Julen er startet – i hvert fald, hvis du spørger Hotel d’Angleterre, som allerede har taget hul på julestemningen.
Det ikoniske hotel midt på Kgs. Nytorv er nemlig blandt andre ting kendt for sin overdådige julepynt, som de i øjeblikket er i fuld gang med at sætte op, og ikke mindst julebelysningen, som i sig selv er en oplevelse værd, og som atter tændes den 15. november med den store lystæningsbegivenhed. Men faktisk er julen for længst skudt igang på hotellet, som allerede i midt oktober forvandlede deres blomster- og interiørshop ‘d’Angleterre Creations’ på Hovedvagtsgade 3 til et sandt juleeventyr.
Hvis du år efter år kigger med misundelsesværdige blikke mod alle de smukke ornamenter og juledekorationer, der pryder hotellet, bør du i den grad blive dus med netop d’Angleterre Creations over vintermånederne. Her kan du nemlig erhverve dig julepynt til helt op over sokkeholderne – og selvfølgelig få jul á la d’Angleterre i dit eget hjem.
Creations forhandler nemlig alle former for julepynt, kurateret af hotellets Creative Director: Vi snakker alt fra karruseller, mekaniske juletog, nøddeknækkere, slikstokke, håndmalede julekugler, gyngeheste, spilledåser og julekager til juledekorationer, eksklusive juleduge, Christmas crackers, smukke stearinlys, kandelabre og dækkeservietter. Med andre ord, der er ikke dét, du ikke kan forsøde din juletid med.
Åbningstider:
Indtil 15. november
Tirsdag-lørdag 10-17
15. november til 23. december
Mandag-lørdag 10-18
Søndag 10-15
”Som far er det vigtigt for mig at videreformidle genbrug til mine børn. Jeg ønsker, at de lærer, at genbrug ikke blot er en økonomisk eller praktisk beslutning – det er et valg, der gavner både dem selv og vores planet. Genbrug er for alle, uanset hvem du er, eller hvor du kommer fra, og det er en mulighed for at tage ansvar på en måde, der også kan inspirere og bringe glæde”.
Sådan fortæller designer Søren Le Schmidt, der netop har stillet op foran kameraet med sin familie, konen Nikoline Le Schmidt samt deres to sønner, til fordel for Røde Kors Genbrug.
Men fotoskydningen med familien er ikke, som det nok oftest forgår hos designeren.
Vi snakker hverken med Søren Le Schmidts eget design eller med lån af andre spritnye kollektioner – denne gang er det genbrug, familien er klædt i, for det er den historie, han gerne vil fortælle; at “genbrug er for alle”, og dette er derfor også blevet navnet på den kampagne, som familien Le Schmidt har stillet op til.
Selvom designeren til daglig er manden bag prægtige kreationer til blandt andre Dronning Mary og Helle Thorning-Schmidt, er genbrug for ham faktisk en endnu ældre passion, end de store kjoler. Han er nemlig opdraget med genbrug og har, siden han var barn, brugt upcycling og redesign af tøj i personlig stil på – og måske er det også derfor, at han over en længere periode har været ambassadør for netop Røde Kors Genbrug, som blandt sine initiativer står bag en lang række genbrugsbutikker over hele Danmark.
Fra 18 % til 61 %: Danskerne elsker genbrug
På blot otte år – fra 2016 til 2024 – er mængden af folk, der identificerer sig som “dedikerede genbrugskøbere” steget med hele 43 %*.
Selvom der godt nok er flere danskere, som køber genbrug med henblik på at spare penge, end dem, gør det fordi de er drevet af bæredygtighed og ansvarlighed, så ændrer det ikke på, at størstedelen af danskerne køber og donerer genbrugstøj – og det gælder både kvinder som mænd.*
Med dette in mente, har kampagnen til formål at visualisere, at genbrug er for hele familien – unge som gamle, mænd som kvinder, forældre som børn – men den har også til formål at kommunikere, hvor stor stigning i popularitet genbrugsbutikker – som Røde Kors – har oplevet de seneste år.*
Så er du en af dem, der står med et par gamle sække, men som du måske ikke har fået gjort noget ved, kan du med fordel aflevere til Røde Kors – her er det stort som småt, der tæller. Og måske vil det overraske dig, at de ting, hvor der er større efterspørgsel, end der er donationer, er særligt på børnetøj, herrebukser, eksklusive brands samt ting til boligindretningen.
Herunder kan du se billederne, som fotograf Henrik Bülow har skudt af Søren Le Schmidt og familien, stylet i tøj fra Røde Kors Genbrug.
