Det er atter den tid på året. Altså den tid, hvor vores garderober for alvor kommer på prøve på grund af de hundredesytten julearrangementer, der ofte er komprimeret til at finde sted inden for én måned, og som vi skal finde det rette outfit til hver eneste gang. Den tid er også kaldet julefrokostsæsonen.
Derfor guider vi herunder til 24 bud på kjoler til julefrokosten, som vi selv ville elske at feste i. Hvad end, du er til den korte kjole eller den lange kjole til julefrokosten, og hvad end du er til korte eller lange ærmer, er der gode bud at hente. Er du også ude efter et par fine sko hertil, som både er pæne, men som du også kan holde ud at have på en hel aften, er der god mulighed for at finde et par blandt de opgraderede ballerinaer, som gennem hele 2024 har været et viralt hit på sociale medier.
Selvom vejret ikke ligefrem indbyder til en kort kjole, kan lange ærmer og et par fine strømpebukser nemt retfærdiggøre valget af sådan en kjole til julefrokosten.
Lang (eller midi) kjole og lange ærmer er et elegant valg, og så er det om at udnytte anledningen til at hoppe i en sådan sag, når temperaturerne lægger op til den slags kjoler til julefrokosten.
Den übercool og stilige Hollywoodstjerne Kelly Rutherford – aka Serena van der Woodsens mor, Lily, i Gossip Girl – har begået et vidunderligt samarbejde med danske August Sandgren. Sammen har de skabt seks forskellige items betrukket med smukke stoffer fra Kjellerup Væveri. Smykkeskrin, August Sandgren x Kelly Rutherford, 3.505 kr.
Den 21. november får dokumentarfilmen ‘No Other Land’ premiere i de danske biografer. Filmen, der er blevet til gennem et palæstinensisk-israelsk kollektiv, portrætterer, hvordan den unge palæstinensiske aktivist på Vestbredden Basel Adra gennem flere år danner en alliance med den jævnaldrende israelske journalist Yuval Abraham. ‘No Other Land’ giver et unikt og menneskeligt indblik i at leve med og under krig. Om ønsket for modtagelsen siger Adra og Abraham: “Vi håber, at den vil tjene som en presserende opfordring fra vores kollektiv af palæstinensere og israelere om behovet for at afslutte besættelsen og finde en politisk løsning.”
Stine Goya-udstilling
Den danske designer Stine Goya har fået en unik invitation af Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Goya har nemlig fået fri leg i museets cirka 4.000 værker og har nøje kurateret sine personlige favoritter til en æstetisk udstilling, der i følge museet fortæller om adskillelse, længsel, drømme og begær.
Jubilæum for juveler – forretningens 6. generation
Denne november fejres 190-års jubilæet for P. Hertz-forretningen i Købmagergade i København. Udover at være Danmarks ældste juvelerforretning, er det særlige ved det traditionsrige brand, at det efter seks generationer stadig er i samme families eje. Den nuværende direktør for, Berit Hertz, er den første kvinde i slægten til at eje og drive virksomheden, der siden 1906 har haft prædikat som Kgl. Hofjuvelerer. Gennem årene har forretningen i øvrigt udviklet sig: Tidligere var den destination for en lang række danske smykkebrands og guldsmede, men i dag sælges udelukkende P. Hertz-smykker med design og traditioner, der trækker tråde tilbage til første generation.
Rezet House
Multibrand-designdestinationen Rezet Store åbner i november dørene til det nye univers Rezet House, der får til huse i Grønnegade 1 i Københavns Indre By. Huset bestræber sig på at blive dit go to-sted for nøje udvalgt fodtøj, beklædning, tilbehør og livsstilsprodukter, og så kan du i øvrigt glæde dig til in-store-caféen, der skal drives af den populære café Sonny (hej, bananbrød og matcha latte), der sammen med blomsterbutikken Botané vil fylde store dele af butikkens underetage. Det betyder samtidig et farvel til Rezet-forretningen i Jorcks Passage, da alle aktiviteter i København samles i det nye hus. Åbningen forgår 8/11.
