Gå nu amok!

VELKOMMEN TIL EN NY TIDSALDER AF SØVNDYSSENDE og grå politisk korrekthed. Det skal jeg lige vænne migtil …! For der er ingen tvivl om, at verden er blevet lidt mere bleg på det sidste grundet en ny truende dille. Kan det virkelig være sandt, at det simpelthen er blevet moderne at opføre sig ordentligt?
Seriously? Tidens popstjerner, skuespillere og modeller opfører sig eksemplarisk og er ligefrem noget så åndssløvende som høflige, dydige og ydmyge. Hvad skete der med fandenivoldsk og rebelsk opførsel?
Jeg holder på, at en vis frimodig ukorrekthed kan være noget så forførende! Men glem det, de renommerede hovedløse spektakelmagere og provoer kommer ikke tilbage – de hører til i de så umoderne 00’ere.
Bad boy Pete Doherty, der gjorde en karriere ud af at være letsindig på ethvert plan (for du kan da heller ikke huske hans musik, vel …?), sidder nu stille og roligt og dater på nettet som en anden forsikringsmand, Naomi Campbell orker ikke at lange flere lussinger ud, og Kelly Osbourne – den tidligere så opflammende lille tøjte – ligner pludselig en af Jesu egne apostle i anstændigt struttende 1950’er-kjole.

SÅ VAR DET DA SPØJSERE, da Mariah Carey ganske seriøst proklamerede, at hun nægtede at gå på trapper, da Kate Moss’ fotogene næse blev foreviget meget tæt på noget, der lignede flormelis, eller dengang rapper Kanye West højlydt indtog scenen under MTV Video Music Awards og svinede stakkels Taylor Swift, fordi hun havde vundet Beyoncés pris. Ak, det var tider!
Sidstnævnte hensynsløse chikanør er siden blevet noget af en svigermors fantasi. West og hans ellers altid højkomisk udklædte bad boy-entourage (vi taler glimmerkasketter, gigantiske guldkæder og hængerøvsbukser i farverigt print med balderne helt ude) kommer nu anstigende i smalle Dior Homme-jakkesæt og lakskoensembler, som var de dydsmønstre i en dyr privatskole.
Amber Rose, den saftige, skaldede kæreste, er skiftet ud med en ‘naboens pæne datter’-lookalike (dog med noget, der ligner en J-skål!), og alt imens render West rundt og opfører sig pletfrit, forkynder godheden og bander endog ikke mere offentligt!

WOW! Kan man så egentlig stadig være rapper, spørger jeg? Men vent, midt i denne flodbølge af ordentlighed må vi da kunne regne med gode gamle Courtney Love …? Nope! Glem det, også hun er nu en sand helgen – clean, plastikopereret og gravalvorlig. Musik og mode fylder nu hele hendes liv, og mens hun turnerer verden tynd, går den tidligere så bindegale stjerne blog-amok. Hver dag kan man således klikke sig ind på Whatcourtneyworetoday.com og se, hvad hun har fundet på af stilistiske trolderier.
Væk er alle spor af grunge og vildskab, nu vil damen ha’ Givenchy og Hermès (som alle os andre, trøstesløse).

SUK! … IKKE FLERE SMADREDE HOTELVÆRELSER eller blødende paparazzifotografer, nu må vi nøjes med Lady Gaga klædt i en kjole lavet af råt kød. Men det er jo ikke engang provokerende – det er bare virkelig, virkelig ulækkert!

Heldigvis kører selveste Madonna nu den 13-årige datter Lourdes Leon benhårdt i stilling til at blive universets næste stilikon numero uno. Move over, Gaga! Efter mor Madonna har fået bugt med datterens skæve bisser og voldsomme ‘unibrow’-problem, er ungen da også blevet ganske fager. Ifølge Madonnas udsagn er det Lourdes, der hovedsagelig har ført den kreative pen, da deres fælles tøjprojekt, Material Girl, skulle realiseres.
Uhu! En 13-årig designer – det må jeg sige! Blikfang for imagekampagnen er den nye blonde ‘it’-girl, Taylor Momsen fra Gossip Girl, der også er frontfigur i et band, der trods alt klinger en smule fordærvet, nemlig The Pretty Reckless. Det sidste år har mor og datter arbejdet intenst for at få den anticiperede gigantiske tøjlinie hæklet sammen, så leveringerne til MACY’S KUNNE BEGYNDE, OG DE FØRSTE 20 MILLIONER DOLLAR (!)
kunne sættes ind på lille Lourdes’ børneopsparing. Og jeg som troede, at børnearbejde var ilde set i Staterne …!

