Karriere

Moonboon-stifteren: “Når jeg taler med den ældre generation, siger de tit: “Det må være så nemt at være forælder i dag med alle de redskaber, I har til rådighed.” Til gengæld har man internet og sociale medier, der fortæller, hvordan man bør gøre tingene”

- 03/03/2026

Maries Grews nyfødte søn sov så dårligt, at hun var ved at blive skør, indtil hun blev præsenteret for en slyngevugge. Sønnen sov med det samme i vuggen, men hurtigt stod det klart, at Grew skulle bruge det meste af tiden på at vugge den. Her opstod ideen om at designe slyngvugger med motor, et produkt som ikke fandtes i Europa. Det blev starten på nogle meget succesfulde år som iværksætter. De første 400 vugger røg med det samme, og omsætningen steg fra 7 til 45 millioner fra år et til to – og siden er det kun gået fremad. Nu er hun blevet mor for anden gang, og det har affødt endnu et produkt, som hun forventer revolutionerer hverdagen for småbørnsforældre. Missionen er stadig den samme: At hjælpe familier med bedre søvn, så de kan være den bedste udgave af dem selv.

Blå bog

Marie Grew, stifter og CEO i Moonboon, 43 år. Født og opvokset i Roskilde. Grundlagde sin første virksomhed, da hun var i 20’erne og solgte sit castingbureau for tre år siden. Bor ved Amager Strand sammen med sin mand, Adam, og sine 2 drenge på 3 og 7 år.

Da jeg var på barsel med vores første søn, arbejdede jeg samtidigt, da jeg drev mit eget castingbureau. Min søn sov dårligt – især om dagen, og jeg brugte enormt lang tid på at få ham til at falde i søvn. Når han endelig sov, var det kun i kort tid. Jeg følte, at jeg konstant var på. Jeg sov jo også selv dårligt. Jeg blev usikker som førstegangsforældre, begyndte at skændes med min mand og fik simpelthen mindre overskud. Det hele virkede mere uoverskueligt og hårdt. En dag foreslog en af mine veninder mig at prøve en slyngevugge. Jeg lånte en, lagde min søn i den, og han sov med det samme. Det føltes som ren magi. Men jeg opdagede hurtigt, at det kun virkede, når jeg vuggede den, så sad jeg der i tre, fire, nogle gange fem timer om dagen og vuggede, og jeg var ved at blive helt skør af det.

En fra min mødregruppe nævnte, at hun havde set en motor til slyngevuggen til salg på Reshopper, men den var for længst solgt. Der var helt vildt mange, der havde skrevet på annoncen, men motoren var slet ikke til at få fat i Europa. Der tænkte jeg: Der må være et marked for det her. Så jeg lavede en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvor mange der brugte slyngevugge, og hvor mange der ville være interesseret i en motor. Det viste sig, at 79% af dem, jeg spurgte, gerne ville have en motor. På det tidspunkt brugte omkring halvdelen af forældrene en slyngevugge – så der var et ret stort potentiale.

“Jeg havde selv et kæmpestort behov, så jeg var klar på at gå i gang”

Jeg havde selv et kæmpestort behov, så jeg var klar på at gå i gang. Jeg ville lave den motor. Jeg havde ingen idé om, hvordan man starter sådan et projekt, så jeg undersøgte patenter, tekniske krav og alt det praktiske bag. Kunne det overhovedet lade sig gøre? Jeg fandt et ingeniørhus i Danmark, som stadig er vores samarbejdspartner i dag. De udviklede motoren sammen med mig, og samtidig fik jeg lavet hjemmesider klar til salg i Danmark, Sverige og Tyskland. Jeg vidste, det var vigtigt, at motoren skulle kunne bruges til andre slyngevugger, så man ikke behøvede at købe min vugge for at få en motor. Ellers ville forretningen være for snæver til en opstart. Det tog lang tid at udvikle, det er et langt mere komplekst produkt, end man lige skulle tro. Så der blev testet igen og igen og sendt adskillige prototyper frem og tilbage.

Da vi endelig fik den første produktion til salg, gik det stærkt. Jeg kan stadig huske, at jeg var i sommerhus med nogle veninder, da den første ordre tikkede ind: bling. Det var en vild følelse. Især fordi jeg slet ikke var gået i gang med at lave marketing på det tidspunkt, men der gik ikke længe, og så var der udsolgt.

“Det hele udsprang jo af, at jeg selv havde en udfordring. Her følte jeg pludselig, at jeg kunne gøre en reel forskel”

Jeg kommer ikke fra ingeniørverdenen – eller design for den sags skyld – så jeg skulle virkelig lære det meste fra bunden. Men jeg var målrettet og optimistisk. Det hele udsprang jo af, at jeg selv havde en udfordring. Her følte jeg pludselig, at jeg kunne gøre en reel forskel. Kunder skrev, at produktet nærmest havde reddet deres liv og parforhold. Med en slyngevugge med motor fik de pludselig hænderne fri, nærmest en babysitter, der sørgede for at barnet sov og blev i søvnen. Det kan godt være, det er i en kort periode, at et barn skal bruge en slyngevugge, men det er et meget vigtigt tidspunkt i ens liv, hvor lidt ekstra søvn til barnet kan gøre en afgørende forskel for både barn og forældre.