Det populære smykkemærke er dansk, men med hele 28 % af sit salg værende fra USA, og med en stigende efterspørgsel derfra, er det ikke helt tilfældigt, at brandet inden længe åbner ny butik og showroom i New York.
Rettere bestemt: Brandet er Sophie Bille Brahe. Location er Madison Avenue. Og det hele går løs 13. november 2024, hvor showroomet åbner.
Med den stigende efterspørgsel fra det amerikanske marked, er det oplagt at gå ind på netop dette markedet. Mærket ses allerede hyppigt på hænder, ører, håndled og halse rundt omkring i København, men Sophie Bille Brahe forventer, at brandet online salg vil fordobles med den nye satsning.
Foto: Victoria Hely-Hutchinson
Sophie Bille Brahe
Selvom lokationen er en tur over Atlanten, har brandet været meget opmærksom på, at det stadig skal emme af den æstetik, de har succes med herhjemme:
“Jeg har længe drømt om at åbne en butik på Madison Avenue i New York. For mig har det været vigtig at skabe et nordisk palazzo, der samtidig referencer til vores københavnske butik. Hvert designelement har en særlig betydning for mig og fungerer som en naturlig forlængelse af mit univers.”
Herunder kan du få en lille forsmag på, hvordan butikken kommer til at se ud, når de åbner inden længe. Og hvis du har en tur til the big apple i kalenderen, må du endelig skrive det på to do-listen.
157K følgere på Instagram, 56K følgere på TikTok og 118K abonnenter på YouTube er ikke så lidt. Men det er det antal fans, danske Emilie Briting til daglig inspirerer, når hun deler sine vlogs, der omhandler alt fra hendes personlig liv til tutorials angående mad, mode og nu også skønhedsbrandet Lumene.
Med sine 22 år henvender influenceren sig blandt andet til den unge målgruppe i tilsvarende – plus, minus – aldersgruppe, som opsamler tips, tricks og anbefalinger fra influenten.
Emilie Briting er i dag klar med endnu en anbefaling, som er i øjenhøjde med hendes unge følgere, det er nemlig det, influenten er god til; at være relaterbar for sine følgere
Herunder deler hun sin hverdags beauty-rutine med det finske skønhedsmærke, Lumene, hvor du kan få et superfint, naturligt hverdagslook – præcis som Emilie Briting selv.
Månedens råd til skorpionen: November er en tid for følelser og passion, så nyd at give dig selv hen.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skorpionen 23/10–21/11
November indledes med en nymåne i dit eget tegn, hvilket skaber en følelsesmæssig storm. Du bliver grebet af din egen passion og følger dit hjerte uden at tøve. I denne periode vil du tage mange impulsive og følelsesmæssige beslutninger. Det kan virke, som om du er meget irrationel, men i virkeligheden fungerer du bedst, når du handler på din mavefornemmelse frem for logik. Du vil skinne både på arbejdet og privat i denne periode. Der er en næsten magisk aura omkring dig, som berører alle omkring dig. Nyd november; det bliver en af de bedste måneder i år.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skytten 22/11–21/12
Skytten har aldrig været fan af november, og den indledende nymåne forstærker din følelse af ikke at passe ind. Du har lyst til at være et helt andet sted end der, hvor du er nu. Denne rastløshed, der normalt opstår om vinteren, er i år mere udtalt end sædvanligt. Der er en risiko for, at du træffer impulsive beslutninger både i forhold til dit arbejde og dit privatliv. Efter den 15. vil behovet for øjeblikkelig forandring aftage.
