Teaser Rihanna for sit look til årets Met Gala med en Fendi-frakke fra 1999?

Mandag den 1. maj løber årets Met Gala traditionen tro af stablen, og årets udstilling, der også fordrer aftenens dresscode, er i år: ’Karl Lagerfeld: A Line of Beauty’, med den simple, dog alligevel specifikke under-kode: ’In Honor of Karl’.

Rihanna har altid formået at skabe opmærksomhed med sine spektakulære Met Gala-looks; blandt andet i 2015, hvor hun var medvært og temaet var ’China: Looking Through Glass’, hvor sangerinden ankom i en gigantisk kanariegul kjole med et slæb, det  var så langt, at det (næsten) fik Prinsesse Dianas brudekjole til at blegne til sammenligning.

Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Men selvom det stadig ikke er hverken be- eller afkræftet, om den vordende mor til to deltager i årets Met Gala, så tyder noget på, at hun allerede varmer op.

Hun er nemlig netop blevet spottet i Paris iført en frakke fra Fendis AW99 kollektion – en kollektion, som Karl Lagerfeld var afsender på.

Frakken, der er i patchwork og har en spids hætte, havde Riri sat sammen med grå cargo-bukser og en croptop, og har dermed – ud over sin måske-teaser for sit Met Gala look – endnu engang skabt et graviditetslook, vi kommer til at huske. Allerede med sin første graviditet sidste år, satte hun en helt ny dagsorden for graviditetslooks, som hun siden er blevet hyldet og hædret for og ikke mindst kopieret i stor stil.

Foruden Fendi designede Karl Lagerfeld i løbet af sin +50 år lange karriere for modehusene Chanel, Patou, Chloé, Balmain og naturligvis sit mærke i eget navn, Karl Lagerfeld, og det er det indenfor det spektrum og den ramme at gæsterne til årets Met Gala forventes at klæde sig kreativt på.

Og mon ikke at vi, trods alt, kommer til at se Rihanna til årets Met Gala? Sidste år deltog hun ikke, da hun var meget tæt på termin med sin første søn, men i år tegner det indtil videre positivt; både pga. sin optrådte til årets Super Bowl og Oscar-uddeling, men også fordi Fendi-frakke-referencen næsten er for god til at være tilfældig.

Læs ogå

Kardashian-familien kommer med overraskende udtalelse angående deres deltagelse til årets Met Gala

Bedst i test: Årets bedste UV-beskyttelse til hår og hovedbund

De fleste af os er for længst blevet opmærksomme på, at solens stråler skader vores hud. Men også håret lider af den skadelige UV-stråling i form af UVA og UVB. Det viser sig ofte ved tørt hår, sammenfiltrede spidser og hårstrå, der føles blegede, gule og matte.

En spray, mousse eller creme med UV-beskyttelse er derfor en rigtig god følgesvend, når du bevæger dig ud i sommersolen. Her har vi samlet de bedste produkter, der skaber et usynligt solfilter over håret og samtidig styler det.

Årets bedste solbeskyttelse til håret: Hele toplisten

Scroll ned for at læse længere anmeldelser af produkterne.

  • Bedste fugtgivende solbeskyttelse til håret 

SU Hair Milk – Davines

  • Bedste volumengivende solbeskyttelse til håret

Couture Styling Mousse Bouffante Hair Mousse – Kérastase

  • Bedste solbeskyttelse til hovedbunden

Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist – Coola

  • Bedste UV-beskyttelse til håret

Sun Protection Spray – Balmain

  • Bedste UV-spray til håret

Invigo Sun UV Hair Color Protection Spray – Wella Professionals

  • Bedste farvebevarende UV-beskyttelse til håret

Color CompleteProtect & Prevent Spray – Moroccanoil

  • Bedste solbeskyttelse til håret

Sun Defense Hair Mist – Hairlust

  • Bedste leave in-creme med UV-beskyttelse

Crème UV Sublime – Kérastase

Hvordan kan jeg beskytte mit hår mod solen?

