MANDAGSMUSE: Sasha Pivovarova

Hvem:
Alexandra “Sasha” Pivovarova, født d.21. januar 1985 i Moskva, Rusland.
International supermodel, mor og kunstner.

Derfor skal du kende hende:
Sasha Pivovarova, den smukke, udtryksfulde russer, som har prydet verdens modemagasiner med smukke serier og stærke forsider siden 2005, har haft en lidt mere atypisk tilgang til sin modelkarriere end mange andre store modeller. Pivovarova drømte nemlig slet ikke om at blive model, hun ville være billedkunstner, og studerede kunsthistorie på det Russiske statsuniversitet, da hun mødte sin nuværende mand fotografen Igor Vishnyakov. Hendes liv tog en uventet drejning da han insisterede på at sende billeder af hende til modelbureauet IMG models New York og kun 2 uger senere åbnede hun Pradas F/W show i Milano. Sasha opnåede indenfor de næste få år, hvad de fleste supermodeller når i en hel karriere, men for Sasha var det alligevel kun kunst der var inde i hendes hoved.

Se også: Louis Vuitton udgiver fotobog

“Jeg vil bare gerne tegne, jeg havde altid en blyant I hånden da jeg var barn. De andre piger legede med dukker, jeg legede med kridt.” udtalte Sasha Pivovarova engang til Teen Vogue. Hendes passion for kunst har medført flere udstillinger i New York og endda en særskydning af hendes værker i fransk Vogue. Sasha Pivovarova er en af nutidens største supermodeller og med sine 29 år, er hun stadig aktiv i kampagner verden over, men efter hun fik sin datter Mia Isis i 2012 har hun også søgt andre opgaver. Hun har blandt andet designet en nattøjs kollektion for Gap og hun fik sin skuespiller debut i science-fiction thriller In Time, hvor hun spillede overfor Justin Timberlake og Amanda Seyfried.

Højdepunkter:

2005: Sasha Pivovarova skriver kontrakt med IMG NEW YORK. Dette er også året hun debutere på catwalken da hun åbner Prada’s F/W show i Milano. Hun skriver herefter, samme år, en 3 årig kontrakt som det nye ansigt for Prada. Sidst i 2005 laver Sasha Pivovarova sit første Vogue Editorial skudt af Nathaniel Goldberg og i december 2005 sin første forside for italienske Vogue skudt af Steven Meisel.

2006: Vinder Sasha Pivovarova “Best international model award” I Shanghai.

2007: Sasha Pivovarova er 2 gange på forsiden af Italienske Vogue inden for få måneder og kommer derfor senere på året igen på forsiden sammen med supermodel kollegaerne Doutzen Kroes, Caroline Trentini, Raquel Zimmermann, Jessica Stam, Agyness Deyn, Coco Rocha, Hilary Rhoda, Chanel Iman, og Lily Donaldson. Forsiden hed “World’s next Supermodels”.

Se også: Lær Fransk Vogues chefredaktør lidt bedre at kende

2008: Åbner Sasha Pivovarova Chanels spring couture show i Paris. Dette er også året hvor hun laver en udstilling med sine værker hos the Mansion Grand på Manhattan.

2009: Sasha Pivovarova bliver det nye ansigt for Giorgio Armani. Dette er også året hvor hun bliver gift med kæresten Igor Vishnyakov, dette fejrede de i Thailand og senere på året blev en eksklusiv billedserie fra brylluppet vist i amerikanske Vogue.

2011: I 2011 havde Sasha Pivovarova hele 8 modeserier skudt I henholdsvis franske, japanske, amerikanske og britiske Vogue. Dette var også året hvor hun blev ansigt for Miu Miu, Alberta Ferretti og Juicy Coutures nye parfume Viva La Juicy.

2012: Sasha Pivovarova føder parrets første barn Mia Isis.

Bonusinfo:
Sasha Pivovarova har været vegetar siden hun var 12 år gammel.
Hun tegner på alt, hvad hun kan finde, lige fra mellemlægnings papir til gamle annoncer.

Følg Sasha Pivovarova:

https://twitter.com/pivovarovasasha

http://instagram.com/sashapivovarova1

http://sasha-pivovarova.tumblr.com/

Louis Vuitton udgiver smuk fotobog

Coffee-table musthave for alle fashionistaer! Det er naturligvis den smukke fotobog med alle de bedste Louis Vuitton modefotografier igennem årene, som vi taler om.

Læs også: Derfor er Miranda Kerr stilikon

Louis Vuitton bogen, der indeholder over 200 fotografier fra stjerne-fotografer som Steven Meisen, Mert & Marcus, Mario Testino, Peter Lindbergh, Helmut Newton og Inez & Vinoodh, udkommer verden over til oktober.

