BACKSTAGE: Kom med backstage til H&Ms vindershow

H&M Design Award 2014 er netop er blevet afsløret under et stort modeshow i Stockholm, hvor vinderen fik lov til at fremvise sin kollektion for den internationale presse.

Læs også: Her er vinderen af H&M Design Awards 2014

Og ELLE.dk var ikke blot med front-row, men også bagstage, hvor de smukke farverige modeller gjorde sig klar til et brag af et vinder-show.

Se billeder fra backstagen i galleriet nedenfor

Rabat i ELLEs shop: 20 % på makeup og tandblegning

Kunne vi ikke alle sammen godt tænke os et hvidere smil?
Der findes efterhånden flere og flere måder at blege sine tænder på – Også hjemmefra. Rapid White er en af dem. Tandblegningen kommer i tre forskellige varianter: 1 uge (rækker til ca. 15 behandlinger), 2 uger (rækker til ca. 30 behandlinger) samt en Travel Pen til enkelte korrektioner, og som er nem at have med på f.eks rejser.

I denne uge tilbyder vi dig 20% på alle Rapid White produkter i ELLEs shop.

OG som om det ikke var nok, giver vi også 20% på makeup fra Too Faced.
Se redaktionens favoritter netop derfra, samt links og priser i galleriet herunder.

Brug rabatkoden ‘ELLESMUK’ ved køb af Too Faced og Rapid white, og der trækkes 20% fra købet.

Koden gælder til og med d. 3. februar.
Find Too Faced HER og Rapid White HER

Mandagsmuse: Caroline Brasch Nielsen

Caroline Brasch, der netop nu er aktuel på forsiden af vores februar-magasin, har siden sin internationale debut i 2010, taget både catwalken og streetstyle fotograferne med storm.

Det er nemlig ikke kun et smukt ydre der betager verden over, men mindst ligeså meget Carolines misundelsesværdige garderobe. Vi tegner et lynportræt af den danske skønhed og kickstarter hermed vores nye kategori Mandagsmuse på ELLE.dk, hvor vi håber at I vil læse med hver mandag, når vi zoomer ind på smukke kvinder der inspirerer os.

Se også: Nyt ELLE på gaden + sæsonens trendbibel

Hvem: Caroline Brasch Nielsen. Født 1993 i Danmark. 180 cm høj og brune øjne. Ligger nr 19 på models.com’s Top 50 liste over verdens største modeller

Derfor skal du kende hende: International model. Kendt for sin farverige og sporty stil, hvor hun kombinerer prints og femine detaljer og materialer som pels, leopard og silkeskjorter med boyfriend jeans og sneakers.

Højdepunkter: Underskriver modelkontrakt hos Elite Model i 2010 og har sin internationale debut i marts 2010 på catwalken til Dries Van Noten-showet i Paris. Åbner derefter Valentino showet og går samme sæson sine første shows for de ypperste modehuse, nemlig Balenciaga, Givenchy, Yves Saint Laurent og Chanel.
I maj 2010 har Caroline Brasch sin første modeserie i det mest prestigefyldte af Vogue magasinerne, nemlig italiensk Vogue, skudt af den anerkendte modefotograf Steven Meisel. Carolines editorial i Vogua Italia blvier efterfulgt af utallige modeserier for bl.a. fransk, russisk, japansk, tysk og engelsk Vogue. I 2011 bliver Caroline Brasch det officielle ansigt for Marc Jacobs og Valentino. I år 2013 var Caroline kampagnemodel for intet mindre end ni kampagner, heriblandt modehuse som Calvin Klein og Oscar De La Renta samt highstreet-kder som Uniqlo og Zara, og mon ikke hun slår sin egen rekord i år, hvor hun allerede kan ses i Hugo Boss’ forårskampagne.

Bonusinfo: Går aldrig i høje hæle, elsker Kanye Wests stil, går sjældent i sort og har en forkærlighed for leopardprint og dyre sneakers.

Følg Caroline: Caroline deler glædeligt ud af sit misundelsesværdige liv på Instagram og tager sine følgere med både backstage og “off duty”. Hvis du ikke allerede er iblandt Carolines ca. 60.000 følgere på Instagram, så jump on the wagon @caroline_brasch

Kig med næste mandag når vi tegner et portræt af vores næste muse

ELLE elsker… Charlotte Lynggaards fashionable macarons for La Glace

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week A/W14, præsenterer Ole Lynggaard og Conditori La Glace en særligt designet fransk makron og en dekadent modekage.

