ELLE blogger fra Paris Fashion Week

Last stop Paris!

ELLEs
chefredaktør Cecilie Christiansen og moderedaktør Mie Juel er taget til Paris – modemekkaet over dem alle – for, at spotte A/W 2012’s nye trends og tendenser på catwalken, besøge showrooms og spotte trés chic fashionistaer. Bon appetit!

God stil i Londons gader

Modeugerne er altid fulde af god street style. Fashionistaer all over på vej fra det ene show til det andet!
Og i London er de bare supergode til at give den lidt ekstra …

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh fangede fashionistaerne i fuld firspring, da hun var i London med Toni & Guy under modeugen.
Se hendes blog her.

ELLE var til kæmpe-fest med Monki

Onsdag aften lettede taget næsten på Monkis flagship store i Købmagergade i København!

I anledning af det nye Monki Magazine, som udkom denne dag, inviterede Monki deres venner, kunder og bloggeretil fest – og vi skal love for, at folk mødte op!

Allerede inden festens start kl. 19, var der en lang kø ude på den kolde gågade, og lige så snart klokken slog 19, strømmede folk ind gennem glasdørene, hvor Copenhagen og Vitamin Well stod for de våde varer, mens DJs Cecilie Lassen, Cille Veje (De Gyldne Damers Klub), Ena (Fagget Fairys), Esben Weile Kjær, Tuxen og Christian d’Or (Os Med Fax) stod for lydsiden.

Omkring kl. 20.30 spillede gruppen Echo Vamper et brag af en intimkoncert med leopard-heldragt og ægte rockstemning!

Gæsterne til Monkis fest var allesammen feststemte og velklædte, mens de shoppede i den helt nye kollektion!

Tusind tak for en skøn aften!

Chik på ski og snowboard

Kalenderen siger snart forår – men der er stadig mulighed for at snuppe en tur eller to i sneen. Der er stadig masser af sne i alperne og overvejer du en tur, så tjek lige ski-gearet fra Chanel.
Det er intet mindre end fantastisk. Et par sølv ski med Chanel-logo står nu øverst på min ønskeliste. Men det kan også være at du er mere til at hoppe i en super slim flyverdragt fra Fendi … Tjek galleriet for at finde lidt inspiration, så du kan blive fashion-lækker på pisten.

Hvis du kan lokkes, så er der stadig pladser at få på årets DM i Freestyleski-tur. Her går turen til Tignes i uge 13 (24. marts – 31. marts), og du behøver jo ikke stille op i hverken halfpipe eller big air – men du kan snuppe en uge i de franske alpers største skiområder, sammen med sol og god musik (sidste år kiggede Malk de Koijn forbi). Så tjek HER for meget mere info.

Turen koster 3.695 kr. (incl. Transport, bolig og liftkort)

Modebosserne og de kendte er ankommet til Paris

Karl, Anna W, Anne D. og Emmanuelle er ankommet til Paris (okay, Karl var der nok i forvejen …)!

Det samme er en bred skare af amerikanske og internationale kendisser, som i løbet af de næste par dage skal overvære finalen på denne sæsons modeuger – nemlig Paris Fashion Week!

I galleriet kan du se, hvem der er ankommet, og hvad de har lavet, mens de har været i Paris so far

Balmains fantastiske show i Paris

Olivier Rousteing viste sit andet Balmain-show i går under den parisiske modeuge, efter han afløste den tidligere chefdesigner Christophe Decarnin i foråret 2011.

Det var en stærk kollektion med tydelige referencer i Balmains ånd: militærjakker, minikjoler med skulderfokus og en rock’n’roll-vibe strøet ud over hele kollektionen. Men også inspiration fra Alexander McQueen (perlebesætningerne), Versace (tørklædeprintet og gulddetaljerne) og Chanel (den ‘kviltede’ perlebesætning) var at spore i kollektionen.