Foto: KAVIAN BORHANI

Efter det første batch blev udsolgt, lagde jeg en ordre på 1000 mere. Men så ramte corona og alting gik i slå. Til sidst endte plasten, der udgør formen på motoren med at sidde fast i Doha lufthavn, hvor de stod ude i solen i syv dage, så de smeltede og blev deforme. Jeg havde nu 400 kunder på ventelisten, og da vi endelig fik det hele hjem, samlet alle motorerne og sendt dem ud til kunderne, begyndte telefonen at ringe … Det viste sig, at der var en fejl i produktionen, så de larmede helt vildt. Folk beskrev det som lyden af et savværk. Ikke så heldigt, når man har stået på en venteliste i tre-fire måneder for et produkt, der skal få ens barn til at sove.

Så går folk jo på Trustpilot: “Den larmer, lad være med at købe den.” Jeg skulle have alle produkterne retur, få dem repareret og sende dem ud igen. Jeg brugte hele min sommer på at tale med kunder og sige: “ Jeg gør det godt igen.” Det var op ad bakke — men det lykkedes. Det var en hård start, men sådan er det at være iværksætter.

“Vi gik fra syv millioner i omsætning det første år til 45 millioner det næste”

Vi gik fra syv millioner i omsætning det første år til 45 millioner det næste. Det gik virkelig stærkt. Allerede efter tre år, sov hver anden baby i Danmark i en Moonboon-slyngevugge. Godt nok var en del af disse købt på secondhandmarkedet, som i virkeligheden er vores største konkurrent. Vi udviklede også tyngdedyner og mange andre søvnrelaterede produkter. Nu, hvor jeg blev mere bevidst om, hvor stor en forskel det gør at have et barn, der sover godt, ville jeg fokusere på at lave virkelig gode produkter inden for hele søvnkategorien. Og når man selv er forældre til små børn, kommer ideerne nærmest af sig selv. Der er masser af udfordringer, som man kan finde en løsning på.

Da jeg fik barn nummer to og skulle købe nye babyalarmer, fandt jeg ud af, at man i det meste af verden kun bruger babyalarmer med kamera, mens vi i Skandinavien holder fast i babyalarmer uden. Jeg købte en håndfuld babyalarmer med kamera for at teste markedet, og jeg syntes ærlig talt ikke, at nogen af dem var intuitive. Jeg skulle ringe til kundeservice for at få dem til at virke. Og så mindede designet mig om en Nokia 3210. Det syntes jeg, kunne gøres meget bedre. Derfor udviklede en AI-babyalarm med kamera, som vi kalder ”Intelligent Baby Monitor”. Onboardingen tager under 60 sekunder – det skulle være så nemt, at en femårig kunne gøre det. Den har cry detection, som kan skelne dit barns gråd fra andre lyde, Du kan justere sensitiviteten, så du selv bestemmer, hvor meget du stoler på den. Hvis du vil, får du kun besked, når barnet faktisk har brug for dig. De fleste forældre kender den konstante skrattende lyd fra babyalarmen, når de endelig ligger på sofaen og ser Netflix, og med denne alarm får nervesystemet ro. De kan rent faktisk genvinde noget energi, når barnet sover.

“Det er ret sjovt, for når jeg taler med den lidt ældre generation, siger de tit: “Ej, det må være så nemt at være forælder i dag med alle de redskaber, I har til rådighed.” Og ja, det havde man ikke dengang. Men til gengæld har man i dag internet, sociale medier og tusind stemmer, der hele tiden fortæller, hvordan man bør gøre tingene”

Samtidig indsamler den søvndata: Hvor meget barnet sover, hvor ofte, hvornår det typisk vågner, og om det bevæger sig meget. På den baggrund kan den også forudsige, hvornår barnet sandsynligvis har brug for sin næste lur, og hvornår det vågner igen. For mange forældre er det guld værd, især når man er på barsel og nemt kan miste tidsfornemmelsen. I udviklingen af babymonitoren har vi også brugt den videnskab, der viser, at babyer har fem grundlyde, som kan oversættes til fem behov: sult, bøvs, træthed, luft i maven og utilpashed. Efter lidt tid har monitoren lært din babys lyde at kende, så den kan give ret præcis information om barnets behov. Ellers er det jo det rene gætværk, når man er nybagt forældre. Vi lancerer alarmen i begyndelsen af de nye år, og jeg har store forventninger til, at vi igen revolutionerer markedet med noget helt nyt.

Det er ret sjovt, for når jeg taler med den lidt ældre generation, siger de tit: “Ej, det må være så nemt at være forælder i dag med alle de redskaber, I har til rådighed.” Og ja, det havde man ikke dengang. Men til gengæld har man i dag internet, sociale medier og tusind stemmer, der hele tiden fortæller, hvordan man bør gøre tingene. Det skaber et helt andet fokus på at gøre alting rigtigt og godt. Jeg tror, mange forældre – særligt dem, der føler sig lidt fastlåste – bliver usikre på, om de gør det rigtigt. Udover vores produkter har vi skabt et helt app-univers med artikler, guides og viden om søvn. Internettet giver forældre et væld af meninger, og det gør mange endnu mere i tvivl. Vi vil gerne være et trygt sted at gå hen. Et sted, hvor man ved, at man får kvalificeret rådgivning. Det er derfor, det betyder så meget for mig at hjælpe forældre med at få lidt mere overskud og føle, at de gør det godt. For når vi har bare en smule luft, kan vi også bedre være de forældre, vi gerne vil være.

Læs ogå

Studio Mini-stifteren: “Jeg mistede min mor fra den ene dag til den anden. Jeg havde en baby og et lille barn, og jeg røg ud i en dyb sorg, som varede i et års tid”

Læs ogå

Bette Café-medejeren: “Da jeg blev mor, havde jeg ingen mødregruppe, og jeg var den første i min vennekreds til at få børn, og jeg oplevede, hvordan flere i min vennegruppe faldt fra, fordi de bare var at andet sted i livet. Jeg blev nok lidt ensom”