Ny creme fra amerikaner-favoritten Kiehl’s

Hvis du – også – har en hud, der godt kunne trænge til at se både sundere og yngre ud, så er sidste nye skud på Kiehl’s-stammen helt sikkert noget for dig.

Cremen indeholder en helt særlig robust og sjælden blomst med det mundrette navn Harberlea rhodopensis, der kan genopstå efter lange perioder med tørke – og den egenskab proppet ned i en krukke, kan jo kun være godt.

Rosa Artica, som den nye creme hedder, giver friskere, fastere og smidig hud, den mindsker rynker og linjer og så bliver huden også synligt mere jævn og blød.

Rosa Artica, 50 ml., Kiehl’s, 385 kr. (for nærmeste forhandler ring 43 24 64 84)

Links åbner i Illum i dag

Links of Londons historie begyndte for 21 år siden med en simpel anmodning om et par fiske-formede manchetknapper.

I dag er det et eftertragtet britisk brand, med berømte loyale efterfølgere som Cat Deeley, Ed Westwick og Kate Middleton.
Links of London
er en førende innovator i luksus smykker og i gave-industrien, og brandet er kendt for sit alsidige sortiment af vedhæng og
armbånd, dets ikoniske ‘Sweetie’ og ‘Effervescence‘ smykkekollektioner, såvel som dets evigt populære og brede kollektion af venskabs-armbånd.

Links of London åbner på fredag, den 26. august, i Illum på Strøget i København.
Kom og besøg butikken og få et glas champagne i den første åbningsuge fra d. 26. august til d. 2. september.

Bruno Pieters for Weekday

Hver sæson præsenterer Weekday et samarbejde med unge, talentfulde designere.

Carin Wester, Peter Jensen og Stine Goya er alle navne på designere som tidligere har designet en kollektion for Weekday. Den nyeste designer til at deltage i samarbejdsprojektet, er den belgiske designer og art director for Hugo Boss, Bruno Pieters.

Bruno Pieters design er moderne, elegant og sofistikeret med et friskt pust og innovative linjer, og hans kollektion vil være skabt i tråd med hans signaturstil.

Kollektionen, som er til både kvinder og mænd, er i butikkerne fra den 14. oktober 2011. Man skal dog ikke vente for længe med at overveje sine køb, for den findes i begrænset oplag og sælges kun i en bestemt periode.

Så sæt kryds i kalenderen, og find nyt, fint tøj til garderoben.

ELLE elsker, når Danmark er smukkest

Min lille familie og jeg er taget en tur udi det danske og ferierer i denne uge på Bornholm.

Taknemlighedslisten er lang: Krøllebølle is, hjemmerøget laks, lokale øl, fantastisk lakrids og ikke mindst naturen herovre.

Jeg er simpelthen helt på r**en over, hvor smukt her er, og det er nok 19. gang jeg er her.

Vi bor denne gang på Dueodde Badehotel, som er basic, men super-hyggeligt!
Og omkring os er der jo den dejligste skov og Europas smukkeste strand!

Jeg elsker det, vi elsker det og så gør ELLE jo også! (nævner dog ikke vejret!) 🙂

ELLE
ELLEs skønhedsredaktør Anne P.

ELLE på TV

Lige nu kører ELLEs fine (synes vi selv…) og kreative reklamefilm over skærmen på blandt andet TV2.
Vi er selv rigtigt glade for, hvordan den er kommet til at se ud, og derfor bliver vi endnu mere glade, når vi oplever, at folk ringer og skriver for at høre, hvem der har været med til at lave den.

Vi kan så fortælle, at musikken, der høres i baggrunden af reklamen, er den danske gruppe ‘Darkness Falls’, og det er faktisk gruppens forsanger, smukke Josephine Phillip, som også lægger stemme til speak’en!

Så det kan man jo lige lægge mærke til næste gang, reklamen ruller over skærmen …

Part Two støtter kunsten

Part Two fejrer sit 25 års jubilæum i 2011.

I den forbindelse har brandet tidligere på året præsenteret et kunstsamarbejde med fire kvindelige kunstnere – Maria Marstrand fra Danmark, Lisa Billvik fra Sverige, Cathrine Knudsen fra Norge og Emmi Tavela fra Finland.

Den 22. august 2011 sætter Part Two en online kunstauktion i gang på lauritz.com med fire kunstværker af ovennævnte kunstnere.
Det samlede indtjente beløb fra auktionerne går ubeskåret til etableringen af fire donationer dedikeret til unge, nordiske kunsttalenter, som vil blive annonceret i oktober 2011.

I 2010 indgik Part Two samarbejde med de fire kunstnere og i den anledning donerede hver kunstner et kunstværk, som efterfølgende blev trykt
på fire individuelle tørklæder. Alle hylder de på hver deres måde brandets jubilæum og præsenterer samtidig en interessant kombination af design og kunst. Tørklædekollektionen blev lanceret i butikker over hele Norden tilbage i marts 2011.

Auktionerne af kunstværkerne begynder den 22. august kl. 11 og kører indtil den 5. september på laurtitz.com. Følg linket herunder og vær med til at støtte unge, nordiske kunsttalenter.

Klik her for at se kunstværkerne. 

Tillykke, Blake Lively, med de 24 år

Man kan uden at tage munden for fuld godt kalde Blake Lively for ét af nutidens helt store stilikoner.

Hun er bedstevenner med skodesigneren Christian Louboutin, som har opkaldt én af sine rødsålede mirakler efter hende.