Det er helt op til dig, hvilken type produkt du vælger. En finere hårtype fungerer dog generelt bedst med spray, mens kraftigere og krøllede hårtyper foretrækker creme og mousse. Prøv dig frem for at finde ud af, hvad du kan lide at bruge.

Solbeskyttelse til hår: Bedst i test 2023

Mist, mousse, creme eller let lotion? Vi har samlet alle årets favoritter, der holder længderne bløde, glatte og beskyttede mod solens stråler!

Bedste UV-beskyttelse til håret: Sun Protection Spray – Balmain

Balmains Sun Protection Spray er stadig den mest eksklusive UV-beskyttelse til håret i foråret og sommeren. En havblå mist, der på ingen måde tynger håret, men som alligevel beskytter håret mod blegning og udtørring på de varmeste og mest solrige sommerdage. Og så har den en utrolig duft, der oser af fransk luksus.

Find Sun Protection Spray fra Balmain her.

Sun Protection Spray – Balmain

Læs mere om Sun Protection Spray fra Balmain her.

Bedste fugtgivende solbeskyttelse til håret: SU Hair Milk – Davines

Davines SU Hair Milk er præcis, hvad det lyder som: En beskyttende ”mælk” til tørre og solskadede spidser. Et let produkt, der er usynligt på håret og beskytter mod solen, samtidig med at den fugter som en leave-in spray og bevarer farven. Duften er også virkelig dejlig. En skøn, fugtgivende solbeskyttelse til håret.

Find SU Hair Milk fra Davines her.

SU Hair Milk – Davines

Læs mere om SU Hair Milk fra Davines her.

Bedste volumengivende solbeskyttelse til håret: Couture Styling Mousse Bouffante Hair Mousse – Kérastase

Couture Styling Mousse Bouffante Hair Mousse fra Kérastase er det bedste produkt, når man er på udkig efter volumengivende solbeskyttelsesprodukter til håret. Med moussen kan du bygge din frisure op, lag efter lag, så du langsomt opbygger struktur, fleksibilitet og fylde. Samtidig er den formuleret med UV-filtre, som beskytter håret mod solens skadelige stråler. Den indeholder desuden E-vitamin, som plejer og beskytter mod skader.

Find Couture Styling Mousse Bouffante Hair Mousse fra Kérastase her.

Couture Styling Mousse Bouffante Hair Mousse – Kérastase

Læs mere om Couture Styling Mousse Bouffante Hair Mousse fra Kérastase her.

Bedste solbeskyttelse til hovedbunden: Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist – Coola

Hvor mange gange har vi ikke stået under den brandvarme sommersol med en hovedbund, der svier, klør og skaller? At beskytte hovedbunden er mindst lige så vigtigt som at beskytte ansigtshuden, og her er Coola Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist det eneste produkt, du behøver. Denne solbeskyttelsesmist har en smal pipette, der gør det muligt at være præcis ved påføringen uden at gøre hele håret stift og stridt af solcreme.

Find Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist fra Coola her.

Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist – Coola

Læs mere om Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist fra Coola her.

Bedste UV-spray til håret: Invigo Sun UV Hair Color Protection Spray – Wella Professionals

Sol, sved, klor og saltvand … Det er ikke underligt, at håret føles stift og tørt i sommermånederne. Invigo Sun UV Hair Color Protection Spray er en virkelig dejlig spray, der hurtigt gør håret blødt og lækkert igen. Samtidig indeholder den UV-beskyttelse, så vi kan slikke solens stråler til os uden at være bekymret for slidt og tørt hår.

Find Invigo Sun UV Hair Color Protection Spray fra Wella Professionals her.

Invigo Sun UV Hair Color Protection Spray – Wella Professionals

Læs mere om Invigo Sun UV Hair Color Protection Spray fra Wella Professionals her.

Bedste farvebevarende UV-beskyttelse til håret: Color Complete Protect & Prevent Spray – Moroccanoil

Når multiprodukter virker, er det et helt fantastisk redskab. Color Complete Protect & Prevent Spray fra Moroccanoil er en fugtgivende og let mist, der både virker farvebevarende, reducerer krus og beskytter mod frie radikaler og UV-stråler. Alt dette er grunde til, at den er på listen over de allerbedste former for UV-beskyttelse til håret.

