Se hele Malaikaraiss’ AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det berlinske brand, Malaikaraiss, blev grundlagt i 2011. Brandet er inspireret af musik, film, kunst og kultur. De har en bæredygtig tilgang til deres materialer, og alt er syrefrit farvet.

Malaikaraiss’ AW21-kollektion ”Citizen M” handler om, at få det meste ud af en lille garderobe. Deres kollektion består derfor også af items, som kan styles og bruges på mange forskellige måder. Farvepaletten går fra neutrale og rolige farver til de mere kraftige og modige farver.

Læs også: Se hele Day Birger et Mikkelsens AW21-kollektion

Sæsonens smykker er inspireret af billedhuggeren, Alexander Calder, som elsker at lege med former og elementer, hvilket passer perfekt sammen med Malaikaraiss’ forkærlighed for det uperfekte.

Du kan se Malaikaraiss’ AW21-show og hele den nye kollektion herunder. 

Se hele H&M Studios SS21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det svenske highstreet-brand, H&M, blev grundlagt i 1947 og har siden været kendt for at levere trendy og cool styles til hele verden. H&M Studio er en fashion-forward og limited edition-kollektion, som kun udkommer to gange årligt.

H&M Studio fremviste deres SS21-kollektion. Kollektionen hedder ”Treasure Forever”, og er skabt med eventyr og selvudfoldelse for øje. Kollektionen er inspireret af modige og eventyrlystne drømmere og har en elektrisk farvepalet af koral-orange og neon-gul, som balanceres med neutrale toner af beige og sort.

Læs også: Se hele Day Birger et Mikkelsens AW21-kollektion her

Vi ønskede at indfange attituden hos den selvsikre og udtryksfulde udforsker. Derfor er der masser af dristige styles med referencer fra livet under havets overflade. Nederdelen med frynser ligner lidt en blæksprutte og den korte, malede læderjakke er en moderne og feminin fortolkning af den maritime klassiker. Ligeledes tilføjede vi klatretråde-lignende krøller og ujævne knapper, som var disse styles taget fra havet,” fortæller Angelica Grimborg, Concept Designer hos H&M Studio.

Du kan se både H&M Studios SS21-show og hele den nye kollektion herunder.

Se hele Gestuz’ AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det danske mærke, Gestuz, blev grundlagt i 2007 af Sanne Sehested Nielsen. Brandet har rødder i den skandinaviske designtraditions stilrene og klassiske looks, men gør samtidig oprør mod den ved diskret at ændre på de kendte klassikere.

Gestuz’ AW21-kollektion er inspireret af 90’ernes power woman. Hovedfokusset er på sofistikeret sexiness, hvilket kan ses i styles med smalle taljer og corsage fits. De brune nuancer dominerer kollektionen med idéen om, at kunne bruge dem på samme måde, som vi gør det med sort.

Læs også: Se hele Schnayderman’s AW21-kollektion

Designer Sanne Sehested har med SS21-kollektionen for alvor ramt Gestuz-identiteten på kornet, og skabt et univers til kvinder, der ikke blot vil klæde sig klassisk og kvalitetsbevidst, men også vil skille sig ud, uden at lave palaver. Silhuetterne er klædelige og balancerer elegant på knivsægget mellem konservativt og modent. Kort sagt: Gestuz er modnet, og det klæder dem!

Du kan se både Gestuz’ AW21-show og hele den nye kollektion herunder.

Se hele Day Birger et Mikkelsens AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det danske, veletablerede modehus, Day Birger et Mikkelsen, blev grundlagt i 1997. I 2020 tiltrådte Christina Exsteen, som ny kreativ direktør, og DAYs nye rejse gik i gang. Brandets vision var, og er fortsat, at give kvinden et nyt look baseret på skandinaviske dyder og et ”bohemian mindset” – nu blot i en moderne æra.

Christina Eksteens signatur, altså gode suits med interessante skrædderdetaljer og referencer fra herregarderoben i kombination feminine silkekjoler og opløftede garderobeklassikere, er tydelig igennem hele kollektionen, der er holdt i grundtoner af sort, brun, beige og grå tilsat eklektiske farvesplash af koboltblå, græsgrøn og rød samt touch af pailsleymønster som et nik til Days originale bohemiske dna, som fungerer som fin kontrast til den moderne og opdaterede version af den klassiske, tidløse garderobe.

Læs også: Se hele Skall Studios AW21-kollektion

Christinas mission for Day Birger et Mikkelsen er klar: DAYs tøj skal hylde kvindens hverdag lige præcis, som den er.

Du kan se både Day Birger et Mikkelsens AW21-show og hele den nye kollektion herunder.

