December måned er lige om hjørnet – og med til hjerternes fest følger en masse forkælelse. Både af dig selv og dem, du har kær.
Det er tid til at skrive ønskeseddel og planlægge julens mange gavekøb, og det kan være lidt af en jungle at finde den perfekte gave til både din familie, dine veninder – og ikke mindst; dig selv.
Heldigvis behøver det ikke at springe julegavebudgettet at finde den helt rigtige gave. Der er masser af fine ting til under 500 kroner, som du kan give til hende, der i forvejen har alt.
Giv din veninde et fint sæt lingeri i blonder, en yogamåtte, som hun kan bruge til meditation eller et par chunky loafers til julens festlige (men intime) begivenheder.
Eller forkæl din søster med et blødt sæt sengetøj, en fin øjenskyggepalette eller en asymmetrisk og stilfuld bluse fra & Other Stories.
I galleriet herunder har ELLE samlet 20 fine julegaveidéer, der ikke springer budgettet, som du både kan give til dem, du har kær – eller måske endda tilføje til din egen ønskeseddel.
I denne måneds magasin hylder vi årets kvinder, mens rapperen Tessa pryder forsiden med et benhårdt glitterlook, der mest af alt udstråler masser af power.
December er normalt årets mest festlige måned med julefrokoster og lange aftener fyldt med glimmer og glamour. I år byder december på nogle lidt kortere aftener og meget intime julefrokoster, men det betyder ikke, at vi skal glemme det festlige og fine tøj.
Med inspiration fra december-nummerets forsidelook og månedens modeserie har ELLEs modeteam samlet nogle styles, der med skarpe snit og rå accessories skaber et powerfuldt festlook til alle månedens begivenheder.
Ifør dig et fint sæt med skarpe snit, der fremhæver dine former. Eller et markant suit, der giver et råt men stilet look.
Tilføj chunky sølv smykker for at give looket lidt kant – og gerne nogle, der skinner om kap med stjernehimlen.
Se med i galleriet herunder, hvor modeteamet har samlet 11 rå styles, som du kan lade dig inspirere af, når du skal skabe dit eget powerfulde festlook.
Foto: PR
Stiletter, Balenciaga hos MyTheresa.com, 5.173 kr. Køb HER
Torsdag den 26. november er ELLEs decembernummer på gaden.
På forsiden stråler en af 2020’s mest markante personligheder: benhårde og skrøbelige Tessa. På halvandet år har hun rappet sig fra Hundige til toppen af dansk rap – og i månedens ELLE får du hende over hele 10 tider.
Udover Tessa hylder vi også 17 andre kvinder, som på hver sin måde har sat et aftryk på året, der snart er gået. Vi sætter naturligvis spot på Sofie Linde, men også Natasha Al-Hariri, Mette Østergaard, Mona Tougaard og altså 12 andre.
Og apropos hyldest, så løfter vi endelig sløret for årets ELLE Style Awards-vindere – fra det vildeste modeshow, som vi stadig taler om, til skobrandet, der decideret skaber ’boots made for walking’ med minimalt brug af vand – og de 9 andre priser. Vi råber i kor: TILLYKKE!
I decembernummeret har moderedaktionen selvfølgelig også samlet de bedste, fineste og lækreste drømmegaver, som vi både vil elske at give og modtage i juledagene, vi guider dig også til din vinteruniform (tænk militærreferencer med et feminint touch), og så sætter vi spot på årets vildeste trend: sweatsuitet – som vi i øvrigt elsker så meget, at vi har designet vores helt egen version i samarbejde med sportswearbrandet 7 Days Active – læs mere om det i magasinet.
På beautysiderne guider skønhedsredaktøren dig til de bedste produkter, som du bliver glad for længe efter, gavepapiret er taget af, og så kigger vi vanen tro ind i et misundelsesværdigt (og Chanel-spækket) skoskab.
Alt det, og meget mere, får du i ELLEs decembernummer – og du får herremagasinet @dossierdanmark med i købet.