Bogen tager læserne med på en visuel rejse gennem de sidste 60 år og gør det muligt at genopleve alt fra vintage kampagner helt tilbage fra 50’erne til modeserieskydninger op gennem 90’erne og historien, der hører til hvert af billederne, fortælles af Charlotte Cotton.

Læs også: Sådan bærer stjernerne sæsonens mavekorte toppe

Deluxe versionen af bogen vil være at finde fra d. 1. oktober i Louis Vuittons egne butikker til €100 og den almindelige version vil lande i boghandlere fra d. 15. oktober og komme til at koste omkring €75.

BEAUTY BUZZ: Her er MAC’s 42 nye neglelakker

Med større holdbarhed, bedre konsistens, bedre pensler, og hele 42 nye farver, er de nye neglelakker fra M.A.C. ikke til at modstå!

M.A.C. cosmetics, der altid er med under modeugerne og lægger makeup til en række af de aller største modeshows, er en storfavorit blandt danske og udenlandske makeupartisker

Se også: Flad mave på 3 dage med Louise Meng

Og for at genskabe de smukke looks fra modeugerne, har M.A.C nu givet deres neglelaks-kollektion et komplet makeover! Med nye eksperimenterende materialer som cream finish, frosted effect, glimmer og en læder-lignende finish, lancerer MAC nu en neglelakskollektion med hele 42 nye varianter – inklusiv en base og top coat!

Lakkerne, der er beriget med plejende vitaminer, siges at holde endnu længere end tidligere og bevare den smukke glans i flere dage.

Se også: Derfor er fiskeolie vigtigt for din sundhed

Studio Nail Lacquer fra M.A.C. er i butikkerne fra september

Se skønhedsredaktør Anne P’s juli-favoritter i galleriet nedenfor

OPSKRIFT: Sommercocktails med ægte guld

Vi elsker sommerferie… og vi ELLEsker sommerfester! Overrask dine gæster med en helt særlig velkomst- eller afterdinner-drink med ægte guld.

Læs også: Vind en sommerfest til 10.000 kr.

Smirnoff Gold, der har været i handlen siden foråret, er nemlig tilsat 23 karat guldflager, der giver dine drinks et lækkert og luksuriøst gyldent pift!

Læs også: Spis dig til en flad mave

Her er 2 opskrifter på lækre sommerdrinks med ægte guld (se flere drinks-opskrifter i galleriet)

The Golden Flute (som på billedet til højre)

5 cl Smirnoff Gold, 10 cl æblejuice

Smirnoff Golden Apple (som på billedet ovenfor)

4 cl Smirnoff Gold, 10 cl æblejuice, Et skvæt ahornsirup, En skive lime

TIP: Når du bruger Smirnoff Gold i en drink, skal du mikse den på en anden måde, end du er vant til. For at få guldflagerne til at flyde rundt i din drink, skal du tilsætte Gold som det allersidste. Hvis du hælder Gold i din drink og derefter eksempelvis rører rundt, så falder flagerne til bunds i glasset, og du får dermed ikke den glamourøse effekt.

Se flere opskrifter på sommercocktails i galleriet nedenfor…

Olivia Palermo designer skokollektion

Den amerikanske skønhed Olivia Palermo, der allerede har skuespillerinde, model og smykkedesigner på cv’et, springer nu ud skodesigner for luksusvirksomheden Aquazzura.

Læs også: Derfor er Olivia Palermo stilikon

Olivia Palermo har nemlig sagt ja til at designe en hel skokollektion for Aquazzura, der er kendt for sit elegante skodesign og eksklusive kvaliteter. Olivia Palermo, der er en nær ven af den italienske grundlægger og kreative direktør for Aquazzura, Edgardo Osorio, er ofte blevet spottet iført italienerens stilfulde design og det har derfor, ifølge Olivia, været en helt naturlig proces, at indgå et design-samarbejde.

“Aquazzuras æstetik er meget lig min egen, så det gav super god mening at indgå et samarbejde med min ven Edgardo” udtaler Palermo. “Jeg tror ikke det er nogen hemmelighed at jeg elsker lækre sko, så det har været en sand fornøjelse at designe en survival pack til kvinder i alle aldre og til alle anledninger.

Læs også: Sådan skal du bære sæsonens ‘crop tops’

Kollektionen, der indeholder seks styles, byder på alt fra lårlange støvler til smykkebesatte sandaler, metalliske materialer, gladiatorsandaler og ruskindsloafers og -støvler.

