Kan du se, hvem denne herre ligner?

Nikolaj Coster-Waldau besøgte onsdag den 15. maj Skuespilhuset i København, i anledning af ELLE Style Awards. Det skriver BT i hvert fald i dag, hvor de sammenligner skuespillerens ‘nye look’ med ZZ tops.

Desværre har de forvekslet skuespilleren, som er blevet en verdensstjerne med sin rolle i tv-serien ‘Game of Thrones’, med en repræsentant for den tyske modebutik Mytheresa.

Nikolaj Coster-Waldau havde desværre ikke mulighed for at komme til ELLE Style Awards. Det havde til gengæld en anden Nikolaj – nemlig Nikolaj Lie Kaas, som vandt prisen Årets mand.

Se alle gæsterne fra den røde løber her.

Nikolaj Coster-Waldau var ifølge BT til ELLE
Style Awards, men det er vist en forveksling
.

De kendtes største brølere på den røde løber

Selvom de er smukke og kendte betyder det ikke nødvendigvis, at det altid er nemt at planlægge det perfekte øjeblik på den røde løber.

Onsdag den 15. maj var Danmarks mest stilige kendte til ELLE Style Awards, og her afslørede de deres største brølere på den røde løber til ‘Go’ aften, Danmark’.

Nikolaj Lie Kaas svarede køligt og med sit sædvanlige glimt i øjet ‘nej’, da han blev spurgt af ‘Go’ aften, Danmark’s udsendte, om det nogensinde går galt på den røde løber, foran journalister og fotografer.

Remee har engang været offer for en lille overseelse, da han engang stod og poserede på den røde løber og efterfølgende så i Se og Hør, at han havde glemt at lyne bukserne op. Siden den episode har han været ekstra opmærksom på, at tøjet sidder, som det skal.

‘Go’ aften Danmark’ har ligeledes spurgt, hvordan de kendte poserer på den røde løber – har de mon en sikker pose?

Til det svarer Uffe Buchard, at han “fuldstændig er holdt op med at smile på den røde løber” og tilføjer:

“Jeg er nærmest som en bugtaler – jeg kan grine uden at bevæge ansigtet.”

Esben Bjerre fra P3 populære radioprogram, Monte Carlo, har også lidt kvaler med smilet:

“Vores producer Mette har fået at vide, at hun har for meget tandkød til at smile, og jeg har samme problem,” siger han.

Hans sidemakker, Peter Falktoft, har derimod slet ikke noget problem med at smile – “men uden tænder – selvom min tandlæge siger, at jeg har det, man kalder et perfekt tandsæt,” fortæller han.

Se Go’ aften, Danmarks sjove klip, hvor journalisten også får de kendte til at style en sort sæk!

Christiane købte sin kjole på bryllupsrejsen

Mange løftede blikket, da smukke Christiane Schaumburg-Müller betrådte den sorte løber ved ELLE Style Awards onsdag aften i Skuespilhuset.

Christiane, som var nomineret til at kunne modtage awarden som Årets Stilikon, blev d. 22. december 2012 gift med sin kæreste gennem mange år. Liam O’Connor, og dette skete ved en stor fest på Valdemar Slot.
Den dag var Christiane også iklædt en snehvid kjole designet af Jesper Høvring med stærk inspiration fra Audry Hepburn.

På forårsshopping med Christiane Schaumburg-Müller

Tankerne kunne ikke undgå at nå tilbage til Christiane som brud, da hun tonede frem i sin smukke kjole – men der var da også LIDT bryllup over den flotte, hvide sag,. som var et udsalgskøb, Christiane fandt hos Carla Zampatti i Sydney.
Kjolen er nemlig én, Christiane købte, da hun på sin to måneder lange bryllupsrejse nåede Sydney med sin nye mand. HUn fortæller, at hun måtte gå rundt om sig selv et par gange, idet hun har lovetsig selv ikke at købe nye kjoler – med mindre hun har et specifikt event at bære den til.