*Indtjeningen fra Røde Kors’ genbrugssalg går til nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden
Hår & makeup: Sidsel Marie Bøg Assisterende på makeup & hår: Maria Tougaard
Stylist: Ossama Aoussar
Assisterende stylist: Søren Olsen Stylistpraktikant: Charlie Buch Wetter
Udstyr lånt af The Lab
Det er ikke spor for tidligt at begynde at overveje, hvilken julekalender der skal gøre årets hyggeligste (men også mest travle) måned, december, til en ekstra fornøjelse hver eneste dag.
I(gen) i år drømmer vi om Summerbirds Èdition Noël-julekalender – 100 % økologisk og fyldt med de bedste ingredienser fra naturen.
Glæd dig hver dag frem til juleaften til to stykker chokolade som f.eks. Amber Classic-chokolade med karamelganache, hasselnød og vanilje, mørk chokoladegris med marcipan eller hvid chokolade med lakrids og karamel.
”Only Nature’s Ingredients” stod der på den æske, de første Summerbid-sommerfugle blev sendt ud i for 38 år siden– og den dag i dag er det fortsat med det afsæt, den 100 % økologiske chokolade produceres fra Assens på Fyn.
Hvis du vil glæde dig selv eller en du har kær, kan du herunder erhverve dig dette års Summerbird Èdition Noël-julekalender.
1
Summerbirds Èdition Noël er feinsmeckeri udi en hver detaljer: fra kalenderens design til det lækre, smagfulde indhold.
Det er atter den tid på året. Altså den tid, hvor vores garderober for alvor kommer på prøve på grund af de hundredesytten julearrangementer, der ofte er komprimeret til at finde sted inden for én måned, og som vi skal finde det rette outfit til hver eneste gang. Den tid er også kaldet julefrokostsæsonen.
Derfor guider vi herunder til 24 bud på kjoler til julefrokosten, som vi selv ville elske at feste i. Hvad end, du er til den korte kjole eller den lange kjole til julefrokosten, og hvad end du er til korte eller lange ærmer, er der gode bud at hente. Er du også ude efter et par fine sko hertil, som både er pæne, men som du også kan holde ud at have på en hel aften, er der god mulighed for at finde et par blandt de opgraderede ballerinaer, som gennem hele 2024 har været et viralt hit på sociale medier.
Selvom vejret ikke ligefrem indbyder til en kort kjole, kan lange ærmer og et par fine strømpebukser nemt retfærdiggøre valget af sådan en kjole til julefrokosten.
Lang (eller midi) kjole og lange ærmer er et elegant valg, og så er det om at udnytte anledningen til at hoppe i en sådan sag, når temperaturerne lægger op til den slags kjoler til julefrokosten.
Den übercool og stilige Hollywoodstjerne Kelly Rutherford – aka Serena van der Woodsens mor, Lily, i Gossip Girl – har begået et vidunderligt samarbejde med danske August Sandgren. Sammen har de skabt seks forskellige items betrukket med smukke stoffer fra Kjellerup Væveri. Smykkeskrin, August Sandgren x Kelly Rutherford, 3.505 kr.
Den 21. november får dokumentarfilmen ‘No Other Land’ premiere i de danske biografer. Filmen, der er blevet til gennem et palæstinensisk-israelsk kollektiv, portrætterer, hvordan den unge palæstinensiske aktivist på Vestbredden Basel Adra gennem flere år danner en alliance med den jævnaldrende israelske journalist Yuval Abraham. ‘No Other Land’ giver et unikt og menneskeligt indblik i at leve med og under krig. Om ønsket for modtagelsen siger Adra og Abraham: “Vi håber, at den vil tjene som en presserende opfordring fra vores kollektiv af palæstinensere og israelere om behovet for at afslutte besættelsen og finde en politisk løsning.”
Stine Goya-udstilling
Den danske designer Stine Goya har fået en unik invitation af Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Goya har nemlig fået fri leg i museets cirka 4.000 værker og har nøje kurateret sine personlige favoritter til en æstetisk udstilling, der i følge museet fortæller om adskillelse, længsel, drømme og begær.
Jubilæum for juveler – forretningens 6. generation
Denne november fejres 190-års jubilæet for P. Hertz-forretningen i Købmagergade i København. Udover at være Danmarks ældste juvelerforretning, er det særlige ved det traditionsrige brand, at det efter seks generationer stadig er i samme families eje. Den nuværende direktør for, Berit Hertz, er den første kvinde i slægten til at eje og drive virksomheden, der siden 1906 har haft prædikat som Kgl. Hofjuvelerer. Gennem årene har forretningen i øvrigt udviklet sig: Tidligere var den destination for en lang række danske smykkebrands og guldsmede, men i dag sælges udelukkende P. Hertz-smykker med design og traditioner, der trækker tråde tilbage til første generation.
