Cos har endnu engang lykkedes med at forme en smuk kollektion som del af deres eksklusive linje, Cos Atelier, der er kendt for at gå som varmt brød, når de først lanceres. Og den dag er i dag.
Creative Director Josephine Aarkrogh har i anledning af kollektionen, som blev vist under den seneste modeuge i New York, snakket med Karin Gustavsson, Design director hos COS, om inspiration for kollektionen, om hendes favoritpiece og om, hvordan hun selv styler de tidløse items, som kollektionen består af.
Hvordan adskiller Atelier-kollektionen sig fra de almindelige Cos-kollektioner?
Atelier-kollektionen er en særlig kollektion, som er en forlængelse af vores hovedlinje, men som viser mere velovervejede stoffer, innovativ skrædderkunst, omhyggelig håndværk og øget opmærksomhed på detaljer. Der er også eksperimenteret med silhuetter og en lidt dristigere, mere skulpturel tilgang, og der er skubbet til grænser i konstruktion og form – det er her, vi udforsker kreativitet, mens vi bevarer den underspillede elegance i den bredere kollektion. Atelier-kollektionen læner sig også mere op ad aftentøj og tøj til særlige anledninger.
Hvad var der på dit moodboard til Atelier-kollektionen?
Vi blev virkelig inspireret af den tyske koreograf Pina Bausch og de relationer, hun får gennem bevægelse, så der er referencer til dans. Vi udforskede kontrasten mellem struktur og det mere flydende og hentede inspiration fra ballettens elegance og bevægelser, og dette blev bragt til live ved New York Fashion Week, da modellerne gik på catwalken. Den overvejende mørke farvepalet byder på vinter og rige nuancer af jordbrun inspireret af naturen, forstærket af slående grønne accenter.
Hvilket stykke tøj er du mest stolt af?
Det er svært at udpege ét item til dette, da jeg er så stolt af hele kollektionen. Men jakkesættene skiller sig virkelig ud for mig og hver sæson – de nedtonede detaljer og justerbare størrelser i tøjet gør det muligt for kunden at finde den perfekte pasform. Der er et samspil mellem markant struktur og underspillet elegance, og vi elsker at parre det skarpe og skræddersyede med flydende silke-draperede bluser for at understrege proportionerne.
Hvad er din favorit?
En smuk maxi-kjole med åben ryg med fint bundede knuder, der er draperet til gulvet, som har en voluminøs nederdel. Den er så elegant, og den kommer virkelig til live, når den bevæger sig på kroppen.
Hvad synes du, der skal til for at basics ikke bliver kedelige? Hvordan styler du dem for at de skiller sig ud?
Hos Cos er vores tilgang til basics rodfæstet i troen på, at det simple ikke betyder, at man går på kompromis med kvalitet eller design. Det, der får vores basics til at skille sig ud, er fokus på håndværk, valg af materialer og gennemtænkte detaljer. Vi designer med lang levetid i tankerne – silhuetterne er minimalistiske, men alligevel gennemtænkte, hvilket sikrer, at de forbliver relevante sæson efter sæson. Vi køber kvalitets-materialer som fin merinould og let kashmir for at skabe tøj, der ikke kun ser godt ud, men også føles behagelige og bæres godt over tid. Subtile designdetaljer er også nøglen – fra præcise syninger til perfekt afbalancerede proportioner – vi sikrer at hvert element er gennemtænkt, uanset om det er finishen på en t-shirt eller strukturen på et par velsyede bukser.
Det danske smykkebrand Lié Studio lancerer i dag en kollektion af smalle bælter. Jeg er vild med det vintage-lignende look og vil bruge dette til suit-bukser og en stor strik hele efteråret.
For blot få dage siden blev det annonceret, at The Row ville åbne sin første butik i Paris –lige i tide til modeugen. Luksusmærket har også forretninger i New York, LA og London, alle indrettet til perfektion. Så selvom jeg ikke har planer om at shoppe noget, vil jeg helt sikkert forbi for at blive inspireret.