Se alle gæsterne fra den sorte løber i Skuespilhuset her

Men så kom Christiane i tanke om ELLE Style Awards, og så blev kjolen medbragt til Danmark, fortæller hun.
Hvilket for sin vis er en imponerende bedrift, idet Christiane har fortalt, at hun og LOC udelukkende tjekkede håndbagage ind på deres bryllupsrejse rundt i verden.

ELLE Style Awards: Se gæsterne på den sorte løber

ELLE Style Awards løb d. 15. maj 2013 af stablen for første gang i verdenshistorien på dansk jord, og HVILKEN debut – hvis vi da selv må sige det …

Skuespilhuset strålede af smukke, stilfulde og glade gæster, som overværede awarduddelingen og de fine shows fra blandt andre Ole Lynggaard undervejs under kyndig værtsskab af Pernille Rosendahl og Adam Dyvå Hall.

Blandt gæsterne var blandt andre Medina, Caroline Fleming, Julie Zangenberg, Iben Hjejle, Monte Carlo, Andrea Elisabeth Rudolph, Oliver Bjerrehuus, Laura Christensen, branchens dygtigste folk, en masse ELLE-læsere og mange, mange flere.

Se alle ELLE Style Awards-vinderne her!

Husk, at ELLE Style Awards vises på TV3 d. 26. maj kl. 21!

Se de prominente gæster her!

ELLE Style Awards: Efterfesten

Da den sidste pris var uddelt, fortrak hele selskabet til foyeren i Skuespilhuset, hvor der var bløde lys, flødeboller, grillpøser fra Hanegal, masser af drinks og god stemning.

Der blev danset og snakket og ønsket tillykke!
Vi sendte vores HTC One på arbejde – se billederne fra festen i galleriet.

Se gæsterne ankomme til den røde løber her!

ELLE Style Awards: Middag og show

ELLE Style Awards fik sin danske premiere i Skuespilhuset onsdag d. 15. maj 2013 i SKuespilhuset i København, og vi kunne ikke være mere begejstrede for, hvordan det gik.
Husk, at du kan se showet på TV3 d. 26. maj kl. 21.

Indtil da kan du her se billeder, taget med en HTC-telefon, af gæsterne, mens de nyder middagen ved de Rosendahl-dekorerede borde inde alle går ind i salen for at overvære prisoverrækkelsen.

Se alle gæsterne ankomme til ELLE Style Awards her.

Før showet: Se billeder fra ELLE Style Awards

Onsdag den 15. maj løb ELLE Style Awards af stablen. Og vi er lykkelige, for det var et brag af en fest!

Der blev hygget, danset og vigtigst af alt, uddelt modepriser.

Vi havde vores HTC One med rundt i Skuespilhuset for at dokumentere, hvad der skete backstage, i foyeren og på den sorte løber.

Se, hvad vi spottede i galleriet nedenfor.

Se gæsterne ankomme på den sorte løber her!

ELLE Style Awards: Vinderne

Middagen og prisuddelingen er nu forbi, og nattefesten i anledning af Ole Lynggaards 50 års jubilæum er ved at gå i gang.

Vinderne er fundet!
Se her, hvem der kan gå hjem med de prestigefulde priser.

Årets brand
Om vinderen sagde dommerne:
Alt ved brandet er gennemført til fingerspidserne – fra butikskonceptet med cool poser og ditto bøjler til spitzenklasse modeshows og forførende kampagner. Brandet har siden sin start tilføjet noget forfriskende nyt til den danske modescene med en stærk, international approach. Kort og godt: Vinderen er årets modebrand i 2012.
Vinder: Designers Remix

Årets designer
Om vinderen sagde dommerne:
Vinderen har med sine designevner over en årrække transformeret og løftet en ældre dame ind i en ny og moderne tidsalder og dermed pustet liv i brandet. Hendes evne som designer har i den grad imponeret, og hun er blandt andet nået ud til kunderne ved at tegne et nyt, stærkt ansigt udadtil. Hun har lavet en fantastisk turnaround, som virkelig kræver overtalelse og evner og har foretaget nogle virkelig cool valg. Hun fortjener en pris for det, hun har gjort.
Vinder: Lene Borggaard

