De seneste år er flere og flere familier blevet alt for bekendte med brystkræft. Den mest udbredte kræftform rammer nemlig ifølge Kræftens Bekæmpelse en ud af otte kvinder i Danmark – og med en stigende levealder, er antallet af kvinder, der rammes af kræftformen, desværre også stigende.
Vi snakker mere end 5.000 kvinder i Danmark hvert år. Så det er altså langt fra blot noget, ‘der sker for naboen’ længere. Derfor er det også så vigtigt, at vi alle bidrager til at støtte op om forskning og behandling brystkræft – for ingen ved, hvem det rammer næste gang.
Måske er det netop også grunden til, at der i år er rekordhøj tilslutning til det årlige Støt Brysterne-løb, som i år finder sted søndag 7. september 2025.
Med en tilmeldingsstigning på 58 % over de seneste fem år vidner det om, at flere og flere – hvad end de har brystkræft inde på livet eller ej – heldigvis er blevet opmærksomme på den hjerteskærende sygdom – og er du endnu ikke selv tilmeldt, kan du altså stadig nå at være med til at løbe i den gode sags tjeneste på den ene eller den ande måde.
Støt Brysterne afholder på dagen et fysisk løb på Charlottenlund travbane med 3.500 deltagere – og befinder du dig ikke i nærheden, samarbejder organisationen også med løbebutikken Løberen, hvorfra der vil være fællesløb i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Vejle, Hillerød og Roskilde på selvsamme dato.
Desuden vil der over hele landet være virtuelle løb, hvor du kan planlægge en selvvalgt løbe- eller gårute – enten alene, med familie eller venner eller med andre i området, der også drømmer om at være en del af et større fællesskab (læs mere om det og mød ligesindede i løbets Facebook-gruppe).
Som noget helt nyt kan også børn deltage i årets løb, hvor der på Charlottenlund travbane vil være en 800-meters rute, hvor der er lagt op til, at alle kan deltage – hvad end det er i løb eller gang.
Året Støt Brysterne-t-shirt
Løbet er endnu ikke udsolgt, men du skal nok ikke tøve for længe, hvis du vil dele en særlig dag med 3.499 andre løbere på Charlottenlund travbane, hvor du ud over deltagelse får en goodiebag og forplejning, mens du ligeledes kan købe en billet til løber, hvor du får dette års udgave af den velkendte Støt Brysterne-t-shirt med. Når du det ikke, kan du altid tilmelde dig det virtuelle løb, hvor billetter sælges i ubegrænset omfang.
Overskuddet fra tilmeldingen går ubeskåret til Støt Brysternes og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at forebygge og behandle brystkræft samt yde støtte til patienter og pårørende.
Vores støvsuger er ikke længere bare en støvsuger – det er en Dyson. Vores skraldespand er ikke længere bare en skraldespand – det er en Vipp. Og vores kaffe er ikke bare den første og bedste fra supermarkedet – den er fra Prolog. For det er vigtigt, at de ting, vi køber, og som står fremme i vores hjem, fortæller noget om, hvem vi er som personer – vores valg og købevaner afspejler nemlig, hvem vi er.
Spørger du Camilla Schram, founder og ejer af det Aarhus-baserede brand Humdakin, er det i særdeleshed vigtigt – især når det kommer til rengøringsmidler og husholdningsprodukter. Og netop dét er måske en af grundene til, at hun i dag har stor succes med at producere rengøringsmidler – æstetisk smukke, vel at mærke. Drømmen med Humdakin er at gøre en forskel i hverdagen – hvad end det handler om den store rengøring og tøjvask, eller blot at tørre bordet af efter aftensmaden – så er det vigtigt for hende, at selv de små hverdagspligter gøres så glamourøse som muligt.
Vi har snakket med Schram om hendes rejse med Humdakin, om, hvordan rengøring kan indgå i en holistisk livstil og om, hvorfor det er så vigtigt, at vi har æstetisk smukt rengøringsmiddel stående fremme.
Founder og ejer af Humdakin Camilla Schram
Fra rengøringsfirma til verdensomspændende virksomhed
Forestil dig en syrlig duft af havtorn, blandet med den berolingende kamilleblomst. Nordiske ingredienser, der – blot ved duften eller bare tanken herom – renser og får dig ned i gear. Hvis du holder fast i den følelse og den duft, har du fat i essensen af, hvad Humdakin er gjort af. For det er netop den duft – af renhed – der har drevet Camilla Schram gennem de seneste 20 år, og som har gjort, at Humdakin i dag forhandles i 59 lande og har udvidet sin portefølje fra 16 til 700 forskellige produkter.
Men lad os starte, hvor det hele begyndte ..
“Ideén til Humdakin blev startet, da jeg som ung læste jura. Jeg havde mange studiejobs ved siden af, så jeg havde svært ved at følge med. En morgen så jeg Christian Stadil (Hummel-founder, red.) i Go’ Morgen Danmark, hvor han meget fint forklarede, at innovation har mange ansigter. Det kunne vise sig i alle erhverv – som for eksempel rengøringspersonalet, der havde fundet en hurtigere måde at vaske gulv på. Og dét blev startskuddet for min rengøringsvirksomhed.”
Med en opsparing på 5.000 kroner, en mere eller mindre upålidelig rød Polo og en ordentlig støvsuger med god sugeevne gik iværksætteren i gang med at arbejde nætter, så hun om dagen kunne fortsætte sit studie. Men hendes rengøringsvirksomhed var ikke den typiske af slagsen, Schram ville nemlig give sine kunder en oplevelse ud over det sædvanlige. En oplevelse af hotel i eget hjem, hvor man lader op på præcis samme måde, som når man bor på hotel.
“Jeg må også tilføje, at Humdakin er meget mere end blot et rengøringsbrand for mig”
“Dengang for 15 år siden var det ikke på samme måde en ting at skabe en oplevelse omkring rengøring, som det er i dag, men vi satte – modsat mange andre – en ære i rengøringen. Når vi efterlod et hjem, organiserede vi sofapuderne flot, foldede toiletpapiret, som på hotellerne, og satte et klistermærke på. Vi stillede også gæstesæber frem på badeværelserne, og afslutningsvis vaskede vi gulvet i et kraftigt, velduftende rengøringsmiddel. Så når vores kunder kom hjem efter arbejde, var jeg sikker på, at de havde fået en oplevelse af, hvordan rengøring så ud hos os.”
At kunne gøre en forskel i hverdagen for andre fik Schram til at forelske sig i rengøringsbranchen i en sådan grad, at hun begyndte at drømme om at hjælpe endnu flere – helst hele verden. Så – præcis som hun havde lært det af Stadil nogle år forinden – gik hun i gang med at udvikle sit koncept, og efter fem års arbejde med strategi, koncept og produkter kunne hun den 30. november 2016 lancere det, vi i dag kender som Humdakin.
Mere en bare rengøringsprodukter
Camilla Schram kunne godt sætte sig ind i, at rengøring hurtigt kan føles som et uoverskueligt projekt og en pligt. Den ugentlige dag, hvor støvsugeren, kluden og moppen igen skal svinges, så man den kommende uge kan gå og tælle ned til, at det endnu engang bliver tid igen. Netop dét var en af de ting, hun fra starten med Humdakin ønskede at gøre op med – og i dag er det under mottoet ‘clean and style’, at hun lærer os, at rengøring ikke nødvendigvis behøver at være et lotteri blandt de mange rengøringsprodukter, der ofte hober sig op under køkkenvasken.
“Jeg kunne se på mine kunder, at de ikke vidste, hvor de skulle starte eller slutte, fordi rengøring ofte er en uoverskuelig pligt og noget, der ikke er særlig sexet. De fleste har ikke lært at gøre rent – eller for den sags skyld at holde rent – og derfor ved de ikke, hvordan de skal gribe det an. Tankegangen bag Humdakin er at gøre rengøring simpelt, og derfor handler vores filosofi også om at holde rent frem for at gøre rent.”
“Når du går ind i et supermarked, bliver du mødt af lange gange fyldt med rengøringsmidler, og en almindelig husholdning har måske mellem 10 og 15 forskellige produkter stående under køkkenvasken. Det mener jeg er stærkt unødvendigt. Derfor har vi kun fem forskellige rengøringsmidler, som kan bruges til hele hjemmet. De er alle pH-neutrale, så de kan anvendes på alle overflader, der tåler vand – fx træ, marmor, terrazzo og natursten.”