Se de vilde fejl, som fans har spottet i Bridgerton

Kan du huske Starbucks-koppen, der sneg sig ind i et afsnit af Game of Thrones, den falske Monica i Friends, eller måske den lille mus der fejlagtigt gæstede The Crown? Så har du måske også lagt mærke til disse sjove, men historiske, fejl i den populære Netflix-serie Bridgerton.

Bridgerton er netop blevet kåret som den mest sete originale Netflix-serie nogensinde, og måske er det også efter at have bingewatchet hele sæson 1, at opmærksomme fans har spottet de næsten usynlige fejl, som virker malplaceret i det periodiske drama.

Flere fans har nemlig opdaget, at man både kan spotte en Primark-reklame i vinduesruderne og parkeringslinjer på de gamle 1800-tals gader, selvom linjerne ikke blev opfundet før 1940’erne.

Læs også: Alt du skal vide om Bridgerton sæson 2

Hvis man er ekstra opmærksom, kan man også få et glimt af kloakdæksler, parkeringsskilte og stenfrie vindruer, som heller ikke kunne findes i frugtskålene i 1800-tallet.

En Twitter-bruger skriver: ”Jeg ser Bridgerton, mens jeg leger ‘spot kloakdækslet fra det 20. århundrede.'”  

Se flere af de sjove fejl i nedenstående tweets.

På trods af de sjove historiske brølere, har flere fans pointeret, at det ikke er meningen, at Bridgerton skal være realistisk. Især hvis man tænker på, at både Ariana Grandes ”thank u, next” og Billie Eilish’ ”bad guy” er en del af baggrundsmusikken.

De små fejl har da heller ikke ødelagt seriens popularitet. Sæson 2 af Bridgerton er allerede blevet bekræftet efter den store efterspørgsel fra fans, som ikke kan få nok af serien. Læs alt om den nye sæson her

Mens vi venter på sæson 2 af Bridgerton skal vi helt sikkert gense sæson 1 af hitserien for at se, om vi kan spotte nogle af de historiske fejl. 

Psst… Ved du, hvordan Bridgerton-stjernerne ser ud, når de ikke er klædt i deres fine kostumer? Se, om du kan genkende skuespillerne i galleriet herunder. 

Se hele Skall Studios AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Danske Skall Studio blev etableret i 2014 af søstrene Julie og Marie Skall. Designuniverset er feminint, afslappet og sofistikeret. Herudover har Skall Studio et minimalt forbrug af animalske produkter og har altid en bæredygtig tilgang til deres designs.

Skall Studios AW21-kollektion er designet til modige, kærlige og kreative kvinder. Den er inspireret af sange fra Leonard Cohens debutalbum ”Song of Leonard Cohen”, og det er følelserne fra 60’ernes New York, som indrammer kollektionen.

Læs også: Se hele Schnayderman’s AW21-kollektionen

Kollektionen indeholder klassiske Skall pieces som for eksempel feminine bluser, afslappede trøjer og kjoler. Farvepaletten er sort, grå, hvid og navy, kombineret med neutrale farver i form af offwhite, creme, beige og brun. Herudover præsenterer Skall Studio deres nye designs i økologisk bomuld med unikke striber, tern og broderier.

Du kan se Skall Studios AW21-show og hele den nye kollektion herunder.

10 seje jakker, du kan bære til modeugen

Den københavnske modeuge er godt i gang, og under normale omstændigheder ville vi efterhånden være godt trætte efter at have løbet København tynd for at nå til diverse modeshows.

Februar er i år ekstra kold med sine minusgrader og snefald – så i vores drømme-modeuge-verden ville vi have brug for en varm jakke! Og gerne en cool én af slagsen …

Jakken er næsten det vigtigste køb om vinteren, hvor man bærer den, hvor end man skal hen. Det er derfor helt essentielt, at jakken både er cool og trendy, men også varm og behagelig.

Læs også: 10 smukke styles til den moderne gentlewoman

De kommer i et utal af farver og former, og det rigtige jakke-køb kan holde i mange år. Gå efter en jakke i en kraftig farve, som den fra Stand Studio, for at få jakken til at bære dit outfit, eller gå efter en med en sjov struktur, som den fra Mango, for at give dit outfit mere kant.

Hvad end du er til, så er vi her for at hjælpe. ELLEs modeteam har nemlig samlet 10 seje jakker, som ville være modeuge-worthy, men som helt sikkert også vil lysne en helt ordinær vinterdag op.

Læs også: 10 items, der giver dig et cool forårslook

Kig med her i galleriet og find den jakke, som du ville bære til den københavnske modeuge. Psst … du kan se alle shows og kollektioner fra modeugen lige her.