Årets modefotograf
Om vinderen sagde dommerne:
Vinderens billedstil er frisk, sprød og særdeles forførende! Vinderen går all-in på enhver opgave på en afsindigt ambitiøs og kreativ måde. Vinderen er det unge Wunderkind, der kan vade ind på et modelbureau i Paris og charmere sig til at skyde en af tidens mest attraktive modeller. Vi er ikke i tvivl om, at vinderen bliver den næste store fotograf i Danmark – og at hans holdbarhed er lang!
Vinder: Oliver Stalmans

Årets smykkebrand
Om vinderen sagde dommerne:
Vinderen har skabt et eventyrligt – ja, nærmest magisk – univers, som er gennemgående i såvel design som i butikskoncepter. Vinderen skaber smykker med en stærk personlighed og autenticitet, hvor den nordiske coolness møder Østens mystik. Og dét med en unik håndværksmæssig tradition. Og så er brandet tilmed – selv her 50 år efter, det hele begyndte – en ægte familievirksomhed …
Vinder: Ole Lynggaard Copenhagen

Årets sangerinde:
Om vinderen sagde dommerne:
Kategorien handler ikke kun om, hvem der kan synge, men i den grad også om, hvem der er tidens talk of town. Så vinderen er ikke blot en hamrende dygtig sangerinde, som laver formidabel musik, hun er også en stilmæssig inspiration og en it-girl. Og så er hun allerede en stærk dansk eksportvare!
Vinder: Oh Land

Årets mand
Om vinderen sagde dommerne:
I år 2012 har vinderen igen – og for alvor! – vist bredden i sine mange præstationer. Han er en ener inden for sit felt; nuanceret til fingerspidserne og med oceaner af karisma. Han har SÅ meget på paletten og er lige dele bad boy og pretty boy – men samtidig aldrig bange for at være kikset …
Vinder: Nikolaj Lie Kaas

Årets danske stylist
Om vinderen sagde dommerne:
Vinderen har et særligt talent, når det kommer til at formidle modens historie samtidig med, at hun i den grad er både eksperimenterende og har et stærkt, kommercielt blik. Hun forstår at sætte sig ind i sine kunders behov og ønsker, altid særdeles lydhør og samarbejdsvillig, men uden at gå på kompromis med sin egen stil. Dommerne ser en stor stjerne i hende.
Vinder: Dorothea Gundtoft

Årets danske model
Om vinderen sagde dommerne:
Vinderen satte i sig i starten af 2012 i et katapultsæde – og har nu nået stratosfæren … Og det på trods af at hun først slog igennem som model som 22-årig. Hun har en stærk personlighed og er en ufatteligt talentfuld model, der både har gået de største shows i de mest umulige sko og lavet et hav af eksklusive kampagner. Hun har en særlig vildskab, man altid kan genkende – og landede allerede i sin første sæson kampagner for modehuse som Balmain og Gucci. Det er helt unikt!
Vinder: Nadja Bender

Årets danske makeupartist
Om vinderen sagde dommerne:
Hun er aldrig bange for at gå all the way – hun gør det faktisk helst (og tilmed over stregen) – men resultatet ender altid HELT rigtigt. Hun er særdeles eksperimenterende, men altid sikker i sin stil, og hendes kunstneriske tilgang til faget giver et både smukt og inspirerende facit. Hun er Danmarks internationale makeupartist, hvilket blev cementeret, da hun i 2012 skrev kontrakt med et af verdens førende makeupbrands og dermed blev mærkets chefmakeupartist i Skandinavien.
Vinder: Zenia Jæger

Årets danske hårartist
Om vinderen sagde dommerne:
Når vinderen arbejder, tager han stilling til mere end bare håret – han har hele opgaven for øje og søger altid at skabe det bedste resultat for alle involverede i processen. Han går ydmygt, men sikkert til hver en lok – og løser opgaven med lige dele kreativitet og forståelse for helhedsindtrykket.
Vinder: Henrik Haue

