I love you, Mama

I anledning af Mors Dag har kærlighedsmagasinet ‘I Love You’ lanceret ‘The Mama Issue’ som deres juninummer. Det romantiske magasin vil benytte Mors Dag til at vise taknemlighed og sige tak til alle de skønne mødre og samtidig støtte og gøre opmærksom på de kvinder, som er i nød.

Derfor har magasinet i samarbejde med Uslu Airlines kreeret en limited edition af deres Mama Issue. Den limited edition er tilgængelig for 215 kr. og kan allerede fås nu på deres hjemmeside.

De nominerede til DANSK Fashion Awards er …

Torsdag d. 5. maj sidst på eftermiddagen blev det endelig offentliggjort … De nominerede i de præstigefyldte kategorier til årets DANSK Fashion Awards, som finder sted på Ny Carlsberg Glyptotek den 1. juni med sangerinden Medina som aftenens værtinde sammen med Uffe Buchard og Kim Grenaa.

Det skete i løbet af en hyggelig eftermiddag på Galleri Bo Bjerggaard i Kødbyen i København, hvor mange af de nominerede var mødt op for at få udløst spændingen!

De nominerede er …:

Årets danske designer:
Silas Adler – Soulland
Stine Goya – Stine Goya
Susanne Rützou – Rützou

Årets danske accessory-designer:
Camilla Skovgaard
Line & Jo
Shoe the Bear

Årets danske designtalent:
David Andersen
Stine Ladefoged
Veronica B. Vallens

Årets kampagne – DK:
Georg Jensen, SS11
H&M/Lanvin, AW10
Mulberry, SS11

Årets etiske pris:
A Question Of
CBS
Designskolen Kolding

Årets danske stylist:
Anders Sølvsten Thomsen
Melanie Buchhave
Sassie Baré

Årets danske modefotograf:
Henrik Bülow
Noam Griegst
Signe Vilstrup

Årets danske hårstylist:

Årets danske makeupartist:
Anne Staunsager
Sidsel Marie Bøg
Zenia Jæger

Årets nye danske model – dame:
Caroline Brasch Nielsen – Elite
Juliane – Scoop
Josephine S. – Unique

Årets nye danske model – herre:
Peter Bayer – Unique
Victor Nylander – Scoop
Martin – Unique

Årets retail space – DK:
Another Nué, København
Normann Copenhagen, København
WOOD WOOD, Århus

Årets samarbejde:
Norse Projects for Colette by Amor Lux
Stine Goya/Weekday
Worlds Greatest Catwalk: CIFF / Terminal 2 / CPH Vision / Gallery / Dansk mode og tekstil / Copenhagen Fashion Week

Årets danske brand:
By Malene Birger
Designers Remix
Samsøe & Samsøe

Ralph Lauren lancerer app

Nu lancerer Ralph Lauren deres første RLX-applikation til iPad. Det bliver en interaktiv oplevelse, som giver dig mulighed for at udforske de nye kollektioner til kvinder, såvel som til mænd.

Applikationen er gratis at downloade og lader verdensberømte atleter vise stilen, pasformen og funktionen af kollektionen. Med rødder i sportsdesign for atleter skaber den ny app sportstøj, som fremmer hurtighed, styrke, og bevægelsesfrihed.
Du kan ved at udnytte det indbyggede acceleromter, digitale kompas, assisterende GPS og multi-touch skærmen finde, at RLX er et virtuelt showroom, som reflekterer mærkets filosofi.

Med den avancerede teknologi er det muligt at interagere med de store atleter ved at rotere, vende og røre iPad’en.
“Vi leder altid efter nye måder at gøre shoppingoplevelsen bedre ved at udnytte teknologien som medie, hvilket stadig er usædvanligt for de fleste modevirksomheder” forklarer David Lauren, Executive Vice President of Advertising, Marketing and Corporate Communications.
“Med denne applikation kan brugeren kontrollere tøjets tekniske funktioner og opleve RLX mærket på en innovativ måde, som er visuelt underholdendel”.

Du kan se mere på Ralph Laurens hjemmeside.

ELLE elsker FURNISH

Jeg har de sidste par år boet på Østerbro – og selvom jeg elsker min lille lejlighed (med havudsigt, hvis man læner jeg faretruede langt ud over altanen) så synes jeg, Østerbro er lidt kedelig.

Men en dag da jeg cyklede på arbejde, så jeg at der var ved at ske noget spændende på Nordre Frihavnsgade – en lille butik havde fået dekoreret facaden af en af mine yndlings-kunstnere Thomas Pålsson.

Facaden havde fået et kækt lille facelift af Thomas’ grafiske streg og en lille butik var åbnet. Butikken hedder nu FURNISH, og her kan du købe ‘Man made furniture’ – lækre enkle minimalistiske møbler. Du kan også finde nogle af Thomas Pålssons grafiske billeder (det ene billede, der hænger på væggen, var faktsik med i ELLE nr. 3 på vores designside). Udover møbler og kunst kan du også finde lækre grafiske bøger, fantastiske trælysestager og sneakers.