Foto: Illustration: Adam Hale
Stenbukken 22/12–19/1
Du går ind i afslutningen af noget, der har fyldt meget af dit efterår. Det bliver en intens begyndelse på måneden, hvor arbejde eller studier optager størstedelen af dit liv. Efter fuldmånen den 15. bliver du meget mere fokuseret på familien, og hvis du er langt væk fra dine nærmeste, kan du opleve længsel efter hjemmet. Meget af tiden vil dreje sig om det, der føles velkendt og trygt. Slutningen af perioden byder på en kær genforening.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vandmanden 20/1–18/2
November begynder roligt i kontrast til det intense efterår. Du går ind i en periode, hvor du prioriterer familien og hjemmet. Meget af tiden vil handle om at finde nye rutiner og få hverdagen til at fungere. Tingene har ændret sig i efteråret, og det har taget tid at vænne sig til det nye. Denne måned byder på en eller flere kortere rejser, og at besøge nye steder kan være en del af dit arbejde eller en måde at finde inspiration på.
Foto: Illustration: Adam Hale
Fiskene 19/2–20/3
November handler om at finde det rigtige. I begyndelsen af perioden er der stort fokus på dig selv og dine ønsker. Nymånen styrker din vilje til personlig udvikling og får dig til at træffe beslutninger baseret på, hvad der er bedst for dig. Med fuldmånen den 15. bliver familiens behov tydeligere, og du vil sætte dine egne ønsker til side for at sikre, at alle har det godt. Det er vigtigt at finde en sund balance mellem familiens velbefindende og dine egne behov.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vædderen 21/3–19/4
Du starter måneden med en tvivl og en frygt for at miste noget. Normalt kaster vædderen sig over forandringer, men lige nu sker der så meget inden i dig, at du har svært ved at håndtere større ydre påvirkninger. I midten af måneden er der fuldmåne i Tyren, hvilket giver dig den stabilitet, du søger. I store dele af november vil du føle dig stresset, så det er vigtigt, at du finder tid til dig selv.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tyren 20/4–20/5
I begyndelsen af november vender du blikket indad. Du føler et behov for at udvikle dig både på arbejdet og som person. Det bliver en tid med søgning og overvejelser om, hvad der er vigtigt for dig. Den 15. er der fuldmåne i Tyren, som markerer starten på en varm, stabil og dejlig periode. November handler om at etablere en ny hverdag og finde nye rutiner, der fungerer for dig. Perioden ser ud til at afsluttes med en rejse.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tvillingerne 21/5–20/6
November indledes eftertænksomt og stille. Selvom der er højt tempo i din hverdag, både privat og på arbejdet, forsøger du at bevare roen inden i dig. I midten af perioden får du pludselig nok af noget i dit liv. Du siger stop og sætter foden ned på en måde, du aldrig har gjort før. Din nye selvsikkerhed vækker både chok og respekt hos dine omgivelser. Du er ikke længere en, der kan blive kørt over.
Foto: Illustration: Adam Hale
Krebsen 21/6–22/7
Allerede den 1. november er der nymåne i Skorpionens tegn, hvilket øger din passion. Du føler en stærkere trang til at gøre tingene på din egen måde og vil modsætte dig, hvis du ikke får din vilje. Disse tendenser bliver endnu mere udtalte, når Tyren påvirker, og du kan endda blive urimelig fra tid til anden. November markerer også begyndelsen på en social og glædelig periode, som når sit højdepunkt i slutningen af måneden.
Foto: Illustration: Adam Hale
Løven 23/7–22/8
I november er der meget ambition og passion i dit tegn, især de første to uger. Du giver alt for at vise, hvad du kan, tage initiativ og være en leder og et forbillede. I midten af måneden falder dine ambitioner en smule, og du begynder at fokusere mere på din familie og dine venner. Det bliver vigtigt for dig at modvirke vintermørket ved at arrangere fester, middage og andre sjove aktiviteter.
