Denne Miu Miu-kampagne er blevet forbudt

For kort tid siden blev Marc Jacobs kampagne med skuespilleren Dakota Fanning forbudt, fordi man mente, at hun blev udstillet for seksuelt i kampagnen, da hun kun er 17 år gammel. Se billedet her.

Nu slår Adverticing Standards Authority, som det hedder, igen ud efter en mode-kapagne, da Miu Mis nye billede af den 13-årige skuespillerinde Hailee Steinfeld bliver kaldt for uansvarlig.

Miu Mius folk fortæller, at tanken med billedet, hvor Steinfeld sidder på et jernbanespor og gnider sig i øjnene, er at vise skuespillerinden, som hun ville se ud, hvis hun sad og slappede af imellem to fiilmoptagelser.
Billederne er skudt på en nedlagt jernbanestrækning, og pigen var aldrig i fare.

Adverticing Standards Authority mener der imod, at billederne leder tankerne hen mod et barn, som er ked af det og måske overvejer at tage sig af dage på skinnerne …

Der kan man da tale om at sende forkerte signaler.
Hvad mener I?

Vind julegaver fra Mulberry

Mulberry er kommet i julestemning, og for at fejre julens festligheder, giver de nu deres online-kunder mulighed for at vinde deres favorit-produkter.

Frem til den 15. december kan du på Mulberrys hjemmeside, når du handler, tilføje dine foretrukne produkter til en ønskeseddel, og sende den til Mulberrry sammen med en beskrivelse af hvorfor du ønsker dig netop disse produkter. Hvis du så er den heldige vinder, vinder du hele din ønskeseddel, og alle de lækre produkter bliver sendt direkte hjem til dig, lige i tid til at de kan ligge under juletræet.

Udover din ønskeseddel, kan du være heldig at modtage en guldkonvolut, når du modtager de købte varer. Hvis du er så heldig at modtage den flotte konvolut, kan du vælge frit mellem Mulberry-goodies for 2.000 pund (over 17.000 kr.)!

Så hvis du går med en masse Mulberry-juleønsker, er det bare med at klikke forbi hjemmesiden og sende din ønskeliste til julemanden …

Kom til fest med Bitchslap

Fredag holder magsinet Bitchslap igen én af deres altid fantastiske release-fester, hvor du kan glæde dig til at få en kig i det nye nummer af Bitchslap Magazine, hvor du bl.a kan læse om Chris Cole og den meget meget dygtige arkitekt Bo Benzon.

Festen bliver holdt i KPH Volume, på Enghavevej 80 – lige ved siden af Copenhagen Skatepark og Enghave St.
Se mere på facebook her.

Så smut forbi imellem kl. 21 og 22 og få en gratis drink, og brug resten af natten på at danse til de gode toner fra Le Fox Holes og en smuk omgang DJ’s som DJ Lebon (Den sorte skole), Pelle (P6) og den fantastiske Dixone (Yofok)!

Gratis entre og Gyldne Damer til 20 kr.

Ses!

Julie er Danmarks næste topmodel

Julie har vundet ‘Danmarks Næste Topmodel’ – nu er hun på forsiden af ELLE

I november blev vinderen af TV-programmet ‘Danmarks Næste Topmodel’ afsløret – og det var drengepigen Julie, som løb med titlen.
Dette affødte også æren af at se sit eget billede overalt i hele Danmark på forsiden af dansk ELLE.

Se også: Chat med Emma fra Danmarks næste topmodel

Efter 10 hæsblæsende uger, som har budt på posering med både edderkopper og slanger og meget mere i TV-programmet ‘Danmarks Næste Topmodel’ på Kanal 4, er vinderen nu endelig blevet kåret.

Årets vinder af titlen Danmarks Næste Topmodel blev drengepigen Julie med de utroligt lange ben og smukke, markerede kindben.

På mandag kan du i din bladkiosk købe ELLEs decemberudgave, som har Julie på forsiden samt en hel modeserie inde i magasinet – og vi vil gerne love, at du hér kommer til at se Julie, som du ALDRIG har set hende før …

I galleriet kan du se alle de billeder, som er blevet taget af Julie igennem programmet.

