Michael Bublés nu med nyt album ‘Crazy Love’

Han er 3-dobbelt grammyvinder og har allerede solgt 22 mio. album på verdensplan. Nu er han aktuel med sit fjerde album ‘Crazy Love’, der netop er gået #1 i både USA og hjemlandet Canada. ‘Crazy Love’ efterfølger succesalbummet ‘Call Me Irresponsible’ fra 2007, der for længst har solgt over 30.000 eksemplarer bare i Danmark.

Bublé er ikke mindst kendt for sin friske og nutidige fortolkninger af standarder som ‘Me And Mrs. Jones’, I’ve Got You Under My Skin’ og ‘Come Fly With Me’, men samtidig har Bublé selv skrevet numrene ‘Home’ og ‘Everything’, der er de største hits, han nogensinde har haft. Bublé har traditionen tro også selv skrevet et par sange til det nye album, nemlig singlen ‘Haven’t Met You Yet’, der allerede spilles massivt på de danske radioer, og balladen ‘Hold On’.

Hot tendens: Draperinger

Draperinger
Hvis du kan se dig selv i Donna Karans bløde, kropsnære jerseydraperinger, vil du også synes om sæsonens Bottega Veneta, hvor Thomas Maiers kashmirfoderaler smyger sig om formerne. Haider Ackermann er en anden designer med sans for det iøjnefaldende sensuelle. I denne sæson viste han blandt andet en draperet, fodlang silhuet med lange slanke kjoler. Og glem ikke Sveriges jerseyekspert Filippa K, som blandt andet har draperet et langt sort foderal.
Keywords: Smalt, draperet, jersey

 

Kjole, Alberta Ferretti hos
Lot #29, 10.500 kr.

 

Bluse, Donna Karan hos
Net-a-porter. com, 4.450 kr.

 

Bukser, Ganni, 799 kr.

Musthave farve:
Indigo
80’er farver

 

 

Baum und Pferdgarten lagersalg

Så kan du godt begynde og kridte stilletterne og glæde dig til at Baum und Pferdgarten holder lagersalg.

Det sker lørdag og søndag d.24. og 25. oktober. Kl.11.00 – 16.00

Adresse:
Naverland 22
2600 – Glostrup

Vi tager både kontanter og dankort.
Ingen retur eller reklamationsret.

80’er farver

Synes du, at Marc Jacobs farvestærke 1980’er-miks med meget af alt – neon, pangfarver, skøre mønstre, brede skuldre, store smykker, stort hår og meget makeup – er sæsonens look? Så kig også på Dolce & Gabbanas surrealistiske kollektion, hvor 1980’ernes ‘chocking pink’ er dominerende. Og på Emanuel Ungaro, hvor Esteban Cortazar, ligesom Marc Jacobs hos Louis Vuitton, er en eksplosion af falbelader i stil med Christian Lacroix’ i 1980’erne med strutskørter, kniplinger, flæser og sløjfer. Gå heller ikke glip af Pam Hogg, en af Londons 1980’er-stjerner, der får comeback med sæsonens strammeste strik i neonfarver. KEYWORDS: 1980’erne, pangfarver, neon

Assymetrisk kjole, Emanuel Ungaro
hos Net-a-porter. com, 10.300 kr. 1

Top, Designers Remix, 1.199 kr. 2

Pailletnederdel, Dolce & Gabbana hos
Mytheresa.com, 7.250 kr. 3

Ny tendens: Farvemiks
Sex og boudoir

ELLE elsker cupcakes

De små fine kager smeltede allerede vores hjerter, da vi så Carrie og Miranda spise Magnolia Bakery’s cupcakes i Sex and the City. Siden da er der kun kommet flere cupcake-bagerier til, og i Danmark er tendensen også så småt ved at indtage det danske kagemarked.

På torsdag er det officiel bagedag i Danmark, og selvom vi på ELLE ikke behøver en speciel anledning for at få kage, griber vi anledningen med kyshånd. De yndige cupcakes smager nemlig lige så sødt, som de ser ud.

Kulørt kagekunst på den nemme måde
ELLE-yndlingene Hummingbird Bakery og Magnolia Bakery er jo desværre lidt mere end en cykeltur væk, så i stedet har vi taget udfordringen og el-piskeren op! Og så passer det jo som fod i stilet, at det nyeste tiltag i cupcake-manien herhjemme er Dr. Oetkers kulørte muffinsforme i ekstra kraftig kvalitet, glasur på tube, så du let kan dekorere dine mesterværker, samt diverse former for sprinkles. Da kittet kom ind ad døren på redaktionen var der kun én vej frem, og det var ind i ovnen.

