Kønne kalorier …

Man kan godt engang imellem snyde tungen til at tro, at den spiser slik og syndige sager, uden at den gør det, men nogle gange er der ingen vej udenom.

Så må moral og over-jeg sættes på pause og vige pladsen for en brownie, en chokolademuffin eller et stykke drømmekage!
Nogle gange er der ingen vej tilbage fra lækre cupcakes, flotte fastelavsboller, hjemmebagte kanelsnegle… Vi kunne blive ved!

Og Tora Mortensen, som er kvinden bag bloggen ‘Cute Carbs’ er enig!
Hun har dedikeret en blog til smukke kalorier.

Så hvis du vil inspireres til hjemmebagen, købekagen eller bare falde i staver over de lækre billeder, så klik HER!

ELLE er i Oslo med Samsøe & Samsøe

I weekenden var ELLEs koordinator, Josephine, i Oslo med Samsøe & Samsøe. Anledningen var Oslo Fashion Week, hvor det danske mærke holdt show. Kig med her …

Coca Cola Light + Benefit Cosmetics

Næst efter champagne, er Coca Cola Light vores yndlingsdrik, og mon ikke der vil blive drukket rigeligt af begge under den parisiske modeuge, der allerede er i fuld gang?

Skal du også til Paris i løbet af marts, så snyd ikke dig selv for et smut i Colette hvor du kan få fingrene i Coca Cola Lights seneste samarbejde med kosmetikfirmaet Benefit. De to har skabt denne fine boks, hvor du får 3 limited edition Cola-dåser og 3 limited edition parfumer, der passer til, samt Benefits 3 populære blushes; ‘PosieTint’, ‘BeneTint’ og ‘Cha Cha Tint’, og sidst men ikke mindst en ‘They’re Real’-mascara og en ‘Porefessional Balm’.

Vi elsker de finurlige navne og fine indpakninger, og med lidt Cola oveni, what’s not to love?
Er du virkelig tørstig, kan du også købe boksen på Colettes webshop.

Psst … Benefit kan ikke købes i Danmark endnu, men væbn dig med tålmodighed, det kommer nemlig til at ligge i Sephora, når de åbner i Illum meget snart.

ELLE blogger fra Milano Fashion Week

Følg ELLEs moderedaktør Mie Juel og ass. moderedaktør Johanne Brostrøms sidste dage i Milano, som er packed med flotte shows, re-sees, og en enkelt afsked. Forhåbentlig tager vi sol og forår med os hjem!

Jennifer Garner har født en dreng

Skuespillerparret Ben Affleck og Jennifer Garner er endelig blvet forældre for tredie gang.
I løbet af de sidste par måneder har man løbende kunne følge med i pressen, som viste billeder af en mere og mere gravid Garner.

Det er parrets tredie barn, og de har i forvejen to piger sammen – Viola på seks og Seraphina på 3 år.

De to piger bliver nu storesøstre til en lille dreng, som kom til verden i Santa Monica.

Tillykke til den lille (halvstore) familie!

Natalie Portman er blevet hemmeligt gift

Meget tyder på, at Natalie Portman og Benjamin Millepied er blevet gift, uden at pressen hidtil har opdaget det!

I julen 2010 offentliggjorde Natalie Portman på én gang, at hun var gravid OG forlovet med sin´danseinstruktør fra filmen ‘Black Swan’, Benjamin Millepied.
Som hun sagde: “Først gjorde han mig tyndere, end jeg nogensinde har været. Og nu har han gjort mig tykkere, end jeg nogensinde har været …”

Når man kigger efter på billederne fra søndagens Oscar-fest, kan man se, at Benjamin har fået ring på.
Det samme har Natalie – det vil sige flere end den forlovelsesring, hun i forvejen bar.

Desuden har smykkedesigneren Jamie Wolf i en pressemeddelelse offentliggjort, at hun har designet det smukke pars vielsesringe, så der er vist ikke megen tvivl.
Ringene er i øvrigt fremstillet af genbrug-materialer og konfliktfrie diamanter.
Millepied har fået en platin-ring, mens Portman har fået to diamantringe, som er designet til at sidde på hver side af hendes forlovelsesring …

Der var masser af kærlighed til årets Oscar-fest. Se nogle af de andre smukke par i galleriet herunder.

 

Natalie Portman og Benjamin Millepied til Oscar-festen …

Kom i teatret med ELLE til rabat-pris

Teaterstykket VANVID har netop haft premiere på det relativt nye Teater V i Valby, og anmelderne er vilde med stykket!

Det er ELLE også, og derfor er vi superglade for nu at have fået muligheden for at invitere jer i teatret til rabatpris!
Billetterne koster normalt 165 kr. + gebyr, men hvis du skriver en mail til teatret på billet@teater-v.dk og skriver ELLE-billet i emnefeldet, får du billetten til 105 kr.
Hvis du er under 25, kan du med fordel benytte dig af ungdomsrabatten og få din billet til bare 95 kr.

VANVID er en moderne fortælling om tre venner, som mødes i den enes mors sommerhus for at fejre, at det er 10 år siden, de første gang mødte hinanden på ungdomspsykoatrisk afdeling i Odense.
I aftenens løb udveksler de tankevækkende erfaringer, harcelerer over systemet og fortæller historier fra deres brogede og alt andet end normale liv, alt imens de selvmedicinerer sig med øl, sprut og sjov tobak i ustyrlige mænger!

Stykket er sjovt og underholdende, mens slutningen er overraskende fin og meget rørende.

De tre hovedroller spilles af Jon Lange, Morten Hemmingsen og Morten Schaffelitzky, mens smukke Julie Gundtvig Vester er den stakkels, naive 19-årige pige, som ved et tilfælde hvirvles ind i drengenes aften.