I min søgen efter en smule vildskab er jeg såmænd stødt på … en hårtørrer! Et usædvanligt samarbejde mellem den gamle, hyggelige hårinstrumentfabrikant BaByliss og den frække, italienske bilfabrikant Ferrari har resulteret i verdens mest balstyriske og tøjlesløse hårtørrer – ikke et kvæk om mere klima-pis! Den røde satan (den fås selvsagt alene i rød) kan erhverves for ca. 4.000 kroner, men så kommer den også komplet med ‘turbo power boost knap’ og det hele. Ahh … endelig lidt vildskab i form af et mekanisk blowjobvidunder.

Tag til fest med Flying A

Hele Flying A er blevet bygget om, og i den forbindelse inviteres hermed på en aften med shopping og gratis øl.
Kom og se den nye butik og hør samtidig et akustisk liveset med SUPERSHINE. Bag pulten er THE BLOODY CUNTS …

Tid: Fredag d. 12. november kl. 19.00 – 22.00
Hvor: Kronprinsensgade 5, 1114 Kbh K
Pris: GRATIS.

Esprit’s BIG BANG

Kan du lide at slå på tromme? Elsker du velgørenhed?

Er svaret ja, kan du gennem Esprits globale kampagne BIG BANG i samarbejde med den Oscar- nominerede skuespillerinde Maggie Gyllenhaal og hendes mand, skuespilleren Peter Sarsgaard, slå to fluer i en smæk.

I 11 Esprit butikker verden over opstiller Esprit i perioden 5- 13. november nemlig en Super Drum, hvor du som kunde bliver inviteret til at slå et slag for verdens børn.

Har du ikke været forbi en butik med en Super Drum kan du slå på en virtuel tromme på www.esperit.com/bigbang. Når 3 millioner slag er nået, donerer Esprit 500.00 euro til SOS børnebyerne. Let’s hit the drum!

Jackson 5 designer en tøjlinie

Jackie, Tito, Jermaine, Marlon og Randy Jackson sammen med boet efter afdøde Michael Jackson har designet en tøjlinie, som kommer i butikkerne til februar.

Kollektionen afspejler de forskellige faser, som Jackson 5 har gennemlevet.
Kollektionen kommer til at dække over t-shirts og jakker til både mænd og kvinder.

Jackie Jackson er drivkraften i foretagenet. Han siger, at han længe har haft tanken til projektet, og at han jo har set P.Diddy have held som designer, hvorfor han ikke kan forestille, at Jackson 5 ikke vil have det – de er jo kendt i hele verden..

ELLE elsker julekys og julehjerter…

Jeg så julemanden kysse mor …

Nu kan jeg altså ikke vente længere. Og det kan detailhandlen vist heller ikke ….
Magasin står næsten færdigpyntet – og inden længe er samtlige byer over det ganske land indhyldet i gran og julemarkeder. Jeg vil tage forskud på juleglæderne med disse fine hjerter i plexiglas med søde budskaber som ‘kys’, ‘love’, ‘håb’, ‘tro’ … Vil gøre sig SÅ fint i vindueskarmen – selv i november!
De fine hjerter koster 35 kr. stykket og kan købes lige her.

ELLE
ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen

Et lille mirakel på fingeren

Så, tøser! Det lyder måske som en drøm, men nu kan du få din helt egen diamant!

Halberstadt står bag en ny solitaire-ring, hvori der sidder en diamant, som du evt. kan få indgraveret dit eget navn eller måske en lille sød hemmelighed, man kan nemlig ikke se den med det blotte øje.

Den funklende ring er smuk i al sin enkelhed, men kan også suppleres med en alliance-ring. Det unikke design gør, at de to ringe ikke glider fra hinanden, og på den måde forbliver en harmonisk enhed.

Solitaire-ringen, My Diamond fra Halberstadt , fås fra 12.500 kr.
Alliance-ringen fås fra 5.500 kr.
Halberstadt, Østergade 4 (Strøget), 1100 København K

Ny, lækker eShop fra By Malene Birger

Nu kan du for første gang få fat i By Malene Birgers skønne kollektion på nettet.
By Malene Birger lancerer nemlig nu deres helt egen eShop – og det er en super lækker én af slagsen!

Udover at du her finder Malene Birgers fine tøj, accessories, sko og tasker (som selvfølgelig er smukt afbilledet), er der også rig mulighed for at få masser af inspiration.

Ved at klikke på shop by look kan du finde de looks, som du synes er fedest, og mixe og blive inspireret til at få dit helt eget!
Shop løs her!