Læs også: Opskrift på syndige Snickers-macarons

Designer og guldsmed Charlotte Lynggaard har skabt et japansk-inspireret univers, hvor kimono-inspirerede kjoler i fed, elfenbensfarvet, dobbeltvævet silke danner rammen. Håndsyede silkeblade får lov at blomstre på den smukke silke omsluttet af håndmalede detaljer.

Den imponerede kage afspejler kjolernes indviklede detaljer og ekstravagante farver og makronen består af en sprød kirsebær marengs lagt sammen om en indbydende citron/karamel-creme.

Læs også: ELLE elsker kageinspireret Kenzo-taske

Oplev det japanske kageunivers i vinduet hos Conditori La Glace fra idag (d. 27/1) til lørdag d. februar 2014 i Skoubogade 3.

Psst… Kig forbi OLE LYNGGAARDs flagskibsbutik i Ny Østergade på onsdag d. 29 januar, hvor de byder på små smagsprøver af de fine modemakroner.

Nyhed: Her er de første billeder af Riccardo Tisci for Nike

Samarbejdet mellem Givenchys kreative direktør Riccardo Tisci, der er skyld i det traditionsrige franske modehus’ revival, og Nike, har været helt hypet allerede før vi kunne se billeder af kollektionen.

Men nu er der altså endelig kommet billeder på, og vi kan nu afsløre at kollektionen indeholder fire par trainers der er designet ud fra sportsbrandets mest populære style, nemlig Air Force 1.

Se også: ELLE elsker: Chanel Haute Couture sneakers

Riccardo Tisci x Nike kollektionen vil lande i butikkerne 1 marts i hvide. Og til dem der er mere til en sort variant, kan I glæde jer til den 1. april, hvor de sorte styles lander.

Med Chanels couture sneakers, som røg direkte ind på ønskelisten i sidste uge, og nu Riccardo Tiscis design for Nike, craver vi designer-sneakers som aldrig før!

Få guiden til Helsinki

Kunst

Finnerne er skarpe på især fotokunst, og det kan bl.a. opleves på Kiasma Museum of Contemporary Art, der absolut er et besøg værd. Læs mere på Kiasma.fi.

Få de hotteste rejsetips her

Er du mere til ældre malerier, blomstrede kunsten i Finland særligt op efter landets selvstændighed (fra Rusland) i 1917, og nationalgalleriet Ateneum på Kaivokatu 2 har de smukkeste malerier i den permanente samling. Et must er desuden det ledende galleri i Forsblom å Lönnrotinkatu.

Finsk form

I de senere år er der kommet adskillige nye finske designtalenter. Blandt dem er den tidligere snowboarder Paola Suhonen, som bl.a. står bag Ivana Helsinkis printede kjoler. Ivana Helsinki Flagship Store, Uudenmaankatu 15.

Få Lotte Freddies guide til Paris her

Få skridt derfra, på Aleksanterinkatu 36, finder du Minna Parrikas eksklusive og fantasifulde sko, som Terry Richardson for nylig fotograferede på Lady Gaga. Se mere på Minnaparikka.com.

Skærgårdsidyl

Tag en båd til øfortet Sveaborg, der ligger blot 10 minutters sejlads fra markedspladsen Kauppatori. Her kan du bade fra klipperne, se udendørsteater om sommeren eller spise på en af de restauranter, der ligger med udsigt over skærgården.

Selv om det gamle militære fort er en af Finlands mest besøgte seværdigheder, behøver det ikke at være det, der er dit omdrejningspunkt. Det er øen i sig selv, der kalder; lidt som en tur på kastellet i København. Læs mere på Sveaborg.fi.

Læs mere om Helsinkis seværdigheder i den nye udgave af ELLE, der er i butikkerne nu.

ELLE ELSKER: Chanel Haute Couture sneakers

Hvis du også har lagt mærke til de træningssko, som designeren Karl Lagerfeld viste på catwalken under denne uges couture-show og har tænkt, at her var endelig en couture-kreation, du kunne komme i nærheden af, så bliver du nødt til at glemme alt om de drømme.

Træningsskoene kan kun købes som en samlet del af couture-sættet, hvilket er ensbetydende med, at prisskiltet tæller en del cifre.

Nyheden om, at den 27-årige sangerinde Lady Gaga har fået lov at få et krystal-slør fra Atelier Versace-showet har nok fået misundelsen frem hos en del redaktører og couture-kunder, og nu bliver det ikke bedre af, at træningsskoene fra Chanel heller ikke er inden for rækkevidde.