Find Color Complete Protect & Prevent Spray fra Moroccanoil her.

Color CompleteProtect & Prevent Spray – Moroccanoil

Læs mere om Color Complete Protect & Prevent Spray fra Moroccanoil her.

Bedste solbeskyttelse til håret: Sun Defense Hair Mist – Hairlust

Målet med solbeskyttelse til håret er naturligvis at skærme håret mod solens skadelige UV-stråler, og det er netop, hvad Sun Defense Hair Mist fra Hairlust gør bedst. Den indeholder nemlig Phytessence French Oak Extract, der fungerer som et naturligt UV-filter. Den ikke bare beskytter, men tilføjer også masser af fugt til håret og er derfor et oplagt valg til et tørt, skadet, krøllet hår. Blandt andet på grund af ingredienser som økologisk aloe veraekstrakt, açaibærekstrakt og blåbærekstrakt er sprayen også særligt god til andre udsatte hårtyper. Desuden er den fri for parabener, silikone og sulfat.

Find Sun Defense Hair Mist fra Hairlust her.

Sun Defense Hair Mist – Hairlust

Læs mere om Sun Defense Hair Mist fra Hairlust her.

Bedste leave in-creme med UV-beskyttelse: Crème UV Sublime – Kérastase

Kérastase Crème UV Sublime er en blød og dejligt fugtgivende leave-in-creme, som ikke kun fugter krøllede og tørre spidser – den beskytter også mod UV-stråling og giver en fantastisk anti-kruseffekt. Håret bevarer både glans, fugt og farve uden at føles tungt og fedtet.

Find Crème UV Sublime fra Kérastase her.

Crème UV Sublime – Kérastase

Læs mere om Crème UV Sublime fra Kérastase her.

Hvilken solbeskyttelse til håret er bedst?

Skal du finde ud af, hvilken form for solbeskyttelse, du foretrækker, skal du se på din hårtype. Er dine længder tynde og skrøbelige, er en mist at foretrække, da en creme kan føles lidt tung. Har du problemer med en hårbund, der ofte bliver rød og forbrændt, skal du fokusere på en mist specielt designet til at bruge på hår og hårbund. Her er Classic SPF 30 Organic Scalp & Hair Mist fra Coola rigtig god.

Årets bedste UV-beskyttelse til håret: Her er favoritterne inden for solbeskyttelse til hår og hovedbund

Hvorfor skal man bruge solbeskyttelse til håret?

Vi har tendens til at bruge mange penge hos frisøren, men hvis ikke vi beskytter håret bagefter, er det spildte penge. Så hvis dit hår bliver gult og tørt, så snart solen kommer frem, er en solbeskyttelse til håret en god investering – for selv om solen er dejlig, kan den hurtigt tørre både hår og hud ud.

Hvordan kan man beskytte håret mod solen?

Den absolut bedste måde at beskytte håret mod solen – udover at bruge hårprodukter med UV-beskyttelse – er at dække håret med en solhat eller tørklæde. Det er også en rigtig god idé at undgå direkte sollys, når den er stærkest, altså mellem kl. 12 og 15. Hvis du vil beskytte din hovedbund, kan du også overveje at ændre din skilning fra tid til anden.

Bliv ekspert i solbeskyttelse: Her er vores artikler om SPF

Læs ogå

Bedst i test: Solcreme til ansigt, krop og læber

Læs ogå

Bedst i test: Den bedste solcreme til ansigtet

Læs ogå

Pigmentpletter i ansigtet: De bedste produkter og behandlinger

Artiklen er oprindelig udgivet på ELLE.se.

Fra Cameron Diaz på gæstelisten til en Chanel-brudekjole: Alt, du skal vide om Sofia Richies bryllup

Hvis man har blot et gran popkulturel interesse, har det været svært ikke at lægge mærke til, at Lionel Richies yngste datter, Sofia Richie i weekenden blev gift.