ELLE elsker ØRGREEN

I går var jeg forbi galleriet Martin Asbæk, hvor brille-mærket Ørgreen præsenterede deres nye kollektion ‘The Skyline Edition’ – en lækker ny limited edition-linie af solbriller.

Solbrillerne var lavet i fem forskellige farver, og dertil havde Ørgreen indgået et unik samarbejde med Fritz Hansen og fået special-fremstillet en Ørgreen-edition af ‘Svanen’!

 

Ørgreen og Fritz Hansen lavet fem forskellige ‘Svaner’ med den karakteristiske Købehavns skyline + Ørgreen-logoet broderet hen over ryggen af stolen.

Stolene var lavet i karrygul, lilla, grå, mørk turkis og pink og disse farver kan du også finde på indersiden af solbrille kollektionen. På stængerne er der udskåret den samme skyline som på stoleneog i denne udskæring kan du se farven på indersiden. Meget lækkert!

Tjek meget mere her.

 

ELLEs art director Louise Lyngbo

Find den perfekte gallakjole

Vinteren er snart en realitet – vejrudsigten har lovet nattefrost i de nærmeste dage, og det er mørkt, når man cykler hjem fra arbejde…
Den positive side af dén medalje er, at vinteren jo traditionen byder på de mest magiske fester! I december kommer julefrokosterne og firmafesterne, hygge med veninderne og dans med gamle klassekammerater, og efter jul kommer selvfølgelig nytår!

Det er hér, det er sjovt at være kvinde, for vi kan slippe afsted med så meget mere end blot at hoppe i slips og lange bukser!

Så hvis du også har mod på det helt store galla-skrud, så følg ELLEs tips her i galleriet til, hvilke tendenser, du bør gå efter, når du vælger din gallakjole!

Læg den perfekte eyeliner

Et lille trick, som vi kvinder ofte benytter os af, for at få det til at se ud, som om vi har mange flere, meget mørkere og meget længere øjnvipper, end vi i virkeligheden har, er at lægge en streg med eyeliner øverst lige over vippekanten som det sidste, inden vi lægger mascara.

Og nu, hvor 50’er-tendensen er vendt tilbage i gadebilledet (og klædeskabet …), er det også en fin detalje at bruge eyelineren som den eneste øjnmake-up (foruden naturligvis en heeeel masse mascara).

Det er et godt fif til en makeup, som er let at lægge (hvis man lige ved hvordan), som ikke har langt tid, og som får dit look til at se færdigt ud – uden at du er oversminket. Eksempelvis er det et godt look på jobbet.

Se i denne video, hvordan du selv kan bære dig ad med at lægge den perfekte eyeliner!

Vild med dans!

Magasinet Colors, der er udarbejdet af Benettons kommunikationscenter, Fabrica, hylder i deres nyeste nummer af Colors nummer 78, en af verdens ældste kommunikationsformer; nemlig dans.

Colors 78- dance udforsker dansestile, symbolik og ritualer, samtidig med at de fortæller gode historier.

Du kan bl.a. møde den internationale danser og koreograf, cubaneren Carlos Acosta, som er en af dansens mest indflydelsesrige personer og den 14-årige Beckii Cruel, som er blevet stjerne i Japan ved at oploade en dansescene på YouTube, inspireret af japanske tegneserier.

Mød også den kinesiske hi hop entusiast, Wu Ying, der har dannet gruppen, Hip Hop Grannies. Gruppen mestrer hiphoppen til fingerspidserne, og det på trods af at Wu Ying er 72 år gammel. Cool!

Colors 78 – Dance udgives på 3 sprog: engelsk, italiensk og spansk samt på Apple iPad, og som noget nyt er Colors også at finde på et fjerde sprog, nemlig koreansk.

Læs mere her.

Her kan du købe Lanvin + H&M-kollektionen!

Tirsdag d. 23. november er vi mange, der står tidligt op!
For det er den dag, at den længe ventede Lanvin + H&M-kollektion udkommer i udvalgte butikker, og der bliver i den grad rift om tøjet!

Da Jimmy Choo-kollektionen kom ud i H&M var der sågar nogle fashionistas, som overnattede foran H&Ms forretning på Strøget i København, blot for at sikre sig ejerskab på nogle af de fine items i kollektionen!

Og her kommer det altså! Destinationen til, hvor du bør slå dit iglotelt op, for at nå nallerne i Lanvin + H&M:

  • Clemensborg, Århus
  • Lyngby Storcenter
  • Amagertorv, København
  • Galleri K, København

 

Herrekollektionen bliver også solgt på Amagertorv i København…