Læs også: Donatella Versace forærer Lady Gaga couturetøj

Men det er dog ikke ensbetydende med, at Karl Lagerfeld vil lade sine mange tusinder af kvindelige fans gå helt barfodede til foråret, for han har selvfølgelig altid en plan i baghånden.

De er kun tilgængelige som en del af Haute Couture-looket. Vi har dog altid lignende udgaver i vores kommercielle stangtøjskollektioner siger en talsmand for Chanel til britisk Vogue.

Det er altså også ensbetydende med, at du vil være i stand til at få afløb for dit begær for træningsskoene i Chanel-forretninger verden over her til foråret.

Klumme: Do you want to know a secret?

Jeg ved det godt. Det er dumt at smide pointen i starten af sin klumme, hvis man gerne vil have sine læsere til at læse til ende. Alligevel vover jeg pelsen, for jeg synes lige så godt, at du kan få det at vide én gang for alle: Det ultimative skønhedstip findes ikke. Sådan, så er det sagt.

Scarlett Johansson har et billigt og ildelugtende skønhedstip. Få det her

Det var ingen ringere end Catherine Deneuve, der fortalte mig det, da jeg engang havde den udsøgte fornøjelse at interviewe hende på det prominente Hôtel Ritz i Paris.

“Hvis det gjorde, ville du ikke være nødt til at spørge, for så ville vi alle sammen allerede kende det,” sagde den smukke, sofistikerede skuespillerinde, som vi er mange, der gerne vil have blot en lille skønhedsbid af.

Få Christiane Schaumburg-Müller O’Connors bedste skønhedstips her

Hun gik hurtigt fra at være en af tidens helt store skuespillerinder til at blive et af tidens største stilikoner. Selv siger hun, at den forvandling skete med en hjælpende hånd fra hendes ven Yves Saint Laurent. Jeg er ked af at sige det, men Catherine Deneuve har ret. Der findes ikke et ultimativt skønhedstip, hvor gerne vi end ville have det.

Men akkurat som vi gennem livet synes at søge den ultimative læbestift, der kan få alt i vores liv til at gå op i en højere enhed, så længe vi bare har dén, så er vi også på konstant udkig efter det ultimative skønhedstip, der kan få vores krop til at kurve, taljen til at skrumpe, huden til at glatte sig ud og håret til at skinne for evigt.

Jeg skal heller ikke sige mig for god, for jeg kan ikke lade være med lige at spørge, når jeg sidder over for kvinder, jeg beundrer. For tænk nu, hvis netop hun lå inde med den hemmelige kode til evig skønhed …

Læs mere om Charlotte Torpegaards syn på skønhed i den nyeste udgave af ELLE, der er i butikkerne nu.

H&M lancerer ny kollektion af genbrugstøj

Igennem de sidste har H&M tilbudt kunder at donere poser med let brugt, uønsket tøj i deres butikker. Det indleverede genbrugstøj bliver nu forvandlet til noget helt nyt, for tøjkæden har netop annonceret, at den første kollektion af denimtøj, der er lavet af genbrugstøj, nu bliver lanceret i butikkerne.

H&M’s nyeste kollektion er inspireret af de svenske OL-outfits.

Kollektionen med genbrugstøj vil blive produceret af fibrene fra de mange millioner kilo genbrugstøj, som H&M har samlet over det seneste år.
Igennem en proces hvor det donerede tøj er blevet genbrugt, designer firmaet nu fem klassiske denimdesign til både mænd og kvinder.

Lady Gaga er indgået i samarbejde med H&M

H&M håber at sætte tendens i gang

For mændenes vedkommende vil denimkollektionen indeholde to par jeans og en denimjakke. Damekollektionen vil bestå af et par jeans og en ærmeløs denimvest.
Hos H&M håber man på, at kollektionen med genbrugstøj vil sætte større fokus på tekstilproduktionen og den tiltagende negative effekt, som tøjindustrien har haft på miljøet.
Der er endnu langt igen før, at kollektionen kan revolutionere dette, men den kan måske være med til at starte en tendens til, at man i højere grad genbruger fibre i tøjindustrien.

“Vi er stolte af at tilbyde miljøvenlige produkter, som vi og vores kunder tror på” siger H&M-designeren John Loman ifølge fashiongonerogue.com.

Se Isabel Marants kollektion for H&M i galleriet

Kollektionen af genbrugstøj vil være tilgængelig i udvalgte H&M-butikker i slutningen af februar.
Se flere billeder i galleriet herunder:

Topdesignere kickstarter modeugen i lufthavnen

Copenhagen Fashion Week er på alles læber i disse dage, og der er blot en uge til, at den danske modeindustri slår dørene op årets første modeuge i København.