Så i princippet er der åbnet en butik med alt, hvad jeg elsker, lige rundt om min dør. Det elsker jeg.

FURNISH, Nordre Frihavnsgade 81, 2100 København Ø.
Hey, husk også at like FURNISH på facebook!

 

ELLEs art director Louise Lyngbo
 

ELLE elsker looove

Solen må være min yndlings-musthave-accessorie nr. 1! Når de første varme forårsstråler rammer vores blege kinder og hvide ben, springer ikke bare blomsterne, men også kærligheden ud. Den har været i vinterhi sammen med overskuddet, glimtet i øjet og energien.

Men nu bruser den pludselig frem med orkanstyrke i gaderne – og det er tydeligt for enhver:
“Love is in the air!”

Man kan mærke “loove” overalt – i blikke, der flirter. Hos veninder, der fniser. I læber, der nynner og skørter, der svinger. Skønne kvinder i alle aldre, der lyser af charme i solens stråler. De flagrende sommerkjoler, de farverige, markante solbriller, håret, som bølger i vinden og de fine sandaler er alt sammen skønt.

Men – alt det ville være ligegyldigt uden den udstråling og charme, vi får, når vi mærker foråret spire i vores krop. For det er jo os, der skal løfte outfittet – og ikke outfittet, der skal slæbe rundt på os. Og hvor er det dog meget nemmere når solen skinner! Og hvis vi så oven i købet fuldstændig lader foråret overtage vores hjerte og tanker – og bliver forelskede, ja, så får rynkecremer og sun glow virkelig konkurrence – vi bliver – på et øjeblik – ti gange smukkere – for kærlighed og lykke indeni, gør os som bekendt smukke udenpå.

ELLE elsker frække smil i mundvigen, læber, som mødes, duft af sol og hav på huden, sand mellem tæerne, cafestole med udsigt – og sol! Men mest af alt elsker ELLE kærlighed og det at elske- og som der står på en dør på Christianshavn – “Its only love, give it away!”

Pssst…: Det smukke billede til højre er fra denne fine blog …


ELLEs modepraktikant Maria Arcel

Gode hårdage med Aussie

Du kender godt følelsen – vi glæder os til sommeren, de lyse nætter, dage med afslapning på stranden og spontane grillfester … Men bekymringerne er der stadig: hvordan holder man sit seje og stylede hår på plads, når sommeren er varm og fugtig?

Tag det bare helt roligt!
Aussie passer på din frisure hele sommeren med lanceringen af to helt nye styling produkter:
Aussie Dual Personality Volume + Conditioning Mousse og Aussie Dual Personality Hi-Hold + Hi-Shine Spray.
Glem alt om tungt og oversprayet hår og glæd dig til en sommer med volume og blød tekstur!

Hvis du leder efter unaturlig styling, så kig væk: Aussie’s spritnye Dual Personality styling produkter handler om at få blødt og lækkert hår, som er nemt at sætte og holder sig pænt længe.
Aussie Dual Personality består af to nye, lækre produkter med dobbelt effekt; kombinationen af plejende ingredienser og optimal styling i ét og samme produkt.

Produkterne kan købes i Matas!

Pssst…: Det er testet på ELLE-hår, og det virker altså!

Eksklusiv ELLE-sko lanceres i A Pair

Torsdag d. 28. april lancerede ELLE i samarbejde med Rasoulinia en eksklusiv ELLE-sko, som kan købes i butikken A Pair og på Raoulinias hjemmeside.

Denne begivenhed skulle naturligvis fejres i A Pairs fine butik i Indre København.
Der var champagne fra Moet et Chandon, EVE, flødeboller fra Summerbird, DJ Jonas Bruun spillede, og sangerinden Nadja gav akkustisk intimkoncert …

ELLE takker for en helt fantastisk aften, og vi håber, I vil tage rigtigt godt imod vores lille vidunder.
Vi er i hvert fald ret stolte af hende …

iPhone 4 – nu i hvid

Apple startede med at lancere en iPhone.

Da vi så allesammen havde købt den, lancerede de en iPhone 2. Og så en iPhone 3. Og så en iPhone 4…
Hvad gør man så, når alle har en iPhone 4, og man ikke er helt klar til at lancere en iPhone 5, fordi man har haft travlt med at udvikle en iPad 2?

Man lancerer en iPhone 4 i HVID!

Den er smuk, strømlinet, ligner de andre – og så alligevel ikke…

Og den kan købes online lige her!

Ny taske-kollektion hos net-a-porter.com

Alle kvinders sofaparadis net-a-porter.com er igen først med det lækreste af det lækreste!