Se hele Schnayderman’s AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det svenske brand, Schnayderman’s, startede sin rejse i 2012, hvor de først kun producerede trøjer. De er siden vokset og producerer nu fulde kollektioner. Schnayderman’s vision er at skabe brugbare wardrobe essentials, som er unikke og skabt med eftertanke.

Schnayderman’s AW21-kollektion er inspireret af Francis Coppolas film “The Outsiders”, Philippe Petits tur på stålwire mellem Twin Towers i 1974, Californiens Salvation Mountain og outsider-artister som for eksempel Howard Finster.

Læs også: Populært dansk tøjmærke løfter sløret for nyt samarbejde med Drew Sycamore

Kollektionen er et mix af wardrobe essentials og udendørstøj. Schnayderman’s lancerer i samme omdrejning deres første denim i 100% økologisk bomuld. Herudover præsenterer de i kollektionen også et samarbejde med det amerikanske accessories brand Makr.

Du kan se Schnayderman’s AW21-show og hele den nye kollektion herunder.

The Devil Wears Prada og The Kardashians kommer til Disney+

Det er kun et halvt år siden, at Disney+ kom til Danmark, og det betød, at vi fik muligheden for at se (eller gense) alle vores Disney-favoritter.

Nu har Disney+ afsløret, at de er klar til at lancere nyt indhold til deres streamingtjeneste i forbindelse med deres helt nye koncept ‘Star.’

Det betyder, at du nu også kan glæde dig til at se alle dine yndlingsfilm og -serier, som man ikke nødvendigvis ville forbinde med Disney.  

Læs også: Flere Disney-film med Beyoncés medvirken er angiveligt på trapperne

Den 23. februar lancerer Disney+ nemlig Star, hvor nyt, originalt Star-indhold, samt tv-serier og film fra blandt andet ABC og FX Productions, bliver en del af de faste titler. I første omgang tilføjer Disney+ over 300 nye titler til deres streamingtjeneste, og herefter kan vi se frem til helt nyt indhold hver uge.

Læs også: Her er alle de kommende Disney-live-action-remakes, og alt vi ved om dem

Med lanceringen af Star får man derfor nu mulighed for at binge nogle af de mest elskede tv-serier nogensinde såsom Desperate Housewives, Grey’s Anatomy og Modern Family. 

Samtidig lover Disney+ også, at vi kan forvente at se det nyeste indhold fra Kardashian/Jenner-familien i fremtiden. Kunne det blive mere perfekt? 

Hvilket indhold kan vi se frem til? 

Med over 300 nye titler kan det være svært at få et overblik over, hvilket af det nye indhold, man skal se først. Vi har derfor lavet en liste over 10 af de nye film og serier, du kan se frem til på Disney+ fra d. 23. februar. 

  • Criminal Minds
  • Desperate Housewives
  • Glee
  • Grey’s Anatomy
  • Modern Family
  • Pretty Woman
  • Scream Queens
  • The Devil Wears Prada
  • The Maze Runner-trilogien
  • Ugly Betty

 

Vidste du, at Disney+ er i gang med at producere live-action versioner af nogle af vores Disney-favoritter? Se med i galleriet nedenfor, hvor du kan se, hvilke tegnefilm, der bliver lavet nye live-action versioner af. 

Kardashian-fans spotter tydelige tegn på Kim og Kanyes brud

Kendisparret, Kim Kardashian og Kanye West, fandt sammen tilbage i 2011 og blev gift tre år efter. Sammen har de børnene North, Saint, Chicago og lille Psalm på blot 19 måneder. I sladderbladene er de ofte blevet beskrevet som et ”dream team” og ”couple goals”.

I 2020 kunne man dog ikke undgå at høre de mange rygter om Kim og Kanyes turbulente forhold. Vi har hele vejen igennem krydset fingre for, at de ville finde tilbage til kærligheden, men det virker dog ikke til, at det er denne vej, som deres forhold skal gå.

Læs også: Her er Kourtney Kardashians nye kæreste

Flere fans har nemlig spottet nogle tydelige tegn på Kims Instagram, som skulle bevise, at Kim og Kanye ikke længere er et par.

Parret skulle angiveligt have levet to separate liv i flere måneder nu, hvilket forklarer Kanyes fravær på flere af Kims familiebilleder. Der var for eksempel intet tegn på rapperen og faren til de fire børn til jul, hvor Kim, traditionen tro, delte familiens julebilleder med sine over 202 millioner følgere.

Ej var Kanye at finde, da hele Kardashian/Jenner-familien var på ferie i Tahoe. Her gæstede Kourtneys tidligere kæreste, Scott Disick, endda ferien.