Og med sådan et efternavn er det svært ikke at tiltrække sig opmærksomhed, og brylluppet tiltrak derfor også både medier med lange linser og mindst lige så mange celebre gæster.

Den 24-årige Sofia Richie sagde ja til Elliot Grainge, der er stifter af Indie-pladeselskabet 10K Projects og søn af Lucian Grainge, der er CEO for Universal Music Group, som har arbejdet med Lady Gaga, Jay-Z, Rihanna, Roling Stones, Abba og Elton John. Så man kan ikke andet end at tænke, at det er skæbnen, at sønnen til et musikimperie har fundet sammen med en musiklegendes datter.

Richie og Grainge, der har dannet par siden april 2021, sagde ja til hinanden i Sydfrankrig på det eksklusive hotel Cap-Eden-Roc in Antibes.

Og selvfølgelig var det en begivenhed, der kunne tiltrække lidt stjernedrys fra deres respektive kredse. Foruden brudens søster, Nicole Richie, og faderen Lionel Richie, som førte Sofia ned af en uendelig lang trappe på hotellet til ceremonien, talte gæstelisten også Paris Hilton og hendes mand, Carter Reum, samt Joel Madden (gift med Nicole Richie) og Joel Maddens bror, Benji Madden og hans hustru Cameron Diaz.

Sofia Richie, der har en fortid som model og blandt andet har gået show for Chanel, var iført en skræddersyet haute couture brudekjole fra Chanel til ceremonien.

Kjolen, som havde halterneck-udskæring og var dækket med håndbroderede, perleapplikationer og blonde, var skabt i tæt samarbejde mellem Chanels kreative direktør, Virgine Viard og Richie selv.

Efter den mere formelle ceremoni, der foregik efter jødiske traditioner, eftersom gommen er jødisk og bruden forud for brylluppet havde konverteret til jødedommen, skiftede Sofia Richie til en lettere kjole: en hvid minikjole fra Chanel, som tillod, at hun kunne danse og feste med sine gæster.

Og også til festlighederne dagene forud for brylluppet, herunder prøvemiddagen, bar bruden også primært hvidt, og flere looks fra Chanel.

Læs ogå

Er Sofia Richie den nye Hailey Bieber? Alt, du skal vide om kendis-datteren, der potentielt er dit nye stilikon

Nyt dansk brand tilbyder gratis manicure, når du køber en neglelak

Kalder alle neglelak-entusiaster.

Det sker yderst sjældent, at et dansk mærke lancerer neglelak, men ikke desto mindre er det netop, hvad mærket det nye danske beautybrand Alûstre gør. 

Alûstre åbnede deres døre i Bredgade i København tidligere på måneden, og her kan du finde det fulde sortiment, der pt tæller parfumer, håndplejeprodukter og altså også neglelakker. 

Neglelakkerne skiller sig ud ved at byde på et ambitiøst sortiment rent farvemæssiget – også deres topcoats fås i flere forskellige nuancer, så der er virkelig mulighed for at skræddersy din manicure. Derudover er lakkerne tilsat diamantpartikler og ifølge Alûstre gør det bl.a. neglelakkerne mere shiny og slidstærke.

Og for at fejre lanceringen inviterer Alûstre inden for i deres showroom og hovedkvarter i Bredgade 33, hvor du ved køb af en af deres neglelakker kan få en gratis manicure. Tiden booker du inden via Alûstres hjemmeside.

1
Foto: PR Alûstre

'069 Milky', Alûstre, 260 kr.

Opskrift: Frisk brødsalat med gedeost og za’atar

Der er intet som en frisk og sprød salat til de lune dage, som vi kan se frem til inden længe. Og er der et køkken, der er perfekt til at lade dig inspirere af til netop det, er det det israelske. 

Derfor har vi allieret os med kok, kogebogsforfatter og restauratør Haya Molcho, der står bag restauranten Neni, der udover at være åbnet i Pilestræde i København, også har adresser i Hamborg, Amsterdam og Zürich.