Kollektionen, der vil være at finde i 12 udvalgte butikker verden over fra september, vil desuden blive solgt online på net-a-porter.com!

Se billeder af stilikonet Olivia Palermo i galleriet nedenfor

Dagens drømmekøb… Bikini fra Zimmermann

Zimmermann laver smukt badetøj, der giver ELLEs moderedaktør, Mie Juel, mod på at investere lidt ekstra i jagten på den helt rigtige bikini…

Læs også: Derfor er Miranda Kerr stilikon

“Jeg har aldrig gået specielt op i badetøj, men Zimmermans får mig lyst til at investere lidt mere end jeg normalt ville. Det har nemlig lige det ekstra der gør at det er et reelt stykke bade’tøj'” siger Mie Juel, der lige nu drømmer om at investere i denne hvide halterneck bikini med flæser.

Læs også: 12 ispinde under 100 kalorier

Bikini fra Zimmermann til 1430 kr. – find den online her

Se flere af moderedaktørens sommerfavoritter i galleriet nedenfor…

MANDAGSMUSE: Franca Sozzani

Vi elsker kvinder med stil men også kvinder med stor personlighed, mød denne uges mandagsmuse Franca Sozzani, italiensk Vogues chefredaktør, som ikke kun har æsteisk flair og sans for mode, men også kæmper for det internationale syn på kvindekroppen og menneskers ret til forskellighed.

Sozzani var uortodoks ildsjæl, der i løbet af sine næsten 30 år i spidsen for italiensk Vogue formåede at løfte magasinet s image og betydningsfulde gennemslagskraft, og brugte modefeatures som platform til at tage dybere samfundsmæssige problemstillinger op til debat. Franca hade en indgående passion og forståelse for moden og dens historie, men forstod samtidig på sin helt egen facon at holde en egenrådig distance fra de mest excentriske moderne indfald.

Hun var frygtløs i sin vilje til at takle provokerende og kontroversielle kulturelle problemstillinger gennem modefotografier som medie. Dette kom sig særligt til udtryk med det nu ikoniske, men også omdiskuterede ”Black Issue” fra 2008, der udelukkende havde billeder af smukke, eksotiske og mørke kvinder på dets editorielle sider. Franca har sidenhed udtalt: ”Mode handler faktisk ikke om tøj. Det handler om liv”. 

Hvem: Franca Sozzani, chefredaktør på italiensk Vogue fra 1988-20116 og redaktionel direktør for medieimperiet Condé Nast Italia. Født 20. januar 1950. Bosat i Italien hvorfra hun siden 1988 har styret italiensk Vogue mod det internationale spotlys det står i i dag. Franca Sozzani sad i chefredaktørstolen på italiensk Vogue helt frem til sin vemodige død i december 2016, hvor hun gik bort efter længere tids sygdom.

Derfor skal du kende hende: Hun var ikke bange for at sige sin mening og tog ikke et nej for et nej. Sozzani var en aktiv stemme i den internationale modeverden og har bl.a. taget tabubelagte emner som modellers vægt og plastikkirurgi op til diskussion på sin blog, men også til offentlige begivenheder. Sozzani mente, at mode ikke kun handler om blomstrede kjoler og farven blå, men om mennesker.

Hun var ikke kun forkæmper for moden i den skriftlige verden, hun satte også sit præg på den store stilindflydelse italiensk Vogue har på verden. Hun var en farverig dame med en forkærlighed for blonder, bling, print og pels. Hendes satementfrisure med langt, bølget, platinblond hår gjorde hende letgenkendelig i gadebilledet og på front rown under de internationale modeuger, hvor hun ofte blev spottet i følgeskab med sin amerikanske pendant, Anna Wintour. Hun beskrev sin egen stil som tidløs med et twist, og var ikke bange for at eksperimentere med sjove sko og anderledes frakker. Hendes opfattelse af mode handlede ikke om tidens “it”-trends, men nærmere omkring de ting, der afspejler og fremhæver individualitet og personligehd. Hun har udtalt, at hun aldrig har forsøgt at være en ‘fashionista’, men derimod en kvinde med en stil, som passer til den hun er.

Højdepunkter:

1976 Franca Sozzani starter sin karriere med et job hos børnemagasinet Vogue Bambini, som “assistentens assistent”.

1980 Franca får et job på det italienske magasin LEI som en del af redigeringsteamet.

1988 Franca bliver chefredaktør på italiensk Vogue. Bladet var dengang ikke en del af mediehuset Condé Nasts mere velsete magasiner, men Sozzani forvandlede italiensk Vogue fra et tøjkatalog til et ekstravagant modemagasin. Her sad hun i knap 30 år helt frem til sin død i december 2016.