ELLEs decembernummer er på gaden torsdag den 26. november.
Der er ingen tvivl om, at den danske prins Nikolai efterhånden er en verdenskendt mand trods sin unge alder.
For udover at have den royale titel som prins har han også markeret sig gevaldigt på den internationale modescene, da han siden 2018 har været at finde på catwalken for store mærker, som bl.a. Burberry og Dior.
Netop prins Nikolais indtræden på den internationale modescene og hans succes som model er særligt noget, som flere udenlandske medier har fået øjnene op for. Prinsen har nemlig haft flere modeljobs, hvorunder den britiske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue indgår.
Men det er dog ikke de eneste store magasiner, der kan pryde prinsens CV.
Nu har Prins Nikolai har nemlig fået tilbudt endnu et modeljob, og denne gang er det som forsidemodel på den tjekkoslovakiske udgave af Vogue.
Nyheden blev afsløret i et opslag på Instagram af prins Nikolais modelbureau, Scoop Models, da de delte et billede af den nye Vogue-forside, som udover prinsen også har teksten “Follow your heart”.
På decemberforsiden af den tjekkoslovakiske udgave af Vogue ses prins Nikolai iført et cool, cowboylignende outfit, som består af et par læderbukser, en frakke og et tørklæde, og som prikken over i’et topper han looket ved at holde en kraftig lædersadel i sin hånd.
Forsidebilledet er blevet taget af den anerkendte fotograf Marco van Rijt, som i øvrigt har taget billeder af prinsen før, og som også har taget en lang række billeder til det danske ELLE.
Psst! Marco van Rijt var blandt andet fotografen bag ELLEs septemberforside med topmodellen Nadja Bender.
“Jeg knugede mit første barn, mens jeg mistede mit andet,” skriver hertuginden af Sussex i en klumme i New York Times.
En julidag følte den 39-årige hertuginde pludselig en voldsom krampe, da hun var i gang med at skifte hende og prins Harrys førstefødte barn, Archie. Hun faldt om på gulvet med Archie i sine arme, mens hun nynnede en vuggevise for at berolige dem begge. Men hun fornemmede med det samme, at noget ikke var, som det skulle være. Og imens hun omfavnede sin søn, mistede hun og prins Harry et barn.
Oplevelsen har betydet, at Meghan nu opfordrer andre folk om at blive bedre til at spørge ind til hinanden og svare ærligt – også selvom det gælder tabubelagte og tunge emner. For kun ved at dele hinandens sorger kan vi bryde tabuet.
“At miste et barn er at bære rundt på en ufattelig sorg. Den opleves af mange, men kun få fortæller om den,” skriver hun i klummen.
“Vi har lært, at når folk spørger dig, om hvordan du har det, og virkelig lytter til svaret med et åbent sind og hjerte, så bliver sorgen lettere – for os alle.”
Snart træder vi ind i vinterens hyggeligste måned, nemlig december. Det er derfor vigtigt, at vi sørger for at pakke os godt ind, så vi kan nyde sæsonens rå, men smukke natur.
Pak dig ind i lun strik, men på den chikke måde. Statement-strikken med frynser fra Arket har et cool look samtidig med, at den holder dig varm hele vinteren. Ifør dig strikken med et par sorte bukser, en chunky halskæde, høje, flade ’ridestøvler’ og smid en rå taske over armen for at opnå et cool vinter-look.
Ønsker du et mere casual og sporty udtryk, så match den lækre pullover fra Wood Wood med de sorte bukser fra Sandro, fede sneakers fra New Balance og de skarpe solbriller fra Anine Bing. Og som prikken over i’et kan du smide blazeren fra & Other Stories over skuldrene.
Se med i galleriet hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til, hvilke styles du skal gå vinteren i møde i.
Forandring fryder. Også når det gælder dine arbejdsomgivelser.
Der er ingen tvivl om, at det kan have visse fordele at arbejde hjemmefra, idet man kan iføre sig hyggetøj dagen lang. Men sommetider kan man alligevel godt drømme om, at skifte sutskoene ud med et par flotte støvler og rykke hjemmekontoret ud i byen.