Her fylder det østlige middelhavskøkken med retter som hummus, labne, fladbrød, lam og friske salater inspireret af Molchos barndom i Tel Aviv, hvor hun som bare 3-årig gjorde debut ved køkkenbordet og fik en passion for maden som et ritual for fællesskab. 

Foto: Christoffer Mygind Juul

Haya Molcho på den Københavnske udgave af Neni.

Herunder kan du se Haya Molchos opskrift på en frisk og sprød brødsalat, hvor friske grøntsager, sprødt brød og cremet gedeost er hovedingredienserne. 

Croutonerne, der er lavet af pitabrød bagt i ovnen først med olie og krydderiblandingen za’atar, er perfekt at lave ud af gårsdagens brød, der er blevet for tørt til spise for sig selv. Er du ikke til gedeost, kan du nemt skifte den ud med en cremet feta.

Det skal du bruge til en stor portion

  • Et bundt hjertesalat i grove stykker 
  • 2-3 små agurker skåret i grove stykker
  • 3-4 Blandede tomater skåret i grove stykker 
  • 2 bagte peberfrugt i olie
  • 3 forårsløg hakket fint diagonalt
  • ½ grøn chili uden kerner hakket fint
  • 1 rødløg i halve ringe
  • 30 g kalamata oliven uden sten halveret på langs
  • 1 spsk. kapers
  • 150 g hjemmelavede pita-croutoner
  • 150 g gedeost brækket i grove stykker 
  • Olivenolie
  • Za’atar
  • Salt 

Sådan gør du

  • Mix alle ingredienser i en stor skål, på nær gedeost og za’atar.
  • Vend herefter saltene med hænderne, og sørg for, at croutonerne også er blevet godt marineret i olien og safterne fra grøntsagerne.
  • Anret salaten på et fad, top med den frisk gedeost i grove stykker, og drys med za’atar og olivenolie. 
  •  
Foto: Christoffer Mygind Juul
Læs ogå

Opskrift: Tomatsalat med vaniljevinaigrette og kartofler med ajo blanco

Sommerens musthave? Taske til 150 kroner går viralt på TikTok

Mens tasker inspireret af Judith Leibers ikoniske svane-clutch fra ‘Sex and the City’ og tasker, der ligner madvarer fylder sæsonens catwalks, er det en helt anden slags taske, der lige nu går sin sejrsgang på TikTok.

For med over 60 millioner views på videoplatformen er det sikkert at sige, at internettet har fået en ny sommerfavorit, når det gælder praktiske tasker, der ikke bare rummer dagens essentielle items, men også fungerer til stort set alle outfits. 

Og så koster den ikke meget mere, end at de fleste kan være med.

Det er nemlig en praktisk cross body-taske i nylon fra den japanske high street-kæde Uniqlo, der har fået flere til at storme mod kædens forretninger. 

@eloisesoutfits THE bag of 2023 #uniqlo #uniqlobag #uniqlobagviral #viralbag #uniqlofinds #uniqlolifewear #uniqlobags #fashionfinds #styleinspo #minimalistbags #trendingbag #manchesterfashion #ukfashion ♬ original sound – eloise

Tasken, der hedder noget så ligefrem som ‘Round Mini Shoulder Bag’, har vundet indpas på grund af sit minimaliske formsprog og sine mange farver, da den fås i alt fra grøn og pink til camel og sort.

Det er dog ikke kun taskens design, der har gjort den til et musthave. 

Det er nemlig også taskens overraskende rummelighed, der får flere til at vise, hvor meget, der egentlig kan være i den og dermed lovpriser den som en af sommerens uundværlige items, der kan bruges til alt fra storbyferien til de mange festivaler, der fylder kalenderen den kommende tid.  

2
Foto: PR

Skuldertaske i nylon, Uniqlo, 149 kroner.

Til den budgetvenlige pris må den halvmåneformet taske fra Uniqlo siges at blive en, der uden tvivl er og bliver svær at komme udenom i gadebilledet denne sæson.

