CPH Lifestyle-messe i weekenden

I den kommende weekend d. 26.-28. februar åbnes dørene til CPH Lifestyle, som er Københavns nye luksusevent i TAP1.
Kristin Petrovich, grundlægger af det holistiske luksus hudplejemærke själ skincare flyver ind fra New York for at forestå den officielle åbning af CPH Lifestyle og for at rådgive kunderne fredag og lørdag i ezzence.dk’s eksklusive Beauty Lounge.

Få en gratis ELLE-VIP-billet
De første 100 ELLE.dk-brugere kan få en gratis VIP Billet værdi 120 kroner.

På ezzences hjemmeside er VIP-billetterne oprettet som en vare.
Bestil din VIP og gå til indkøbskurven.
Her indtaster du rabatkoden ELLE og bliver dermed skrevet i døren til CPH Lifestyle.

1) Put dine varer (VIP-billetter) i indkøbskurven
2) Indtast rabatkoden ‘Elle’ i feltet rabatkuponer
3) Husk at trykke på knappen ‘Anvend rabatkupon’

Man satser udelukkende på sublime oplevelser, når Københavns nye luksusevent CPH LIFESTYLE 2010 åbner de store porte ind til Carlsbergs gamle tappehal TAP1.

I denne weekend vil ca. 100 udstillere vise københavnerne det vildeste inden for livsstil, design, rejser, mode, velvære, skønhedsprodukter, gourmet, interiør og andre eksklusive oplevelser.

Kristin Petrovich vil fredag og lørdag personligt rådgive og vejlede de besøgende, og dermed er det en eksklusiv mulighed for de mest kvalitetsbevidste forbrugere for at blive introduceret for själ’s unikke hudplejesystem, som har vundet mange “best of beauty”-priser verden over og sælges i de mest eksklusive specialforretninger, stormagasiner og spa’s rundt om på kloden.

Själ har opnået kultstatus blandt celebreties og kendte – blandt andre Jessica Alba, Jessica Biel, Sophie Dahl, Angelina Jolie, Elle MacPherson, Helena Christensen og mange andre.
Alle, som køber 2 själ-produkter, får i anledningen af messen et gratis själ produkt som gave oveni hatten.

Messen er åben for alle:
Fredag 13 – 20
Lørdag 11 – 18
Søndag 11 – 18

Prisen i døren er 120 kroner pr. person.
Børn og unge i alderen 6 – 17 år koster 50 kr.
Billetter kan også købes på Billetnet.

Læs mere om själ skincare her.

Barbie på safari i Louboutin

I forbindelse med Barbies 50 års jubilæum sidste år takkede skodesigneren Christian Louboutin ja til at designe sko i miniaturestørrelse til den verdenskendte plasticdukke. “Barbie er et ikon uden lige; hvordan kunne jeg modstå sådan et samarbejde?” har Louboutin med stolthed udtalt.

Som efterfølger til den første Cat-Burglar Barbie præsenter Louboutin nu sin Dolly Forever Barbie, som er anden dukke i rækken af Limited Edition barbiedukker i eksklusivt Louboutin-fodtøj. Denne gang er Barbie safariskøn i lærredskjole og pink ruskindsstøvler. Med dukken følger fire par sko i barbiestørrelse – hver med deres egen Louboutin-skoæske

Hvis man – som de fleste kvinder – drømmer om at eje et par Louboutins (selvom de ikke passer i størrelsen) kan Dolly Forever Barbie købes på www.net-a-porter.com

Læs mere om Louboutin og hans barbiekollektion på www.barbiecollector.com

ELLE elsker Martin Scorsese for Chanel

Det er netop blevet offentliggjort, at den prisvindende filmskaber, Martin Scorsese, har sagt ja til at instruere den kommende reklamefilm for Chanels herreduft, som i øvrigt får den meget nydelige franske skuespiller Gaspard Ulliel i “hovedrollen”.