Dr. Oetker har mange delikate forslag til, hvordan man kan dekorere sine cupcakes, bl.a. med en anden ELLE-favorit; franske makroner. Vi nøjedes dog med chokolade- og gulerods-cupcakes, to slags tyk, cremet frosting, glasur og krymmel. Møf! Det var overraskende let at gå til, det eneste du skal bekymre dig om, er din kreativitet. ELLEs cupcakes blev da også modtaget af en yderst glad redaktion, der var meget imponerede. Og hvis vi selv skal sige det, blev resultatet virkelig fint, men der er dog et stykke op til de små kunstværker, de udenlandske bagerier sælger.

ELLEs eget hjemmebageri – der gik ikke lang tid før de var væk

Det er ikke mystisk at kunderne gerne står i kø for disse små skønheder fra Magnolia

Cool kogebøger – også for allergikere
Har du mod på at bage selv er der masser af hjælp at hente. Det berømte Hummingbird Bakery i London har tidligere i år udgivet “The Hummingbird Bakery Cookbook” med alt fra cupcakes til cookies, loafbread og barer, og de lover, at du ikke bruger flere timer i køkkenet på at kokkerere.

Er man allergiker kan man hurtigt føle sig lidt udenfor med al den snak om små kager med farverig dekoration. Det har en kvinde i New York sat en stopper for; Erin McKenna har åbnet BabyCakes i New York, et bageri der tilbyder naturlige, økologiske og lækre alternativer uden hvede, gluten, mælkeprodukter, kasein og æg. Al sukker er blevet brugt sparsomt, og du vil aldrig finde hvidt sukker eller andre kemiske sødemidler, i stedet bruger de en naturlig sirup fra kaktus, som har samme smag. BabyCakes findes indtil videre kun i New York, men er du fristet, kan du finde opskrifterne i “Babycakes: The Cookbook” og gøre kunsten efter.

Babycakes: Vegan, (Mostly) Gluten-Free, and (Mostly) Sugar-Free Recipes from New York’s Most Talked-about Bakery, 130 kr. på www.amazon.co.uk
The Hummingbird Bakery Cookbook, 75 kr. på www.amazon.co.uk (udkommer på dansk senere på året)Søde shortcuts
Officiel kagedag i Danmark, læs mere på
www.denstorebagedag.dk.

Cupcakes i Danmark: Tea Time, Birkegade 3, 2200 København N,
www.tea-time.dk

Inspiration og tilbehør:
www.kagebutikken.dk

www.specialkoebmanden.dk

www.babycakesnyc.com

www.magnoliabakery.com

www.hummingbirdbakery.com

www.oetker.dk

Den søde tand ligger til ELLE-familien; en chokolade-gave fra belgisk ELLE under modeugen I Paris.

Farver & striber

Er du tiltrukket af Missonis lækre look i groft strik med husets karakteristiske multistriber, zigzag-mønster og lurexglitter i lag på lag af sweaters, trøjer, leggings og sjaler. Så er det lige din sæson. Hav øje for Antonio Marras hellange stribede hos Kenzo, Diane von Fürstenbergs stortrøje med zigzsagmønstrede leggings og Paul Smiths multistribede sweaterkjole. Og så naturligvis strikdronningen Sonia Rykiel, der som altid viser glitrende strik og multifarvet på tværs. KEYWORDS: Stor strik, lag på lag, multistribet

Strikkjole, Missoni hos
Net-a-porter.com, 12.750 kr.
Halstørklæde, Piezak, 499 kr.
Stribet bluse, Sonia by Sonia
Rykiel hos Stig P., 1.499 kr.

Winona Ryder fik et sammenbrud

I slutfirserne og starten af halvfemserne var Winona Ryder den ultimative kvindelige filmstjerne, hyldet som en skuespillerinde, der definerede en hel generation. Men hendes liv har ikke altid været let. Det har været turbulent, det har været offentligt, det har været bittersødt.