Desuden var der én ting, som fra starten var helt ufravigelig for grundlæggeren – og som adskiller Humdakin som premium-brand fra andre rengøringsmærker.
“Jeg ville udvikle produkter, hvor der både var tænkt på miljø og allergi. Begge dele er helt essentielle for mig – blandt andet fordi jeg som barn var meget sensitiv over for parfume. Jeg havde fået den bedste erfaring fra mit rengøringsfirma og følte, at ingen kunne vaske et gulv bedre end mig. Men jeg havde ingen idé om, hvad der egentlig gjorde, at et produkt havde den performance, jeg ønskede.”
Derfor kommer alle Humdakins dufte i dag fra naturen, er hypoallergeniske (mindsker risikoen for allergiske reaktioner, red.) og er nøje udvalgt for deres rene, friske og beroligende karakter. Camilla Schram er nemlig vokset op med det, hun kalder “de tre R’er”: ro, renlighed og regelmæssighed. Men det var ikke det eneste, produkterne skulle kunne – for hvem gider have pæne rengøringsmidler, der ikke duer til noget?
“At forene produkter, der både er effektive, har en skøn duft, tager hensyn til både allergi og miljø – og samtidig er så æstetiske, at man har lyst til at lade dem stå fremme – kræver tid. Derfor begyndte jeg at udvikle produkterne sammen med et nært familiemedlem, som er laborant, og senere i mit professionelle laboratorium, Humdakin Lab, hvor jeg stadig er dybt involveret. For én ting er at lave den perfekte ingrediensliste – noget andet er at skabe produkter, der faktisk kan performe. Det var vigtigt for mig, at vores rengøringsmidler var så effektive, at man ikke behøver bruge skrappe kemikalier bagefter for at fjerne snavs og bakterier.”
En holistisk livsstil
Camilla Schram går meget op i de små glæder – særligt hvis de kan gøre hverdagen nemmere. For præcis ligesom et duftlys med cedertræ eller en hjertevarmende kop te fra Perchs Tehus kan give følelsen af lidt luksus i hverdagen, kan duften af Humdakins signaturduft, havtorn, der spreder sig i luften og sætter sig på bordfladerne, give samme følelse – måske endda en spa-agtig duft, der får skuldrene til at sænke sig og får dine gæster til at kommentere på din hjemmeduft. For i det moderne hjem kommunikerer vores omgivelser, hvem vi er.
“Vores hjem har i dag fået en endnu større betydning end tidligere – det er ikke længere bare et sted, vi bor, men et frirum, hvor vi skal kunne finde ro, lade op og føle os godt tilpas. Hjemmet er blevet et spejl af vores livsstil og værdier, og mange af os ønsker at skabe et miljø, der både føles æstetisk, sundt og bæredygtigt. Her spiller alt fra indretning til rengøringsprodukter en vigtig rolle – ikke kun i forhold til funktion, men også som en del af oplevelsen af at tage sig af sit hjem og, ikke mindst, i forhold til, hvordan vi præsenterer os selv via vores hjem.”
Ligesom Camilla Schram selv forelskede sig i rengøring som andet end en sur pligt, vil hun gerne vise andre, at det faktisk kan blive et hverdagsritual – ja, nærmest en mindful aktivitet – hvis vi vælger produkter, der både er effektive, skånsomme, velduftende og designet med omtanke.
“Humdakin er ikke bare et rengøringsbrand – det er en livsstil, der omfavner skønhed, funktionalitet og miljøbevidsthed. Det handler ikke om perfektion, men om nærvær og om at skabe rammerne for et hjem, vi trives i. Derfor har vi valgt at udvikle produkter, som gør det nemt at holde rent i hverdagen. Produkterne er designet med det formål, at man skal kunne lade dem stå fremme – og netop på grund af deres udseende og duft får man også lyst til at bruge dem hyppigere, så rengøringen ikke hober sig op til en stor og uoverskuelig omgang.”
Ikke som de andre
Humdakin er i dag nået dertil, hvor Camilla Schram drømte om at være, da hun for 20 år siden kastede sig ud i sit passionsdrevne projekt. Selvom rejsen ikke har været uden hårdt arbejde og en urokkelig dedikation, er hun stolt af, at hun i dag kan inspirere andre til at tage små skridt mod en renere og mere bevidst livsstil. Og hun tvivler ikke et sekund på sin egen forretning – for hun ved, at når folk prøver produkterne for første gang, bliver de ikke skuffede.
“Vi tror på, at et rent hjem bidrager til et rent sind, og vores mål er at gøre rengøring til en del af en holistisk livsstil, hvor velvære og ansvarlighed går hånd i hånd. Derfor er vores B Corp-certificering, som vi fik i år, også en stor milepæl for os. Det betyder meget, at vi kan bidrage positivt til både samfund og miljø. Vi har mærket en stigende interesse for vores produkter, og vi tror, det skyldes, at flere mennesker leder efter bæredygtige og skånsomme rengøringsløsninger – som rent faktisk virker. Men det har aldrig været mit mål at opfinde den dybe tallerken – jeg skulle bare gøre det langt bedre end alle mine konkurrenter.”
Dette er anden del af interviewet, som første gang blev udgivet i ELLEs juninummer 2025. Læs første del herunder.
Blå bog
Nikolai, Greve af Monpezat. Ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra. Han er nummer seks i arvefølgen til den danske trone. I 2018 studerede han kortvarigt til reserveofficer på Hærens Sergentskole i Varde. Han blev i 2024 cand.merc. fra Copenhagen Business School. Han er model hos Scoop Models og har bl.a. gået catwalk for Burberry og Dior.
Benedikte Thoustrup. Født og opvokset i Randers. Er datter af forretningsmanden Anders Thoustrup og Anette Korsgaard. Gik på Herlufsholm Kostskole, hvor hun mødte greve Nikolai. Har tidligere stået bag sit eget firma, BénéSoie, der lavede håraccessories. Er ligeledes uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School.
Foto: Marco van Rijt
Foto: Marco van Rijt
At blive voksne sammen
GREVE NIKOLAI: – Vi var vel 17-18 år, da vi blev kærester, og siden er vi gået hen og blevet voksne sammen. Det er ret sjovt at tænke på, for vi har oplevet og udforsket hele vores voksne liv med hinanden.
BENEDIKTE: – Jeg føler, at vi har været virkelig heldige med, at vi individuelt har villet de samme ting. Vi ville uafhængigt af hinanden begge to på CBS. Vi ville begge to gerne på udveksling, først til et europæisk land og derefter længere væk.
N: – Ja, vi har været heldige, at de ting, vi gerne har villet som individer, har passet meget godt sammen.
B: – Jeg havde egentlig altid troet, at jeg skulle arbejde i en bank. Det gjorde begge mine forældre, dengang de mødte hinanden. Men efter et åbent hus på økonomi på KU kunne jeg mærke, at det ikke lige var mig. I stedet tog jeg til åbent hus på CBS, og særligt HA Almen lød spændende, for her var der stadig en del matematik og erhvervsøkonomi, men samtidig lidt mere strategi og markedsføring. Efter min bachelor valgte jeg Business Economics med fokus på Brand & Communication på CBS. Det var også virkelig spændende. Jeg synes i det hele taget, der er så mange spændende muligheder, når det kommer til uddannelse, og så mange ting, jeg kunne tænke mig at arbejde med, så for mig har det været kunsten at begrænse mig. Der er så mange veje, man kunne gå, så jeg synes, det har været så svært at skulle vælge en retning og så lukke andre døre. Hver gang jeg hører, hvad andre studerer, får jeg lyst til også at prøve det.