Læs ogå

Bella Hadid genintroducerer en taske, vi ikke har set i over 20 år

 

Er Sofia Richie den nye Hailey Bieber? Alt, du skal vide om kendis-datteren, der potentielt er dit nye stilikon

Nogle mennesker er bare født under en heldig stjerne, og ofte skinner den stjerne over Hollywood. Seneste eksempel herpå er den 24-årige Sofia Richie.

Richie er netop blevet gift under stor bevågenhed til pladeselskabsejeren Elliot Grange, men hvorfor denne store opmærksomhed på et bryllup, hvor efternavnene hverken er Bieber eller Beckham?

Jo, ser du, Sofia Richies efternavn kommer ikke af ingenting. Hun er nemlig datter af musiklegenden Lionel Richie og søster til ’The Simple Life’-stjernen Nicole Richie. Dermed er Sophia født ind i rampelyset, men modsat sin søster, der har brugt sit efternavn til sin fordel i diverse reality-programmer – både med Paris Hilton og senere i solo-showet ’Candidly Nicole’ – ja, så har den 17 år yngre søster altså holdt mere lav profil. Altså så lav profil, som man nu kan holde med et efternavn, som alle kender.

Dermed har Sofia gennem tiden medvirket i ganske få afsnit af søsterens realityshow og et enkelt afsnit af henholdsvis ’Flip it Like Dissick’ og ’Keeping Up With The Kardashians’, da hun datede Kardashian-eksen Scott Dissick on/off mellem 2017 og 2020. Forinden dannede hun kortvarigt par med Justin Bieber.

Professionelt har Sofia Richie både erhvervet sig flygtigt som sanger, men trak sig hurtigt igen, fordi presset som ’Lionel Richies datter’ var for stort.

Hun har også haft en modelkarriere, hvor hun har gået shows for blandt andre Chanel, Yeezy og Dolce & Gabbana, lavet kampagner for Adidas, Michael Kors og Tommy Hilfiger, ligesom hun har været på forsiden af magasiner som InStyle, Cosmopolitan, japansk Vogue og L’Officiel.

Dertil har hun designet særkollektioner for brands som Frankie’s Bikinis, Missguided og søsterens brand, House of Harlow 1960. I dag fungerer Sofia Richie dog primært som influencer, hvor hun har mere end 8,5 millioner følgere. 

Og det er faktisk ikke en dum idé at give Sofia Richie et ’follow’ på Instagram. Hun har nemlig en personlig stil, der er så velkurateret, at den snildt kan måle sig med stilsikre kvinder som Hailey Bieber, der er et af tidens største stilikoner.

For ud over et efternavn nedkommet fra en kendt far, ja, så deler Sofia Richie og Hailey Bieber altså flere ligheder: De har nemlig begge en særlig evne til at sammensætte outfits, der på en og samme tid er klassiske, men moderne og emmer af luksus, men stadig er relaterbare.

I afslappede konstellationer er Richie (ligesom Bieber) fan af gode jeans, lækre sweater og store frakker tilsat lidt lækkert krydderi i form af en designertaske.

Til fest ses hun ofte i klassiske kjoler – gerne fra underspillede og elegante brands som Khaite og Toteme eller mere ikoniske som Chanel. Hun er også glad for skræddersyede suits og viser – modsat mange på hendes alder – sjældent særligt meget hud, hvilket kun gør hendes stil særdeles smagfuld og fascinerende.

Og til hendes bryllup, hvor hun i dagene op til og under selve ceremonien var klædt fra top til tå i custom Chanel, var bestemt ingen undtagelse, og vi er ikke i tvivl om, at Sofia Richie bliver en af de kvinder, vi fremover kommer til at få masser af stilinspiration fra.

Læs ogå

Jude Laws datter, Iris Law, er stilikonet, du ikke vidste, du manglede

Stjæl looket: Her er leopardnederdelen, som giver alle de franske vibes, vi drømmer om

Denne artikel indeholder sponsorerede links

3
Foto: PR baum und pferdgarten nederdel

Nederdel, Baum und Pferdgarten, 1.200 kr.