Rezet House
Multibrand-designdestinationen Rezet Store åbner i november dørene til det nye univers Rezet House, der får til huse i Grønnegade 1 i Københavns Indre By. Huset bestræber sig på at blive dit go to-sted for nøje udvalgt fodtøj, beklædning, tilbehør og livsstilsprodukter, og så kan du i øvrigt glæde dig til in-store-caféen, der skal drives af den populære café Sonny (hej, bananbrød og matcha latte), der sammen med blomsterbutikken Botané vil fylde store dele af butikkens underetage. Det betyder samtidig et farvel til Rezet-forretningen i Jorcks Passage, da alle aktiviteter i København samles i det nye hus. Åbningen forgår 8/11.
Det populære smykkemærke er dansk, men med hele 28 % af sit salg værende fra USA, og med en stigende efterspørgsel derfra, er det ikke helt tilfældigt, at brandet inden længe åbner ny butik og showroom i New York.
Rettere bestemt: Brandet er Sophie Bille Brahe. Location er Madison Avenue. Og det hele går løs 13. november 2024, hvor showroomet åbner.
Med den stigende efterspørgsel fra det amerikanske marked, er det oplagt at gå ind på netop dette markedet. Mærket ses allerede hyppigt på hænder, ører, håndled og halse rundt omkring i København, men Sophie Bille Brahe forventer, at brandet online salg vil fordobles med den nye satsning.
Foto: Victoria Hely-Hutchinson
Sophie Bille Brahe
Selvom lokationen er en tur over Atlanten, har brandet været meget opmærksom på, at det stadig skal emme af den æstetik, de har succes med herhjemme:
“Jeg har længe drømt om at åbne en butik på Madison Avenue i New York. For mig har det været vigtig at skabe et nordisk palazzo, der samtidig referencer til vores københavnske butik. Hvert designelement har en særlig betydning for mig og fungerer som en naturlig forlængelse af mit univers.”
Herunder kan du få en lille forsmag på, hvordan butikken kommer til at se ud, når de åbner inden længe. Og hvis du har en tur til the big apple i kalenderen, må du endelig skrive det på to do-listen.
157K følgere på Instagram, 56K følgere på TikTok og 118K abonnenter på YouTube er ikke så lidt. Men det er det antal fans, danske Emilie Briting til daglig inspirerer, når hun deler sine vlogs, der omhandler alt fra hendes personlig liv til tutorials angående mad, mode og nu også skønhedsbrandet Lumene.
Med sine 22 år henvender influenceren sig blandt andet til den unge målgruppe i tilsvarende – plus, minus – aldersgruppe, som opsamler tips, tricks og anbefalinger fra influenten.
Emilie Briting er i dag klar med endnu en anbefaling, som er i øjenhøjde med hendes unge følgere, det er nemlig det, influenten er god til; at være relaterbar for sine følgere
Herunder deler hun sin hverdags beauty-rutine med det finske skønhedsmærke, Lumene, hvor du kan få et superfint, naturligt hverdagslook – præcis som Emilie Briting selv.
Månedens råd til skorpionen: November er en tid for følelser og passion, så nyd at give dig selv hen.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skorpionen 23/10–21/11
November indledes med en nymåne i dit eget tegn, hvilket skaber en følelsesmæssig storm. Du bliver grebet af din egen passion og følger dit hjerte uden at tøve. I denne periode vil du tage mange impulsive og følelsesmæssige beslutninger. Det kan virke, som om du er meget irrationel, men i virkeligheden fungerer du bedst, når du handler på din mavefornemmelse frem for logik. Du vil skinne både på arbejdet og privat i denne periode. Der er en næsten magisk aura omkring dig, som berører alle omkring dig. Nyd november; det bliver en af de bedste måneder i år.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skytten 22/11–21/12
Skytten har aldrig været fan af november, og den indledende nymåne forstærker din følelse af ikke at passe ind. Du har lyst til at være et helt andet sted end der, hvor du er nu. Denne rastløshed, der normalt opstår om vinteren, er i år mere udtalt end sædvanligt. Der er en risiko for, at du træffer impulsive beslutninger både i forhold til dit arbejde og dit privatliv. Efter den 15. vil behovet for øjeblikkelig forandring aftage.