STORT tillykke til Julie fra ELLE!

Finale i aften: Hvem bliver Danmarks Næste Topmodel?

Der er nu kun fem piger tilbage i konkurrencen om at blive Danmarks næste topmodel i TV-programmet på Kanal 4.

De tilbageværende piger, som stadig bor i den store topmodel-lejlighed, er Nanna Liin, Shenna, Julie, Natasja og Carla.
Se i galleriet her og kom med dit bedste bud: Hvem fortjener at blive Danmarks næste topmodel?

Afgørelsen falder i aften kl. 20.00 på Kanal 4.

ELLEs 10 Topshop-favoritter

På ELLE er vi vilde med Topshop!
Altid kan man finde items som passer til den nyeste mode – og så oven i købet til priser som vi alle har råd til!

ELLE har fundet vores yndlingsitems fra på high street-kædens hjemmeside.

Klik videre i galleriet og bliv inspireret til det bedste fra Topshop i november…
Og pssst ….: Hvis du køber for mere end 75 pund (ca. 652 kr.), er der gratis levering!

ELLE elsker næstekærlig julestemning

I søndags sad jeg i metroen på vej mod lufthavnen, og lige da jeg så kontrolløren, slog det mig til min store ærgrelse, at jeg ikke havde købt billet.
FORDØMT, de bøder er nemlig steget til 750 kr.!

Da jeg er i gang med at udfylde bødeblanketten, er der en (ganske nydelig) fyr, som henvender sig til mig og kontrolløren og siger, at han altså gerne vil stå af med mig ved næste stoppested klippe for mig med sit klippekort.
I samme sekund kommer en kvinde hen til os og siger, at hun er kommet til at købe for mange zoner, så jeg er også meget velkommen til at køre med på hendes billet.
Kontrolløren blev så grebet af den gode stemning, at hun lod mig slippe!

Det bedste ved julen er, når den bringer omtanke og næstekærlighed op i folk, og det gør den i nogle mere end andre.
Jeg har netop opdaget, at en lille gruppe kvinder sammen på facebook har åbnet en side, de kalder ‘Julehjælp‘!

Der kan folk, der har brug for hjælp til deres børns julegaver henvende sig med konkrete ønsker.
Disse ønskesedler offentliggøres så (anonymt) på facebook-siden, og folk, der så ligger inde med disse ting, eksempelvis et halstørklæde, børnetøj i en bestemt størrelse, Barbie-dukker osv., kan så melde sig, skrive en mail eller en kommentar på det konkretet oplæg, og “ejerne” af facebook-siden sender så en privat email med adressen, som vedkommende skal sende sin gave til.

Dét er da FANTASTISK julestemning!
Jeg opfordrer alle til at rode gemmerne igennem ogstøtte op om foretagenet.
Jeg så netop, at By Malene Birger har meldt sig til at sende tøj og sko til en 17-årig pige, som har henvendt sig for at sikre sine yngre søskrendes jul og ikke ønskede sig noget til sig selv. Det får hun så alligevel.

Julehjælps facebook-side findes lige her!


ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei

H&Ms julefest-kollektion udkommer i dag

Når julen nærmer sig, er det for alvor tid til at finde festtøjet frem. For nu bliver det tid til de mange årlige julefrokoster, familiesammenkomster og selveste nytårsfesten.

Med H&Ms nye Conscious Party Collection kan du shoppe festtøj med god samvittighed.
Det svenske mærke har nemlig lavet en kollektion, hvor tøjet er fremstillet af mere bæredygtige materialer, som økologisk bomuld, genbrugspolyester og Tencel.

Kollektionen består bl.a. af kimonobluser, højtaljede bukser, smokingjakker og folkloreinspirerede kjoler, samt nogle mere goth-inspirerede items som draperede kjoler og bukser med metaldetaljer – alle festlige musthaves.

Kollektionen er i butikkerne og på H&Ms hjemmeside fra onsdag. Så hvis du endnu ikke har fundet kjolen til den næste julefrokost, så er muligheden der nu!