Foto: Illustration: Adam Hale
Jomfruen 23/8–22/9
Du befinder dig stadig i en periode, hvor store visioner trækker i dig. Du dagdrømmer mere, end du plejer, og det er svært for dig at fokusere på hverdagen, da du planlægger større udfordringer længere fremme. Efter den 15. vil fuldmånen få dig til at blive mere praktisk og struktureret. Denne periode er god arbejdsmæssigt, men du har ikke meget energi tilbage om aftenen og i weekenderne. Forsøg at kombinere arbejde med mere sociale aktiviteter.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vægten 23/9–22/10
November indledes med stærke energier fra Skorpionen, som giver dig drivkraft og passion, men også gør dig mere humørsyg. Du har svært ved at tænke rationelt, da følelserne styrer dig. Det er en dårlig tid for økonomiske og karrieremæssige beslutninger. Den 15. bringer fuldmånen mere jordiske energier til dit horoskop, og du begynder at tænke mere logisk og langsigtet. Slutningen af måneden bliver både sjov, stressende, intens og social.
Vi er optagede af familierelationer i denne udgave af ELLE – fra de kærlige og hjertevarme til de komplicerede, de brudte og dem, der aldrig nåede at blive.
Det var en nyere ph.d.-afhandling om voksne børn, der bryder med deres forældre, der gjorde os nysgerrige på at udfolde nogle af de familiehistorier, der handler om brudte og midlertidigt brudte relationer. Det skulle imidlertid vise sig vanskeligere end som så at finde kilder til at tale om dette sårbare – og for mange tabulagte – emne. Der var flere personer, hvis historier vi (også) gerne ville have lagt sider til for at give indblik og måske endda skabe resonans for dig som læser. Og derfor er det også med stor respekt og ydmyghed, at vi deler forfatter Iben Mondrup, journalist Sara Bovin og tidligere baronesse, TV-personlighed og bogaktuelle Caroline Flemings historier, der i dette nummer af ELLE deler ud af noget af det mest sårbare, ulykkeligste og sværest håndterbare, deres liv har budt på.
Et tema, der går igen i de familie- og livshistorier, vi folder ud i denne novemberudgave, er ikke bare, hvor enorm indflydelse vores ophav har på vores liv, men også hvor svært det er at rive sig løs af det, vi er rundet af. Også som voksne.
Flere af vores hovedpersoner har især det tilfælles, at enten den ene eller begge forældre ikke har rummet at give den kærlighed og omsorg, som man som barn selvfølgelig har brug for – hvilket har efterladt dem med en higen efter netop det.
Journalist og podcastvært Sara Bovin nåede i 2016 til et punkt, hvor hun erkendte, at relationen til hendes far gjorde for ondt – og hun valgte at bryde med ham efter endnu et forsøg på at genskabe en (tålelig) far-datter-relation. Inden da havde han gennem mange år fået den ene tilgivelse efter den anden for sin adfærd.
Forfatter Iben Mondrups mors sårende tale til hendes bryllup sidder stadig dybt i hende. Men selv efter en opvækst med følelsen af at være i vejen er hun alligevel ikke i tvivl om, at hun vil efterkomme morens ønske om aldrig at komme på plejehjem, når hun bliver for gammel til at tage vare på sig selv.
Bogaktuelle Caroline Fleming fortæller, at hun altid har følt sig anderledes end den familie, hun er født ind i, og den verden, hun har befundet sig i. Hun har brugt en stor del af sit voksne liv på ikke bare at løsrive sig fra sit familiemønster og forstå, hvem hun selv er, men også på at forstå, hvem hendes afdøde far og farfar var. For hvorfor handlede hendes far, hvis omsorg, kærlighed og respekt hun kæmpede en umulig kamp for at få, som han gjorde? Og hvorfor endte hun i øvrigt med at gifte sig med en mand, der mindede så meget om? Naturligvis til farens store fryd.
Glæd dig til at læse med, når denne måneds seje hovedpersoner ærligt og sårbart deler ud.
ELLE Awards er lige om hjørnet, og som det ofte er med store begivenheder, er pusten langt fra taget af, når de praktiske gøremål er ved at nærme sig sin ende.