Foto: Illustration: Adam Hale
Stenbukken 22/12–19/1
Du går ind i afslutningen af noget, der har fyldt meget af dit efterår. Det bliver en intens begyndelse på måneden, hvor arbejde eller studier optager størstedelen af dit liv. Efter fuldmånen den 15. bliver du meget mere fokuseret på familien, og hvis du er langt væk fra dine nærmeste, kan du opleve længsel efter hjemmet. Meget af tiden vil dreje sig om det, der føles velkendt og trygt. Slutningen af perioden byder på en kær genforening.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vandmanden 20/1–18/2
November begynder roligt i kontrast til det intense efterår. Du går ind i en periode, hvor du prioriterer familien og hjemmet. Meget af tiden vil handle om at finde nye rutiner og få hverdagen til at fungere. Tingene har ændret sig i efteråret, og det har taget tid at vænne sig til det nye. Denne måned byder på en eller flere kortere rejser, og at besøge nye steder kan være en del af dit arbejde eller en måde at finde inspiration på.
Foto: Illustration: Adam Hale
Fiskene 19/2–20/3
November handler om at finde det rigtige. I begyndelsen af perioden er der stort fokus på dig selv og dine ønsker. Nymånen styrker din vilje til personlig udvikling og får dig til at træffe beslutninger baseret på, hvad der er bedst for dig. Med fuldmånen den 15. bliver familiens behov tydeligere, og du vil sætte dine egne ønsker til side for at sikre, at alle har det godt. Det er vigtigt at finde en sund balance mellem familiens velbefindende og dine egne behov.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vædderen 21/3–19/4
Du starter måneden med en tvivl og en frygt for at miste noget. Normalt kaster vædderen sig over forandringer, men lige nu sker der så meget inden i dig, at du har svært ved at håndtere større ydre påvirkninger. I midten af måneden er der fuldmåne i Tyren, hvilket giver dig den stabilitet, du søger. I store dele af november vil du føle dig stresset, så det er vigtigt, at du finder tid til dig selv.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tyren 20/4–20/5
I begyndelsen af november vender du blikket indad. Du føler et behov for at udvikle dig både på arbejdet og som person. Det bliver en tid med søgning og overvejelser om, hvad der er vigtigt for dig. Den 15. er der fuldmåne i Tyren, som markerer starten på en varm, stabil og dejlig periode. November handler om at etablere en ny hverdag og finde nye rutiner, der fungerer for dig. Perioden ser ud til at afsluttes med en rejse.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tvillingerne 21/5–20/6
November indledes eftertænksomt og stille. Selvom der er højt tempo i din hverdag, både privat og på arbejdet, forsøger du at bevare roen inden i dig. I midten af perioden får du pludselig nok af noget i dit liv. Du siger stop og sætter foden ned på en måde, du aldrig har gjort før. Din nye selvsikkerhed vækker både chok og respekt hos dine omgivelser. Du er ikke længere en, der kan blive kørt over.
Foto: Illustration: Adam Hale
Krebsen 21/6–22/7
Allerede den 1. november er der nymåne i Skorpionens tegn, hvilket øger din passion. Du føler en stærkere trang til at gøre tingene på din egen måde og vil modsætte dig, hvis du ikke får din vilje. Disse tendenser bliver endnu mere udtalte, når Tyren påvirker, og du kan endda blive urimelig fra tid til anden. November markerer også begyndelsen på en social og glædelig periode, som når sit højdepunkt i slutningen af måneden.
Foto: Illustration: Adam Hale
Løven 23/7–22/8
I november er der meget ambition og passion i dit tegn, især de første to uger. Du giver alt for at vise, hvad du kan, tage initiativ og være en leder og et forbillede. I midten af måneden falder dine ambitioner en smule, og du begynder at fokusere mere på din familie og dine venner. Det bliver vigtigt for dig at modvirke vintermørket ved at arrangere fester, middage og andre sjove aktiviteter.
Foto: Illustration: Adam Hale
Jomfruen 23/8–22/9
Du befinder dig stadig i en periode, hvor store visioner trækker i dig. Du dagdrømmer mere, end du plejer, og det er svært for dig at fokusere på hverdagen, da du planlægger større udfordringer længere fremme. Efter den 15. vil fuldmånen få dig til at blive mere praktisk og struktureret. Denne periode er god arbejdsmæssigt, men du har ikke meget energi tilbage om aftenen og i weekenderne. Forsøg at kombinere arbejde med mere sociale aktiviteter.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vægten 23/9–22/10
November indledes med stærke energier fra Skorpionen, som giver dig drivkraft og passion, men også gør dig mere humørsyg. Du har svært ved at tænke rationelt, da følelserne styrer dig. Det er en dårlig tid for økonomiske og karrieremæssige beslutninger. Den 15. bringer fuldmånen mere jordiske energier til dit horoskop, og du begynder at tænke mere logisk og langsigtet. Slutningen af måneden bliver både sjov, stressende, intens og social.