Årets skuespillerinde
Om vinderen sagde dommerne:
Vinderen havde et særdeles stærkt 2012, hvor hun modtog adskillige priser for sine præstationer. Med sine tungere roller har hun fået en ny, stærk attitude med en hot, international appeal. Og når vinderen så samtidig er en smuk repræsentant for dansk mode, ja, så er også vi overbeviste.
Vinder: Trine Dyrholm

Årets cool kvinde:
Om vinderen sagde dommerne:
Hun har i den grad sat Danmark på verdenskortet – og det ikke kun inden for sin branche. Hun har på sin vej sparket et utal af døre ind (i stiletter, håber vi) og har udvist stort mod ved at kaste sig ud i forskellige genrer. 2011’s Oscar blev i 2012 fulgt op af megahittet Den skaldede frisør, som hun både instruerede og var med til at skrive. Se, dét er cool!
Vinder: Susanne Bier

Årets internationale designer
Om vinderen sagde dommerne:
Modehusets nye duo skabte i 2012 nogle af de stærkeste kollektioner i nyere tid, der blev fuldstændigt uundgåelige i nogle af verdens største stilikoners garderober. Som nu deres ‘rockstud’-sko, der sås i alle afskygninger på gæsternes fashionable fødder ved de internationale modeuger. Linjen har tilført en rå kant til husets ellers meget feminine og yndige look, samtidig med at designerne har bevaret den Valentino-røde tråd.
Vinder: Maria Grazia Chiuri og Pierpaolo Piccioli for Valentino

ELLE-prisen
Om vinderen sagde ELLE:
Som en omsorgsfuld second mom og en visionær forretningskvinde er vinderen Jacqueline Friis-Mikkelsen foregangskvinde inden for sit felt. Hun har en helt særlig evne til at se potentialet i de danske modeller, som hun i den grad har været med til at sætte på modens verdenskort. Med blandt andre Freja Beha Erichsen, Eddie Klint, Oliver Bjerrehuus, Maria Gregersen, Josephine Skriver og Caroline Corinth har Jacqueline været en afgørende drivkraft bag den internationale bølge af populære skandinaviske modeller. Jacqueline tager ansvaret for sine modeller, og selv på døgnets mest umulige tidspunkter står hun ved deres side forud for udfordrende shows og svære kampagneskydninger. Med 15 år på tronen hos Unique Models er Jacqueline konstanten og menneskeliggørelsen af den danske modelbranche.
Vinder: Jacqueline Friis-Mikkelsen

Læserprisen
Om vinderen sagde læserne:
“Ingen andre fortjener det så meget som dig.” “You’re my style icon. That’s for sure!” “Most stylish woman living in Denmark.” “Hvis alle havde den elegance, du har, så var der kun gode og smukke mennesker på denne jord.” “Flere er nomineret, men der er kun én, der kan vinde den her pris!” Og de konkluderede: “Hvem skal vinde? MEDINA, selvfølgelig!”
Vinder: Medina

Se showet på TV3 d. 26. maj kl. 21.

Få modenyheder direkte på din mobil

ELLE skal som et af de første danske medier levere mode- og livsstilsindhold til BlinkFeed™ – en feature, som findes på den nye HTC One. Det præsenteres den 15. maj ved ELLE Style Awards, hvor HTC også står bag uddelingen af prisen for Årets sangerinde.

HTC vil gerne have kontakt til det stilbevidste og købestærke ELLE-segment. Derfor har den globale smartphoneproducent indgået et nyt samarbejde med ELLE om at sende mode- og livsstilsnyheder direkte til den nye HTC One, der er HTC’s nyeste flagskib.

“Vi er glade for at kunne give vores HTC One-brugere det sidste nye indenfor modeverdenen, direkte på deres startskærm. HTC One, som er udført i ét stykke aluminium, er en smartphone, der mere end nogen anden smartphone, henvender sig til den mode- og designbevidste person,” siger Malene Holm, Head of marketing & communication.

HTC BlinkFeed™: Én personlig live stream direkte på startskærmen

De nye HTC One-ejere kan glæde sig over at modtage visuelle liveopdateringer fra ELLEs fantastiske modeunivers via HTC BlinkFeed™, der er en af de nye features på HTC One. Dette vil brugeren opleve på markedets netop nu absolutte højeste skærmopløsning, som skaber en oplevelse for brugeren, som var det at læse direkte i dit ELLE.