4
Foto: PR &other stories solbriller

Solbriller, &Other Stories, 235 kr.

5
Foto: PR skall studio strik

Strik, Skall Studio, 3.200 kr.

6
Foto: PR cos t-shirt

T-shirt, Cos, 250 kr.

7
Foto: PR arket balleriner

Balleriner, Arket, 1.200 kr.

8
Foto: PR maanesten ring

Ring, Maanesten, 600 kr.

9
Foto: PR by far taske

Taske, By Far, 3.950 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: Gå foråret i møde med et romantisk pyjamas-look

Tromborg fejrer jubilæum med en lancering, vi klikkede hjem med det samme

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

I år kan det danske mærke Tromborg fejre 20-års jubilæum. Gennem de tyve år, der er gået, har mærket markeret sig med bestsellere som bl.a. blushen i farven ’Vintage’, multimakeupproduktet ’Creamy Lip Cheek Eye Powder Misty Brown’, den vidunderlige bodylotion ‘Aroma Therapy Body Lotion’ og håndsæben ‘Aroma Therapy Deluxe Soap Ginger’. 

Og det er også i sidstnævnte kategori, man finder Tromborg seneste jubilæumslancering.

I anledning af 20-års jubilæet kan du nemlig nu få den populære håndsæbe i en glasflakon på hele 320 ml til en ret fin pris – 200 kroner. Samtidig er der også blevet udviklet en helt ny sæbe, ’Deluxe Soap 20th Anniversary’, der dufter både sødt og friskt af grape, mandarin og vanilje. 

Går du efter hotel-stemning på badeværelset, findes deres håndcreme, ’Deluxe Herbal Hand Cream’ nu også i glasflakon.

Det eneste vi ønsker os nu, er refills til sæberne, så vi kan genbruge glasflaskerne … 

10
Foto: PR Tromborg

’Deluxe Soap 20th Anniversary’, Tromborg, 320 ml, 200 kr.

Læs ogå

Sæsonens helt store mascara-hit og 4 andre undgåelige beautynyheder

Tekla slår dørene op for sin første butik i København: Ugens udvalgte Nikita Hoffmann Andersen

Teklas første butik 

Lørdag den 22. april åbner Teklas første butik, og du kan godt glæde dig (jeg har smugkigget i løbet af ugen). Forbered dig på at sukke over bl.a. pyjamasser, sengetøj og håndklæder i virkelig smukke omgivelser. 

Tekla, Vognmagergade 7, 1120 København.

11

Hot girl spring 

... vibes hos spanske Gimaguas, der altid leverer, når man mangler lidt inspiration.

12

Suk ... 

Jeg har været forbi The Darling denne uge, der er spækket med vidunderlig samtidskunst og forelskede mig særligt i dette lille værk af Ditte Ejlerskov.

13

Kunst og pasta 

Jeg har været til visning på den canadiske kunstner Erica Eyres' udstilling Do I Have to Love You hos OTP Copenhagen og i samme omgang været en tur forbi Bar Pasta, der ligger lige rundt om hjørnet. En genial kombination, jeg vil anbefale dig at kopiere denne weekend. 

OTP Copenhagen, Rantzausgade 9, 2200 København. 

Bar Pasta, Griffenfeldsgade 17, 2200 København.

14

Nineties

Mit yndlingsitem i Josefine Vogts kollektion for Modström er denne SATC-inspirerede minikjole. Den er udsolgt, men jeg vil lade mig inspirere af den chikke og minimalistiske 90'er-vibe.

15

Spring has sprung!

... Og det fejrer jeg selvfølgelig med hvide jeans. Jeg styler dem med ballerina og en tynd kashmir-strik på toppen. 

Jeans, Closed, 1.700 kr. 

16

Forårsmiddag 

Jeg har inviteret gode venner på forårsmiddag denne weekend og bruger Easypeacylimonesqeezys 'spring supper'-vibes som inspiration. I hvert fald på den visuelle front. Jeg får det nok ikke til at smage lige så godt ... 