Kopenhagen Fur åbner den københavnske modeuge. Læs mere på ELLE.dk

I den anledning tager Københavns Lufthavn forskud på glæderne og har inviteret tre af Danmarks hotteste modebrands, Wood Wood, Baum und Pferdgarten og Anne Sofie Madsen, til at vise deres bud på, hvad forårs- og sommermoden kommer til at byde på. Det sker i et særligt fashion-univers under temaet ‘It’s Fashion Week – Travel in style’.

– Danmark er verdenskendt som en stærk mode- og designnation, og modefolk fra hele verden valfarter til Copenhagen Fashion Week for at se, hvad de danske designere byder på i kommende sæsoner. Baum und Pferdgarten, Wood Wood og Anne Sofie Madsen er tre stærke danske modebrands, og vi glæder os til at give de rejsende en bid af modeugens helt særlige stemning, når de tre brands fremviser tøj, accessories og show pieces fra deres SS14-shows, siger Carsten Nørland, salg- og markedsdirektør i Københavns Lufthavne A/S i en pressemeddelelse.

Se hvordan du bliver streetcool i galleriet på ELLE.dk

Fashion-inspiration starter i lufthavnen
Vejen til nye trends og innovative ideer findes for mange designere ude i den store verden. Derfor var det oplagt for chefdesignerne Rikke Baumgarten og Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten at skabe modeinspiration et sted som Københavns Lufthavn, hvor Danmark smelter sammen med resten af verden.

Få guiden til streetstyle-ikonet Viviana Volpicellas fantastiske stil i galleriet på ELLE.dk

– I Baum und Pferdgarten henter vi inspiration i trends rundt om i verden, og det bliver sjovt at give de mange rejsende en ekstra oplevelse og være med til at skabe fokus på modeugen og dansk design, siger chefdesignerne Rikke Baumgarten og Helle Hestehave i pressemeddelelsen.

 

Stylebop.com lancerer kjoler med britiske topdesignere

Red Carpet Capsule Collection er det seneste initiativ fra luksus-webshoppen Stylebop.

I samarbejdemed Mary Katrantzou, Matthew Williamson, Preen, Roksanda Illincic, David Koma, Marios Schwab, Emilia Wickstead, Nicholas Kirkwood, Osman og Sophia Webster har Stylebop kreeret en festlig red carpet kollektion hvor det bedste fra det glamourøse Hollywood møder britisk elegance og håndværk.

Se billeder af de smukke kjoler i galleriet nedenfor

‘Limited edition’-kollektionen, der ligger på priser fra €530 (ca. 4000 kr.) til €6598 (ca. 50.000 kr.), sælges eksklusivt på Stylebop.com – bestil (eller drøm videre!) her

Få de gode tips til at shoppe på nettet

I en undersøgelse foretaget på vegne af e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, svarer næsten 40 pct. af de adspurgte, at læsning af handelsbetingelserne hører til sjældenhederne, hvis det overhovedet er noget, man gør. Tallene overrasker ikke Lars Schmidt Larsen, direktør hos e-mærket.

Læs hvordan du shopper hjemme fra sofaen her

“Vi ved godt, at handelsbetingelser ikke det mest spændende, og at det er noget mange skøjter let hen over. De indeholder dog rigtig mange vigtige informationer om den aftale, man er ved at indgå og kan f.eks. have indflydelse på din mulighed for at levere varen retur. Blandt andet derfor er det en dårlig idé ikke at læse dem igennem,” fortæller han i en pressemeddelelse.

Band of Jules er en ny webshop med fokus på unge smykkedesignere. Læs mere her

Hos e-mærket anbefaler de, at man altid læser handelsbetingelserne til ende, når du shopper hjemmefra skrivebordet. På den måde er du allerbedst sikret. Men er alternativet, at du slet ikke læser dem igennem, anbefaler e-mærket, at du som minimum læser afsnittene om fortrydelse, reklamation og eventuelle særlige vilkår, som måtte være beskrevet.

“Fortrydelse, reklamation og de særlige vilkår omkring købet er vigtige, da det ofte er her, de største forskelle i netbutikkernes handelsbetingelser gemmer sig. Det kan f.eks. være, at produktet har en særlig kort levetid, hvilket har indflydelse på reklamationsperioden,” fortæller Lars Schmidt Larsen.