1994 Sozzani får tildelt chefredaktør-stillingen hos Condé Nast sideløbende med chefredaktør-stillingen på Vogue.it.

2006 Italiensk Vogue udkommer med Linda Evangelista på forsiden. Hendes ansigt er svøbt i bandager og hun er klædt i designertøj. Med rubrikken “Makeover Madness,” fotograferet af Steven Meisel, var denne forside et provokerende billede af plastik-kirurgi tendensen i Hollywood og modeverdenen. Hun bliver ikke kaldt modeverdenens rebel for ingenting.

2008 Franca provokerer igen modeverdenen med “The Black Issue” som var et modsvar på andre magasiners racisme. Man mente, at blade med sorte eller farvede modeller ikke solgte lige så godt hvide modeller. Sozzani lavede derfor et helt blad kun med farvede modeller og verdens første sorte plus size-model, Toccara Jones. Denne udgave blev den mest solgte magasin i italiensk Vogues historie.

2011 Vogue Curvy lanceres i februar måned – en gren af vogue.it, bemandet med plus-size bloggere, der på dag-til-dag basis tilbyder mode og stylingtips til fyldige kvinder.

2012 Sozzani dedikerer et helt nummer til Afrika for at vise dette kontinents bevægelse og udvikling. Sozzani fotograferer indflydelsesrige personligheder som præsidenter, førstedamer og dronninger. Men også kunstnere, forfattere, musikere, designere og modeller da hun ville vise at de er bevis på, at Afrika er i udvikling.

2012 Sozzani bliver slået til ridder af den franske præsident Nicolas Sarkozy.

2016 Sozzanis søn, Francesco Corrozzini instruererer dokumentarfilmen “Franca: Chaos and Creation”, der handler om Franca Sozzanis professionelle liv i chefredaktørstolen på italiensk Vogue.

2016 Swarowski Foundation hædrer Franca Sozzanis filantropiske og modeorienterede indsats gennem hendes professionelle liv med prisen The Swarowski Award for Positive Change, som Sozzani bliver den første modtager af nogensinde.

2016 Franca Sozzani dør i sit hjem i Milano i en alder af 66 år, efter i en årrække at have kæmpet mod en sygdom

 

Bonusinfo:

I 90’erne skabte Sozzani fænomenet “supermodel” i samarbejde med sine tætte samarbejdspartner, fotografen Steven Meisel.

Sozzani har aldrig ændret looket af sit hår, det har været længere og kortere men altid det samme.

Sozzani har en søn som er fotograf og filminstruktør, han har endda været nomineret til en Emmy.

Hun var modstander af plastikkirurgi, sås ofte uden makeup og mente, at kvinder bør være stolte af den alder, de har. “Så længe man passer godt på sin hud kan man ikke gå helt galt i byen” har hun tidligere udtalt.

Sozzani blev blevet skilt to gang og troede ikke på, at kærligheden er for hende. “Jeg kan sige dette uden at forsøge at være overlegen på nogen måde, men jeg var altid bedre end de mennesker, jeg var i et forhold med.”

 

Følg Franca Sozzani var på Instagram på profilen @francasozzani1 og drev en blog under italiensk Vogue. 

Dagens drømmekøb… Sandaler fra Hermés

ELLEs moderedaktør Mie Juel drømmer om at stikke sine solbrune fusser i et par luksus-badetøfler fra Hermès…

Se også: Her er de mest velklædte fashionistaer til Paris Haute Couture

“Jeg har kigget på disse slip in sandaler længe, og jeg har aftalt med mig selv, at hvis de ellers er i Hermès butikken i Puerto Banus, hvor min sommerferie bl.a. går til, så skal de være årets feriekøb” siger Mie Juel. Sandaler fra Hermès til 4200 kr. – se mere her

Se flere af moderedaktørens sommer must-haves i galleriet nedenfor

Brug pilene for at se mere

På besøg hos…Anne-Dorthe Larsen fra Nué

Tekst og styling Stine Langvad
Foto Line Thit Klein

Da Anne-Dorthe Larsen og hendes kæreste Kasper Smith købte deres lejlighed i indre København, var de slet ikke i tvivl om, at hele grundplanen skulle laves om. En stue blev delt i to, så der også blev plads til et børneværelse og køkkenet blev flyttet fra den ene ende af lejligheden til midten, hvor det nu fungerer som et vigtigt samlingspunkt for alle.