Her på ELLE har vi et svagt punkt på Chanel-huset, og at de nu samarbejder om reklamefilm med så stor en filmskaber som Martin Scorsese, kan man da kun elske. Det må være kvalitet for alle pengene!

Få lagt en gratis MAC-makeup

Mandag d. 1 marts lancerer MAC den fuldkommen fantastiske kollektion – Spring 2010
I den forbindelse tilbyder de 1/2 times GRATIS makeup for at inspirere til en lækker makeup til at gå foråret i møde med.

Kollektionen er bygget op omkring 4 farver: Pink/lavendel, koral, gul/guld og lilla/blomme.
Så vælg, hvilken farve du er i humør til, og book en tid til en trend-inspireret makeup.

MAC har tider fra mandag d. 1/3 til lørdag d. 13/3, fra kl. 10 til kl. 18.

Så smut forbi MAC i Magasin eller ring på: 33182329 og bestil tid
– og gør det hellere hurtigst muligt, da der kun er et begrænset antal pladser.

ELLE i modeugen

Som lovet bringer vi her et billede af den unikke ELLE-forside, som kun er trykt i et meget begrænset oplag i forbindelse med modeugen.
Den fine forside kan ses i by Malene Birgers vinduer, og så modtog alle gæster til Malene Birgers show på Docken fredag aften også et eksemplar.

Modellen er naturligvis i by Malene Birger fra top til tå…

Læs meget mere om ELLEs oplevelser til Copenhagen Fashion Week! Klik på billederne herunder.
 

BAGSIDEN

LIVE-BLOGGING FRA FRONT ROW

ELLE-TV FIMLER MODEUGEN

BAG OM BIRGER – SHOW OG FEST

En webshop for de kræsne

På den nye webshop Fashion Fifteen finder du skandinavisk design i topklasse. En gruppe store mærker fra Norden har slået sig sammen og kan nu præsentere deres kollektioner på denne webshop, der kan mere end så mange andre. På Fashion Fifteen gør tendensvejledning, stiltips og modenyheder det nemlig til en fornøjelse at handle på nettet.

På webshoppen forhandles bl.a. mærker som danske Bruuns Bazaar, Bllack Noir og Samsøe Samsøe. Alle mærker har deres egen individuelle online-shop på siden, hvor du kan læse mere om hver enkelt kollektion og få fingre i alle styles, størrelser og farver.

Se mere på www.fashionfifteen.com

Forrest and Bob har lavet frækt undertøj

Danske Forrest & Bob har trodset al snak om finanskrise og har med blot halvandet år på bagen udviklet sig fra at være et accessories-brand til at lave en komplet kvindekollektion.

Den netop lancerede SS10 kollektion byder fortsat på lækre nye basictanks i en endnu tyndere og mere lækker kvalitet. Farverne er som altid holdt i sarte nuancer (sort, hvid, lysegrå, mørkegrå, grå-meleret, charcole og nude).

Efter at have hørt spørgsmålet “Hvad skal man have på indenunder?” en del gange og eftersom svaret “ingenting” ikke faldt i god jord hos de fleste, har Forrest & Bob valgt at kreere en undertøjs-serie. Serien tæller 4 BH-styles (bandeau, halterneck og 2 almindeligt) og 4 trussestyles (2 strings, hipster og mini).
Farverne på undertøjet matcher farverne på tanktoppene.

– Til den nysgerrige skal det nævnes, at Forrest & Bob har produceret en (MEGET!) fræk billede/video-kampagne ved navn “DIY” som kan ses på deres hjemmeside.
I undertøjs-kampagnen ses en halvnøgen kvinde kun iført Forrest & Bob undertøj på bagsædet af en Rolls Royce.
Du kan se videoen her.
 

 

ELLE elsker Lady Dior

Jeg elsker, som i virkelig ELSKER, Diors snart 15 år gamle taske med det fine navn, ‘Lady Dior’. Tasken fik sit navn efter den kvinde, der straks tog den til sig, Lady Di. En fransk-engelsk alliance, der passer perfekt ind i Dior-husets fransk-engelske historie med bl.a. John Galliano in mente.