N: – Helt klart. Jeg synes, det er en gave ved at have gået på CBS, at det er en meget bred uddannelse, som forhåbentlig gerne skulle åbne en masse døre. Umiddelbart efter min gymnasietid troede jeg selv, at jeg skulle i Forsvaret for at gøre karriere. Der er mange af vores venner fra Herlufsholm, der har taget en militær uddannelse bagefter. Vi gik allesammen og havde en forestilling om, hvad det var, men i princippet ved man det ikke, før man prøver det hver dag fem dage om ugen. Jeg nåede at få en masse læring derfra, ikke kun fagligt, men mest af alt menneskeligt, men jeg måtte også erfare, at det ikke er noget for alle. Det var i hvert fald ikke den rigtige hylde for mig. Det er jo et fuldstændig fremmed univers sammenlignet med alt andet, og det er svært på forhånd at vide, hvad man går ind til. Jeg var samtidig privilegeret – eller heldig – at jeg lige var begyndt at dyrke min modelkarriere, og det endte i sidste ende med at trække mig i en helt anden retning, for det var noget, jeg virkelig ønskede at fortsætte med. Militæret viste sig ikke at være noget for mig. Jeg manglede det kreative, som jeg i stedet har fundet i modebranchen. Selvom jeg måske ikke sidder i det mest kreative aspekt af branchen som ham, der syer de forskellige designs, er jeg en del af hele den kreative proces, hvor alle har et fælles mål. Det er en sindssygt spændende industri med spændende mennesker og spændende virksomheder. Jeg har ofte i min modelkarriere begået mig i et meget internationalt miljø, og jeg elsker at møde nye mennesker og nye kulturer og få helt andre perspektiver på tingene. Det har jeg virkelig været glad for, at jeg har kunnet.
Foto: Marco van Rijt
B: – Mens vi begge to studerede på CBS, havde vi et halvt år sammen i Paris. Her nåede vi også at føle os godt hjemme. Jeg havde været der et halvt år tidligere, hvor jeg også læste, så jeg syntes, det var hyggeligt at komme tilbage.
N: – Min originale plan var faktisk, at jeg skulle på udveksling til Hongkong. Men det blev der jo spændt ben for med en global pandemi. I stedet tog jeg til Paris med Benedikte.
B: – Ja, jeg havde søgt Paris sammen med to af vores venner fra Herlufsholm. Men så passede det med, at det var et af de steder, du stadig kunne nå at søge, hvor de ikke havde lukket for ansøgningsfristen endnu. Sådan faldt det i hak. Vi boede begge to i Le Marais-kvarteret, som vi elsker. Det er et af de gamle studiekvarterer, så det er meget unge mennesker, der bor der. Det er hipt med masser af gode caféer, restauranter og musik i gaden.
N: – Det er også et meget kunstnerisk område med virkelig gode gallerier. Det er en meget tætbebygget del af Paris, så det er også virkelig storbylivet, og det hele er samtidig meget hipt og sådan lidt Vesterbro-agtigt på en eller anden måde. Men der er ikke det, jeg ikke elsker ved Paris. Det er en fantastisk by at være og bo i. Det er endnu et af vores eventyr, som vi har været glade for.
B: – Vi er et godt makkerpar. Det er en prioritet for os at kigge på, hvad vi godt kunne tænke os som par. Lige nu vil vi begge to gerne udforske Australien, og herefter må vi se på, hvad der så skal ske. Der er ingen fremtidsplaner, der er skrevet i sten. Vi kommer til at se på, hvad vi begge to ønsker i fællesskab.
“Vi er nok et godt makkerpar, fordi vi har mange af de samme værdier. Vi har bare nogle gange forskellige måder at komme dertil på”
N: – Samtidig er vi også meget forskellige på mange punkter.
B: – Ja, især når det kommer til struktur og impulsivitet. Du er virkelig impulsiv.
N: – Jeg elsker impulsive planer.
B: – Og jeg elsker planer, struktur og kalendere.
N: – Jeg kan godt lide at have fleksibilitet og frihed.
B: – Det fungerer jeg ikke altid så godt i.
N: – Bare tag interviewet her. Det blev meget impulsivt aftalt, men jeg synes bare, det er fedt, at vi ikke ved, hvor vi er om en uges tid.
B: – Jeg kan godt lide at vide, hvad jeg skal, så jeg føler, at jeg kan komme forberedt til tingene og yde mit bedste. Jeg hader også spildtid. Jeg vil gerne have min dagligdag struktureret i bokse, så man får mest muligt ud af sine timer i døgnet. Det elsker jeg. Det gør Nikolai jo også, men han er også lidt bedre til at tage det, som det kommer, og være rolig i, at han ikke altid ved, hvad der skal ske.
N: – Ja, sådan har jeg nok altid haft det. Jeg nyder friheden og uvisheden i, hvad jeg laver. Det er man også nødt til som model, for det er meget sådan noget med, at man pludselig skal flyve til New York dagen efter. Nogle gange må jeg skuffe min omgangskreds ved at sige, at jeg simpelthen ikke kan deltage i en bestemt fødselsdag, fordi jeg skal på arbejde i Milano.
B: – Jeg har altid været meget struktureret og perfektionistisk. Jeg elsker skemaer, og når tingene er tilrettelagt – og når jeg ved, hvad jeg kan forvente af folk. Hvis jeg har en aftale kl. 12, så er jeg der senest fem minutter i 12.
N: – Jeg er da også meget punktlig.
B: – Ja ja, det var ikke dig, jeg mente. Vi er nok et godt makkerpar, fordi vi har mange af de samme værdier. Vi har bare nogle gange forskellige måder at komme dertil på.
Foto: Marco van Rijt
Foto: Marco van Rijt
Fremtidsdrømme
BENEDIKTE: – De første mange år tænkte jeg egentlig slet ikke over, at der var særlig mediebevågenhed. Du havde ikke sociale medier, og jeg havde en privat Instagram, hvor jeg ikke delte noget fra vores forhold. Sådan var det de første fem år. Så det var faktisk kun i enkelte situationer, f.eks. da vi blev studenter, hvor der var en vis opmærksomhed.
GREVE NIKOLAI: – Det har været vigtigt for os begge to at kunne holde det så privat, som vi selv ønskede. Det har folk været rigtig gode til at respektere, indtil vi selv var klar til at åbne det mere op for offentligheden.
B: – Jeg føler, det er blevet en mere naturlig del af det, vi gør. Også fordi Nikolai kom på sociale medier og begyndte at dele mere ud af sit liv, og i og med at vi laver så mange ting sammen, gav det sig selv. Jeg synes, vi oplever så mange cool ting. Vi elsker at rejse sammen. Jeg har været heldig at være med til nogle af de modeshows, du går. Der er situationer, hvor det hele bare er spændende, og hvor man har lyst til at hive mobilen frem og dele det med andre. Men vi prøver stadig at værne om vores privatliv. Jeg tror ikke, at folk ved særlig meget om min familie eller eksempelvis ved, hvad din livret er, og den slags. Det er ikke, fordi vi sidder og deler, hvad vi spiser til aftensmad hver aften. Vi deler mere i glimt, når vi er ude at opleve spændende ting, som vi tænker, at andre ville synes, var sjovt at følge med i.
N: – Jeg føler faktisk, at jeg i hele min tilværelse – selvfølgelig med respekt for mit ophav – har kunnet gøre, hvad jeg har haft lyst til. Jeg er min egen person, og jeg kan godt lide at gå min egen vej.
“Jeg er nok blevet opdraget af mine forældre til at være meget ambitiøs. Min far er født og opvokset på Venø, hvor han nærmest ikke engang fik nogen uddannelse, fordi han måtte hjælpe min farfar, som var kartoffelavler”
B: – Jeg har heller aldrig haft en fornemmelse af, at folk følger med i de beslutninger, jeg tager. Så hvis der er et pres, så er det mere et pres, jeg skaber inde i mig selv. Det er presset for at leve op til mine egne visioner og drømme. Jeg er nok blevet opdraget af mine forældre til at være meget ambitiøs. Min far er født og opvokset på Venø, hvor han nærmest ikke engang fik nogen uddannelse, fordi han måtte hjælpe min farfar, som var kartoffelavler. Så det har været vigtigt for ham at knokle for tingene. Han arbejder stadig i dag, selvom han lige er fyldt 76 år. Han er af den holdning, at man skal have nogle ambitioner og få noget ud af livet og lade være med at sjuske med tingene. Man kan lige så godt gøre det ordentligt for at nå så langt, som det overhovedet er muligt, for at udnytte sit eget potentiale.