De troede hun var bøsse
Winona blev født i 1971 som barn af to systemkritiske forfattere og opvokset i kollektiv. – Vi var virkelig fattige, siger hun. – Vi købte kun tøj i Frelsens Hær, og jeg fik sådan nogle 1970’er-jakkesæt i tre dele til drenge. Jeg havde helt kort hår, og efter tre dage i syvende klasse kastede nogle af de andre sig over mig, fordi de troede, at jeg var bøsse, og så gav de mig tæsk … Da det skete, tror jeg, at jeg gik ind i en film i mit hoved, for jeg kunne ikke rumme det, der skete.

Rebecca Miller

Instruktør og forfatter Rebecca Miller er datter af den verdensberømte dramatiker Arthur Miller og gift med skuespilleren Daniel Day-Lewis. Da hun havde færdiggjort manuskriptet til sin nye film, The Private Lives of Pippa Lee, sendte hun det med det samme til Winona. Syv ugers samarbejde på settet til filmen blev det til, og Rebecca virkede derfor som det perfekte valg til at afsløre den virkelige frøken Ryder …

Sammen med andre originaler
Efter den oplevelse var Winona panisk angst for at vende tilbage til skolen, og hun blev undervist hjemme resten af året. For at hun kunne have lidt socialt liv ved siden af, sendte hendes forældre hende til the American Conservatory Theater i San Francisco (en anerkendt rugekasse for fremtidige skuespillere, red.), så hun kunne -“være sammen med de andre originaler, få nogle venner, ikke for at jeg skulle begynde at spille skuespil”, siger Winona.

Fik et stort sammenbrud
Det var fra den skole, at Winona blev castet til sin første film, Lucas. En film senere fik hun en rolle i Tim Burtons succesfilm, Beetlejuice. I syttenårsalderen kunne hun ikke længere holde sig fra at spille skuespil på fuld tid, så hun valgte at droppe skolen. Hun arbejdede intenst i flere år, og da hun var omkring de 20 år, fik hun det, hun selv kalder et “extra large sammenbrud”: – Jeg havde lige færdiggjort Dracula og Edward Saksehånd. Jeg havde lige fået knust mit hjerte for første gang, siger Winona.

Har skabt sig et helt liv
– Det var jo virkelig ironisk, alle troede, at jeg havde alt, jeg kunne ønske mig, der var ingen grund til, at jeg var deprimeret, alt i mit liv var på sit højdepunkt. Jeg kan huske, at jeg tænkte: – Jeg kan ikke beklage mig over noget, for jeg er så heldig, jeg er så heldig. Efter det gik det op for mig, at jeg blev nødt til at holde flere pauser fra mit arbejde. Hvordan finder du så balancen i dit liv? – Jeg har i de seneste fem år virkelig arbejdet på at skabe mig et helt liv, så når jeg arbejder, så har jeg også noget andet at komme hjem til, svarer Winona Ryder.

Rundt om Winona Ryder

Winona Laura Horowitz (29. oktober 1971), født i Minnesota, USA, men flyttede som syvårig med familien til et kollektiv i Californien. Opkaldt efter byen Winona og forfatteren Aldous Huxleys kone, Laura, som var familiens venner. Ryder har hun taget efter sangeren Mitch Ryder.
I starten af 1990’erne udgjorde hun tidens it-par med Johnny Depp, og meget famøst fik han tatoveret Winona Forever på armen. Da de slog op, fik han ændret det til Wino Forever.
I 1990’erne var det også svært at se hende uden bedsteveninden Gwyneth Paltrow, men de “voksede fra hinanden,” som hun har sagt.
Senest er hun aktuel i The Private Lives of Pippa Lee (2009, Rebecca Miller, ikke premieresat herhjemme, men bogen er udgivet på L&R)

Se galleriet af smukke Winona Ryder

Gwen Stefani: Havde ingen ambitioner

Penélope Cruz vil leve livet

I Lina Rafns sko

Lina Rafn
Lina (f. 1977) er sangerinde i Infernal, værtinde ved Dansk Fashion Awards og sød eksdommer i X Factor. Her i efteråret går hun og kompagnon Paw i studiet for at kreere nye hits, som vi kan glæde os til i løbet af 2010 – året, hvor Lina også venter at føde sit første barn. Hun elsker at impulsshoppe og smider sjældent ud, derfor har hun efterhånden noget af et velrustet skoskab.

Se galleriet med Lina Rafns lækre sko

Lina Rafn fortæller om mode og skønhed

Remees dagbog

I Eva Harlou Troelsens sko