Lige nu er det dog en ærkefransk kvinde, Marion Cotillard, der er taskens ansigt, men meget passende kaldet Lady Marion på Diors website, www.ladydior.com, der er dedikeret til den franske Oscar-vinder.

Min favoritversion er den med det klassiske Dior-mønster. Slangeskind er også fint, men det er quiltningen, der sætter prikken over i’et og giver den ellers klassiske taske kant. Og så er den ikke bare endnu en fin taske, men faktisk påfaldende rummelig!

Så selvom jeg nok ikke ville bruge ‘Lady Dior’ til en fest-fest, er den perfekt til stort set alt andet: hverdag, middage, receptioner, picnicer, cocktailparties, brunches …

Så: Er der nogen, der lige vil give mig en tur til Paris, s’il vous plaît?
Eller bare en billet til Heathrow t/r og deres Dior-lufthavnsbutik, please?

‘Lady Dior’, Dior, fra ca. 1.300 euro.

Psst … Tjek universet på www.ladydior.com komplet med film og sange med og af Marion Cotillard. Pas mal!
 

ELLEs Malou Wedel Bruun 

Sæsonens key items

 

Catwalk model Den nye cocktailkjole
Det er tid til at hænge din LBD (little black dress) væk – i hvert fald indtil næste vinter. ‘The multi-printed dresses’ har indtaget catwalken og er forårets og sommerens svar på cocktailkjolen. Gå efter
et klassisk snit, og lad de falmede blomster, psykedeliske eller technogenererede tribalprint være det bærende i dit outfit.

Catwalk model Det nye powersuit
Powersuitet har fået et afslappet twist i forhold til efterårets stringente herrelook. De lange bukser er forvandlet til lårkorte shorts – jo kortere, jo bedre – og ses i forskellige afskygninger, fra de klassiske, enkle shorts med pressefolder til casual, posede modeller med opsmøg. Dertil en matchende jakke, der fuldender powerlooket.
Catwalk model Forårsfrakken
Fokuset på overtøj fra efteråret forsætter ind i foråret, stadig med de knælange modeller i centrum. Denne sæson er tendensen mere selskabelig i form af klassiske trenchcoats og frakker med festlige detaljer som dekorative stene og materialer, der skinner. Brug den til hverdag for et raffineret. fritidslook eller som en dresscoat ud over en cocktailkjole – uanset hvordan, er den lette frakke perfekt til overgangen mellem forår og sommer.
Catwalk model Overalls
Buksedragten får hård konkurrence af overalls denne sæson. Overalls, eller smækbukserne, som de også betegnes, er ikke til at komme udenom. På catwalken ses de i mange forskellige afskygninger, lige fra denim og læder til blomsterprint og fed silke, med korte og lange ben – men fælles for dem alle er den klassiske smæklukning.

 

Forårets tendens: Edgy look
Sæsonens tendens: Feminint look

ELLE-TV fulgte David Andersens show under modeugen

ELLE-TV var med, da David Andersen holdt sit første show nogensinde under Copenhagen Fashion Week i år.
David Andersen havde valgt at fremvise sin herrekollektion på en blandet skare af mandlige og kvindelige modeller, og vi kiggede med, da makeupartist Anne Staunsager gjorde modellerne klar til catwalken.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

MANGO og Moises de la Renta

Den New York baserede designer Moises de la Renta har designet en limited edition kollektion af T-shirts for MANGO. Han har nyfortolket T-shirten og har besat den med fine sten og tyl for et customized look og har kreeret en grafisk illusion med symboler og patchwork effekt.

Moises siger selv om kollektionen, at han er glad for at præsentere nogle tidløse og overkommelige designs inspireret af traditionelle klassiske temaer.