N: – Vi prøver at være meget åbne med fremtiden. Vi lægger ikke en fast femårsplan eller tiårsplan, som vi følger, for når jeg skal forestille mig, hvor jeg er om ti år, så kan jeg ikke lade være med at kigge ti år tilbage og tænke over, hvor meget der er sket i den periode, som jeg overhovedet ikke havde forestillet mig. Derfor tænker jeg heller ikke, at jeg på nogen som helst måde kan forudsige, hvordan de næste ti år vil komme til at være. Vi prøver mere at tage det, som det kommer, og gribe de muligheder, der dukker op undervejs, og så må vi se, hvor det fører os hen. Vi ved bare, at vi håber at kunne rejse en masse, for det er helt sikkert vores store fælles passion.
“Jeg har endnu ikke haft Benedikte med, men jeg håber på et tidspunkt at kunne vise hende byen. Jeg glæder mig, til den dag kommer”
B: – Jeg gad vildt godt bo i New York på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om muligheden opstår, men jeg synes bare, det er en magisk by, og jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage – måske for at arbejde i et eller to år.
N: – Jeg har selvfølgelig også et særligt forhold til Hongkong, i kraft af at min mor er født i landet. Jeg har stadig familie der, og jeg er kommet der meget som barn, så jeg har fået det ind under huden og måske på et lidt mere lokalt plan, end hvis man bare var der som turist. Det gør bare noget, at man har familie i et andet land. Det har givet mig et helt særligt tilknytningsforhold til byen, og jeg føler mig nærmest som halvt lokal. Jeg har endnu ikke haft Benedikte med, men jeg håber på et tidspunkt at kunne vise hende byen. Jeg glæder mig, til den dag kommer. Men det er også vigtigt at understrege, at Danmark altid er vores base. Det er fra det udgangspunkt, at vi rejser ud i verden, men København og Danmark vil altid være der, hvor vi vil vende tilbage til.
Simon Sebastian Laumann, 29 år, billedkunstner. Født og opvokset i Århus. Er Bachelor of Fine Arts fra National School of Arts of Paris, Cergy og Bergen Academy of Art. Bor på Østerbro.
Flora Munyanziza Rontini, 27 år, Head of PR hos e45. Født og opvokset i Esbjerg. Har tidligere arbejdet med PR for Ganni i 6 år. Bor på Nørrebro.
Flora Munyanziza Rontini: – Simon og jeg har nogle fælles venner, og en dag spurgte han, om vi skulle drikke et glas vin, men det sagde jeg pænt nej tak til – jeg kendte ham jo ikke rigtig. En uge senere sendte han et billede af et idyllisk sted med kommentaren: “Her kunne vi sidde, jeg lover, det bliver hyggeligt.”
Simon Sebastian Laumann: – Jeg gav ikke op. På min fødselsdag skrev jeg igen og spurgte, hvor Flora var henne. Hun svarede – så helt uinteresseret var hun jo ikke. Jeg tog hen, hvor hun var, sammen med en ven, og det endte med, at det kun var Flora og mig som blev tilbage og snakkede. Jeg syntes, hun var helt fantastisk – sjov, klog, charmerende – og jeg havde virkelig følelsen af, at vi hyggede os. Men da vi sagde farvel, sagde Flora bare: “Tak for i aften, det har været hyggeligt, men du behøver ikke kontakte mig igen.” Jeg kunne ikke helt slippe hende. En time senere tænkte jeg: Kunne det virkelig passe? Det føltes bare ikke sådan. Så jeg ringede – som om intet var hændt – og begyndte at snakke om hendes yndlingssang, og så spurgte jeg bare: “Har du nu ikke alligevel lyst til at gå en tur en dag?”
Flora: – Jeg skal normalt lære en person godt og grundigt at kende, før jeg kaster mig ud i noget som helst. Jeg var ikke typen, der bare datede. Men i den periode var der sket nogle dårlige ting i mit liv, så jeg var lidt rundt på gulvet og tænkte, hvad kan der ske ved, at jeg prøvede noget nyt. Men altså, det var kun på grund af, at Simon blev ved med at presse på, at jeg endte med at mødes med ham. Han blev jo ved med at skrive. Han hentede mig her og der og kørte mig rundt i sin Christiana-cykel til alle mulige steder. Hellerup Strand eller ud til en lille bakketop på Refshaleøen med en flaske vin under armen. Jeg blev draget af hans energi og de mange skøre idéer.
“Vi har aldrig aftalt, at nu er vi kærester. Simon spurgte mig en gang helt begyndelsen, hvor jeg sagde nej. Siden har vi ikke talt om det”
Simon: – Vi gik nok 10-15 ture, før vi begyndte at date for alvor. Jeg var meget optaget af Flora, men jeg er megaglad for, at jeg fik al den tid til at lære hende at kende uden, at vi kastede os hovedkulds ud i noget. Det var en meget naturlig måde, hvorpå vi kom tættere og tættere på hinanden.
Flora: – Der var ingen tvivl om, at jeg blev forelsket i Simon på grund af hans sjove og imødekommende væsen og krøllede hjerne. Han var så anderledes end mig. Jeg vil gerne være i kontrol og struktureret, og Simon er meget impulsiv. Jeg syntes, at han var virkelig sød, men jeg brød mig ikke om følelsen af at være forelsket. Det var skrækkeligt og skræmmende. Jeg var ude af kontrol, og han kunne knuse mit hjerte. Jeg ville ønske, at vi bare kunne spole tiden frem til, at vi havde været sammen i tre år og kendte hinanden godt og var trygge ved hinanden. Men det kunne jeg jo ikke.
Simon: – På den ene side havde jeg det anderledes, og så måske ikke … Jeg var så draget og tiltrukket af Flora, men i takt med at jeg lærte hende at kende, opdagede jeg hendes smukke værdier, og den varme hun mødte mig med. Der mærkede jeg en helt anden og dybere kærlighed. Det føltes så meningsfuldt. Hun passede bare ind i mit liv. I starten tror jeg, vi begge havde paraderne oppe. Måske var det ikke så tydeligt hos mig, fordi jeg virkede så åben, men det var en forsvarsmekanisme. Da vi kom tættere på hinanden, følte jeg mig tryg. Det var fantastisk.
Flora: – Vi har aldrig aftalt, at nu er vi kærester. Simon spurgte mig en gang helt begyndelsen, hvor jeg sagde nej. Siden har vi ikke talt om det. Vi begyndte bare at præsentere hinanden som vores kæreste, og det var ret hurtigt tydeligt, at det skulle være os to og ingen andre. Men vi har ingen kærestedag, det har vi ikke haft behov for. For mig er vores dag den dag, vi mødte hinanden.
“Jeg vil gerne have styr på aftaler, hvad vi skal have til aftensmad, og hvad vi har i køleskabet, mens Simon kan finde på at booke en ferie samme morgen uden at spørge mig først”
Simon: – Jeg tror, at Flora elsker mig, fordi hun kan være helt sig selv sammen med mig. Vi kan grine som små børn og tale som voksne – der er plads til det hele mellem os. Vi har en særlig kemi, som bare føles naturlig. Vi tager på eventyr, husker de små ting, og vigtigst af alt: vi har det virkelig sjovt sammen. Det er måske lidt svært at sidde og rose sig selv, men jeg tror, jeg gør det muligt for hende at give lidt slip.
Flora: – Lad mig hjælpe dig. Simon er god over for alle mennesker. Han tænker på alle omkring sig, også folk han ikke kender. Han vil være den første til at hjælpe en person op, der er faldet på gaden. Han er frivillig på et udrejsecenter – han gør en kæmpestor indsats. Han er meget oplyst, meget mere end jeg er, helt bredt ud i kultur og religion til hvad der sker i verden. Og så elsker jeg hans skøre hjerne, der stikker så meget af i forhold til min egen.
Jeg tror, at Simon elsker mig for den måde, jeg er i verden på. Fordi jeg også forsøger at være god over for andre. Jeg tror også, han kan lide, at jeg udfordrer ham. Det går begge veje. Vi udvikler hinanden til at være den absolut bedste version af os selv.
Simon: – Flora inspirerer mig helt vildt. Hun er det mest kærlige og omsorgsfulde menneske, jeg kender. Hun gør, at jeg føler mig hjemme. Jeg kan være 100 procent mig selv sammen med hende. Og så er hun utrolig smuk. Jeg elsker smukke ting. Når jeg vågner om morgenen og kigger på hende, føler jeg mig så privilegeret og heldig.
