. Men idéen om Harry med grønne øjne i filmene kunne ikke realiseres, da kontaktlinserne gav ham en allergisk reaktion.
8. Emma Watson skulle i virkeligheden have haft falske tænder i rollen som Hermione. Daniel Radcliffe var ikke den eneste, der skulle ændre sit udsende for at passe med karakterens kendetegn fra bøgerne. I bøgerne er Hermione kendetegnet ved at have skæve tænder. Det var derfor meningen, at Emma Watson skulle have haft gebis i, hver gang hun skulle indtage rollen som Hermione Granger. Watson nåede dog kun at indspille en enkel scene med de falske tænder, da hun ikke kunne tale ordentligt med dem i. Så hvis man kigger nøje efter i den første scene, kan man rent faktisk ane det flaske sæt tænder.
9. Rupert Grint fik rollen som Ron Weasley ved at klæde sig ud som en kvindelig dramalærer og lave sin egen rap Rupert Grint landede rollen som Ron Weasley på meget original vis. Han havde set, at andre børn havde sendt optagelser af dem selv ind til filmselskabet. Han ønskede inderligt at være med i filmene, så han besluttede sig for at gøre det samme. Optagelsen vakte tydeligvis opsigt hos filmselskabet, Rupert Grint havde nemlig klædt sig ud som sin dramalærer og lavet en rapsang omkring, hvor meget han ønskede at være med i filmen – Hvem vil ikke gerne have fingrene i den optagelse?
10. Hogwarts-eleverne udførte deres egne, rigtige lektier under flere scener i Harry Potter-filmen: ‘Harry Potter og De Vises Sten’ I filmen ‘Harry Potter og De Vises Sten’ er der flere scener, hvor Hogwarts-elever sidder koncentreret over deres skolearbejde. I virkeligheden havde børneskuespillerne fået besked på at tage deres egne lektier med på filmsettet, som de så skulle lave under optagelserne. Det fik scenerne til at virke meget mere troværdige.
11. Shirley Henderson var 37 år, da hun spillede Hulkende Hulda i Harry Potter-filmene Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi troet, at skuespilleren bag det hulkende spøgelse var hele 37 år, da hun medvirkede i Harry Potter-filmene, men den er altså god nok.
12. Produktionen måtte hænge døde mus fra tante Petunias forklæde, så uglerne så på hende i stedet for på kameraet
I Harry Potter-filmene er det ingen overraskelse, at særligt ugler spiller en stor rolle. Men det er ikke lige let, at få virkelige ugler til at opføre sig, som man ønsker. I den første Harry Potter-film måtte produktionen hænge døde mus fra tante Petunias forklæde for at aflede uglernes opmærksomhed fra kameraerne. I scenen, der senere hen blev slettet, er det meningen, at uglerne skal kigge direkte på Fiona Shaw, der spiller tante Petunia, men de blev i stedet ved med at kigge på kameraet. De døde mus fik dog afledt deres opmærksomhed det rigtige sted hen.
13. Lord Voldemorts rigtige navn er forskelligt alt efter hvilket sprog, man ser filmen på På dansk kender vi Voldemort som Du-Ved-Hvem eller som Romeo G. Detlev Jr., der er et anagram for ”JEG ER VOLDEMORT”. På engelsk hedder Voldemort derimod Tom Marvolo Riddle, der er et anagram for ”I AM LORD VOLDEMORT”.
14. Flere af karaktererne i Harry Potter-universet har fået navne efter virkelige mennesker Det lader til, at flere af karaktererne har fået navne fra virkelige mennesker. Rowling har fortalt, at Harry Potter-universet er inspireret af gader og historiske vartegn i Edinburgh. Det er helt tydeligt, at Rowling har besøgt den berømte kirkegård ’Greyfriars’, da man på kirkegården kan finde gravsten med navne som Thomas Riddell og William McGonagall – og hvad ville Harry Potter-serien være uden Tom Riddle og Professor Minerva McGonagall, hvis navne er inspireret af gravstenene?
Psst… gravstenene er faktisk blevet lidt af en turistattraktion i Edinburgh efter Rowlings store succes.
15. J. K. Rowling har udtalt, at hun fortryder, at Hermione og Ron ender sammen Selvom de fleste fans er godt tilfredse med den måde, som romantikken udfolder sig på i Harry Potter-universet, er der dog flere, der mener, at det ville give bedre mening, hvis Harry og Hermione endte sammen. Det tyder også på, at Rowling selv synes, at Hermione passer bedre sammen med Harry. Rowling har udtalt, at hun satte Hermione sammen med Ron, fordi det var sådan, hun havde tænkt det helt fra starten af, men at Hermione og Harry på flere punkter passer bedre sammen.
Ja, du læste rigtigt. Nu kan du slippe for at pakke alle dine ”Turen går til ”-bøger og i stedet lade Louis Vuitton guide dig rundt på dine fremtidige rejser.
Tilbage i 2015 lancerede det franske modebrand, Louis Vuitton, appen City Guide, som havde formålet om at kunne give inspiration til oplevelser og must-see-steder på storbyferier.
Appen byder på en række anbefalinger til 32 af verdens mest tjekkede byer og hjælper brugerne med at finde enhver storbys skjulte perler – som blandt andet lækre restauranter, must-see arkitektur, sprudlende byliv og naturligvis de bedste modeanbefalinger.
Foto: PR
Appen, som indtil videre rummer 32 destinationer, er altså helt genial, hvis man er idéløs over, hvilke steder man skal besøge på sin næste ferie.
For selvom det umiddelbart ikke ser ud til, at vi kan rejse lige foreløbigt, er det ikke forbudt at dagdrømme og undersøge mulighederne for de destinationer, som vi planlægger at besøge, når det igen bliver muligt (og sikkert) at rejse.
Apropos rejseforbud, så har appen desuden en interaktiv funktion, hvor du kan lære nogle af de forskellige storbyer lidt bedre at kende.
Gennem en række videoer, fotos og tekster, kan du nemlig blive klogere på alt fra Berlins interessante arkitektur til Paris’ historie om parfumer – og på den måde kan det næsten føles som om, at du selv er med på turen.
Og for at det ikke skulle være nok, har appen for nyligt fået en makeover, i anledning af City Guides 5-års jubilæum, hvilket betyder et endnu mere stilfuldt design – og endnu flere fede funktioner.
Foto: PR
For første gang nogensinde er Louis Vuittons City Guide nemlig blevet tilgængelig i Apple Maps, hvilket gør, at alle Apple-brugere nu kan udforske nogle af verdens allerbedste placeringer (og anbefalinger) direkte fra kortet.
Så hvis du drømmer om at finde den perfekte fortovscafé til din næste rejse til Paris eller bare gerne vil vide lidt om verdens storbyer, så kan det anbefales at hente Louis Vuittons City Guide eller tage et kig på Apple Maps, hvor du kan læse mere og finde en rejseplan.
City Guide er tilgængelig på Apple Maps, og appen kan hentes i App Store HER.