Som søn af legendariske Oscar de la Renta er Moises opvokset med smukke kvinder i stilfulde rober. Moises er kun 25 år og er allerede en etableret designer med en chic og New York cool stil, som for nylig havde æren af at se Michelle Obama i en af hans kjoler fra AW09.

Kollektionen er i butikkerne fra 1. marts med priser fra 200 kr.

www.mango.com

Modeugens højdepunkter

Ugens top 5 shows:
Noir
, fordi showet var så fantastisk anderledes! Modellerne kom ind på catwalken i undertøj og hjalp så hinanden i tøjet på en langsom og sensuel måde.
Spon Diogo, fordi kollektionen var så fantastisk gennemarbejdet og flot!
Designer’s Remix, fordi de var tilbage i topform.
By Malene Birger fordi vi bare gerne vil se sådan ud og endelig:
Ole Yde, fordi han bare kan det med at skabe feminine og overdådige kreationer.

Bruuns Bazaar, fordi det var super forfriskende i en modeuge, hvor alle showsene viste ret tung og ikke altid klædelig makeup, at se modellerne smukkest, som de er. Nemlig med en helt naturlig make up og håret væk i en knold.
Louise Amstrup. Utroligt smukt og klædeligt farvevalg, som fik alles øjne til at stråle! Både publikums og modellernes…
Noir. En smuk og flatterende make up som formåede at være super sensuel uden at det krævede smokey eyes. Stemningen hjalp nok også lidt til.
Stine Goya, fordi fokus på øjenene og sexet hår altid er en favorit.
Wagerhaus, fordi det smukke hår ikke er nemt at lave og lægger op til lidt glamour, som måske lidt mangede lidt i hår og makeuppen denne gang – og de smukke farver omkring øjenene var smukt og dragende.

 

Vinterens uundværlige fodtøj:
Rützous fine wedges og stiletter med guld, grå, sort og fine detaljer.

Ugens flittigste frontrow-gæster:
Emil – Casper Christensens blonde assistent fra Aloha. Hans butterfly frekventerede ofte frontrow i selskab med Aura, som må komplimenteres for sin kompromisløse og overdådige stil. Thumps up for at give den gas i modeugen!
Lina Rafn lod ikke maven stå imellem hende og catwalken i mere end én forstand, og naturligvis sås også fashion week-duoen Szhirley og Maria Luzia samt den pladeaktuelle Saseline Sørensen.

 

Ugens præstation:
Højgravide Lina Rafn, der torsdag formåede at skifte tøj og hatte hele 3 gange. Det er fashioncommitment!

Bedste Venue:
Ihh, hvor var der smukt på Axelborg – og overraskende, at der lige dér gemmer sig sådan et fint sted!

Ugens fashion-chok:
Designeren Alexander McQueens selvmord.

Ugens goodiebags-goodie:
Johan Bülow-lakridserne… Og der skal også gives en tak til David Andersen for de to små chokoladebars! Sukker er vigtigt!

Ugens drik:

Vitaminvand (den fik man flere steder – thumbs up for at tænker på vitaminer til travle modefolk i denne vintertid).

Modefolkets must:
Chanel Particuelere-neglelakken.

Ugens mangelvare:
Kronprinsesse Mary. Hvor blev hun af? Vi troede, hun var så fashion!

Ugens cooleste gimmick:
ELLEs liveblogging fra frontrow. No doubt.

Ugens mest kunstneriske show:
Vilsbøl de Arce. De laver konceptuel mode som ingen andre i Danmark. Under showet var der bygget en form for buer over catwalken, der bevægede sig under showet.

Publikums podiedarling:
Louise P

Ugens eyecandy:
Herremodellen Eddie til Wood Wood-showet – det eneste show han gik.
Han fik alle til at pifte og juble da han kom ud på catwalken.

Ugens internationale pift:
Wood Wood havde Kim Jones som stylist.

Ugens fest:
DANSK vs. Malene Birger på Jazzhouse fredag aften!
Og vi kaster også lidt håndtegn efter Malene Birger herself for at give den som DJ bag pulten til festen.