Foto: Kavian Borhani
Flora: – Forskelligheden er både vores største styrke og nok også svaghed. Vi kan godt clashe, fordi vi tænker så forskelligt. Især når det kommer til små hverdagsting. Jeg vil gerne have styr på aftaler, hvad vi skal have til aftensmad, og hvad vi har i køleskabet, mens Simon kan finde på at booke en ferie samme morgen uden at spørge mig først.
Simon: – Ja, det gør jeg så ikke så meget mere. Jeg er også begyndt at arbejde om dagen, mens Flora er på arbejde, så vi rent faktisk kan ses om aftenen – før arbejdede jeg ofte ude i mit atelier om natten. Jeg synes, vi er gode til at tale om, hvorfor vi ryger i et mønster. Det handler om at sætte ord på, hvad vi føler. Vi behøver ikke nødvendigvis at blive enige, bare det at fortælle den anden, hvordan man har det, kan betyde, at det kan lade et godt sted. Kommunikation er bare nøglen til, at man kan gå hele vejen.
“Der må være en grund til at alle, der er kloge på den slags, siger det samme. Det virker”
Flora: – Det er lidt en kliché.
Simon: – Der må være en grund til at alle, der er kloge på den slags, siger det samme. Det virker.
Flora: – Det er rigtigt. Jeg også blevet mere afslappet omkring vores aftaler. Mine veninder bliver helt vilde, når jeg bare kaster mig ud i ting. Og dine venner er chokerede, når du finder kalenderen frem.
Simon: – Vi kan også godt drømme sammen og tale om at få børn. Det vil begge to gerne.
Flora: – Vi har bare ikke travlt med den slags. Nu skal vi lige have det sjovt så længe som muligt. Og nå ja, så er vi i gang med at købe en lejlighed sammen.
I forbindelse med sit 10-års jubilæum åbner det eventyrlige brand Cecilie Bahnsen sin allerførste butik i København – og ud fra billederne at dømme er indretningen mindst lige så drømmende som designerens kreationer.
Adresse: Store Strandstræde 19, Baggården, 1255 København K
Stoy
Aarhus’ måske mest kendte butik, Stoy, har netop – og endelig – slået dørene op til sin spritnye butik i København. Her forhandles blandt andet brands som Maison Margiela, Acne Studios, Dries Van Noten og Jil Sander.
Adresse:Landemærket 8, 1119 København K
Sea New York-pop up
Blonder og boho-vibes – but make it Scandi. Det er præcis, hvad Sea New York har at byde på. Frem til den 28. september kan du selv træde ind i det SoHo-baserede brands univers i hjertet af København, hvor det lige nu har en pop-up-butik.
Adresse: Møntergade 3B, 1116 København K
Sessùn
Det franske, B Corp-certificerede modebrand Sessùn åbnede i juni sin første butik i København, hvor founder Emma François selv var fløjet ind for at byde københavnerne velkommen. Når du træder ind i butikken i Pilestræde, er du ikke et sekund i tvivl om mærkets sydfranske rødder – særligt hør-kreationer i behagelige og flatterende silhuetter er gennemgående kendetegn.
Adresse: Pilestræde 41, 1112 København K
Vieille
I 2018 startede Anna Engstrøm den online vintage-shop, hvor shoppere kunne smæske sig i sydfranske fund. Siden da har founderen åbnet en fysisk butik på Nørrebro, som forhandler alskens lækre, etablerede brands – og inden længe genåbner butikken på en ny adresse, hvor mærker som Corali og St. Agni atter vil være at finde.
Adresse: Guldbergsgade 7b, st th, 2200 København K
Free People
Den internationalt kendte retailer åbnede i begyndelsen af august deres fysiske butik, hvor den amerikanske drøm for alvor får luft under vingerne – med flæser, boho og frynser.
Adresse: Christian IX’s Gade 1, 1111 København K
NA-KD-pop up
Inden længe kan du langt om længe træde fysisk ind i NA-KD-universet, som ellers udelukkende har eksisteret online – og det endda midt i København. Butikken er dog kun en midlertidig pop-up, når den åbner 21. august, men man kan da håbe på så god trafik, at en permanent lokation kunne komme på tale.
Hvad betyder det for dig at vinde Zalando Visionary Award?
Det er en stor anerkendelse – ikke kun af vores arbejde men også af vores kreativitet og den tankegang, der ligger bag. Vi har med vilje opbygget brandet langsomt og ofte uden for rampelyset, så at blive anerkendt på denne måde og modtage ubetinget støtte betyder, at det rum, vi har skabt, er vigtigt.
Hvorfor tror du, at netop I vandt?
Det er et godt spørgsmål! For vores arbejde hos IAMISIGO jagter jo ikke trends men vækker derimod minder til live ved ikke at adskille form fra ånd. Vi skaber en samtale mellem fortid og nutid. Jeg tror, Zalando så ydmygheden, menneskeligheden, råheden og styrken i vores arbejde.
Beskriv IAMISIGO med tre ord.
Råt, spirituelt og futuristisk.
Hvilket hul i markedet fylder IAMISIGO?
IAMISIGO står i kontrast til branchens konstante behov for hastighed og spektakel. Det hul, vi udfylder, handler ikke kun om produktet, det handler om processen og om, hvordan vi vælger at ære håndværk, bevare minder og skabe ny med en intention.
Hvordan positionerer I jeres brand i forhold til nutidens modeindustri?
Vi befinder os ved siden af industrien og ikke i den. IAMISIGO søger ikke tilladelse eller bifald, vi søger tilslutning. Vores arbejde er en slags stille opbrud, der skaber plads til det usete, det uudtalte og det uforglemmelige.
Hvordan sikrer I, at I forbliver relevante i fremtiden?
Vi søger ikke relevans, vi forbliver forankrede i det gamle og traditionelle, som er centreret omkring minder, duft, magi, håndværk og fællesskab, netop fordi, vi ikke arbejder med trends men derimod fundamenter.
Hvad er dine drømme for IAMISIGO?
At det forbliver en portal for minder. IAMISIGO strækker sig langt ud over tøj; det er en teknologi, en måde at præsentere og klæde sig på, der omdanner virkelighedens stof. Det er et fællesskab, et arkiv, et alter og en forstærker for de stemmer, der formede os, og dem, der stadig rejser sig.
Gabi Gamél er et københavnerbaseret kvindetøjsbrand fra 2021, som dansk-franske Gabriella Gamel startede mens hun gik på Margrethe-skolen. Efter afgang arbejdede hun i en periode i Paris for andre brands, men siden foråret 2024 har hun dedikeret sin tid 100% til sit eget brand.
Hvordan startede du brandet?
Jeg har altid haft et ønske om at bruge min kreativitet og mine hænder – og gøre det til min levevej. I gymnasiet syede jeg veninders gallakjoler og begyndte at dele mine egne designs på Instagram. Under min tid på Margrethe-skolen syede jeg en top til en aften, hvor jeg skulle i byen. Min veninde sagde med det samme, at den ville blive populær, og hun bestilte en. Min lærer plejede at sige, at det største kompliment er, når nogen vil købe dine kreationer – og det blev i virkeligheden startskuddet for Gabi Gamél. Jeg syede selv og fik hjælp af to klassekammerater for at kunne følge med. Alle styles blev lavet i deadstock-jersey, og fordi jeg kun havde begrænsede mængder stof i hver farve, blev hver top unik. Kort tid efter blev jeg kontaktet af celeb-stylisten Mimi Cuttrell, som ville bruge mine toppe til Ariana Grande. Det var et vildt øjeblik – og mit første møde med den internationale scene.
Hvordan foregår dit arbejde?
Jeg har en designuddannelse i modedesign og arbejder meget atelierbaseret – idéerne opstår ofte direkte i arbejdet med tekstilerne, særligt i konstruktionen og fittings. Det er, når vi har lavet den første fitting og får det op på kroppen, at jeg virkelig begynder at se, hvor det skal hen. Gabi Gamél er et mærke, der eksperimenterer med feminine silhuetter og materialer på en måde, der både føles intuitiv, ærlig og visuel. Jeg arbejder meget med tekstilernes sprog og den umiddelbare glæde i at sammensætte elementer, som ikke nødvendigvis “passer” – og netop dér opstår magien.
Hvad er visionen med Gabi Gamél?