Uanset om du er studerende, freelancer eller har en fast kontorplads, så kan det være inspirerende at flytte arbejdet ud på en café en gang imellem. Byen kan nemlig også blive din arbejdsplads og byde på alt fra tanker, der kan gavne dit arbejde til nye bekendtskaber og ikke mindst dejlige kaffeoplevelser.
Mangler du inspiration til, hvor du skal flytte dit hjemmekontor hen? Så scroll løs i nedenstående galleri, hvor ELLE har samlet 6 gode caféer i København, som både er arbejdsvenlige og tilbyder god kaffe.
Foto: Instagram @the_audo
The Audo
Mellem de snævre stræder, nybyggeri og havudsigt, gemmer der sig en skjult perle i Århusgadekvarteret. The Audo er et koncept, som både fungerer som hotel, café og arbejdsplads, og er derfor et perfekt sted til fordybelse.
Hvor: Århusgade 130, 2150 Nordhavn. Åbningstider: Mandag - fredag fra 07:20-18.00, lørdag fra 08.30-18.00, søndag fra 08.30-17.00.
Foto: Instagram @coffeecollectif
Coffee CollectiveKaffe- og cafékæden, Coffee Collective, er at finde flere steder i København, og her er der både arbejdsvenlige omgivelser og rig mulighed for at få stillet kaffetørsten.
Du kan finde adresser og åbningstider for de forskellige caféer HER.
Foto: Instagram @andersenmaillard
Andersen & Maillard Hvis du gerne vil finde et godt spot, hvor du både kan arbejde koncentreret og spise noget lækkert mad, skal du overveje at svinge forbi Andersen og Maillard. Her bydes der nemlig på god kaffe og bagværk i lange baner. Prøv fx deres berømte crossainter - det vil du ikke fortryde! Hvor: Nørrebrogade 62, 2200 København N og Göteborg Plads 19, 2150 Nordhavn. Åbningstider: Mandag - fredag fra 07.00-18.00, lørdag - søndag fra 08.00-18.00.
Foto: Instagram @cocohotel.dk
Coco Hotel / Café CocoI de hyggelige omgivelser langs Vesterbrogade kan du finde Coco Hotel, som huser caféen Cafe Coco. Her er der rar atmosfære, god kaffe og plads til fordybelse. Hvor: Vesterbrogade 41, 1620 København V. Åbningstider: Hver dag fra 07.00-22.00.
Foto: Instagram @scandichotels
Scandic-hotellerne Udover overnatninger og god mad tilbyder hotelkæden Scandic, at man kan flytte sit hjemmekontor ud på nogle af hotellernes fineste adresser med deres koncept 'coworking'. Konceptet indebærer, at man for en månedlig eller ugentlig pris kan få adgang til hotellernes arbejdsområder og en række fordele. En af de mange fordele er fx ubegrænset adgang til kaffe og te, så man kan forblive koncentreret hele dagen.
Du kan finde adresser og åbningstider på Scandics hjemmeside HER.
Foto: Instagram @lillepetracafe
Lille Petra CaféHvis du arbejder bedst i inspirerende omgivelser, er det et besøg værd at rykke hjemmekontoret til indre by, hvor caféen Lille Petra ligger. Caféen er nemlig indrettet med tidløst design fra danske designmærker som fx &Tradition. Hvor: Kronprinsessegade 4, 1306 København K. Åbningstider: Mandag - fredag fra 08.00 - 17.00, lørdag fra 10.00 - 17.00.
Den verdenskendte Kardashian/Jenner-familie, der bl.a. består af Kris Jenner, Kourtney Kardashian, Kim Kardashian West, Khloé Kardashian, Kendall Jenner og Kylie Jenner er kendt for – fra tid til anden – at rykke lidt rundt på deres ansigt og øvrige kropsdele, så de får, hvad de synes, er et mere perfekt udseende.