Flere fans har også spottet, at Kim er vendt tilbage til sit gamle jeg med lysere hår og mindre opstillede billeder. Mon Kanye har haft indflydelse på hendes udseende og Instagramprofil?

Det er senest blevet bekræftet i januar, at parret nu faktisk skal skilles – så mon ikke de spottede tegn har passet? Flere kilder har udtalt, at Kim har hyret en af Hollywoods bedste advokater, Laura Wasser, til at hjælpe sig igennem skilsmissen.

Kanye har over længere tid kæmpet med en bipolar lidelse, hvilket højst sandsynligt har gjort, at Kim har holdt ud længere end ønsket. En kilde fortæller til Pagesix, at ”Skilsmissen sker nu, fordi Kim er vokset. Hun er seriøs omkring at blive advokat. Imens snakker Kanye om at blive præsident og alt muligt andet åndssvagt, og nu har hun bare fået nok.”

Læs også: Kendall og Kylie besøger dansk realityshow-location

En fan har ligeledes spottet, at ét af Kims billeder fra Tahoe minder besynderligt meget om billedet af Nicole Kidman, som blev taget efter, at hun endeligt blev skilt fra Tom Cruise.

Vi håber på det bedste for dem begge og er nu blot endnu mere spændte på den nye sæson af Keeping Up With the Kardashians i marts – for mon ikke den nok skal byde på rigeligt med drama og intriger?

Psst … Du kan i galleriet herunder se nogle af Kim og Kanyes sødeste øjeblikke – det er nok snart sidste chance!

Kilde afslører: Game of Thrones vender tilbage

Winter is coming… Again.

Det er kun et par år siden, at den sidste sæson af hitserien Game of Thrones blev sendt på HBO, men nu tyder det på, at vi ikke har set det sidste til det populære univers.

En kilde tæt på HBO Max har afsløret, at de er i gang med forhandlinger om en ny udvidelse af Game of Thrones-universet. Dog skal vi ikke forvente, at serien vender tilbage i samme stil som tidligere. Den nye serie vil nemlig være animeret.

Game of Thrones bliver til franchise

Kilden kan ikke afsløre flere detaljer om den nye serie, da HBO Max stadig er i gang med forhandlingerne. Alligevel ved man allerede nu, at den kommer til at indgå i en plan om at lave Game of Thrones til en franchise, der består af flere serier.

Læs også: 20 Game of Thrones karakterer, du havde glemt var med i andre film

Der er nemlig allerede planer om at lave serien House of the Dragon, som er en prequel til Game of Thrones. Serien vil derfor foregå i tiden før handlingerne i den orginale serie. House of the Dragon kommer til at have Olivia Cooke, Emma D’Arcy og Matt Smith i hovedrollerne. Optagelserne til serien starter i foråret, og den forventes at få premiere i 2022.

En del af en større strategi

De nye Game of Thrones-serier kommer til at være en del af en større HBO-strategi, der også inkluderer den nye Sex and the City-reboot, samt den mulige Harry Potter-serie, der blev afsløret i sidste uge.

Det bliver spændende at se, hvilke andre planer, HBO har for deres indhold. Hvilken serie er mon den næste til at få en reboot? 

Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet (næsten) alle de originale Game of Thrones-karakterer, som viser hvordan skuespillerne ser ud i virkeligheden – kan du genkende dem? 

Sådan bliver din februar måned

Vi byder den sidste vintermåned velkommen, imens vi drømmer om, at den bliver både smuk, solrig og frostklar.

Februar byder fortsat på restriktioner og lockdown, så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu. Og imens vi gør det, kan vi jo nyde godt af én af februars store glæder: fastelavnsbollen.

Men mon ikke februar også har andre glæder og interessante ting at byde på?

For at hjælpe dig på vej har ELLEs astrolog Felicia Stålkrantz Baurén taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din februar kan udfolde sig.

Læs også: Fastelavnsboller og semlor: vi tester 7 steder i København

Februar står i vandmandens tegn. Du kan læse mere om vandmanden herunder – og alt hvad vandmandens sæson har at tilbyde de andre stjernetegn i galleriet under.

VANDMAND 21/1 – 18/2

Vandmanden styres af den foranderlige Uranus. Hun er en heldig, loyal og intelligent person, som let charmerer sine omgivelser. Hun går sine egne veje og værner om sin individualitet. Til trods for at vandmanden kan være både afmålt, påtrængende og tage afstand, er hun en person, de fleste kan lide. De gode sider opvejer de negative, og hun mangler ofte ikke venner. Vandmanden vælger ofte et job, der er udviklende, frit og består af mange rejser.