Gabi Gamél udspringer af min lyst til at skabe tøj, der føles både ærligt og visuelt stimulerende. Tøj, der giver mening at have på og ikke bare følger trends. Jeg elsker at arbejde direkte med tekstilerne, hvor idéerne opstår i processen – især i konstruktion og fittings. For mig handler det om materialer, form og stemning – og om at lege med elementer, som måske ikke umiddelbart passer sammen, men som sammen skaber noget unikt. En stor del af mit arbejde handler om at balancere femininitet med en vis råhed. Det giver en spænding og karakter, der gør tøjet både stærkt og sensuelt på samme tid. Det handler ikke kun om silhuetten, men om attitude og detaljer – og hvordan noget kan være tiltrækkende uden at være for poleret.
Hvad driver dig?
Jeg finder stor glæde i at klæde folk på – det er virkelig det, der driver mig. Jeg arbejder meget med objekter, tekstiler og materialer som deadstock og vintagefund, som jeg giver nyt liv ved at manipulere og sammensætte dem på nye måder. Det giver mig en særlig tilfredsstillelse at skabe noget unikt, der samtidig føles relevant og personligt for den, der bærer det.
Fortæl om dit brug af deadstock-materialer.
Deadstock er overskudsmaterialer, som enten er ubrugt stof eller stof, der tidligere er blevet brugt, men som ikke længere er i produktion. Det kan også være upcyclede ting – altså allerede eksisterende items, som vi ændrer og giver nyt liv. At arbejde med de her materialer gør det muligt at skabe unikke og eksklusive designs med en særlig historie og kvalitet. Fordi mængderne er begrænsede, får hver style en ‘one-of-a-kind ’-følelse – der findes simpelthen ikke to helt ens. Det gør også, at vi kan tilbyde items, der føles eksklusive, fordi de er lavet af begrænsede materialer. Det er en måde at værdsætte det materiale, der allerede findes, og give det nyt liv gennem nye designs – uden at bruge ordet ‘bæredygtighed’, som jeg ikke synes helt passer til modebranchen. Det giver hver kollektion sin egen karakter og autenticitet, som jeg synes er vigtigt at kunne tilbyde til dem, der klæder sig i Gabi Gamél.
Hvad betyder navnet?
Navnet udspringer af mit alter ego “Gabi” – en karakter, jeg ofte designer ud fra. Hun er stærk, modig og i sin girlhood-era. “Gamél” er en del af mit lange franske efternavn,de Pasqualin Gamél. Kombinationen føles som en forlængelse af mig selv, men med plads til at udfolde noget større og mere ekspressivt.
Hvem er drømmekunden for Gabi Gamél?
Min drømmekunde er en person, der tør være sig selv, som vil klæde sig på med en følelse af frihed, autenticitet og selvsikkerhed. Det er en, der kan lide at lege med femininitet og råhed, som værdsætter unikke materialer og detaljer og som ikke er bange for at skille sig ud. En kunde, der vil have tøj, der føles ægte og personligt, men som også kan følge med i en moderne, travl hverdag.
Fortæl om de aktuelle styles.
Vi har bl.a. vores ikoniske hunde- og katte-T-shirts som henter inspiration i vintage-glansbilleder, som jeg samlede på, da jeg var barn og 3-i-1 toppe lavet af upcyclede gamle natkjoler, som jeg har syet om til nye styles. Derudover er der blonde-sweatpants, mini-blonde-sweatshorts og vores jakke i bouclé med hætte – en af mine signatur-items og måske også den style, mange tænker på, når man tænker Gabi Gamél. Vores jersey 3-piece set med forskellige toppe til at mixe og matche er også blandt bestsellere og vil altid være det ikoniske Gabi Gamél. Personligt er jeg særligt glad for jakken og vores ruskindjakke med “granny looking” fletknapper og blonder.
Hvad er din største inspiration for tiden?
Jeg bliver altid inspireret af stærke personligheder, som viser forskellige sider af femininitet – og de tematikker, det bringer med sig. Jeg søger ting, der tiltrækker og udfordrer mig på samme tid. Jeg elsker at arbejde med feminine materialer i maskuline silhuetter og finde balancen mellem det sarte og det direkte. Mit alter ego Gabi er også en vigtig inspirationskilde, samt mine venner og deres måde at være i verden på, deres æstetiske blik, og ikke mindst materialer, objekter og tekstiler – det taktile og sanselige er en stor del af mit arbejde.
Hvad er du særligt stolt af med Gabi Gamél?
Jeg er virkelig stolt over, hvor langt jeg er kommet på under et år som fuldtidsdesigner. At være inde i fem butikker i København og have dialog med 1-2 butikker i NYC og L.A. føles som et kæmpe skridt. Jeg er også stolt af at kunne invitere studerende ind og arbejde tæt med praktikanter – det har jeg selv haft glæde af, og nu kan jeg give det videre. Det betyder meget for mig at gå fra at lave jersey-items til en overkommelig pris til at kunne sælge bouclé-jakker lavet af Chanel-stof til en anden pris – og at have kunderne med på rejsen. Jeg er også stolt af at mine drengevenner går i mine jakker, og at jeg langsomt kan se hen mod herreitems. Jeg er stolt af at alt er produceret i Europa med 90% deadstock-materialer – det vil jeg gøre mit bedste for at fortsætte.
Du holder til i København, har du nogle stamsteder du vil dele med ELLEs læsere?
Jeg kommer tit på Kismét, som er mine venners café, til en kaffe eller to. Men helt ærligt, så befinder jeg mig mest i mit atelier. Café Lido, som er tæt på hvor jeg bor, er også et skønt sted. Bibliotekshaven, som er min nabo, er et super hyggeligt sted, hvis man savner en havefornemmelse. Jeg elsker at gå i sauna, og jeg er tit ude på Reffen. Jeg elsker også Morgenstedet på Christiania. Hvis jeg skal have en lille en, nyder jeg at tage på værtshus eller bar med mine venner – især Eiffel Bar, Stjernen, Byens Kro og Bådudlejningen på Christianshavn.
Hvad er dine drømme for brandet?
Mine drømme er store. Jeg er ikke tilhænger af janteloven, men samtidig er jeg lidt tilbageholdende med at sige for meget direkte – jeg tror på ‘manifesting’ og at manifestere mine mål for mig selv. Jeg drømmer om at fortsætte med at lave det, jeg elsker – at udtrykke min vision og skabe en autentisk fortælling gennem mit kunstneriske arbejde. Jeg har konkrete milepæle, som jeg arbejder målrettet på at nå.
Dette er første del af interviewet, som første gang blev udgivet i ELLEs juninummer 2025.
Blå bog
Nikolai, Greve af Monpezat. Ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra. Han er nummer seks i arvefølgen til den danske trone. I 2018 studerede han kortvarigt til reserveofficer på Hærens Sergentskole i Varde. Han blev i 2024 cand.merc. fra Copenhagen Business School. Han er model hos Scoop Models og har bl.a. gået catwalk for Burberry og Dior.
Benedikte Thoustrup. Født og opvokset i Randers. Er datter af forretningsmanden Anders Thoustrup og Anette Korsgaard. Gik på Herlufsholm Kostskole, hvor hun mødte greve Nikolai. Har tidligere stået bag sit eget firma, BénéSoie, der lavede håraccessories. Er ligeledes uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School.
Foto: Marco van Rijt
Foto: Marco van Rijt
GREVE NIKOLAI: – Vi rejste til Australien sammen i sommeren 2023. Det var i forbindelse med anden halvdel af uddannelsen på CBS, hvor der bliver lagt op til, at man skal tage et halvt års udveksling. Benedikte havde været i Australien før, men det var første gang, jeg var der. Det er et sted, som er superspændende og langt væk og på en eller anden måde meget eksotisk, når man kommer fra Danmark.
BENEDIKTE: – Under vores bachelor var vi i Paris. Det var under pandemien, så der kunne man ikke komme så langt væk. Australien var lukket ned, og alle scholarships til USA blev cancelled. Nikolai skulle have været i Hongkong, og det blev heller ikke til noget, så vi så det her som en mulighed for at kunne komme langt væk og få den oplevelse sammen.
N: – Det er virkelig en gave. Der er jo bare noget ved Australien. Vi har faktisk fundet ret mange ligheder mellem dansk og australsk kultur, men samtidig er det jo på den anden side af Jorden, så der er nogle forudsætninger, der gør, at det er meget anderledes – både i form af klimaet og mentaliteten.
