Modeugen for alle

Copenhagen Fashion Week er ikke kun for modebranchen! Ugen byder nemlig også på et væld af arrangementer under den sideløbende begivenhed Copenhagen Fashion Festival, som alle modeinteresserede kan deltage i.

De mange aktiviteter på Copenhagen Fashion Festival programmet kan ses på www.copenhagenfashionfestival.com eller i de trykte programmer, der uddeles på gaden og i butikker.

Her er nogle highlights:

Fashion Night Out
Fredag den 4. februar omdannes indre by til Fashion Night Out, som er en aften med arrangementer i butikker og på gaderne. Blandt andet har Kronprinsensgade valgt at trodse vinterkulden og byder således på “Fashionabel Afterski” i gaden.
Der er lagt i kakkelovnen til en festlig aften med telte, drinks og livemusik fredag aften kl. 18.00-21.00.
I Matas’ nye forretning på Nygade tilbyder Max Factors professionelle makeupartister assistance til at få lagt sæsonens nyeste makeup looks
indtil kl. 20.00 fredag aften.
For folk med hang til la dolce vita, kan Københavns nye internationale flagship store Emporio Armani på Østergade friste med præsentationen af deres forår- /sommerkollektion 2011, alt imens Armani/Dolci byder på chokoladesmagning. DJ Mike Sheridan står for lyden indtil kl. 21.00.

Fashion Shows
Bestseller på Vimmelskaftet afholder et brag af et modeshow show den 3. og 4. februar kl. 16.00 med en præsentation af forårskollektionerne fra
Vero Moda, ONLY, JJ, Pieces og Object. Den 4. februar kl. 17.00 og 18.00 går det løs hos Wolford, som afholder et modeshow ude på Østergade med skønne modeller i strømper og undertøj – alle er velkomne, også husarerne.

Den nye sæsons moderigtige fodtøj kan opleves lørdag den 5. februar kl. 14.00 og 15.00, hvor skobutikken Apair omdanner Ny Østergade til en catwalk.

Det grønne fodaftryk gennem København
The Green Walk er den store guide til bæredygtig shopping igennem Københavns gader. Hvad enten interessen er økologi, social ansvarlighed eller generel omtanke for miljøet, kan guiden vise vej til shopping og oplevelser for både det indre og det ydre.

Så der er ingen grund til at gå glip af modeugen, selvom man ikke nødvendigvis arbejder i modebranchen!

Stockholms modeuge dag 1

Kl. 5.30 ringede vækkeuret, turen går til modeuge i Stockholm. Jeg har været i Stockholm før, men aldrig til modeuge, så selvom jeg nærmest ikke kunne åbne øjnene, var begejstringen stor, og ikke uden grund.

Dagens højdepunkter var helt klart Filippa K, Whyred, Carin Wester og Rodebjer.

Man skulle tro den svenske modebranche havde forudset alle kollektionerne, for der var flere tendenser at spotte både på og ved siden af catwalken: (vinter)hvid, rød og vide bukser.

MaxJenny vs. La Glace

For 6. modeuge i træk præsenterer La Glace en særligt designet fransk makron i samarbejde med en udvalgt designer. Denne sæson er modemakronen skabt med inspiration fra den dansk/svenske bæredygtige designer MaxJenny.

MaxJennys makron består af en sprød pistachemarengs og en syrlig citronmarengs lagt sammen om en dyb mørk og fløjlsblød chokolade trøffel. Om samarbejdet med La Glace siger MaxJenny
“Jeg synes faktisk, man kan tale om kage couture ligesom haute couture. Det handler om kunst, kreativitet, fest og farver. Mine frakker går rigtig godt i spænd med den livsglæde og det gode håndværk, La Glace står for.”

Traditionen tro er La Glaces vinduer pyntet i samarbejde med designeren og i denne omgang kommer vi til at se farverige kageskulpturer og Franske Makroner side om side med MaxJennys spraglede og voluminøse Pantone, Kaleidoscop og Pixel ponchodesigns. Flammende orange vinkler, kølige blå tern og fantasifulde ansigter pryder de søde sager hos La Glace denne måned.