1 Rue du Mont Thabor
Racines
Den italienske restaurant Racines i det 2. arrondissement har stået på min liste over spisesteder, jeg gerne vil prøve meget længe – og nu skal det være. Jeg glæder mig til vitello tonnato og lækre pastaretter.
Dover Street Markets længe ventede Paris-butik åbnede tidligere på året, men jeg har endnu til gode at kigge forbi. Under modeugen har de særlige installationer, og selvom de (også) forhandler mange af de store luksus-brands, der har egne butikker i Paris, er Dover Street Markets udvalg altid inspirerende. Og så er deres cute café Rose Bakery altid et besøg værd.
Alle gæster blev fragtet via færge til Brooklyn, hvor showlocation var i en kæmpe lagerhal i Brooklyns Navy Yard, en industripark, der i dag huser over 450 forskellige firmaer.
Gæsterne
Frontrow sad bl.a. Emily Ratajkowski, Chloë Sevigny, Colman Domingo og Emma Roberts, alle selvfølgelig iført Cos.
Middag på The Odeon
Showet blev fejret med en storslået middag på The Odeon, et legendarisk fransk brasserie i Tribeca, New York. 120 gæster, heriblandt skuespillerinderne Issa Rae og Mette Towley, sippede cosmopolitans og martinier i de stemningsfyldte rammer, der tilbage i 1980'erne havde Andy Warhol og Jean-Michel Basquiat som stamgæster. Prikken over i'et? Et tårn af profiteroles til dessert.
Cos Atelier-kollektionen mestrer skandinavisk minimalisme, når det er bedst. Geniale basics som jakkesæt, frakker, strik og loafers, stylet med silketoppe, flagrende kjoler og elegante accessories. Og der er masser af stylingtips at hente fra den cool showkollektion. Kig med herunder og glæd dig til det hele lander i butikkerne i uge 42.
Accessorize dit overtøj
Kollektionen indeholdt masser af geniale bud på efterårets overtøj, her stylet med et bælte i taljen - et trick du nemt kan efterligne.
Et statement
Kollektionen bød også på mere markante styles som denne smukke fake-fur. Stylet med lyserede ballerinaer med matchende strømper - en cute detalje.
Cosy detaljer
Et par fluffy pelsede sko er en finurlig detalje til dit efterårslook.
Suiting med et twist
Et par klassiske grå uldbukser får et overraskende twist af barrel-leg-faconen, der ses hos flere designere denne sæson.
Overraskende farvekombination
Camel og grøn er en overraskende kombination, der nemt kan lyse en grå efterårsdag op.
Leg med længderne
En anden smuk detalje spottet under showet; en festlig top med et lille slæb, der stak ud under blazeren. En perfekt leg med kontraster, der gør et ellers minimalistisk look til noget særligt.
De lange handsker
Spørger du designerne dette efterår, skal du bruge dine lange handsker til dit aftenlook - en nem men markant detalje, der giver dit look lidt attitude.
Transparente lag
Cos havde stylet see-through i lag-på-lag i et look, der både er elegant og sexet.
Pyntesko
Cute pynt, der kan tages af eller på skoene alt efter humør - endnu et bevis på at Cos gør sig godt i basics, der hurtigt kan dresses op eller ned.
ELLE var inviteret af Cos til New York Fashion Week
Det hele startede sidste år, da Prada viste denne oversize ruskindsblazer på AW23-catwalken. Stylet med et ultrakort miniskirt og en basic grå strik - den perfekte kombination af dressy, afslappet og cool.
Et look der ikke overraskende viste sig på Erin Wasson på forsiden af spansk ELLE samme efterår.
Emili Sindlev iført Pradas lyserøde udgave til modeugen i Milano tidligere i år.
Fast forward til for nylig i Stockholm, hvor Fanny Ekstrand på fineste vis kombinerede hvide denimshorts med en brun ruskindsblazer i et skønt sensommerlook.
I New York har influencer Christie Tyler stylet sin ruskindsblazer med klassiske sorte bukser og brune loafers for et workwear-cool twist.