B: – De er meget laid-back i Australien. De har en helt anden tilgang til deres arbejdskultur, og hvad de laver både før og efter arbejde.
N: – Vores lokale venner, som vi efterhånden har kendt i to år, har sådan et fem til ni-liv om morgenen, før de tager på arbejde, hvor de surfer, løber ture eller går lange hikes ved stranden. Det er bare så anderledes, også fordi solen, specielt i løbet af den australske sommer, står så tidligt op, så de får udnyttet de lyse timer på en helt anden måde, end man kan herhjemme. Idéen om at stå op kl. 4.30 og have et liv før arbejde er jo megafed, men det giver nok ikke så meget mening herhjemme, hvor alt er lukket, mørkt og koldt. Jeg føler, vi har embracet den australske livsstil helhjertet. Vi er gået ind til det hele med åbne arme og har bare omfavnet det.
B: – Vi har taget surf lessons, og Nikolai snakkede på et tidspunkt om at få en mullet. Men det er nok meget godt, du ikke gjorde det. Det er ellers meget australsk.
N: – Majoriteten af befolkningen har seriøst en mullet! Det er ret sjovt. Vi må se, hvor langt vi kan leve os ind i det – men måske ikke så langt alligevel. Det sidste step er en mullet. Og måske et overskæg.
B: – Jeg havde prøvet at surfe en enkelt gang på Sri Lanka, men det var meget anderledes, end det er i Australien. Bølgerne og havet generelt i Australien er meget voldsommere og kraftigere. Det skulle man lige vænne sig til de første gange. Jeg er på ingen måde prof, men jeg synes, det er sjovt, og jeg kan komme op at stå.
N: – Og så er det god motion. Apropos forskelle og ligheder, så er der et nærvær til havet, eller i hvert fald til vandet, som minder om hinanden i København og i Sydney. Det er endnu en af de ligheder, som gør det nemt at flytte ned til. Omvendt er Sydney en metropol på en helt, helt anden måde. Der bor syv-otte mio. mennesker, og der er kæmpe højhuse allevegne.
B: – Sydney er en by, der kan lidt af det hele, fordi det netop både er en storby og samtidig har så meget natur og eventyr omkring sig. Fra der, hvor vi bor, kan man hoppe på bussen i 20 minutter, og så er man ude ved Bondi Beach, hvor man kan ligge på stranden og surfe og gå på hikes og virkelig være en del af naturen.
“Jeg vidste selvfølgelig godt, hvem Nikolai var, men på skolen tænker man ikke rigtig over det, fordi man går op og ned ad hinanden hver dag”
Foto: Marco van Rijt
N: – Outdoorlivet var helt sikkert noget af det, vi tidligt faldt for – med alt, hvad det indebærer. Jeg havde en enkelt encounter med en huntsman spider i vores køkken for en måneds tid siden. Den var vel på størrelse med en håndflade. Det var ikke et syn, jeg var specielt begejstret for, så det var noget af en oplevelse. Det endte med, at jeg ringede til en lokal kammerat og spurgte ham, om han kunne komme forbi og fjerne den.
B: – Du ringede først til mig, der var i Danmark på det tidspunkt, og jeg kunne ligesom ikke rigtig gøre noget.
N: – Nej, man går altså lidt i panik, når man ser sådan en fætter. Så jeg måtte have hjælp af en professionel. Det eneste minus er alle de kryb og kravl.
B: – Der er faktisk færre kryb, end man forestiller sig, når man er derhjemme og tænker på Australien. Jeg kan huske, da vi fortalte vores venner og familie, at vi skulle derned, og for mange af dem var deres første reaktion: “Ej, pas på alle slangerne og edderkopperne!” Men vi bor jo inde i en storby i et kæmpestort lejlighedskompleks, så det er jo meget lidt, hvad der er derinde. Det er klart, at når vi er ude at rejse eller kører rundt i camper eller van, så kan man ikke undgå at støde på lidt hist og her, men sådan er det jo, når man er ude i naturen.
N: – Det har været meget fint at få de der stereotyper afkræftet. Der render heller ikke kænguruer rundt inde i byen.
B: – Eller svømmer krokodiller rundt i kanalerne! Vi har rejst rimelig meget rundt, mens vi har været her. Men man skal faktisk ikke så langt ud af Sydney, så finder man dem på strandene. Vi har rejst rimelig meget rundt, mens vi har været her. I julen 2023 kørte vi rundt i en campervan i New Zealand, hvilket var en kæmpe oplevelse, og for nylig var vi på Tasmanien med to danske venner, der havde været på udveksling i Brisbane, som vi teamede op med og kørte rundt sammen med. Vi har også været heldige at få en masse virkelig søde lokale venner. De første af dem lærte vi at kende allerede inden for den første måned tilbage i 2023, og de introducerede os til alle deres venner, og hurtigt havde vi en stor venneflok. Det ligger i den australske kultur, at folk er åbne og gæstfrie. Den vej igennem har vi fået et stort netværk, i forhold til hvor kort tid vi alligevel har været der, og det har hjulpet rigtig meget til at få stablet en hverdag på benene, så det ikke bare har været Nikolai og mig.
N: – Det er et privilegium, at vi har kunnet tage derned sammen. Det har været ret sjovt at tage vores forhold og sætte det ind i en helt anden kontekst et helt andet sted. Selvfølgelig kræver det også altid noget at tilegne sig et nyt land, men vi begår os heldigvis begge to fint på engelsk. Ens forhold til Danmark ændrer sig uundgåeligt, når man er så langt væk over så lang tid. Det giver i hvert fald noget perspektiv. Jeg tænker også på den tid, vi har boet i Frankrig. Det gør bare noget, det der med at komme ud af Danmark – det behøver ikke at være specielt langt væk. Man får noget perspektiv på dansk kultur, og hvad man savner, og hvad man ikke savner. Jeg har i hvert fald lært at savne de danske årstider af at være i Australien. Sådan noget som efteråret kunne jeg før i tiden finde lidt sørgeligt, men det har jeg lært at sætte pris på ved at være i et land, hvor solen altid står højt på himlen. Jeg kan faktisk godt tage mig i at gå rundt og savne det danske efterår.
“Vores første date var meget Herlufsholmtro. Jeg inviterede Benedikte ned på den lokale tankstation – en 7-Eleven i udkanten af Næstved – og så delte vi en sodavand”
Foto: Marco van Rijt
Ungdomskærester
GREVE NIKOLAI: – Vi lærte hinanden at kende på Herlufsholm Gymnasium. Jeg startede i 2014, og Benedikte startede i 2015. Det første lange stykke tid var det meget venskabeligt med lidt gruppearbejde og lektielæsning. Der gik faktisk to år, hvor vi bare hang ud som klassekammerater og venner, men så skete der alligevel et eller andet, og så udviklede det sig stille og roligt og blev til et dejligt forhold.
BENEDIKTE: – Jeg vidste selvfølgelig godt, hvem Nikolai var, men på skolen tænker man ikke rigtig over det, fordi man går op og ned ad hinanden hver dag. Vi spiser morgenmad sammen, vi spiser aftensmad sammen, vi har timer sammen, så de der tanker, jeg måske havde om, hvem han var som person, inden jeg startede, de blev nærmest nedbrudt efter første dag. Derefter tænkte jeg bare, at Nikolai var Nikolai.
N: – Vores første date var meget Herlufsholm-tro. Jeg inviterede Benedikte ned på den lokale tankstation – en 7-Eleven i udkanten af Næstved – og så delte vi en sodavand. Det var måske ikke så romantisk, men det var det, man havde at gøre med nede på skolen. Næstved er egentlig ikke en lille by. Der bor næsten 50.000 mennesker, men det var kutymen at date på tankstationen. Det var det nærmeste etablissement til skolen – og det er rent faktisk en ret flot rute gennem skoven.
B: – Vi havde snakket sammen i starten af gymnasietiden, men det var særligt på en studietur til La Santa i 2. g, hvor vi begyndte at snakke lidt mere sammen og på en anden måde, end vi havde gjort tidligere. Vi forlod nok lidt det der med bare at være klassekammerater. Men tankstationen var første gang, hvor vi valgte at være sammen, uden at der var en anledning til det, eksempelvis en opgave, der skulle skrives. Og ja, en sodavand på tanken, så var jeg solgt.