MaxJenny-makronerne kan købes hos La Glace i Skoubogade fra 2. til 21. februar.
Prisen bliver 15. kr. stk. eller en æske med 6 MaxJenny-makroner for 78 kr.

Cool kampagne fra Stella McCartney

Det er svært ikke at blive i godt humør, når man ser Stella McCartney ´s nye sommer 2011 kampagne!

En del af Stella McCartney ´s SS11 show var fyldt med skønne citrusprints, hvilket er fremhævet i sommer kampagnen, som er skudt af Mert & Marcus.
Det farverige citrusprint findes både på flagrende silkekjoler og på blazer, bukser og toppe.
Det er lige til at blive i sommer humør af!

Du kan følge Stella McCartney på facebook eller twitter.

John Frieda shampoo & balsam

Det er nu ti år siden, at John Frieda kom her til landet – altså John Friedas hårpleje! Og det er en rigtig god grund til, at produkterne har hafty deres faste plads på butikshylder og badeværelser. For de holder!

Der findes masser af gode serier til alle hårtyper, men til fint, nordisk hår kan Frizz-ease varmt anbefales – shampoo og balsam, der får styr på uregerlige lokker! Ellers er Luxurious Volume også ideel til at booste håret med masser af fylde.

John Frieda Frizz-Ease Shampoo og Conditioner koster hver 89,85 kr. og kan blandt andet købes hos Matas.

ELLE elsker læbepomade

I løbet af vinteren får jeg tømt adskillige læbepomader. Jeg er, som så mange andre, en vaskeægte storforbruger. Især lige nu, hvor det er ekstra koldt uden for. Man skulle jo nødigt have sprukne læber.

Og faktisk er der ret stor forskel på priserne på de to læbepomader, der lige nu er blandt mine favoritter. Den klassiske fra Carmex i cool emballage har jeg i tasken, mens den luksuriøse læbepomade fra La Mer står hjemme på hylden – den skulle jo nødig få ridser i sølvlåget.

The Lip Balm, La Mer, 400 kr.
Classic Moisturing Lip Balm, Carmex, 39 kr.

 

ELLEs Maria Frederikke Munch

Interview med makeupartist Anne Staunsager

Vi har taget en snak med makeupartist Anne Staunsager om hendes to favorit-L’Oréal Paris-produkter og en af forårets makeup tendenser:

“Min all-time favorit er helt klart Touche Magique, som er en concealer der er fantastisk til at dække mørke rander under øjnene. Konsistensen er cremet og lækker så man ikke tørrer ud, og så fås den i forskellige nuancer, så den passer perfekt i farven. Vælg gerne en nuance der er en tone lysere end din egen hudtone. Med denne concealer ser du frisk og veludhvilet ud, og hvem vil ikke gerne det?!”

Sådan svarer Anne Staunsager på spørgsmålet om sine favoritprodukter. Om forårets tendenser, siger hun:
“Neglelakkerne fra L’Oreal Paris er supergode og holdbare, og så fås de i alle de smukkeste farver, man kan forestille sig. Her til forår/sommer er det tid til at få lidt farve på neglene igen, og det er kun fantasien der sætter grænser. Spring ud i det, og prøv nogle af de flotte kraftige farver såsom koral eller pink. Det kan pifte enhver kvinde op!”

ELLE elsker bonbonnierer

Nogle kan ikke få nok stiletter, andre har en ting med havenisser. Jeg elsker bonbonnierer. Disse feminine smykkeskrin for bolcher og andet sødt, der er så yndige udenpå og så syndige indeni.

Nu har Royal Copenhagen (en anden craving i mit liv …) lavet den skønneste påskeægformede af slagsen – endda med liljekonvalmønster, hvor yndigt kan det blive?

Jeg vil købe den nu under påskud af påsken, men have den stående fremme med fyldte chokolader eller de blå nougatmandler fra Summerbird til daglig og elske den for evigt. Bonbonniere, mon amour.