Eller … det vil sige, de er ikke meget for at indrømme, at det er det, der foregår, men der skal vist ikke meget mere end et nogenlunde almindelig syn til at konstatere, at deres forvandlinger ikke bare skyldes vand i åen.
Og nu lader det altså igen til, at en af søstrene har taget penge fra ’ommøblering af udseende’-kontoen.
I en ny video, hvor Khloé Kardashian takker sine fans efter at have vundet prisen som Reality Star of 2020 ved E! People’s Choice Awards, ser hun så anderledes ud, at fans kalder hende decideret ugenkendelig.
Mens næsen er betydeligt slankere, end den plejer at være, er det især Khloés spidse hage, der får fans til at undre sig. Se en række fanreaktioner herunder:
I literally did not recognize the person in this video when it started playing https://t.co/2kyBxObD2Y
Om Khloé Kardashian har været under kniven, eller om hun ”bare” har fundet sig en ny makeupartist og et vildt filter, ved vi ikke.
Hun er da heller ikke den eneste Kardashian-søster, der har fået folk til at spekulere over netop det i årenes løb. Se fx storesøster Kims vilde forvandling gennem årene i galleriet herunder:
Der hersker vist ingen tvivl om, at Kylie Jenner og Travis Scott har vundet i lotteriet, hvad angår en cute datter. Sammen har de nemlig den nuttede og verdensberømte pige, Stormi, som vi efterhånden kender fra både KUWTK og bedårende billeder på Instagram.
Men lige som vi troede, at Stormi ikke kunne blive sødere, postede Kylie, den 19. november 2020, en ny YouTube-video, hvor hende og Stormi er hoppet en tur i køkkenet i anledning af sin nye makeup-kollektion. Og her topper Stormi altså cuteness-skalaen!
I YouTube-videoen skal Kylie og Stormi bage The Grinch-cupcakes, eftersom det er det, Kylies nye kollektion er inspireret af, og det gør de, traditionen tro, i matchende pyjamasser.
Det er dog ikke kun opskriften på de grønne, lækre cupcakes, som man følger i videoen. For man ser også det ultrasøde mor/datter-forhold mellem Kylie og Stormi, og flere gange i processen roser Stormi sin mor til skyerne.
Stormi siger blandt andet ”You got this mommy” mens Kylie er ved at pynte kagerne, og for at det ikke skulle være nok kommer den 2-årige også med ekstrasøde bemærkninger som” I love you so much” og “you so beautiful” undervejs i bageprocessen.
Det er altså helt forståeligt, hvorfor Kylie har taget Stormi med i køkkenet. For udover at være en god (og cute) køkkenhjælper forstår Stormi i den grad at sige alt det, som enhver mor drømmer om at høre.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Kylie har Stormi med i køkkenet. De har nemlig lavet flere bagevideoer på YouTube, og hver gang bliver vi overraskede over, hvor bedårende Stormi er. Husker du fx deres (u)hyggelige Halloween-cookies eller deres fine julekager?
Du kan se den søde The Grinch- bagevideo med Stormi og Kylie i videoen herunder.
Psst! Kan du (heller) ikke kan få nok af Kylie og Stormis mor/datter-forhold? Så scroll løs i nedenstående galleri, hvor ELLE har samlet de 7 vildeste gaver, som Kylie har købt til Stormi.
Foto: @kyliejenner
Stormi Websters fødselsdagsfest
Kylie Jenner brugte hele 100.000 dollars, altså godt 628.300 kroner, på datterens to-års fødselsdagsfest. Festen blev navngivet Stormi World og fungerede som en forlystelsespark til ære for Kylie Jenner og Travis Scotts højtelskede datter, Stormi. Indgangen til forlystelsesparken var formet som fødselsdagsbarnets ansigt, og festen bød på alle de ting, som Stormi elsker allermest. Man kunne bl.a. opleve et snemandsværksted, karruseller, sukkersøde delikatesser og en gavebutik med Stormi World-merchandise. Fødselsdagsfesten blev planlagt i samarbejde med Kardashian-Jenner-familiens faste festplanlægger, Mindy Weiss.