Det er nu dejligt, når man kan shoppe med god samvittighed.

Mange looks – én styler

Glat og stilfuldt hår, krøller en masse eller elegant fald. De mange julefester vi har i vente kræver nøje planlægning af alt fra outfit til farven på neglene og ikke mindst håret. Hvad enten du til en af dem, der aaaaaltid har samme frisure og derfor godt vil eksperimentere lidt, eller du rent faktisk er god til at variere looket på lokkerne, så er Remingtons nye styler ret genial. Den er nemlig en alt-i-én styler, der både kan glatte, krølle og style håret.

Styling-jernet har ekstra lange keramiske plader for et hurtigere resultat og kan indstilles til fire forskellige looks – man regulerer bare bredden på jernet. Det tager kun 15 sekunder at opvarme stylingjernet, og temperaturen kan indstilles til mellem 150-210 °C, så det passer til alle hårtyper.

Pssst…Glemmer man i skyndingen at slukke for styleren inden man løber ud af døren, slukker det automatisk efter en time, hvis det ikke har været i brug. Smart!

‘Multi Style’, Remington, 499 kr.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 4719 3333.

Coco Rocha For Senhoa

Den canadiske, stilklædte model og blogger, Coco Rocha, har lanceret en velgørenheds-smykkelinje for Senhoa.
Senhoa er en organisation, der hjælper ofre for menneskehandel i Cambodia. Kvinden som står bag Senhoa gav et smykke til Coco Rocha på hendes bryllupsdag og deraf blev hun involveret i projektet.

Rocha tilkaldte alle sine smukke modelvenner, som blev en del af kampagnebillederne, inklusiv hende selv. Billederne blev skudt af fotograf Nigel Barker, som primært er kendt fra det amerikanske TV-program ‘Americas Next Topmodel’, hvor han er dommer sammen med blandt andre Tyra Banks.

Smykkekollektionen består af 7 styles lavet af sølv og gun-metal med klare og sorte perler på.
Smykkerne varierer helt fra fine øreringe til dramatiske kropssmykker.

Vi på ELLE synes i hvert fald, at smykkerne er fierce, og så går pengene jo til et godt formål!
Priserne ligger mellem 330 kr. og 5.472 kr.

Du kan købe smykkerne her.

Marc Jacobs udlover dusør

Designeren Marc Jacobs fik i sidste uge stjålet sin SS12-kollektion, da den blev transporteret fra Paris til London til en pressedag.
Tyveriet blev opdaget, da Marc Jacobs’ kontor i London så sig nødsaget til at aflyse pressedagen, da man simpelthen ikke havde noget at vise frem til modepressen …

Marc Jacobs’ kollektion er blevet stjålet.

Det er heldigvis blevet opklaret, at den “originale” kollektion – altså alle de originale items – stadig befinder sig i sikkerhed i Paris. Den sending, som var på vej til London, var duplikater, om man vil.

 

Marc Jacobs SS12 …

Men Marc Jacobs vil ikke lade sig nøje, så han tyer nu til Twitter i håb om at få fat i de fashionable tyve.
“See any chic truck drivers cruising around Europe dressed in #SS12 Collection? Get a pic & call 212-343-0222. Reward!”, skriver designeren på sin twitterprofil i dag.

Hvad mon dusøren er? Kollektionen…?
I så fald skal vi i hvert fald NOK holde øje!

Vinterens accessories på budget

I ELLEs november-nummer kan du se serien “Backstage acces”, som tager dig bag catwalken til alle de store shows for at spotte de mest populære accessories.
Her hos ELLE mener vi aldrig, man kan have for mange accessories. Tværtimod! Det er et fantastisk værktøj til at give dit outfit det ekstra wa-wa-woom! Og mange outfits i garderoben kan få helt ny betydning med de rigtig accessories.

Du skal ikke bekymre dig om pengepungen, for her guider ELLE dig til lækkert backstage-acces på budget, så du kan være cheap and chic på samme tid.
Klik igennem galleriet og få inspiration til hvilke accessories, du skal have fat i denne vinter.