Blake Lively bliver mobbet …

Hun er kampagnemodel og ambassadør for ønskemærket Chanel og dukker ustandseligt op på røde løbere verden over i fantastiske Chanel-kreationer med Karl Lagerfeld under armen, hun dater Hollywood-stjernen Leonardo Dicaprio, og hun sidder på forreste række ved alverdens modeshows, hvor hun gnubber skuldre med Anna Wintour og “veninderne” …

Blake Lively afviser designer-samarbejder …

Og alligevel bliver hun kun 24 år i dag.

Tillykke med fødselsdagen, Blake!
Vi er spændte på, hvad fremtiden bringer …

Kom til Bianco-åbning i Århus

Bianco åbner ny butik i Århus, og med sine 140 m2 bliver den Danmarks største. Hvor der før lå Sukkerstokken, er butikken nu fyldt op med andre godter. Bianco har overtaget den gamle slikbutik, og har indrettet den med en cool og casual atmosfære, der appellerer til unge fashionistas og skoelskere. Alle trendy mænd for således også deres egen afdeling, hvor der vil lugte lidt mere af MAND, end tidligere set.

Landschef hos Bianco Footwear, Pernille Junge, har store forventninger til den nye butik:
”Vi glæder os til at byde alle trofaste Bianco-kunder, samt alle nye, ind i denne fantastiske butik.”

Åbningen finder sted den 26. august kl. 15 – 19, og fejres med et brag af en fest. Kasper Gram kommer og giver den gas som DJ, mens der er drinks og ikke mindst goodiebags til de første 200 kunder. Derudover giver Bianco 20 % på hele butikken både fredag, lørdag og søndag.

Så tag en veninde under armen og besøg butikken i løbet af weekenden, hvis du er så heldig at være i Århus.

ELLE elsker duften af roser

Er der noget bedre end at tage et langt bad efter en dag med strand og sol? Det hører til på min top 10 favoritliste af ’to do’ sommer-musts.

Men sol og saltvand udtørrer, så nu har jeg fundet denne vildt lækre ’Rose Otto’-bodylotion fra Balance Me som minder mig om den velkendte duft af strand – som i mit univers er lig med de hybenbuske, jeg altid passerer, inden jeg når klitterne og vandet.

Cremen er lækker, fugtgivende og perfekt til solbrune ben og arme, da den indeholder alle de nærende stoffer fra eksempelvis hybenrose, multebær, aloe vera og kamelia, som til sammen både blødgør og køler. I serien findes også en salve, en bodybalm og en bodywash, som jeg overvejer at supplere med, med o.k. priser fra 99-250 kr.

Find flere lækre produkter fra Balance Me her.

 

ELLEs kreative chef Stine Tidselbak Jacobsen

KENZO LOVES JAPAN

Kenzo lancerer en serie af limited edition produkter med formålet at hjælpe ofrene af jordskælvet i Japan ved at støtte Røde Kors’ arbejde.

Kenzo-huset har bragt en ny signatur på produkterne frem på markedet, som forestiller den japanske sol stige op i klare, smukke farver. Kollektionen er til at få fingre i og støtte Japan med fra oktober 2011 i Kenzos butikker.

Den limited edition består af en pagadon-taske, to små punge, nøgleringe og et badge, alt lanceret af ”KENZO LOVES JAPAN”-design.

ELLE elsker Diors genfødsel

Der sker et eller andet i Christian Diors gamle modehus for tiden. En ting er John Gallianos nazi-rablerier, glem dem. Men en anden ting er den deciderede foryngelseskur, der finder sted i disse år. Dior har nemlig formået at bruge hele Mad Men-retro-bølgen til at puste støvet og dame-pudderet af sig. Hvor det før var Chanel, der havde patent på de unge og smarte, haler Dior lige så stille ind på dem.

Først fik de Sofia Coppola til at lave reklamefilmen til relanceringen af duften ’Miss Dior’ (’Miss Dior Cherie’) og David Lynch m.fl. til at lave en hel serie af film om ’Lady Dior’-tasken med Oscar-vinderen Marion Cotillard i ’hovedrollen’, og i foråret blev Nathalie Portman og Kate Moss lanceret som kampagneansigter. Gemt væk er således ligegyldige Hollywoodfruer dyppet i guld som Sharon Stone og Charlize Theron. Nu fyldes huset Dior af kvinder med personlighed og stil og dunkel karisma.

Spritnyeste træk er så at lancere et alternativ til Chanels ’2.55’, som snart sagt alle og enhver inden for modebranchen har. ’Miss Dior’-tasken er en superskøn lænketaske med det karakteristiske ’Cannage’-mønster, cool lille ekstralomme, der enten kan hænge på siden af tasken eller kommes ned i (så får du også en anledning til at beundre det lækre for; f.eks. sart rosa, når tasken er sort). Der er en lille nøgle til at låse den af, den er håndlavet fra start til mål og … Ja, mit hjerte, hvad vil du mere? Dior, velkommen tilbage! Rue Montaigne, here I come!

Se mere på Missdior.com

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun

Få skønhed på mobilen

For de, der ikke ved det, er det på tide, at de finder ud af, at Matas har en klub! Den hedder Club Matas og giver gratis sine medlemmer alle mulige fordele lige fra tilbud, rabatter, temaaftner, konkurrencer og alt muligt andet.

Derud over er Matas nu så fremme i stiletten, at de har lanceret en Club Matas App til smartphones.
App’en er utroligt nem at figurere rundt i og gør det muligt for dig at holde styr på dine favoritprodukter, hvornår de er på tilbud, og hvad der ellers sker i din lokale Matas.

Ydermere kan du gratis og med et enkelt tap på skærmen gratis deltage i konkurrencer – for fordi du er logget ind igennem en konto, du selv opretter, har de din adresse, så den behøver du ikke udfylde hver gang.
Og præmierne kan så med lethed sendes lige til din dør.

Du kan gratis hente Matas App’en i din app-store, og det vil vi egentlig foreslå, at du gør!