Foto: @kyliejenner
Vild taskesamling
Stormi Webster har allerede en vildere taskesamling, end de fleste af os. Hun ejer nemlig tasker fra designermærker som Louis Vuitton, Hermès, Chanel og mange, mange flere. Samlingen er estimeret til at have en værdi på omkring 232.000 kroner - så vi gad da godt bytte garderobe med Stormi, bare for en dag!
Foto: @kyliejenner
Matchende Marine Serre-sæt
Kylie Jenner har allerede videregivet sin egen stil til den kun 2-årige datter Stormi, og Jenner er ikke bleg for at dele ud af søde billeder med datteren, hvor de er iført samme designer-outfits. Den blot 2-årige pige er allerede et stilikon og har en garderobe, de fleste af os kun kan drømme om. Hvem vil ikke gerne eje det flotte ikoniske måneprint fra Marine Serre? Kylie sørger selvfølgelig for, at hendes datter altid er klædt efter de nyeste tendenser – vi er kun lidt misundelige.
Foto: @kyliejenner
Fendi-barnevogn
Mor og datter matcher ikke kun i outfits, de matcher også i udstyr. Kylie Jenner går selvfølgelig ikke ned på tilbehør, og især ikke hvis det findes i en designer-udgave. Datteren Stormi blev kørt rundt i intet mindre end en barnevogn fra Fendi – der endda matchede Kylies kjole. Barnevognen har en værdi på knap 63.000 kroner.
Foto: @kyliejenner
Louis Vuitton-Lamborghini
Da Stormi fyldte 10 måneder, kunne hun blære sig med at være ejer af en baby-Lamborghini med Louis Vuitton-print. Babyudgaven er ikke nær så dyr som den ægte vare, men det er stadig et pricey stykke legestøj.
Foto: @stalwilten
Millionpony
Det er helt tydeligt, at kun det allerbedste er godt nok for Kylies datter. Ponyen, Frozen, som Kylie købte til Stormi som en 'bare fordi'-gave, var derfor heller ikke helt almindelig pony, men derimod en berømt showpony fra Holland. Frozen var heller ikke helt billig til en pris på omkring de 1,2 millioner kroner.
Foto: @kyliejenner
Diamantring I december 2019 forærede Kylie Jenner datteren den vildeste julegave, en tumling nogensinde har ejet. Stormi Webster var blot 1 år, da hun fik en ægte diamantring i julegave. Nu et år senere, har datteren fået endnu en diamantring, der nemt kan forveksles med en forlovelsesring. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan give sin 2-årige datter i gave.
År 2020 lakker (heldigvis) mod enden, og derfor er det årlige American Music Awards endnu en gang, blevet afholdt i Microsoft Theater i Los Angeles.
Showet fandt sted natten mellem søndag d. 22. og mandag d. 23. november, hvor alle de vigtigste personligheder i den amerikanske musikbranche samledes for at fejre musikken.
Her blev der uddelt priser for blandt andet årets artist, årets album, årets collab og i anledningen af årtiskiftet – ikke mindst – årtiets artist.
Årets helt store vinder blev, endnu en gang, den 30-årige sangerinde Taylor Swift, der senest udgav albummet Folklore i slutningen af juli.
Taylor kunne – præcis ligesom sidste år – gå fra AMA med hele seks imponerende priser. I år vandt hun priserne for blandt andet årets artist, bedste pop/rock-album og bedste musikvideo – og ikke mindst den unikke titel som årtiets artist.
Øverst på vinderpodiet findes derudover Khalid, som vandt tre priser for bedste mandlige artist, bedste album- og sang indenfor soul/r&b-genren.
En anden, og lidt mere overraskende, storfavorit og vinder, er den sydkoreanske K-pop gruppe BTS, der også løb med hele tre priser.
Årets show var selvfølgelig – ligesom alt andet – præget af den virkelighed, som vi lever i. Men taget omstændighederne i betragtning er AMA et af få store årlige events, som stadig ligner mere eller mindre sig selv.