N: – Vi havde begge to en god tid på skolen. Det er der, vores forhold er sprunget ud fra, så jeg tror altid, at vi vil se tilbage på hele den tid med et positivt sind.
B: – Det er også et sted, hvor vi har fået mange tætte venskaber. Selv i dag er nogle af vores tætteste venskaber med mennesker, som vi boede med og sov på værelse med dengang. Det var lidt tre års efterskole for os begge to, hvor man bare boede med sine venner, vågnede med dem om morgenen, var sammen med dem hele dagen og lagde sig til at sove med dem om aftenen.
Foto: Marco van Rijt
N: – Jeg tror, det er svært for andre at forstå, hvor tætte bånd man knytter på en kostskole. Man bor sammen, lever sammen, oplever alting sammen – og i så definerende år. De sene teenageår. Det tror jeg, præger en for livet.
N: – Der er også nødt til at være nogle regler på en institution med mange unge, hvor det skal være et rart sted for alle at være. Vi havde eksempelvis kontaktpersoner og faste sengetider. Og så selvfølgelig skoleuniform, men det har jeg altid været stor tilhænger af. Jeg synes, det er fedt, at man har en uniform, der giver en fælles referenceramme for alle elever på skolen. Det gør, at man kigger hinanden i øjnene, fordi man går rundt og udstråler en form for fælles stolthed.
B: – Jeg startede selv med at bo på en pigegård med 15 andre piger, og størstedelen af de andre var fra Nordsjællandsområdet. Jeg havde en fordom om, om de måske gik op i mærkevarer og havde alle de dyre tasker, mens min veninde og jeg, der kom fra Jylland, gik op i nogle andre ting. Jeg gik meget op i heste, men hvad jeg lige havde på af tøj, tænkte jeg ikke så meget over. Man kan hurtigt dømme hinanden, specielt i den alder, baseret på, hvordan man klæder sig, men alt det blev fuldstændig elimineret fra start, fordi vi allesammen var iklædt den samme uniform, så man i stedet kunne lære hinanden at kende bag alt det overfladiske.
N: – Man lærer hinanden at kende på en lidt anderledes og lidt dybere måde, for alt det, der er meget superficial, betyder lige pludselig bare ikke rigtig noget i de år. Samtidig synes jeg ikke, at det gør noget med lidt skik og etikette. Når man har en opvækst som min, lærer man selvfølgelig meget om etikette, men jeg synes, at alle har godt af at lære det. Jeg føler, at det har givet mig noget rygrad og nogle gode vaner at støtte mig op ad igennem livet.
B: – Jeg er vokset op med en far af en lidt ældre generation, som er af den gamle skole, så mange af de værdier, Nikolai har lært i sin opvækst, føler jeg også, at både jeg selv og mange i vores omgangskreds har lært. Min familie hjemme fra Randers kendte allerede Nikolai, da vi blev kærester, for vi havde været med til hinandens fødselsdage, fester og weekendture i to år på det tidspunkt. Så alle var bare glade på vores vegne. De kunne se, at vi havde det godt sammen. Det var også meget nemt at møde Nikolais familie. Det var selvfølgelig sjovt at se lidt mere behind the scenes til nogle af de arrangementer, som andre ikke oplever, fordi kameraerne så er slukkede. Men det sjoveste var egentlig at opleve, at de har et helt almindeligt familieforhold ligesom alle andre danskere og spiser søndagsmiddag sammen nogle gange.
N: – Nu skal jeg ikke kunne sige, hvordan det opfattes udefra, men ja, jeg vil da tro, at man finder ud af, at det i virkeligheden er en meget normal familiedynamik – bare med lidt mere bevågenhed. Jeg holder meget af din familie, og du holder meget af min. Så det har været ret meget hånd i handske siden dengang på Herlufsholm, hvor vi sprang ud som kærester. Det kunne godt være, at vi skulle tilbage til tankstationen og dele en sodavand på vores tiårsdag. Der er to år endnu, men det kunne måske være meget sjovt – ligesom en krølle på halen.
I anledning af modeugen, som netop synger på sit allersidste vers, har ELLE og Lime teamet op i et særligt samarbejde – noget, du måske allerede har bemærket i gadebilledet?
Har du undret dig over, at de limegrønne cykler, som normalt ses hist og her i bybilledet, ser en smule anderledes ud end vanligt, så er du helt på rette spor. ELLE Danmark og Lime har nemlig slået sig sammen for at give de genkendelige, grønne cykler et mere stilfuldt, polkaprikket ELLE-touch.
Hvis du endnu ikke har fået øje på – eller prøvet – de specialdesignede prikkede cykler, er det stadig ikke for sent. Du kan nemlig spotte dem rundt omkring hele august måned. Og lige nu kan de første 5.000 brugere endda prøve cyklerne helt gratis i op til 20 minutter.*
Gratis prøvetur
Indtast koden ELLEDK I Lime-appen og kør en gratis prøvetur på op til 20 min. Gælder de første 5000 brugere*.
Befinder du dig i København i disse dage, kan du næsten ikke have undgået at bemærke den trafik, som præger gader og stræder i disse dage. Det er naturligvis Københavns modeuge, som udspiller sig rundt omkring i hele byen.
Også ELLE-redaktionen forsøger i disse dage på bedste vis at nå rundt til alle de spændende events, som modeuge-programmet byder på – og ikke mindst på at forevige de sjove og spændende stunder, som deles under en sådan uge.
Under denne SS26-modeuge er redaktionen blevet udstyret med et (brugervenligt!) Instax mini 41™-kamera fra mærket Instax – som i øvrigt i år er officiel partner på Copenhagen Fashion Week SS26. Kameraet giver de fineste analoge billeder, som mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i modeugen vil blive delt med ELLEs læsere her på ELLE.dk og på ELLE DKs Instagram.
Backstage til dansk-sydkoreanske Birrot, som havde valgt en lokation i rustikke lokaler på Papirøen. Her efter showet, hvor vi blandt andet fangede model Marianna Schrøder, der gik en stor del af showsne under modeugen.
Birrot-finalen – brandet introducerede i SS26-kollektionen nye farver, harems-lignende bukser og sporty, tech-styles.
Creative director Josephine Aarkrogh og redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen nåede også forbi Tiffany & Co.-butikken på Amagertorv, hvor der blev prøvet (og drømt om) de smukkeste smykker. Til information, gik de begge ud tomhændede, men der blev snakket meget om besøget hele dagen.
Showbænkene var skiftet ud med senge til Nicklas Skovgaard-showet – både redaktionen og det rødglødende Instax mini 41™-kamera var yderst tilfredse med det bløde sæde.
Filippa K holdt en hyggelig rooftop-præsentation i Indre By, hvor blandt andre modellerne Mathilde Henning og Nina Marker præsenterede tøjet på fineste vis.
Instax mini 41™-kameraet har den perfekte størrelse, som passer lige ned i håndtasken.
I anledning af sit 10 års jubilæum var Cecilie Bahnsen vendt tilbage til den københavnske modeuge for en stund (hun plejer at vise under Paris modeuge, red.) – vi mødte hende efter showet, hvor det var en bevæget og rørt designer, der stillede op til de mange interesserede journalister.
Bahnsens show var en 'trip down memory lane', hvor designeren havde dykket ned i arkiverne og taget det bedste fra de seneste 10 år. Resultatet blev en poetisk og nostalgisk kollektion, som stod i skarp kontrast til de rustikke omgivelser ved Hangaren på Refshaleøen.
Videre til næste – og allersidste – show på programmet. Traditionen tro var det Rotate, der havde fået finalen, som blev afholdt i Tap 1.
En af gæsterne til showet var danske Mona Taugaard, der særligt gør karriere uden for de danske grænser – vi måtte selvfølgelig lige have et par billeder.
Vi fangede også Rotate-co-founders og creative directors Thora Valdimarsdottir og Jeanette Madsen efter showet – og smilet på deres læber siger alt.
Det var som altid et stjernespækket model-cast, der gik showt. Her er det blandt andet Monica Abel, Zoey Kamatari, Rebekka Eriksen og Sarah Dahl – og Caia Cosmetics-founder Bianca Ingrosso, som Rotate for nylig lancerede samarbejde med.
Junior fashion editor Viitus Saceanu og digital redaktør Emma-Sofie Kring Suner var yderst tilfredse (og en lille smule trætte) efter en veloverstået modeuge.