47
Arket er heldigvis leveringsdygtige i den flotte ruskinds-trend. Denne er netop landet online, og selvom den i skrivende stund står som udsolgt, er den nok nærmere på vej på lageret. Skriv dig op, og vær hurtig på tasterne når den kommer.
Alexa Chung har netop lanceret et nyt samarbejde med amerikanske Madewell, og denne blazer (som også er den Christie Tyler har på herover) kommer med et matchende miniskirt.
Westman Atelier har netop lanceret en længe ventet concealer, og hvis den er ligeså god som brandets andre produkter bliver det uden tvivl fast inventar i min makeuppung.
'Vital Skincare Concealer', Westman Aterlier hos Ilovebeauty.dk, 365 kr.
By Malene Birger har netop lanceret en sporty minikollektion af bl.a. tights og træningstop. Perfekt til ja, træning, men også dage hvor det hele godt bare må være lidt mere comfy.
A-formede kjoler og nederdele tilsat små cardigans, en lille håndtaske og et par pumps - 60'er looket var at spotte på flere shows denne sæson.
(Baum und Pferdgarten, Remain, A. Roege Hove)
Biker
Allerede til det kommende efterår er læder en stor tendens og især bikerjakken ser ikke ud til at forsvinde lige forløbig. En god investering, der kan give dit look et cool touch.
(Gestuz, (Di)vision, Won Hundred)
Boho's back
Med Chloé i front ruller boho-bølgen endnu engang, og spørger du de danske brands er en romantisk sommerkjole med flæser, broderie anglaise eller blonder ikke til at komme udenom næste sommer.
(Rotate, Lovechild, Munthe)
Grøn af misundelse
Brat-grøn, limegrøn eller neon - uanset hvad du kalder den, var den hidsige nuance ikke til at overse, og vil være et friskt pust i garderoben.
(The Garment, Lovechild 1979, Sinead O'Dwyer, Forza Collective, Baum und Pferdgarten, A. Roege Hove)
Capri-bukser
Måske har du netop nået at vænne dig til tanken om capri-bukserne - heldigvis tror designerne stadig på dem næste sommer, og de blev stylet med alt fra seje veste til elegante toppe, som beviser, at capri er cool til både hverdag og fest.
(Rotate, Remain, OpéraSport, Herskind, A. Roege Hove, Gestuz)
Bling bling
Pailletter og sten-påsætninger var et funklende add-on på catwalken hos flere af de danske designere - og er en cool måde at gøre garderoben lidt sjovere på.
(Munthe, Baum und Pferdgarten, Caro Editions)
Polo party
Den sporty polo er heldigvis kommet for at blive og ses i både oversize, smalle, stribede og strikkede varianter. Ja tak!
(Rotate, OpéraSport, Marimekko, Baum und Pferdgarten, Gestuz, Berner Kühl)
Drop stropperne
Det stropløse look er nok et levn fra 90'erne - men flot ser det ud. Fuldend looket ved at style en stropløs kjole over et par bukser for maximal nostalgi.
(The Garment, Lovechild 1979, Skall Studio, Herskind)
See through
Transparente materiale på kjoler, nederdele og endda hele jakkesæt - kig til hud er stadig en hot accessory næste sommer.
(The Garment, Rotate, Remain)
Wild vest
Veste og ærmeløse blazere var at spotte flere steder - og er et ultrachikt alternativ til en festlig top.
(Lovechild 1979, Mkdt Studio, Herskind, Skall Studio)
Selvom Toteme-sarongen ikke er det allermest bruge item i min garderobe, elsker jeg at bruge den på ferier over en bikini på stranden eller med en tanktop og klipklappere.
Ærligt, jeg har brug for lidt hjælp til at blive brun, og derfor er denne solcreme min gode ven. Jeg bruger den hver morgen på ferien (husk at vaske hænder), og opbygger en smuk, gylden farve.
'Self Tanning Sun Body Lotion SPF30', 100 ml, Rudolph Care, 265 kr.