Det er nemlig et af årets eneste prisuddelinger og events, som er blevet afholdt med rød løber, hvor stjernerne – selvfølgelig med sikker afstand og de nødvendige værnemidler – kunne vise deres flotte outfits frem.
ELLE har samlet nogle af aftenens vildeste looks, hvor blandt andre Jennifer Lopez, Dua Lipa og Cara Delevingne stjal rampelyset med deres – bogstaveligt talt – glimrende outfits.
Hailey Bieber og hendes mand, Justin Bieber, er særdeles glade for at rende fælles ærinder i Los Angeles, og derfor bliver de også ofte spottet sammen på gaden iført cool outfits – og helst med en to-go-kaffe fra parrets favorit: Joans on Third, i hånden.
Førstnævnte var også tilfældet den 19. november 2020, hvor hr. og fru Bieber blev set i den vestlige del af Hollywood, hvor de var ’out and about’.
Mundbind er efterhånden blevet en fast del af de flestes ude-look, og det gælder også Hailey og Justin, der i lang tid ikke har været til at få et glimt af uden mundbind.
Noget, der til gengæld var nyt, var Haileys frakke, som du måske kan genkende fra det danske gadebillede (eller dit instagramfeed …).
For som så mange andre udenlandske kendisser har Hailey tydeligvis kastet sin kærlighed på danske Saks Potts. Hun var nemlig iført en lang, brun trenchcoat i imiteret læder fra det københavnske favoritbrand.
Foto: Mega
Frakken er faktisk ikke fra Saks Potts nyeste kollektion, så hvis du drømmer om at kopiere Haileys look, skal du nok væbne dig med lidt tålmodighed, indtil du finder den i din størrelse.
Er du rigtig hurtig, er der en enkelt størrelse tilbage på Farfetch.com HER, hvor den er nedsat til 2.970 kroner.
Fru Bieber, der fyldte 24 år den 22. november 2020, er som sagt langt fra den eneste Hollywood-it-girl, der har kastet Saks Potts’ items over skuldrene.
Haileys BFF Kendall Jenner er nemlig også gentagne gange blevet spottet i brandets design, ligesom hendes søstre Kylie og Kim er det.
Andre kendisser, der har iført sig Saks Potts tæller blandt andre Lady Gaga, Dua Lipa, Beyoncé, Cardi B. Se en række af de looks herunder:
Der gik ikke lang tid fra, at topmodellen Gigi Hadid og sangeren Zayn Malik – efter deres to års adskillelse – endnu en gang fandt kærligheden, til de afslørede den store nyhed: Gigi Hadid ventede kendisparrets første barn.
Det bekræftede modellen i et interview d. 30. april 2020, hvor hun åbnede en smule op omkring graviditeten og blandt andet fortalte om, hvad hun cravede allermest.
Men siden da har Hadid/Malik-parret, både under graviditeten og efter fødslen, gået stille med dørene omkring deres lille datter.
Nu går den nybagte familie endnu en ‘første gang’ i møde, når de skal fejre årets hyggeligste højtid sammen – og det er tilsyneladende noget som mor Hadid ser meget frem til.
Hun har nemlig allerede nu pyntet op til jul med både pyntet juletræ, julesokker over kaminen, julemandens postkasse, masser af julelys, julepuder og en masse andet julepynt – alt sammen til ære for deres datter.
Det dekorerede hjem viser Gigi frem i et post på Instagram, hvor hun samtidig deler nogle af de første billeder af hende og datteren sammen.
I captionen skriver Gigi: “En helt ny form for travlhed og træthed. Men fordi hun er den bedste, har hun fået julepynten tidligt.”
Mange mener, at julepynten kun hører december til – men som nybagt mor er det med at få tingene gjort, når energien er til det.
Så hvis overskuddet til julepynt byder sig i november, så skal man selvfølgelig gå all in på at dekorere hjemmet, selvom det måske er lidt for tidligt.