HTC BlinkFeed™ gør startskærmen om til én live stream af relevant personlige information, såsom opdateringer af sociale medier, underholdning og nyheder, samt fotos. Derfor behøver man ikke separate apps for at holde sig orienteret. HTC BlinkFeed™ indsamler det sidste nye fra de valgte kilder, og indholdet bringes straks frem på startskærmen, alt på ét sted, helt uden, det er nødvendigt at skifte rundt mellem adskillige apps og websites.

Der er i øjeblikket mere end 1.400 forskellige internationale og lokale indholdspartnere at vælge i mellem, og ud over ELLE er det kun TV2, Jyllands-Posten og Gaffa, som indtil videre leverer unikt indhold fra Danmark.

HTC One med HTC BoomSound™ – sponserer prisen prisen for Årets sangerinde

Hertil kommer, at HTC går all in på modesegmentet ved også at sponsorere prisen for Årets sangerinde, der uddeles i aften til ELLE Style Awards – Danmarks officielle modeprisuddeling. Dette er naturligt i forlængelse af, at man med den nye HTC One får den bedste lydoplevelse uden lige på en smartphone i dag. Det er første gang, at man på en smartphone får stereohøjttalere på fronten, en dedikeret forstærker og Beats Audio™ integreret, som til sammen sikrer brugeren en suveræn lyd, uanset om man hører musik, ser videoer eller andet.

Om HTC One

HTC One er i modsætning til de fleste smartphones ikke fremstillet i plastik, men i aluminium. Fronten er desuden udstyret med brugsikkert Gorilla® Glass 2, som gør den mere modstandsdygtig. Dette materialevalg sammen med det unikke design gør HTC One til noget særligt.

HTC One har allerede vundet en lang række priser efter annonceringen i Februar og er netop nu på vej ud til de danske telebutikker. Oplev mere her: http://one.htc.com/experienceit/index.html?site=DK og http://www.htc.com/dk/smartphones/htc-one/

Om ELLE Style Awards

ELLE Style Awards afholdes den 15. maj i Skuespilhuset i København, hvor der inden for 15 kategorier uddeles priser til de dygtigste danske modefolk, bedste brands og de mest markante stilikoner. ELLE Style Awards 2013 afholdes i samarbejde med L’Oréal Paris, der er hovedsponsor for prisuddelingen. Dertil har ELLE indgået et tæt samarbejde med Ole Lynggaard Copenhagen, som afholder et eksklusivt mode- og smykkeshow i løbet af aftenen og fejrer deres 50 års jubilæum for alle gæsterne ved den efterfølgende efterfest i Skuespilhuset. Charlotte Lynggaard har endvidere designet selve ELLE Style Awards “statuetten”.

Læs mere om Elle Style awards og samarbejdet med HTC: https://elle.dk/mode/elle-style-awards/

ELLE Style Awards afholdes i 17 ud af 43 ELLE-lande. Svensk og engelsk ELLE var nogle af de første til at afholde awardshowet for 16 år siden, og nu afholdes det også i bl.a. i Kina, Holland og Finland. ELLE Style Awards vil blive vist på TV3 den 26. maj 2013.

Den nye HTC One, som har en masse unikke features.

Sneak-peek: det skal vi have på i aften

ELLE-redaktionen gør sig klar til ELLE Style Awards og forventningerne er tårnhøje!
Vi løber rundt imellem hinanden og lægger neglelak, skifter mening, prøver sko og sammenligner kjoler.

Klik i galleriet og få et sneak-peek af, hvad ELLE-redaktionen skal have på i aften!

Få designertasken på budget – 10 cool shoppenet

Den gode shopper er næsten uundværlig i dagligdagen, og derfor har ELLE fundet 10 skønne shoppenet til dig.

Sailor, blomster print, joungle theme, neutrale- der er frit valgt. Samtidig med, at de er praktiske er det også en sjov (og økonomisk) måde at hoppe med på en af forårets mange trends.

Se 10 cool shoppenet i galleriet nedenfor.