Balmains tidligere hit, den kropsnære jakke med skulderpuder, var blevet opdateret i en mere firkantet, 80’er-agtig udgave, læder blev brugt på alt fra bukser til bluser og et helt særligt print inspireret af Fabergé-æg prydede både hele jakkesæt og kjoler. Olivier Rousteing formår at føre rock’n’roll-stilen videre med et nyt og opdateret udtryk!

Vi ønsker os hele kollektionen – og helst NU!

 

Olivier Rousteing på podiet efter showet …

En creme med ambitioner

Garnier ligger ikke på den lade side, når det kommer til ambitioner. Således har den franske skønhedsgigant nu udviklet et produkt – B.B-cremen med ambitionen om at forandre kvinders liv.

Indholdet i B.B-cremen ensarter hudtonen, fugter, korrigerer, giver blød hud og indeholder SPF 15. Altså fem funktioner i ét og samme produkt. Mon ikke det vil forandre nogle kvinders liv (når det altså kommer til skønhedsrutinen foran spejlet om morgenen) ?

‘Miracle Skin Perfector’, Garnier, 89,95 kr.

Dagens street style-look: Elizabeth Olsen

Den smukke skuespillerinde, Elizabeth Olsen, ser super-cool ud, som hun kommer gående i LAX-lufthavnen på vej til sit fly.

Olsen, som primært er kendt for at være tvillingerne Mary-Kate og Ashleys lillesøster, blander mange forskellige strukturer og materialer som ruskind på bukserne, tweet på jakken, filt på hatten og uld i den strikkede sweater.

Men looket syner stadig roligt og overskudsagtigt, fordi det er holdt i rolige, afdæmpede og ens farver.

Se flere cool kendissers street style-looks i galleriet.

Masser af mærkevarer til Dansk Fashion Outlet

Stilen er helt sikker, når Dansk Fashion Outlet åbner dørene til et af Danmarks bedste mærkevareudsalg den kommende weekend i Øksnehallen i København.

Mange mærker og store rabatter
Med fem års erfaring i outletsalg er kvaliteten høj, og endnu engang vil nogle af de lækreste danske og internationale brands og modehuse sælge ud af deres kollektioner med store rabatter.

Listen over mærkerne er lang og sortimentet enormt og spænder over alle kategorier af tøj, smykker, ure, sko, tasker, accessories og meget mere.

Du kan læse mere om mærkerne, åbningstider og al anden nødvendig info på Dansk Fashion Outlets hjemmeside.

Vind billetter!
ELLE udlodder også 25 x 2 billetter til Dansk Fashion Outlet i denne weekend – klik her og deltag gratis i lodtrækningen!

Dree Hemingway designer for Sandro

Den smukke model med det genkendelige efternavn (Ernest Hemingway var hendes oldefar), sætter nu sit præg på en minikollektion for franske Sandro.

Kollektionen består af 10 styles og emmer af cool sommer-boheme. Vi kan ikke finde ud af, om vi er mest til de lyserøde tie-dye denimshorts eller den sorte blondekjole, men uanset hvad er kollektionen et kig værd, hvis du kommer forbi Sandros butikker i fx Frankrig, USA eller London.

Se hvor Sandro ellers har butikker her.

Phoebe Philo aflyser Celines modeshow

Den franske modeuge kan godt kaldes ‘kronen på værket’, når man tænker på de internationale modeuger.
Fashionistaer flokkes fra hele verden, og ELLEs redaktion glæder sig også altid til de store smukke shows i Paris.

Men i år må showet ‘go on’ uden det franske mærke Céline, som har den anerkendte designer Phoebe Philo ved roret.
Céline har nemlig valgt at aflyse forårets modeshow, idet Philo er gravid og venter sit andet barn.

Sidste gang, Philo var gravid, var i 2005, hvor hun designede for Chloé.
Hun var den første designer, som sad i sådan en magtfuld stilling, til at vælge at gå på barsel, og et år senere sagde hun op hos Chloé for at hellige sig mere kvalitetstid med sit barn.

Derfor har hendes netop annoncerede graviditet også startet en bølge af spekulationer for, hvad dette kommer til at betyde for det yderst succesfulde brand, Céline.

 

Phoebe Philo og Bianca Jagger