17

Sweet suede

Jeg dagdrømmer om at kaste denne her ruskindsjakke over mine føromtalte hvide jeans. Jeg kan se mig selv leve i den hele foråret og igen i efteråret. 

Jakke, Remain Birger Christensen, 3.700 kr. 

Læs ogå

Tipsy brunch og nye, cute colabs: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

 

Sophie Turner stjal showet med sit overraskende tøjvalg til koncert i London

Sophie Turner har virkelig fat i den lange ende i øjeblikket med sine modevalg.

Først lagde hun internettet ned, da hun ankom i et rødt Magda Bytrum-look, da hendes mand, Joe Jonas, og hans brødre Nick og Kevin fik deres stjerner på Hollywood Bouleward, og nu til brødre-bandets koncert i London.

Efter den totalt udsolgte koncert i Royal Albert Hall, kom en afslappet-klædt Joe Jonas ud fra spillestedet med sin hustru på vej til efterfesten ’A Cup of Joe’, er blev holdt på en bar i den engelske hovedstad.

Men selvom det var Jonas-brødrenes aften i rampelyset, var det alligevel Sophie Turner, der løb med opmærksomheden.

Hun var nemlig iført en stram, blomstret buksedragt i gennemsigtig blonde, tilsat brun læderjakke, råhvide Manolo Blahnik ’Maysale’ slip ind-pumps og Louis Vuitton-taske.

Foto: Ldts Jupa/Backgrid/Ritzau Scanpix

Billeder fra viser, at ’Game of Thrones’-stjernen smed jakken under koncerten, hvilket afslørede at buksedragten endte i brede stropper og rund flatterende rund udskæring. Desuden kan man se, at Turner flittigt sang og dansede med på alle bandets sange – det er da ægte hustru-støtte.

Foto: Unboxphd/Splash/Ritzau Scanpix
Læs ogå

Sophie Turner bringer de ultra-stramme bukser tilbage i et af sine mest modige looks

Rihanna forener to af de største trends fra 00’erne i én top

I 00’erne, altså tiden omkring og lige efter årtusindeskiftet, var der to ting, du var stensikker på holdt, når du skulle være ekstra smart klædt på: tube-toppe og plys.

Særligt tube-toppen, altså den stropløse top, var uundgåelig som ’fest-top’ tilsat lavtaljede jeans, og gerne heftigt krydret med bælter med similisten, lange og mange halskæder og måske en smart mælkedrengekasket, hvis det gik vildt for sig.

Toppen blev særligt populær efter stilikoner – fiktive så vel som levende – som Carrie Bradshaw, Beyoncé og Cameron Diaz lystigt optrådte i dem til festlige lejligheder.

Men skulle et outfit være ekstra krydret i de herrens Y2K-år, ja, så skulle der altså et element ind i looket af plysset kunstpels, og gerne i uundgåelige farver som pink, neongrøn eller orange. Pelsen indfandt sig på alt fra frakker til tasker, og jo mere ’fake’ det så ud, des bedre.

Og nu har Rihanna, den ukronede dronning af Y2K-nostalgi, altså formået at forene de to 00’er-trends i ét look: På en aften ude var sangerinden nemlig trukket i en tube-top fra JW Andersons AW23-kollektion – altså den der kommer ud til efteråret – og toppen var skabt i intet mindre end et plysset brunt materiale. Toppen havde tilmed en kænguru-lomme foran, hvilket jo er perfekt til Rihanna, der i sine lykkelige omstændigheder ofte har en hånd hvilende på den voksende mave.

Foto: Agence/Ritzau Scanpix

Riri havde sat sin 00’er-top sammen med smalle blå bukser med let svaj, også fra JW Anderson, og en monogram Louis Vuitton-taske, der også sendte associationerne direkte tilbage til årtusindeskiftet.

Læs ogå

Rihanna bringer 00’erne tilbage med en taske og støvler, vi ikke har set i 20 år