Der hvor køkkenet oprindeligt lå, har parret skabt et påklædningsværelse med indbyggede skabe fra gulv til loft, og hvor nogle af de eksisterende rør fra det tidligere køkken er blevet pakket ind i bronzefarvet spejl. En cool og utraditionel løsning til et smalt rum. Med den smukke Spanske Stol af Børge Mogensen som keyitem får rummet karakter og personlighed og et meget tidløst udtryk.

Se også: Interview med Kim Dolva fra Københavns Møbelsnedkeri

“Da vi åbnede butikken Nué på Frederiksberg i 2007, købte jeg Den Spanske Stol brugt. Den har fulgt mig lige siden og er blevet brugt flittigt. Jeg har aldrig oplevet et andet møbel, hvor man sidder så godt, og de brede armlæn er perfekte til kaffekoppen,” fortæller Anne-Dorthe, der er den ene grundlægger af modevirksomheden Nué Group, som består af butikkerne Nué, Another Nué og Nuecph.com samt mærkerne Nué Notes og Lovechild 1979.

Lejlighedens stuer bærer tydeligt præg af, at Anne-Dorthe er god til at spotte ting. Hun har særligt øje for at finde møbler brugt, som hun får sat i stand og ompolstret og indretningen bærer generelt præg af klassiske, fortrinsvis svenske og danske møbler fra 1950erne sat sammen med moderne ting.

“Min farmor malede og flyttede rundt på møblerne ca. hver sjette måned, og jeg er nok lidt på samme måde. Allerede som barn fik jeg lov til at male og flytte rundt i mine forældres hjem, hvilket var lidt af en yndlingsbeskæftigelse,” siger Anne-Dorthe.

Se billeder fra Anne-Dorthes hjem i galleriet herunder:

Lottie Moss i storesøsters fodspor for Calvin Klein Jeans – Se vores favoritter

Vi har før skrevet om Kate Moss’ smukke lillesøster, der spås en lang og stor karriere i modebranchen. Nu ser det ud til at der for alvor sker ting og sager i den unge Moss’ modelkarriere.

Se også: Lottie Moss’ første modeljob for Teen Vogue

Helt som storesøster gjorde det, kan Lottie nemlig ses i Calvin Kleins Re-issue kampagne, der hylder gamle styles fra brandet. Som de slidte jeans, croptoppen og sweatshirten med CK logoet, selvfølgelig stylet med det ikoniske CK-undertøj, der for tiden i den grad får opmærksomhed i magasiner og på blogs verden over (tjek evt. hashtagget #mycalvins hvis du vil se mere).

Kampagnen har en vaskeægte 90’er feel, præcis som Kate Moss og Mark Walbergs kampagne for mærket tilbage i 1991.

Se også: Kate Moss 40 år – Se hendes mange forsider

Kollektionen kan købes hos Mytheresa.com lige nu, hvor kampagnebillederne af unge Moss også kan ses. Billederne er skudt af den kun 23 årige fotograf Michael Avedon, der faktisk er født samme år, som den originale kampagne med Kate Moss og Mark Walberg blev skudt. Den unge fotograf er med sit genkendelige efternavn barnebarn af selveste Richard Avedon.

I galleriet herunder kan du se nogle af de items fra kollektionen vi gerne vil klikke hjem …

Dagens drømmekøb… Aviators fra Rayban

ELLEs moderedaktør elsker Rayban-solbriller, og drømmer lige nu om at opdatere sine klassiske Aviators med et par himmelblå med spejlglas.

Se også: Her er den bedste sladder fra couture-modeugen i Paris

“Ray-Bans ikoniske aviator model sørger jeg altid for at pakke med i kufferten når jeg skal på ferie. De er super gode at sole i pga. det tynde stel. Jeg planlægger at opdatere dem med et par med blå linser – på den måde sikre jeg mig, at uanset hvor jeg er så er der blå himmel” siger ELLEs moderedaktør Mie Juel.

Aviator solbriller fra Rayban til ca. 1000 kr – find dem online her

Se flere af moderedaktørens sommer must-haves i galleriet nedenfor

Brug pilene for at se mere

Sine Gerstenberg: Se mine sko!

Med et job som PR Manager for L’Oréal Paris er Sine Gerstenbergs dagligdag fyldt med farverige neglelakker og læbestifter og dét smitter af på hendes valg af sko.

Læs også: Få et kig i Medinas skoskab

Fra sommerstøvlerne og yndlingsfarven koral til Chanel ballerinaer og multifarvede loafers – få et eksklusivt kig i Sines skoskab.

Læs også: Derfor er Miranda Kerr stilikon

Brug pilene i galleriet for at se mere