Stykket er instrueret af Mads M. Nielsen, og det er skrevet af den debuterende dramatiker Søren Dixen over en aften, som faktisk virkeligt fandt sted for 4 år siden.

Læs mere om stykket på Teater Vs hjemmeside.

Medina som laber 20’er-chik

I marts-udgaven af ELLE bringer vi en (synes vi selv) flot modeserie fuld af danske modeller, skuespillere og sangerinder.
Vi har fået de dejlige mennesker til at agere turister for en dag i København – naturligvis iklædt dansk design.

I den forbindelse havde vi en fin skydning med Medina, som er i kjole fra Birger et Mikkelsen til 1.999 kr., øreringe fra JewlsCph til 9.700 kr., armbånd fra Marlene Juhl Jørgensen (pris på forespørgsel) og sko fra Elise Gug til 3.650 kr.
De billeder, du kan se i galleriet, er et udpluk af dem, som ikke kom med i magasinet.

 

Se hele billedserien i ELLE, som er på gaden nu!

På det endelige billede, som blev brugt i magasinet, er selveste Burhan G faktisk også med!
Her kan du også se flotte billeder af Laura Christensen, Christiane Schaumburg-Müller, Stine Goya og mange, mange flere.
Men det må du købe dit eget ELLE for at se …

Her er den nye Carrie Bradshaw

Vi troede først, at det var Blake Lively, der skulle bære fanen videre. Dernæst sagde rygterne, at det var Emma Roberts, som er Julia Roberts’ niece.
Men nu ligger valget på, hvem der skal spille den unge udgave af Carrie Bradshaw altså fast, og det er den 18-årige Annasophia Robb.

Den unge skønhed med det dansk/svensk-klingende navn er allerede meget erfaren som skuespiller og spiller blandt andet Wendy i filmen ‘PAN‘, som får premiere her i 2012.

Filmen kommer til at handle om unge Carrie Bradshaw på 16 år, som møder sit livs kærlighed – nemlig Manhattan!
Dette har CW Television Network bekræftet overfor medierne, så nu er der bare tilbage at glæde os!

I galleriet kan du lære den nye Carrie-stjerne lidt bedre at kende – og sammenligne hende med den “gamle”.

Lisbeth Østergaard er blevet korthåret

Det er stjerne-stylisten, Søren Hedegaard, som også sørger for selve kronprinsesse Marys lokker, som har ført saksen og er ansvarlig for, at underholdningsværtinden, Lisbeth Østergaard, nu har fået ny frisure.

Den smukke TV2-vært havde set skuespillerinden Laura Drasbæk med lækkert kort hår og fik selv mod på at tage springet.

Hun slutter sig med det nye sommerhår til en kreds af kendte kvinder, som modigt har klippet de lange lokker af.
Den ene af damerne i galleriet havnede kort efter på forsiden af amerikansk Vogue, mens den anden fik æren af at pryde dansk ELLE.

 

Sådan så Lisbeth Østergaard ud før.

Så tillykke med det nye hår, Lisbeth!
Vi glæder os til at se, hvad det bringer dig!

Lykke May genopstår

Søndag nat dansk tid blev Oscar-statuetterne uddelt for 84. gang på Kodak Theatre i Hollywood.

Efter den store prisuddelig, var blandt andre magasinet Vanity Fair værter ved en storslået gallafest, hvor Oscar-gæsterne og alle dem, der ikke kunne blive plads til ved Oscar-showet, festede igennem.

En af gæsterne til Vanity Fairs fest var den danske supermodel Lykke May.
Lige da hun kom frem og i årene efter var der megen snak om Lykke May.
Hun var kærester med den amerikanske TV-personlighed med de underlige vaner, Steve-O, og ikke mindst blev hun arresteret i et fly, da hun efter sigende gik koporligt amok på en steward, da denne prøvede at rejse stoleryggen op bag en sovende Lykke May i forbindelse med landing.

Men siden da har man ikke set meget til modellen. Og når man har, har hun tit set noget træt og hærget ud.
Men vi skal love for, at Lykke May gjorde de udsagn til skamme, da hun søndag ankom til Vanity Fairs fest.
Den danske model så fuldstændigt fantastisk ud og lignede en sand Hollywood-diva i sin smukke, lila paillet-kjole.
Hun gjorde Angelina Jolie poserings-tricket efter – men hun udførte det nu en hel del mere classy …

Nyt ELLE på gaden i dag!

ELLEs marts-nummer er på gaden, og I denne måned kårer vi Danmarks 10 cooleste kvinder, der har gjort en forskel – mød dem, og hør hvordan.

Glæd dig også til at lære alt om den lækre 20’er-trend (fra lavtaljede flapper-kjoler til sko med ankelrem), komme tættere på filmaktuelle Madonna og se, hvordan du styler forårets 5 musthaves.

Vi sætter også fokus på dansk mode og har bedt bl.a. Medina, Christiane Schaumburg-Müller og Laura Christensen være modeller i den store danske modeserie.
Sidst, men ikke mindst får du 11 skønhedstips til L.A., svar på, om tørret frugt er sundt slik, et interview med den H&M-aktuelle chefdesigner for Marni og en stor guide til alt, du skal vide for at være klædt på til en snak om den nye modesæson.

Og for at fejre vores nye webshop, giver vi HELE DENNE MÅNED 20% rabat på ALT i ELLEs webshop!
Alt, du skal gøre, er at skrive ‘ELLESHOPPEN’ i rabat-feltet, når du har fundet de varer, du vil shoppe.

God læselyst!