Forberedelserne op til et stort event omfatter nemlig også god forberedelse, når det kommer til dig selv. For velplejet hår, negle og ansigt kan altså ikke fikses lige over natten, så her handler det om at tage det i opløbet.
Og i år afværgede TRESemmé et af de gøremål, en række af de gæster, der deltager i årets ELLE Awards på fredag, havde på to do-listen forud for den store aften.
Foto: Stefan Wessel
Foto: Stefan Wessel
Foto: Stefan Wessel
Foto: Stefan Wessel
Som optakt til ELLE Awards 2024 havde TRESemmé i år inviteret indenfor til beautylounge i lokalerne hos den populære frisør, Mugshot, i Indre By i København, hvor udvalgte gæster havde muligheden for at komme ned og få en solid hårpleje med produkter fra brandet, der for alvor slog rødder i midt 90’erne, da stylist Emma Edné besluttede sig for at udvikle produkter til hjemmebrug, som var lig dem, man på luksuriøs vis fik hældt fine dråber af i håret hos frisørsalonerne.
Derfor er TreSemmé også i dag kendt som et af de første brand, der gav mulighed for at benytte salonprodukter til hverdagsbrug i hjemmet.
Foto: Stefan Wessel
Foto: Stefan Wessel
Foto: Stefan Wessel
Foto: Stefan Wessel
Med det in mente, satte festspændte gæster sig i stole hos Mugshot og fik, alt efter hårtype, plejet sit hår med blandt andet TreSemmés produkter Rich Moisture, Flawless Waves og Keratin Smooth, samt fik stylet håret med blandt andet en blowdry, der fremhævede produkternes evne til at fugte håret samt give glans.
Herunder kan de se, hvordan det foregik, da TreSemmé plejede gæsternes hår op til ELLE Awards.
2004. Det var året, hvor nu afdøde Karl Lagerfeld, som dengang havde titlen som Creative Director for Chanel, i samarbejde med den svenske highstreetvirksomhed H&M introducerede sit eksklusive design til hele verden og dermed talte sig ind i H&M’s omfavnende fundament: “that quality and creativity should be available for everyone”.
H&M x Karl Lagerfeld-kollektionen blev nemlig springbræt for de næste 20 års videreførelse af de ikoniske gæstedesign-samarbejder, som er nogle af de kollektioner hos H&M, som man ikke skal tøve mere end 10 sekunder for at sikre sig.
Sidenhen er flere internationale modehuse blevet tilføjet til H&M-portrføljen med alt fra Balmain og Moschino til Maison Margiela og Marni, og i år, her 20 år efter Karl Lagerfelds aftale med H&M, kan highstreetkæden fejre jubilæum for netop disse designsamarbejder.
Og hvis du kender H&M ret, ved du, at det ikke går ubemærket hen.
Hvis du var en af dem, der tøvede en tand for længe, da de forskellige samarbejder lancerede, eller hvis lanceringerne var før din tid, giver H&M nu mulighed for atter at forsøge at få fat i de ikoniske styles:
I anledning af jubilæet genbesøger brandet nemlig en række af sine legendariske samarbejder. Ikke ved at genoptage produktionen af de ældre styles, men med en helt særlig lancering af en række ‘preloved’ items fra de forskellige gæstedesign-kollektioner, som H&M i samarbejde med internationale secondhand platforme atter har fået fingrene i, og som nu kan blive dine.
Kollektionen er lanceret i en række forskellige drops på globalt plan, og i morgen, 31. oktober 2024, får vi nu i Danmark mulighed for at tilføje samarbejder fra blandt andre Versace, Marni, Moschino og Stella McCartney til vores garderober, når det bliver tilgængeligt på H&Ms hjemmeside.
Danske Pernille Teisbæk er en af dem, der har været heldig både at have deltaget i samarbejdslanceringer gennem årene samt have erhvervet sig en række af de eksklusive samarbejder. Herunder byder hun velkommen indenfor i sin garderobe, hvor hun deler sine favoritstyles fra kollektionerne.