Bonbonniere, Royal Copenhagen, 349 kr. Royalcopenhagen.com

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun

Elvis’ barnebarn er model for Lee

Det amerikanske denimbrand Lee’s nye cool kampagne er fotograferet af den legendariske fotograf Terry Richardson, som ses på billedet
herover.

Kampagnen hedder A Lee don´t lie, og den lækre kampagnemodel hedder Riley Keough og er ingen ringere end datter af Lisa Marie Presley og Danny Keough, hvilket gør hende til Elvis Presleys barnebarn- og så har Riley været på forsiden af Vouge i en alder af bare 15 år. Ret cool!

Riley med sin mor og mormor på forsiden af Vogue.
Pssst…: Priscilla Presley er da en meget hot bedstemor, hva’?

Lee er kendt for sin høje kvalitet samt en ‘no nonsens’ attitude, og ærlighed er lige præcis budskabet i deres nye SS11 kampagne: Lee er stadig Lee og det vil det altid være.

Riley Keough for Lee.

Se mere her.

Laura Drasbæk model for Pandora

I forbindelse med Danmarks Indsamling 2011 kan du være med til at støtte unge afrikanske kvinder sammen med Pandora ved at købe Kvindebåndet 2011. Kulminationen på årets indsamling er det store TV-show på DR1 den 29. januar 2011, hvor Pandora overrækker sin donation, som sidste år var på 2 millioner kr.

De indsamlede penge fra Danmarks Indsamling 2011 er dedikeret til at støtte en række projekter, der har til formål at hjælpe Afrikas unge til et bedre liv og give dem muligheden for at skabe et nyt Afrika i fremtiden.

Skuespillerinden Laura Drasbæk er kampagnemodel for de fine armbånd, som koster 200 kr. for et Kvindebånd i søvl (heraf går 120 kr. tilindsamlingen) eller 2.000 kr. for et Kvindebånd i guld (heraf går 1.020 kr. til indsamlingen).

Du kan købe dit eget armbånd her!

ELLE elsker blide onsdags-bobler

På ELLE bestræber vi os på at gøre hverdag til fest, så vi måned efter måned kan servere intet mindre end et overflødighedshorn af overskud og positivitet tilsat rigelige mængder mode, skønhed og artikler, du bare MÅ læse for at være helt up-to-date på det, der vil blive talk-of-town i morgen.

Derfor er både strutskørt og champagne også velkomne ingredienser på triste onsdage. Og gerne i yndlings-ELLEfarven: lyserød. Denne onsdag må vi på jagt efter Möet Chandons limited edition af Rosé Impérial med navnet ‘Möet Graffitti Love’ – æske og flaske er cool dekoreret og pynter på enhver redaktion, badeværelse, soveværelse eller hvor den nu ellers skal nydes.
Möet Graffitti Love koster 399 kr. Forhandlere oplyses på tlf: 3283 7361

Pssst…: Og så står Valentins Dag jo for døren, så hvis ikke lejligheden byder sig før, skulle du måske overraske din kæreste med blide bobler denne dag.

 

ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen

Joan as Police Woman: The Deep Field

Joan as Police Woman: The Deep Field (PIAS/VME)

4 ud af 6 E’er

SOULPOP:
»Stand up and be heard,« lyder sidste linje på Joan Wassers tredje album, og det gør hun så sandelig. Den følsomme newyorkerinde har altid haft rødder i soulmusikken, men det er tydeligere her.

Den fyldige instrumentering gløder og pulserer under hendes stemme, der har netop den ru hæshed og dirren i mellemlejet, der får sangene til at klinge særegent og ærligt.
The Deep Field udforsker livsglæden og modet til at springe uden sikkerhedsnet, og projektet lykkes ganske godt. Nogle af sangene vokser sig dog lidt lange, og selvhjælpsbanaliteter a la »I am fine, I am divine« er svære at sluge, men højdepunkter som den kælent forelskede “Chemmie” og den dunkle, eftertænksomme “Flash” opvejer let svaghederne.