Denne gang præsenterer online-shoppen en ny, eksklusiv taskekollektion, den ikoniske ‘Coach Classics’. De klassiske tasker blev oprindeligt introduceret af Coach i 1970’erne og har siden haft limited editions i de sidste fem årtier.

Direktøren for net-a-porter.com, Holli Rogers, besluttede at det var det perfekte tidspunkt at bringe de gamle originaler frem igen i ny form og introducere dem til den nye generation af kvinder.

Den luksuriøse kollektion “Coach Classics” har et udvalg på fem forskellige tasker. Tha Madison Satchel, The Stewadess Bag, The Duffle, The Shoulder Purse og The Field Bag. Taskerne koster fra 2.300 kr. til 3.900 kr og vil kunne findes på net-a-porter.com fra d. 15. juni 2011.

Backstage med Maternity Worldwide

Maternity Worldwide har i år lavet et fantastisk tiltag, hvor du på enkel vis kan være med til at redde en etiopisk mor fra at dø i barselssengen.
Red en mors liv – på Mors Dag!
Ved at købe et kort igennem Maternity Worldwide hjælper du de etiopiske mødre, som ellers er overladt til at føde alene.

Køb et Mors Dag-kort til en mor du ønsker at glæde og vis samtidig din omtanke for etiopiske mødre, der hver dag føder med livet som indsats.
Dit bidrag på 200 kr. støtter nemlig Maternity Worldwides arbejde.
Kunstneren Tal R har malet og doneret maleriet til årets kort, som i år er et fysisk kort, der bliver sendt med posten med en hilsen fra dig. Værket hedder Mors Dag og er skabt eksklusivt til Maternity Worldwide.

For at støtte op om kampagnen, har Maternity Worldwide lavet en fin film sammen med skuespillerne Ellen Hillingsø og Beate Bille.
ELLE.dk var med back stage!

Se hele den rigtige film HER!

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

ELLE elsker Zarah Voight

ELLEs søde erhvervspraktikanter, Luna og Mathilde, som går i 8. klasse, elsker Zarah Voight …

Vi ELSKER smykker fra Zarah Voigt, fordi vi begge har en stor passion for smykker.
Men vi har også haft svært ved at finde de helt rigtige rå smykker, der passer til det udtryk, vi går efter. Der passer Zarah Voigts smykker perfekt ind, da de blander det rå med det klassiske og sofistikerede.

Hendes mest kendte kreationer er Nomi-smykkerne af plexiglas, der er klassiske, men samtidig har et futuristisk islæt.
De kan nemlig både bruges til fest, hverdag og alle regnbuens farver, da de både laves i sort og sølv. Kendetegnende for hendes design er leg med forskellige former, og hun benytter sig også af utraditionelle motiver som insekter. Hendes stil er helt hendes egen, og man kan kende en Zarah Voigt på lang afstand.

Vi syntes også at en af de ting der gør hendes smykker specielle er at, vi ikke har set noget lignende i Danmark før. Det er fedt når en dansk designer tør, have et design DNA, der skiller sig så meget ud, at det er på et internationalt niveau. Vi kan ikke vente med at se, hvad Zarah Voigt kommer med i fremtiden, og vi vil højst sandsynligt forblive fans.

Kom til eksklusiv “duft-tasting”

De fleste er enige i, at en parfume er et lille kunstværk – flakonen og dens indhold kan på et øjeblik sende dig på andre tanker og give dig inspiration.
Derfor er vores søgen efter helt unikke dufte bliver mere intensiv, fordi vi ikke har lyst til at dufte som de andre, men vil dufte af os selv.

Nu får læsere af ELLE.dk en enestående mulighed for at dykke ned i et helt unikt duftunivers med biehl.parfumkunstwerke.

Du får muligheden for at møde berliner-dufteksperten Thorsten Biehl, der kan fortælle om sin særlige tilgang til parfume. Og så kan du dufte dig frem til din yndlingsduft blandt biehl.parfumkunstwerkes dufte, og få den med hjem som duftprøve.

Det hele løber af stablen torsdag den 12. maj mellem kl. 16-18 hos Illum i parfumeafdelingen i sueetagen.

“Klasse i stedet for masse”, kunne Thorsten Biehls motto lyde. Den der ikke vil dufte af kommerciel, masseproduceret parfume, er helt rigtigt på den hos berliner-duftekspert Thorsten Biehl med næsten 20 års erfaring fra parfumeindustrien.
I et interessant samarbejde med nogle af verdens mest anerkendte dufteksperter har Thorsten Biehl skabt biehl. parfumkunstwerkeog gjort det muligt at sætte helt nye dimensioner på duftudvikling. Parfumører som Geza Schön of Mark Buxton har fået kreativt råderum til at kreere det, de er bedst til – Parfume!
Det er der kommet en række meget gennemarbejdede og feksklusive dufte ud af, der kun forhandles hos udvalgte butikker – og nu hos Illum i København.